Kommentar

Fuld opbakning til Helene. Go on, please.

Med f.eks. bæredygtighed på finansloven
4. september 2012

Både overskrift og under-overskrift er tyvstjålet. Citeret, for at sige det lidt pænere. Den første tyvekost stammer fra web-’tråden’ efter kollega Jørgen Steen Nielsens interview i onsdags med Helene Albinus Søgaard. Den anden fra forsiden af Enhedslistens web-side. Tyverierne skyldes, at de er så oplivende.

Eventyrligt opmuntrende ovenpå ugens ellers alt andet overskyggende verdenssensation: »Isen smelter – og det samme gør vores illusioner. Troen på, at Europa og Nordamerika ville lide mindst og sidst under klimaforandringerne, er nu lagt i ruiner.«

Sådan blev gyseren formuleret af Guardian-Information-columnisten George Monbiot i torsdags. Uddybende forklaret lørdag af ovennævnte Nielsen i artiklen: »Efter tø kommer tørke – Mens havisen i Arktis og Grønlands indlandsis er på vej mod den største afsmeltning i målingernes historie, dokumenterer amerikanske forskere de mekanismer, der kæder dramaet i Arktis direkte sammen med hedebølger, tørke og andre ekstreme vejrfænomener som dem, der har ramt USA og Europa i sommer.«

Med Monbiots konklusion: »Mens jeg skriver dette, har aktivister fra Greenpeace, som jeg betragter som helte, lænket sig til Gazproms forsyningsskib, hvorved de indtil videre forhindrer boreriggen i at fungere. Disse mennesker træder til, hvor alle regeringer fejler. David Cameron, der påstår at lede Storbritanniens grønneste regering, har ikke længere tid til at kramme slædehunde. I juni indgik han en aftale med den norske statsminister om at ’igangsætte en bæredygtig udvikling af arktisk energi’. Bæredygtig udvikling betyder i denne forbindelse naturligvis at bore efter olie.

Er det sådan, vores børn vil se på det: At vi ødelagde de godartede vilkår, der gjorde vores verden af vidundere mulig og siden udnyttede enhver lejlighed til yderligere at mangedoble skaderne? Dumhed, grådighed, passivitet? Som alle sammenligninger smelter bort, vil disse ord også gøre det. Isen, den solide platform, som så meget hvilede på, svinder hen. Og snart vil vore prætentioner om fred, velstand og fremgang følge efter.«

Svært ikke at handle

Hvor velgørende da at blive – af 25 årige, statskundskabsstuderende klimaambassadør Helene Albinus Søgaard – betroet denne hemmelighed, som burde skriges ud fra alle tage:

»Når først man kommer ind i sagen og bliver konfronteret med de voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne og de udfordringer, samfundet står over for i dag, så vokser videbegæret og engagementet. Man kan næsten ikke lade være med at handle. Sådan har jeg det i hvert fald. Men den politiske debat er endt med kun at handle om, hvordan man kan fremme væksten. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for en virkelighed, vi får skabt til vores børn, hvis vi bliver ved at fortsætte som hidtil med at øge forbruget? Dagens overflodssamfund har ikke gjort os lykkeligere.«

Og i ’tråden’ udløsende dette opmuntrende opråb fra Michael Kongstad Nielsen: »Fuld opbakning til Helene Albinus Søgaard. Go on, please.« Anbefalet af Randi Christiansen, Mascha Madsen, Brian Pedersen og Kim Larsen. Og nu også af disse frie ord.

Hvor velgørende tillige, at Enhedslisten kræver »bæredygtighedskommission på finansloven«. For »klimakrisen, fødevarekrisen og ressourcekrisen truer vores velfærd og gør det nødvendigt, at vi grundlæggende ændrer vores samfund.« »Hidtil,« siger partiets miljøordfører, Per Clausen, »har vi produceret og forbrugt ud fra en forestilling om, at jordens ressourcer var uendelige, og at økosystemerne kunne absorbere ubegrænsede mængder affald. Klimakrisen, fødevarekrisen og ressourcekrisen viser os, at vi tog fejl. Denne erkendelse tvinger os til grundlæggende at gentænke, hvordan vi forbruger og producerer, og hvordan vi måler og vurderer fremskridt og udvikling.«

Se, sådan kan forsiden af Informations tillæg ’Bøger’ fra i fredags bekræftes. Her udtaler vidunderlige og svenske Kerstin Ekman: »Jeg tror, at de, der har et sortsyn, er mere ærlige og derfor kan gøre mere for, at tingene skal blive bedre.«

