København er Danmarks førende uddannelsesby, og byen emmer af det liv, de unge skaber. Desværre præger de unge højtuddannede også ledighedsstatistikken. Lige nu er der over 5.000 fuldtidsledige akademikere i København. Det svarer til mere end hver tredje ledige akademiker i Danmark. Ingen andre kommuner har et akademikerledighedsproblem i den størrelse.
Kommunen har derfor en særlig forpligtelse til en målrettet indsats for at skabe nye videnjob, der kan kombinere behovet for vækst og udvikling i virksomhederne med en målrettet beskæftigelsesstrategi. Heldigvis er det to sider af samme sag, og det gavner endda kommunekassen via flere skatteindtægter fra både virksomheder og lønmodtagere i job.
Københavns Kommune har i de senere år med succes forsøgt sig med nye tilgange til at hjælpe gruppen af højtuddannede. Den indsats håber vi overlever og bliver forstærket i de igangværende budgetforhandlinger. Indsatsen bidrager i høj grad til Københavns position som Danmarks vækstlokomotiv. Den særlige københavnske vækstakademikerordning med opsøgende arbejde blandt små og mellemstore virksomheder, der ikke har akademiske medarbejdere ansat, har haft en imponerende succes. 80 procent af de ledige akademikere er i en eller anden form for job, et halvt år efter de har deltaget i projektet. Derfor bør ordningen skaleres op.
Akademikere skaber job
Med en ny lovgivning på akademikerområdet har Københavns Kommune fået flere muligheder, da det ikke længere er obligatorisk at lægge aktiveringsindsatsen ud til anden aktør. Vi vil gerne opfordre Københavns Kommune til at forstærke indsatsen og tage initiativ til at brede erfaringerne ud til andre kommuner, der kan drage nytte af dem.
Vi hører ofte, at et særligt fokus på de højtuddannede svækker indsatsen for andre faggrupper og de langtidsledige. Det er en myte. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.
Ingeniørforeningen har foretaget en ny analyse, der viser, at den første akademiker, der bliver ansat i en mindre virksomhed, skaber yderligere arbejde til 7,8 andre. Så her er et stort potentiale. Vi stiller gerne op til en fælles indsats sammen med Københavns Kommune.
Københavns Kommune skulle hellere lytte til analysen fra Ingeniørforeningen og sørge for, at de unge akademikere får potent beskæftigelse med udsigt til produktion af merbeskæftigelse, inden de unge mennesker bliver sat til at feje og samle skrald på Rådhuspladsen - i stedet for at smide gode penge efter dårlige i skolesystemet ...
Nu er det ikke fordi, jeg er uenig i, at vi skal sørge for at udnytte de ledige højtuddannedes kompetencer, for det skal vi selvfølgelig.
Dog synes jeg, at artiklen er tandløs og så positiv, at den når kvalmegrænsen!
Hallo! Tusindvis af jeres medlemmer er på vej til at miste deres forsørgelsesgrundlag her til jul. Hvad med lige at træde bare en anelse i karakter, slå i bordet og forlange, at der bliver taget hånd om disse mennesker?
Jeg føler som medlem af Dansk Magisterforening, at jeg har verdens mest vattede fagforening. Tusindvis af jeres medlemmer står over for en social deroute af dimensioner, og det her, er det bedste, I kan levere?
Ynkeligt!
Mon der er fliser nok?
Og ikke at glemme - hvad med fejemaskinerne?!
Fejemaskinerne - dræber de ikke amerikanere på Strøget ...
Jo, for pokker da - vi må have mandskab tilbage på gader og stræder. De var forud for begivenhedernes gang:-)
Husk de ledige højtuddannede?
Vi lader den stå lidt.
Det kan da ikke være noget problem at nogen ledige er højtuddannede. Er det ikke det vi opfordrer de ledige til - at uddanne sig? Problemet er vel snarere, at nogen højtuddannede er ledige. Den korrekte overskrift må derfor være:
Husk de højtuddannede ledige.
