Læserbrev

Handelsminister på fantomjagt

Debat
19. september 2012

Det er ikke hver dag, en dansk handelsminister anvender centrale begreber, som slet ikke eksisterer i den virkelige verden. Alligevel taler handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) stadigvæk om at identificere ’eksportens dna’ og at ’knække koden til eksportsucces’ i forbindelse med etableringen af en såkaldt erhvervskanon.

Det afsporer debatten, når ministeren taler om ’eksportens dna’, da dna hører til i biologien og ikke i industri og udenrigshandel. På samme måde kan vi ikke ’knække koden til eksportsucces’, da en sådan kode ikke eksisterer.

Formålet med erhvervskanonen er ikke at finde ud af, hvilke virksomheder der er succesfulde. Den målsætning kunne man ellers til nød forstå, selv om vi ved det i forvejen. Næh, målet med erhvervskanonen er meget finere, og det er også meget mere uklart: Vi skal »fokusere på fremtidens udfordringer« og vi skal »identificere nogle overordnede kompetencer«.

Er det nyt eller er det indholdstom snak? Tænk, hvis ministeren sagde, at vi skal fokusere på fortidens udfordringer og identificere nogle underordnede kompetencer. Så ville mange vågne op til dåd. Dét, Olsen Dyhr siger, er banale selvfølgeligheder, som ingen kan modsige. Samtidig er det et udtryk for forsøg på planøkonomi, og her bliver det farligt. Meget farligt. For det har man prøvet før i tiden, hvor magthaverne troede, at fremtidens erhvervsvilkår kunne forudsiges. Resultaterne er der, og de er meget tydelige. Hvilken ministerbil vil man foretrække, en BMW eller en Trabant?

Eksportens spunk

Måske har ministeren læst om Pippi Langstrømpe, da hun var yngre. Ministeren altså. Her optræder på et tidspunkt ordet ’spunk’. Pippi synes så godt om dette ord, at hun mener, at der må være noget derude, som man kan kalde spunk. Hun forsøger derfor at finde virkelighedens spunk, men som bekendt forgæves.

Pia Olsen Dyhr kunne lige så godt tale om eksportens spunk, og om at knække spunken til eksportsucces. Det ville give samme mening, men det ville også være sjovere.

 

Henning Kirkegaard, Hørsholm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Pia Olsen Dyhr på jagt efter den hellige gral - og hvis hun ikke finder den, må hun nøjes med planøkonomi, og det kan så godt gå hen og blive farligt, hvis planerne ikke er ordentligt gennemtænkte. Hvilket der er alt for mange frygtelige eksempler på. Hvad hulen skal man så gøre, hvis man gerne vil væere en god forretningskvinde og ´identificere ’eksportens dna’ og ’knække koden til eksportsucces’? Tja - studér noget filosofi f.eks. - om hvordan et samfund er i overensstemmelse med det gode, sande, skønne og retfærdige. Men det er måske for utopisk ?

Det er jo meget magtpåliggende for denne regering at interessere sig for en fjern fremtid og ikke for nutiden.

Hint:
Du kan aldrig indhente fremtiden.

Christian Andersen

Helt enig.

Personligt er jeg fuldstændig stoppet med at bruge energi på at forholde mig til, hvad Pia Olsen Dyhr har at sige, siden at have set hendes optræden i sagen om ACTA.

Det kunne være mere interessant med en forholden sig til den økonomiske svækkelse, Kina og Japan er ved at bevæge sig ud pga. voksende nationalisme.

Nemli' Christian Andersen

POD (Pia Olsen Dyhr) tog jo eklatant fejl af den europæiske offentlighed omkring ACTA-traktaten. Og en minister, der fejllæser offentligheden er ikke gangbar i moderne politik. Og her er hun ude en serie forestillinger, som minder om den forrige 'bøf'. Med andre ord ord kan man ikke betegne POD som en særlig dygtig minister. Snarere tværtimod. Det kniber med realitetssansen, altså ev´ne til at stikke fingeren i jorden hos de segmenter, som sidder med erfaringen omkring de politikområder, som POD forsøger at italesætte. Og såfremt artikuleringerne slår fejl, antager man måske med rette, at grebet om emnemassen tillige mangler. Nu igen. Stakkels sundhedssektor, hvis POD bliver forflyttet til sundhedsminister-posten. Eller sagt på almindeligt dansk: det går simpelthen ikke, det her...

Med venlig hilsen

Andreas Prætorius

Nu startede BMW jo først rigtigt, da det blev indlemmet i Tysklands krigsmaskine under 2.verdenkrig, så måske ikke verdens bedste samligning.

Desuden betyder "spunk" sæd på engelsk

Nej Søren Lom. Man er nødt til at skære genvej og derefter vente på at nutiden indhenter én, i hvad vi kalder fremtiden.

Forøvrigt er Pia Olsen Dyhrs tanker ikke mere farlige end begreber som 'socialdarwinisme' og 'økonomisk videnskab'.

Jens Overgaard Bjerre

Forfatteren har åbenbart fået hårene til at rejse sig på sit hoved ved tanken om planøkonomi. Jamen, bare vi dog havde en handelsminister, som havde en plan for økonomien. I øjeblikket kører det på smarte flosker - det er mig en gåde, at folk stadig tror på den slags ordonani - men vi har faktisk et system, som ligner det sovjetiske system. her i landet hedder det bare 'statskapitalisme'. Regeringen, nu og den tidligere, sætter bare taksterne og bødekravene op og op. Alt reguleres efter en yderligere forstærkning af bøder, licenspenge, el-afgifter og så videre. Hvis man mangler en milliard til tv, så sætter man medielicensen op. Skal vi have en ny radiostation, så klasker man bare en lille milliard på bordet. Vores friske journalistiske drenge skal jo have det godt. om folk gider at høre på den, er fløjtende ligegyldigt. En dag bliver det jo vores egne børn, synes parolen at være.
Dem, der som sædvanlig skal betale regningen her i det danske lykke liv, er de fattige. For dem koster er et totalt udueligt s-togssystem, hvor automater ikke virker, hvor det er umuligt at finde ud af takstzoner, hvor ældre er hjælpeløse ikke alene skattepenge, men også en naturlig konsekvens af den totale forvirring, en bøde på: 750 kr. Bare for at give et eksempel. For dem med en en indkomst omkring 3/4 million, betyder det ikke en høstblomst.
Man kunne jo starte med at indtægtregulere bøder og afgifter i syedet for at tage fra de fattigste og give til de rige. Er det Socialistisk? Folkeparti handelsministeren er fra? Forfatteren kan være helt rolig, der sker ikke noget som ikke er sket før. Det hele bliver bare dyrere og handlen med andre lande mindre.