Havde Helene Søgaard ikke haft sortsyn nok til at se i øjnene, at »politikernes evne og vilje til at se denne (klimaets, naturens, hele Jordens) situation i øjnene er til at græde over, det synes jeg virkelig. Det politiske system er overhovedet ikke gearet til så stor en udfordring. Man tænker endimensionalt og kun fire år frem. Man står med et globalt problem, men tænker nationalt. Der er en asymmetri mellem alt det, vi ved fra f.eks. Det Internationale Klimapanels rapporter og fra grønne økonomer, og så realpolitikken. Det hænger ikke sammen.«

Og havde ikke Enhedslisten haft ærlighed nok til konstatere, at »vejen ud af kriserne hedder grøn omstilling. Det slog verdens statsledere fast ved bæredygtighedstopmødet i Rio ...« Men »på trods af denne store enighed er det ikke særlig håndgribeligt, hvad grøn omstilling indebærer.« Og havde heltene fra Greenpeace ikke som gråblå, sortstribede havkatte lænket sig til Gazproms forsyningsskib.

Havde både overskrift og under-overskrift været løgn. Men det er de ikke. De er lysende. Sande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak for opsamlingen. Trods alt meget opmuntrende.

Nu mangler vi lige sangen, der kan ændrer verden.
Film er der begyndt at komme, Melancolia, Take Shelter, og der vil komme flere.
Bøger har vi masser af.
Teaterstykker? Kunst?
Folkelig opbakning? Jo, den er der i det små, men mangler det udslaggivende.
Indkøb via indkøbskurven har sin virkning, men også kun ’sin’.
Vi mangler Deadline, som snakker for meget og siger for lidt. Hvis Deadline ikke havde Radiorådet til at puste sig i nakken hele tiden, kunne det være programmet, der kunne få den aktive borger til at gå i seng med håb og tro på morgendagen.

Jeg citerer lige fra ’Min generations kamp starter med klimaet’, hvor Helene Albinus Søgaard udtaler:

"Vi sad nytårsaften og diskuterede højlydt om flyvning, og jeg blev lidt ophidset over, at det skulle være en ret, man har. Så var der én, der spurgte, hvem i selskabet der fløj allermest, og det viste sig at være mig. Der gik det op for mig, at det ikke holder, så nu flyver jeg højst én gang om året."

Jeg kan så starte med at agere sur stodder ved at spørge: Hvorfor ikke nul gange?

Og så fortsætte med surmuleriet: Jeg er overbevist om, at vi som art ikke kommer ud af stedet, så længe vi ikke diskuterer det moderne menneskes psykologi. Så længe vi bare diskuterer politik og økonomi og lignende, så kommer vi ikke ind til det, der virkelig er kernen i denne sag: Det moderne menneskes såkaldte ret til at destruere sine omgivelser, fordi det fra sit liv ønsker at uddrive enhver form for (psykologisk) ubehag.

Og så afslutte med alle gode gange tre surmuleri: Jeg savner netop det psykologiske aspekt i medierne -således også i nærværende avis, hvorfor jeg da også har overvejet ikke at forny mit abonnement, når det engang udløber.

Tilføjelse: Jeg synes, det kunne være interessant at vide, hvorfor Helene Albinus Søgaard tilsyneladende ikke er i stand til at sige 'højst nul', frem for 'højst én', og dette ikke for at hænge hende personligt ud, men for at få frem, hvad jeg tror, der er et udbredt psykologisk fænomen hos det moderne menneske: angsten for at gå glip af noget.

At skulle sige nul, frem for én, er nemlig at skulle tage afsked med noget. I dette tilfælde muligheden for (igennem livet) at få set diverse steder af planeten. Jeg forestiller mig, at det ultimativt er hægtet op på angsten for døden: at da vi (tilsyneladende) kun har dette ene liv, så handler det for rigtig mange om at udnytte det maksimalt, at forsøge at gøre det perfekt.

Og her er det, jeg forestiller mig, at det moderne menneske i fællesskab, uden at vide det, har indgået en stiltiende aftale om, at det grundlæggende er ok at deltage i destruktionen af planeten, hvis det er forudsætningen for, at man således kan holde angsten ved livets endeligt på afstand.

@Niels-Holger: Opfrisk gerne min hukommelse. Hvor er du enig med mig, og hvor er du uenig med mig, bare sådan overordnet/kortfattet.