Sære antydninger:
Som om borgerlig økonomi,
eller indvandrerpolitik, pluselig er værre,
hvis den rammer højtuddannede.
Det er paradoksalt, at man sætter veluddannede ledige til at feje gader, samtidig med at ledige uden uddannelse gelejdes i uddannelse.
Uddannelse i sig selv er ikke nogen sikker vej til job - end ikke gadefejerjob eller avisomdelertjanse.
Uddannelse er en investering. Den enkelte investerer tid, tab af indtægt under uddannelsen og evt. studiegæld. For 5000 højt uddannede i København har investeringen foreløbig ledt til truende social deroute ...
Hvilke uddannelser kan det offentlige, som nu flytter ikke-uddannede ledige til uddannelse, garantere fører til job? Er det job, som er forbeholdt denne gruppe - eller skal de konkurrere med de ledige højt uddannede, når jobbene skal besættes?
Jobbene er der ikke. Jobbene skal skabes.
Hvilke job vil vi have skabt? Til de knapt så uddannede og hvilke til de mere uddannede?
Hvem skal finansiere jobskabelsen?
Det er nationaløkonomisk galimatias at have fri og lige adgang til høj uddannelse, hvis der ikke engang er gadefejerjobs til alle ledige!
Fri og lige adgang til uddannelse går hånd i hand med fri og lige adgang til gadefejerjobs og den slags jobs hænger ikke på træerne, hvilket hænger sammen med at meget af arbejdet er mekaniseret, hvilket kan opleves når de små gadefejervogne kommer forbi og flytter skidt på skrømt, fordi det meste kun kan fanges med en gammeldags kost og dem er der ikke mange tilbage af.
Nogle forudsigelser:
Der er nu automatiseret næsten alt der KAN automatiseres - indenfor såkaldte
proletarjob, "job på gulvene".
Det næste bliver så de såkaldte middelklassejob,
hvor de PRAKTISKE behov for ansatte
vil aftage til mindre end 20% af nuværene - indenfor femten år.
Så det forventes af også mange ( nuv. ) middelklassemedlemmer,
snart melder sig ind hos kommunisterne.
Når, nu lige "højtuddannede" udlændinge, sættes til at udføre et "taxa job", sættes min tiltro til min Danske "administration", på en alvorlig opgave.
En flok "intetsigende" , på bedste vis "dumme politikere, og deres politiske "admistratore", som på bedste vis forsøger, at opretholde, deres eget "magtbegærd", medens "dumheden" vælter ud af deres "tankegang",
NB: Som "Dansker", har jeg fået nok, af disse primitive "primater". Politiske, som administravitive.
Nok, bør ikke bare gentages, for at tilkendegive et intetsigende "ekko"..
Hos "Enhedslisten", får vi Danskeren, alle former for "nytænkning" med i købet, ikke bare:" Sådan er det bare", og så fortsætter vi bare påi de samme gamle opslidte "spor", som idag ikke længere tilhører " Danskeren", betaleren, men banken´s, (finansindustriens) "fidusmagerines spimderi". .
H Gram, desværre er der stadig noget vej igen, før alt det kedelige og beskidte arbejde er udfaset. Manuelt arbejde vil aldrig forsvinde, kan vi nok regne med: husene skal stadig bygges af kompetente håndværkere - der dog godt vil kunne være seks raske akademikere i fyrrerne, der først tager uddannelserne og så bygger huse til hinanden, sammen. Det hedder fritidssamfunds - eller frihedssamfundet, måske snarere.
En overset forskel på det kedelige arbejde og det såkaldt udviklende er, at det sidstnævnte tager langt mere tid at udføre - jvf. da Vincis aldrig færdiggjorte billeder i løbet af fyrre år, eller det enorme tids- og personaleforbrug, en film kræver.
Til de højtuddanne,: Jeg ærger mig over, at vores samfund, ikke er istand til at give jer, et "job", uden samfundstilskud.
Hvad er meningen med uddannelsen, hvis ikke muligheden, "arbejde", efter afslutningen af uddannelsen, er tilstede?
