Læsetid: 4 min.

Hvordan vælte regeringen

– uden at få den forrige tilbage? Det må blive hovedopgaven for Villy Søvndals efterfølger
11. september 2012

Collegium Politicum arbejder på højtryk i alle de riger og lande, medier, redaktioner, internetter, websider, facebooker, forlagskontorer og political science-auditorier, der findes i Danmark, mens dette skrives – henover middagen mandagen i går. Richart Børstenbinder, Gert Bundtmager, Sivert Pose-Kiger, Frank Parykmager og Den politiske Kandestøber selv, Herman von Bremen, Mogensen & Kristiansen Inc., Hans Engell, Thomas Larsen, Anders Langballe, Helle Ib, Poul Madsen, Ralf Pittelkow, Mette Østergaard, Ask Rostrup, Jens Ringberg, Uffe Tang, Lotte Hansen, Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær, Rasmus Jønsson har alle sammen med Sivert Pose-Kiger i spidsen ét tilfælles: De er eksperter. Slet og ret. Uophørligt påkaldes i tv, radio, aviser og den øvrige digitale såvel som analoge folkeoplysning disse analytikere, som de også kaldes, og som uden undtagelse på niveau med Den politiske Kandestøber og Ludvig Holberg selv er i stand til at forklare, hvorfor miljøminister Ida Auken fra Socialistisk Folkeparti skam ikke opstiller til drømmeposten som Villy Søvndals Eftf. (herefter kaldet VSE, da endnu ikke en eneste i skrivende stund har meldt sig som kandidat til stillingen), skønt en stor andel af dem netop havde peget på selvsamme Ida Auken som den helt oplagte kandidat til jobbet. Det er disse eksperter eksperter i.

Så næppe havde hun selv givet sin egen begrundelse, før studieværten, speakeren, redaktionssekretæren spurgte et eller flere medlemmer af Collegium Politicum, hvorfor Ida Auken ikke ville være VSE? Det kan Ida Auken åbenbart ikke selv finde ud af, eller også vil hun bare ikke sige det. Hvor lykkeligt da for det danske demokratiske folkestyre, at vi har folk som Richart Mogensen og Gert Kristiansen, Hans Pose-Kiger og Thomas Parykmager, Herman von Qvortrup til at hjælpe Ida Auken og alle os andre til at forstå, hvad vi selv mener, og hvad der i øvrigt foregår.

Fraktionerne i SF

Og skønt som sagt endnu ikke henover middagen mandagen i går en eneste levende endsige død folkesocialistisk sjæl har meldt sig som ansøger til VSE-udmærkelsen, diskuterer hele det samlede Collegium Politicum allerede på livet løs, om det skal være sundhedsminister Astrid Krag, og hvordan hun i så fald ’kommer ud af skyggen fra skatteminister Thor Möger Pedersen’, eller borgmester og SF-næstformand Mette Touborg eller SF-erhvervsordfører i Folketinget Annette Vilhelmsen eller SF-landsledelsesmedlem Trine Pertou Mach eller Maren i Mosen, der skal opnå at blive VSE? Og om SF-energiordfører Steen Gade mon ikke står til en ministerpost, fordi han var den første til at pege på Krag? Men hvad, der volder Collegium Politicum vanskeligheder, er, hvad man egentlig skal kalde de forskellige fraktioner i SF, som alle kollegiets kandestøbere ellers er enige om, at partiet må og skal være splittet i:

Dem, der mest indædt har villet og stadig vil regeringsdeltagelsen, skal de så kaldes fornyerne eller de højreorienterede? Fornyerne, fordi de har skiftet SF’s årelange rolle som angiveligt ’protest- og oppositionsparti’ ud med positionen som erklæret ’indflydelsesparti’? Eller højreorienterede, fordi indflydelsen karakteristisk nok har medført, at bemeldte socialistiske Astrid Krag f.eks. i gårsdagens udgave af dagbladet Børsen ligefrem bliver rost med følgende ord: »Det er på alle måder glædeligt, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) anerkender, at privathospitalerne har en eksistensberettigelse i Danmark.« Udtalt af Mia Amalie Holstein, chefkonsulent i – den liberalistiske tænketank CEPOS!