@John Fredsted:
'Lad den der er ren kaste den første sten'
Jeg mener: Med det samfund vi har skabt er vi alle i en eller andne grad medskyldige i problemerne.
Så snart du kravler ud af sengen og åbner for det varme vand og tænder for lyset bidrager du til øget CO2 i atmosfæren.
Jeg mener ikke dermed, at det kan være ligemeget hvordan vi agerer - vi skal selvfølgelig hver gøre vores for mindske problemerne, hvor vi kan
Det er bare ikke noget vi kan gøre fra dag 1 - sådan som vi har indrettet os.
Der er også for de fleste uoverskueligt, hvad der er det rigtige at gøre. Giver det mest effekt at droppe flyveture eller skal man hellere droppe bilen f. eks.?
Skal jeg skære ned i mit kødforbrug eller sætte solceller på taget?
Vi kan som sagt ikke vende rundt på alle forhold i et hug. Derfor synes jeg din kritik af Helene er for frelst
Du lever vel heller ikke selv 100% op til kravene?

@Ole Falstoft: Som tidligere nævnt i denne tråd, så ligger mit fokus efterhånden altovervejende på det eksistentiel-psykologiske. Den ligger ikke længere på hverken politik eller økonomi, som jeg anser for værende afledte størrelser (for de falder jo ikke ned fra himlen af). Ej heller ligger den som det første på det teknologiske område, herunder om vi skal vælge det ene eller andet, som du er inde på.

Det er min overbevisning, at vi skal ned og beskæftige os med det, vi er bange for, for jeg anser i stigende grad et af grundtemaerne i livet for at være det teater, hvor vi forsøger at tørre denne angst af på vore omgivelser (noget kapitalismen er som skræddersyet til, hvorfor den da også netop er så vanskelig at gøre op med).

@John Fredsted: Ja vi har taget den diskussion et par gange før - så lad mig bare tage den engang til:
Du har muligvis ret i dine betragtninger over menneskets ufuldkommenhed. Men hvad skal vi stille op med det? Hvis det er et grundvilkår står det jo ikke til at ændre? Derfor spilder vi tiden ved at diskuterer emnet. Det ender i navlepilleri mens verdenen går under.I stedet for at vi gør det vi kan for at afværge katastrofen (men du mener vist at den er uafvendelig?)
Jeg synes ikke vi skal lade den minimale chance for at gøre noget og vende udviklingen gå fra os i mistillid til vores næste
Der er jo også mange positive egenskaber ved os mennesker bl.a. vores evne for empati ogl rationel tænkning, vores idealisme etc. Det er vel ikke altsammen udtryk for dødsangst og egoisme?

@Ole Falstoft: Jeg mener slet ikke, at det er at spilde tiden, tværtimod. For vi er nødt til at have frem i lyset, hvad det psykologisk er, der driver folk, der allerede har alt, hvad de behøver, til at ville have endnu mere. En offentlig høring, hvor det moderne menneske placerer sig selv på anklagebænken til en gang offentlig spanking, falder mig ind. Vi er nødt til at skamme os, før vi reelt kan komme videre. Indtil da kan vi da godt lave nogle små tiltag hist og her, bevares, men i mine øjne vil det vise sig aldeles utilstrækkeligt.

Jeg tror vi skal satse på 'sund egoisme'
Hvis vi virkelig får folk til at se afgrunden vi styrer imod vil de af ren selvopholdelsesdrift vælge en vej væk fra afgrunden også selvom det vil betyde afsavn - overlevelse er trods alt det vigtigste.

@John Fredsted: 'Mer vil have mer' ja det behøver vi ikke at bore meget i. Vi bør derimod skabe vilkår der bremser mulighederne for uacceptabelt overforbrug. Indviduel moral er for usikkert at bygge forandring på der skal fælles beslutninger til.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis vi skal snakke psykologi, så tror jeg, der er et par emner, I glemmer:

Social anerkendelse eller status f. eks. Hvis man ikke tager bare én flyvetur om året, vil mange føle sig underlige og udenfor. Men må i nogen grad ligne flokken, ellers truer udstødelsen. Nogle kan have behov for at sætte trumf på ved at imponere og prale med tre-fire flyveture om året og større bil en naboen.

Med hensyn til psykologisk ubehag vil jeg mene, at når man afstår fra noget, takker nej, melder hus forbi, så melder man sig ikke nødvendigvis ind i det psykologiske ubehag, tværtimod, er det vel ofte en befrielse. F. eks. for de 600.000 danskere, der har "Nej tak til reklamer" på postkassen. Omvendt er det for dem, der kaster sig hæmningsløst ind i forbrugs- og rejseræset, ikke nødvendigvis den totalt ubehagsfrie tilværelse, de møder. Der kan hurtigt komme følelser som misundelse, underlegenhed, mindreværd, lavere status end de andre, ind i maskineriet.