NB: Mit svar er: Politisk dumhed og administrativ uvidenhed, tilhører "førstepladsen". Hvis Politiske "REGLER" ikke administrativ overholdes, så lander vi "samfundet", bare i "sumpen", som vi selv har bygget.
Når et ungt menneske hutler sig gennem tilværelsen på en bistandshjælp, så virker store dele af befolningen ligeglade.
Men når ledigheden begynder at gå ud over dem bag ligusterhækken, så er der pludselid mange der får ondt af dem.
En ledig højtuddanne har lige så ondt i arbejdsløsheden som en ledig uden uddannelse. Eller med mindre tidskrævende uddannelser.
Der er ingen grund til a hakke på hinanden de arbejdsløse imellem.
Den hakkende opgave skal højtlønnede folketingspolitikere fra Liberal Alliance nok tage sig af.
Jeg har for nyligt fået at vide, at lægesekretærernes arbejdesopgaver er blevet suppleret med en diktafon-tingest, som selv skriver lægens diktater ind på en computer - og nu skal lægesekretæren så bare gennemgå den indskrevne tekst for fejl på skærmen.
Teknologiseringen er over os - OGSÅ i middelklassejobbene.
Lad os håbe, at det også går op for lederne af samfundet, at det er i forandring og det gælder om at indrette os med teknologien, som vi nu kan og bliver enige om.
Det er stadig mennesker som styrer maskiner og som indretter samfundet og ikke omvendt - selvom man da godt kan blive i tvivl.
Denne lille pæne sniksnakkende artikel kommer ikke bag på mig. Magisterbladet er lige så kedeligt. Hvorfor tager man ikke for alvor fat i de ledige magistres trælse situation her og nu i krisetiden? F.eks. via en artikelserie om lediges historier.
Magisterbladet fra august handler om; Én der rydder op på Tøjmuseet (godt nok i organisationen), et vandløb, et drænrør, en ny artikelserie om; "Hvad der optog sindene i 1918, hvad var på foreningens politiske dagsorden og hvilke problemer, man baksede med?" osv. Interessant nok, men ikke nok om nutidens problemer. Bagerst i bladet er der så de sædvanlige dyre opkvalificerende kurser, der koster mere end en dagpengeudbetaling, og som man kun kan drømme om at komme i nærheden af. Hvad er det for et signal at sende til de ledige magistre? Svar: Vi tager jer ikke alvorligt, I er usynlige.
Hehe i har selv slået på tromme for hvor mange akademikere der var brug for i fremtiden. Nu viser det sig så ikke at holde vand, og nu prøver i så at vaske hænder og flytter ansvaret væk fra jer selv.
Lol det kræver åbenbart ikke synderlig høj intelligens at være akademiker.
Som Lise Lotte Rahbek siger: "Der er ingen grund til a hakke på hinanden de arbejdsløse imellem.
Den hakkende opgave skal højtlønnede folketingspolitikere fra Liberal Alliance nok tage sig af."
Solidaritet, anyone?
Jeg er enig med Rahbek i at det er et skråplan når de nederste i hakkeordenen hakker på hinanden.
Så nærmer vi os hønsegårsstadet.
Alle ledige, kontanthjælpsmodtagere,, syge, uuddannede burde gå direkte efter det sted pengene er - nemlig ved dem, der har fået den ene skattelettelse efter den anden de sidste ti år.
Retorikken bør tilrettes så man ikke kun taler om fattigcarina og dovne robert, men finder nogle grådigNielser og egoistThomasser, der ikke kan få nok og som ikke under andre mennesker en anstændig tilværelse.
Vi bruger enorme ressourcer på innovation af produkter, som mindsker behovet for arbejde. For de penge vi tjener derved, ansætter vi politikere og konsulenter hvis fornemste opgave er at skaffe flere arbejdspladser end der er behov for. I hvert fald i deres egen selvforståelse. Forstå det hvem der kan.
Jeg irriteres mest over vores beskæftigelseministers evindelige ævl om at de arbejdsløse skal i uddanelse.
Og hvad skal de så med den "uddannelse" der kan fås.
. . . bidrager i høj grad til Københavns position som Danmarks vækstlokomotiv. Den særlige københavnske vækstakademikerordning med . . .
Den slags vendinger er noget vi i bageste togvogn i provinsen lægger mærke til. Når vi har været i Tivoli og set Axelborg og Danske Slagterier fra Pariserhjulets top er vi ikke engang nået til Roskilde, før vi begynder at tænke over, hvordan de skaber værdier og vækst i akademikerbyen.
Nu nedlægger SF vel ikke Vækstministeriet sammen med Ole Sohn?
Og jeg har lige siddet og hørt en økonom fra LO sidde på P1 og og sige,
at han mener, at diverse praktik og løntilskudsordninger skaber jobs.
..
Det var som et svar på hans debat-modpart fra Cepos (!) mente, at Danmark skulle lave indslusnings- og startlønsordninger på 50 kr. i timen.
Holddakæft hvor er det langt ude. Disse mennesker ved ikke hvad det koster at leve i Danmark. De ved ikke, at det er mennesker, de sidder og snakker om. De ævler bare løs om deres konjunkturer og undersøgelser og tal og pladder og ævl og abstraktionsniveauer.
Bullshitfaktoren buzz-word faktoren er ultra-høj, men ellers udviser de en ekletant mangel på forståelse for de reelle forhold for menneskers leveforhold i Danmark.
Du godeste hvor er det nedslående at vide, at jeg betaler licens for at sidde og høre på sådan en omgang hjtbetalt uvidenhed.
Jeg græmmes.
Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det skulle være så svært for jobcentrene at sætte de ledige højtuddannede sammen i relevante grupper, med det formål at skabe NYE arbejdspladser.
-> Jens Yde et vækstministerium er værdiløst og spild af penge, læg det sammen med kirkeministeriet der er lige så overflødigt, hvilket bevises ret nemt, de har ikke skabt et eneste job i Danmark nogensinde.
Akademikerarbejdsløshed er alene et resultat af kassetænkning. Hvis man ser på håndteringen og udbetalingen, vil staten tjene penge på at oprette stillinger til at få noget af alt det hvilende forsknings- og udviklingsarbejde gjort.
Folk i fremstillingserhverv er en anden sag, der er der vel et vist krav om mulighed for afsætning i den anden ende.
Jeg har altid undret mig over at magister uddannede aldrig har spekuleret i den konstante arbejdsløshed indenfor deres felt, inden de valgte en sådan uddannelse?
Et smart spin er og har det altid været at lade fjenden bekæmpe sig selv indefra.
Med hvilken logik kan nogen argumentere for, at arbejdspladser i et samfund, der konstant søger og med stor teknologisk succes formår at afskaffe sådanne, kan genetableres, så alle får noget at rive i.
På det enkle plan må vi vel blot erkende, at målet for afskaffelse af primitivt og opslidende arbejde (næsten) er nået, og at vi derfor uden videre kunne indføre fx borgerløn, så alle de mennesker, der har lyst til det, kan komme i gang med at skabe sig et værdigt livsgrundlag efter behov.
Sammenligner man BNP med tidligere tiders, vil nogen måske opdage, at produktionseffektiviteten i dag er så høj, at man kan ansætte 7 komma et eller andet akademikere uden for materialeproduktionen, samt brødføde det halve Danmarks overførselsindkomster uden nævneværdige problemer.
Det virker absurd at vende tingene om og sige, at en akademiker skaber så og så mange arbejdspladser, når det faktisk, sådan plat materielt,
forholder sig direkte omvendt.
Det er godt for et samfund med højtuddannede mennesker, der kan sidde bag et skrivebord og regne den ud.
Men det nytter nok ikke ret meget, hvis disse hjerner tænker så meget, at 7 medmennesker står uden praktisk arbejde i morgen.