Jeg tror faktisk, at de vigtigste psykologiske bevæggrunde til forbrugsmekanismerne er
gruppepres, mediepres, reklamepres, tv-apparaternes evige kværnen om livsstil og forbrugerstof og "kender du typen". Det er kulturen, moden og tidsånden, der kører med folks psyke, mere end så meget andet.

Niels-Simon Larsen

Føler trang til at fundere lidt over tråden:
Der er flere gode pointer i indlæggene, som fortjente en større læserskare og deltagerkreds. De fleste af os har nok følelsen af, at vi kører i ring, men hvad er alternativet – slet ikke at køre? Ejvind har jo kørt i ring de sidste 20 år om ikke altid, så det gælder vel om at køre i en god ring. Højere kan man vist ikke komme.

Ligesom med svær tilgængelig kunst kræver det forudsætninger at følge med i udviklingen eller forfaldet (som man nu ser på det) og skrive om det. Jeg gav en af de Frie ord til en mand i trediverne, og da han havde læst halvdelen, sagde han, at han ikke forstod det.

Vi beskæftiger os med tidens dilemmaer – hele tiden. Jordens undergang. Få kan holde til det, og når der ikke er en umiddelbar løsning, hvorfor så gå op i det, er ræsonnementet.
”Ikke alle problemer kan løses, men man kan forholde sig til dem”, sagde en klog mand engang. Det minder om en zen-koan: Du går på en smal bjergsti. Pludselig står der en kæmpe foran dig med en kølle i hånden. Du skal forbi, så hvad gør du? Eleven mediterer på det og kommer tilbage til mesteren tre måneder efter og får en ny koan.

I vores koaner hedder slutsætningen, ”men du har kun to år til at redde Jorden”. Desuden er vi i en sammenhæng, hvor nogle beskylder os for at være hysterikere. Det kan ikke være sværere. For ikke at tale om det modsætningsfyldte liv, vi bliver nødt til at leve, fordi familien vil have os med ud at flyve.

At omgås umulige spørgsmål og tage selvmodsigende beslutninger hører med til det at være menneske. Det er mærkværdigt at naturen har frembragt et væsen med så mange problemer, men det er så det, der hedder evolution, og det er der ikke ret meget at gøre ved ud over at forholde sig til det.

@Ole Falstoft: Jo, vi behøver lige præcis at bore i 'mere vil have mere'. For hvad er den psykologiske årsag til det? Ikke at dykke dybere er i mine øjne det samme som bare at konstatere et trivielt historisk-empirisk faktum. Ikke at dykke dybere i en fælles offentlig proces vil i mine øjne netop spænde ben for 'Vi bør derimod skabe vilkår der bremser mulighederne for uacceptabelt overforbrug.'

Tilføjelse: Formålet med at dykke dybere i en fælles offentlig proces, en folkehøring om det moderne menneskes psykologi så at sige, er at afdække/udstille, at det at være succesfuld, hvad status, magt, penge, etc. angår, er udtryk for en pinlig umodighedens karakterbrist hos 'de heldige', hvis deres 'succes' er resultatet af deres ønske om at tørre deres eksistentielle angst af på deres omgivelser.

* ... hvis deres ‘succes’ er resultatet af deres eventuelle ønske om at tørre deres eksistentielle angst af på deres omgivelser.

Niels-Simon Larsen

Jeg ved ikke, hvor mange der gider spekulere over det, man kunne kalde ’ondets rod’, altså hvad der er i vejen med os. Hvorfor bliver vi ved med at ødelægge livsmulighederne, og kunne vi ikke lige så godt lade være?

Svar 1: Jo, det kunne vi godt, for vi har en fri vilje, men med den bestemmer vi at fortsætte konfliktkursen. Det får vi en masse ud af, indtil naturkatastroferne ramler ned over os, og så er det ikke morsomt længere, men så har vi haft det sjovt så længe. En meget brugt model, som vi kender fra Ankor Wat, Mayariget, Påskeøen m.fl., og dvs. dengang vi gik med skyklapper.

Svar 2: Nej, det kan vi ikke lade være med, for som mennesker er vi skæbnebestemt til at følge i forfædrenes spor. Det kan godt være, at vi er oplyste rent uddannelsesmæssigt, men vores psyke er bundet til et skema, der fører til overbefolkning, forurening og fældning af det sidste træ.