Og det nytter slet ikke, hvis hjernerne hen ad vejen føler sig så ophøjede, at de ikke længere gider at betale til fælleskabet, fordi nogen har bildt dem ind, at socialklasse et eller andet er blevet nogle dovne hunde.
BORGERLØN NU!
Og en endeløs strøm af betalt uddannelse.
Jeg kunne næppe klare mig uden en dygtig tømrer, elektriker, murer, VVS mand etc.etc.
Hvilket hus skulle jeg kunne bo i uden disse geniale hænders tilstedeværelse?
Der er i dag ret gode mulighed for at få job i Sverige og Norge for ledige danske akademikere.
Under den politikerskabte jobkrise i 1970erne var der titusinder af danskere, der måtte tage job i Sverige og Norge, men dengang var det ikke specielt akademikere.
"Man må også selv gøre en indsats", sagde det etablerede midaldrende par, herr og fru Jensen, til de unge.
Det var dengang.
Lad os få nogle fler akademiske gadefejere, hvis det virkeligt ud fra akademisk analyse kræver, at der skal ansættes 7,8 almindelige arbejdere for at hjælpe akademikeren.
Jeg synes hellere at magistrene m. m. skulle analysere hvorfor det lige netop skulle være nødvendigt, at magistrene frem for ikke akademikere skal have særregler, især i lyset af tidligere såkaldt vækst og virksomhedsinnovation ved at udfase til udlandet 180.000 arbejdspladser.
En ledig er og bliver en ledig uanset uddannelsen der ligger bag.
@Jens Høybye: der er jeg ikke enig med dig. Jeg kan godt forstå at man ikke har lyst til at feje gader hvis man har læst 5-6 år på uni, Så ville jeg altså føle mig lidt til grin. Det kan ikke være rigtigt at politikerne taler om at der er flere der skal tage en universitetsuddannelse og at vi skal gøre det på normeret tid hvis vi så kommer ud i den anden ende som gadefejere alle sammen.
@Peter Hansen
Det meste af det kropslige arbejde af samlebåndsarbejdeslags er nu afløst med automatik.
Det meste øvrige kropslige arbejde
( bla. meget håndværk: tømrerer, rengøring ),
er meget svært at afløse med automatik.
Især derfor bliver det næste der automatiseres:
Mange typiske middelklassejob.
@Kim Gram.
Hvad var det du sagde om samlebåndsarbejde?
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1826398.ece
Skal vi ikke bare tage og købe nogle flere droner.?
Hvorfor spilde alt den tid på at diskutere ting vi ikke har råd til, når der nu er ting vi altid har råd til.
@Flemming Jensen
Hvor er det dejligt at se andre der heller ikke finder sig i at få at vide, at kan du ikke få 2+2 til at blive 5, så må det være dig der er dum.
Det eneste løsningsforslag på krisen, der egentlig er officielt, er øget privatforbrug. Men der hvor forslaget kommer fra taler man også ivrigt om lønstop og lønnedgang. Tænk for F*****! :)
Jens Høybye.
Fordi den løsing man foreslår til andre ledige grupper ikke kan bruges på akademikere.
De HAR allerede en uddannelse.
Med de få jobs, der er i Danmark kan regeringen gøre alle til professorer uden arbejdsløsheden bliver mindre.
Det er galimatias at uddanne 160000 når der måske var 20 flere, der kunne få job hvis alle havde fået netop de uddannelser, hvor der pt er en lille bitte mulighed for at få job.
Den med at arbejdsgiverne er nødt til at hyre udlændinge er en myte. Det er en bortforklaring, fordi de vil have billig udenlandsk arbejdskraft.
@Marianne Christensen
Jeg tror også det kan dreje sig om kulturbaggrunden.
F.eks. efter det man læser om Danske Bank, ville jeg ikke have samvittighed til at tjene mine penge på mine landsmænd i det selskab.
Det er ikke DJØF`ferne, men arbejdsfunktionerne der skal vurderes, ændres og kritiseres.
Afskaffes en irrelevant og tåbelig funktion, giver det ledige. Hurra.