Vi har tilsyneladende en hjerne, der siger god for det, der ikke er godt for os – i længden. Det, der kan redde os (spis sundt, gå tidligt i seng, stå tidligt op, tænk positivt om dine musikspillende naboer) er kedeligt.

Jeg ved godt, at det er negativt af mig at antyde, at vi skal tage det dystre fremtidsperspektiv med godt humør, men når redningen hedder en spændende fred (endnu ikke opfundet), et altruistisk menneske (for det meste til grin) og fuldstændig omstilling af den vante tankegang (ja, prøv du bare det, det har andre prøvet før dig), så kræver det mere end et højskoleophold på 2 uger, og det finder de fleste for langt og for dyrt – og det har vores politikerne lugtet.

@Fredsted: Jeg tror at vi måske er meget enige om årsagerne til hele denne ravage men blot focuserer
på forskeliige sider af samme sag.
Jeg vælger at se på effekterne af vores handlinger - uanset deres 'dybere' årsager. Jeg mener det er mere frugtbart at koncenterer sig om det vi gør og hvad vi kan stille og imod det end at fortabe sig i spekulationer om de mulige årsager i vores natur

Ef årsagerne i naturen til at f.eks. ozonlaget nedbrydes er, at køerne render rundt på markerne og - fiser - så det må vi se og få gjort noget ved ...

Michael Kongstad Nielsen

Handlingsmønstre kan påvirkes og ændres. Modebølger kommer og går. Det er derfor afgørende, at komme til at vise eksempler, der er eftertragtelsesværdige. Aha, sådan vil vi også gøre. At blive dagsordensættende, det er sagen. At få medierne til at interessere sig, de har som bekendt en fantastisk betydning for den kollektive bevidsthed, og også psyke. Det har magthavere vidst til alle tider, derfor var kontrollen med massemedierne også så vigtig for diktatorer og såmænd også for demokrater.

Så det er handling, det tæller, og det at skabe rammer for de rigtige handlinger.

Nu vi er ved psykologien bag masseforbruget, forbruget har erstettet kulturen I stedet for folkefællesskab,levende musik,teater og dans fest I den menneskelige dagligdag mødet med sine naboer og mennesker I nabolaget på restauranter, så lever det post industrielle mennesker igennem konsum, vi æder os til hygge vi forbruger os til hygge,vi lever igennem TVet og omgiver os med forbrugs-ting alt opgjort o at eje ikke I at være og gørevi skal have genoplivet den nære kultur. Hvor rigdommen er I de levende stemninger og fællesskaber I det nære....hvis vi kan få mennesker til at lægge deres penge ude I de fællesmiljøer hvor forbruget er en hverdagsaften I dans spisning og politiske diskusioner og livsglæde ...
I stedet for en Burbery jakke til 5000kr så en lækker aften I en lækker hjemmevævet kjole som er skab I et hyggeligt fælleskunstnerisk hus
Med plads til mennesker I stedet for forbrugere...
Landsbyfællesskberned genkomt I storbyen bevidst skabt og kontrueret af arkitekterder arbejder udelukkende med nul-energihuse og
At forbinde byen alene gennem offentlige transportmidler.....

Man kunne prøve at skabde -.eks. 3 forsøgsbyer hvor det slet ikke er tilladt at bruge private køretøjer og hvor hele byen er anlagt som nul-energi by på nær trafiknetet....!

hvorfor egentligt ikke ?

og her kunne de berømte arkitektkonkurencer komme ind I billedet.... Og efterfølgende kunne mennesker skri ve sig op til at blive beboere I disse byer som. Vi kunne sige hver startede op som byer med 10.000 fordelte på 100 små klyngelandsbyer samlet om en fælles markedsby og med det fælles trafiknet.
Uden om et planlagt økologisk landbrug som leverer alt godt fra Danmark også fordelt som gamle landsby brug. Hvor man rykker rundt med afgrøderne og brakmarkerne efter tur ...så jorden ikke udpines..

Og København skal også forandres I boligmassen ! SOCIALTBOLIGBYGGERI som er nul-energi boligblokke !
Måske med tilskud... ! MÅSKE bydelen kunne kaldes "Globalhagen"

Globalhagen kun med hvide reflekterende tage og/eller med solfangere. ..... Ingen giftige malinger og udelukkende ikke ryger boliger som er allergivenlige de optimale hjem, små I en rimelig størrelse for hvert enkelt familiemedlem, 15 km2 værelser pr. Barn ,pr. 1. Voksen 40km2, 2.voksen plus 30km2 4 personer 100km2 maksimalt
GLOBALHAGEN here we come !