Men så må man gøre noget andet.
Nedlægges en våbenfabrik og medarbejderne ryger ud, skal det beklages ? Ikke hvis man er pacifist.
Eller Danske Bank, der lægger opgaver til Litauen til mindre løn. Ikke skide godt, medmindre man er aktionær i banken.
(Er det iøvrigt takken for pakken fra danske skatteborgere ?)
Altså ! Samfundet indrettes så godt, vi kan blive enige om, og så fordeler vi arbejdet mellem os alle.
At uddanne sig og derefter at forlange sikkerhed for job i faget, til man stopper, er urimeligt og ulogisk.
ALLE bør kunne påtage sig ALLE opgaver, hvis man evner det.
ALLE bør også kunne sige nej.
Hørt, Flemming Nielsen - Borgerløn nu.
Stig Rasmussen, nu er det altså ikke de samme magistre, der år ud og år ind er arbejdsløse - og så er der ikke særlig mange af dem på langt de fleste fag.
Hvor stor vil arbejdsløshedsprocenten ikke være på et fag, der spytter 10 kandidater ud om året, hvoraf tre mangler job?
Marianne Christensen
Mit indlæg ovenfor skal mere ses i dilemmaet, at har du et job til en akademiker, så udløser det erfaringsmæssigt ved en Københavner Model 7,8 arbejdspladser.
Altså burde der forinden akademikeren ansættes, analytisk allerede være et potentielt og erkendt produktionsmæssigt behov i virksomheden, for at ansætte de efterfølgende 7,8 medarbejdere.
Min erfaring er faktisk det modsatte, nemlig at en akademisk uddannet medarbejder ofte ser på effektiviteten i selve produktionen, end hvad der udløser endnu flere medarbejdere.
DJØF's analyse bære præg af, at i de små og mellemstore virksomheder har man taget antallet af akademikere i forhold til de ansatte som ikke er akademisk uddannet, samt ikke brugt logikken i, at en nystartet virksomhed ansætter en akademiker, fordi udviklingen i virksomheden er stigende, og dermed også allerede behovet for flere lønarbejdere i produktionen er erkendt.
Vedr. at efteruddanne lønmodtagere i en produktionsvirksomhed, hænger det ofte sammen med produktionsapparatet (maskiner og programering til maskinerne) udskiftes, for at erstatte noget løntungt arbejde med en maskine, der ikke kræver sociale omkostninger, ferie, forskudttidstillæg o. s. v.
Det er jo derfor, at i de virksomheder der bliver i Danmark, der skæres der i lønarbejdet i forhold til effektiviteten pr. produceret enhed.
Akademisk vurderet er det nok mere effektivt at skære i medarbejdernes timer pr. uge, for derved at give plads til flere medarbejdere, eller begrænse fyring af medarbejdere.
Sjovt nok kalkulerer en virksomhed et produkts pris ud fra kendte faktorer herunder lønarbejdets pris.
Hvis du så efterfølgende, når produktionen er igang, går ind og kigger på hvor der er produktionsmæssigt spild i form af uhensigtmæssig arbejdsgange, så kan man rent faktisk finde ret mange gevinster i selve arbejdsgangen, og derved uden ekstra omkostninger øge produktionen.
Virksomhedens gevinst er et øget antal producerede produkter, hvor kun øget materialepris indgår, medarbejderens gevinst er et mindre arbejdstungt arbejde, men udgifterne er de samme, herunder lønudgiften.
Men den arbejdsmodel findes åbenbart stadig kun hos Merkel Freudenberg, i henholdsvis Sverige, Tyskland, Frankrig og England.
@Ib Christensen
Nogen påtænker måske at fylde sukker i
bla.a. droners brændstoftanke.
Droner ( fly, skibe lastbiler tog )
kunne reducere behovet for lastbilchaufører, piloter, skibskaptajner, styrmænd til mindre end 20 % ,
af nuv.
Bare som et eksempel på hvad der formodentlig venter middelkassen - indenfor 15 år