Eller er det snarere de påståede og såkaldte ’grønne’, der bør forventes at være de sande ’fornyere’? Fordi ophøret af det nuværende overforbrug af Jordklodens begrænsede materielle goder (kaldet ’ressourcer), herunder dem, der sikrer rimeligt klima, kræver en helt anden økonomi end den herskende. Også herskende i den nuværende regering. Endelig er der nogle eller måske kun nogen, som Collegium Politicum snart kalder ’røde’, ’klassiske’, ’fodformede’, ’venstreorienterede’, ’gammeldags’ m.m. Hvad det så er for nogle/nogen?

Lidt mere bæredygtige

Det korte af det lange er, at da SF omsider under ledelse af Villy Søvndal kom med alle de indrømmelser på de økonomiske, sociale, erhvervspolitiske, udlændingepolitiske, udenrigs-, EU- og sikkerhedspolitiske, sundhedsmæssige og i realiteten også grønne strækninger, som skulle til for at vælte den gamle regering og komme i den nye, kom den nye for mange SF-vælgere (og socialdemokratiske vælgere) i den grad til at ligne med den gamle, at de i skuffelse lod partiet (partierne) rasle ned i meningsmålingerne. Så opgaven for den kommende VSE må blive at vælte regeringen uden at få den gamle tilbage.

Let nok sagt for en gammel politisk kandestøber som den, der skriver disse linjer. Men måske kunne den kommende VSE’er overveje at tage Enhedslistens forslag om nedsættelse af en bæredygtighedskommission alvorligt. Den kunne gå hen og give SF en mission tilbage – og dermed gøre Villy Søvndals efterladenskaber lidt mere bæredygtige. End de tegner sig lige nu henover middagen mandagen i går.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, da SF (og S) kom til at ligne den gamle regering tilstrækkeligt, var de i stand til at vælte den (sammen med R og - ikke at forglemme - EL). Og det er så rigtigt, som Ejvind Larsen skriver, at nu skal de prøve at vælte den éngang til, bare med sig selv som subjekt. De skal vælte sig selv, eller rettere deres eget indre.

SF skal vælte sin tabte indflydelse og identitet. Vende tilbage til sig, sætte nogle ting igennem og derefter stå fast. Det blev sagt så udmærket af Aage Frandsen i Politikens kronik:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1706428/sf-skal-genfinde-og-genvin...
Det skulle ikke undre mig, om den har haft indflydelse på Villys afgang som formand, så han kan koncentrere sig om det øvrige.

SF kan ikke klare flere ture i tumleren som f. eks. sagen om Betalingsringen eller forårets skattereform. Så må SF enter forlade regeringen, eller blive, men i så fald holde fast i sig selv og sin identitet. De skal også være klar over, at EL´s tålegrænse er nået på flere vigtige områder.

Den nye VSE-er skal kæmpe for dette enten eller. Og SF kunne så glimrende tage EL i hånden og gå ind i etableringen af den at EL foreslåede Bæredygtighedskommission, da den, som Ejvind Larsen skriver, kunne give SF en ny vision og mission, eller afstive den forhåbentligt allerede eksisterende.

"... kom den nye [regering] for mange SF-vælgere (og socialdemokratiske vælgere) i den grad til at ligne med den gamle, at de i skuffelse lod partiet (partierne) rasle ned i meningsmålingerne."

Ja, enhver regering skal for tiden have den store alt afgørende vælgergruppe, ejerboligejere, med sig, tror jeg, og disse vælgere var vist glade for Rasmussen regimerne !

Det underfinansierede overforbrug kan næppe bringes til en standsning lige med det første.

Denne gruppe er ligesom de store banker urørlige ... i øvrigt hænger de to parters urørlighed vist lidt sammen, for nu ikke at overdrive.

Så held og lykke til VSE !

Marianne Rasmussen

Det er vanskeligt at se, medmindre flere partiledere følger Villys eksempel og forlader taburetterne.

Det er svært at få øje på gode ledere i dansk politik. Den nuværende forsamling på tinge mangler både (livs- og erhvervs)erfaring og troværdighed..

Et vigtigt skridt på vejen til en ny sejr vill være at skille sig af med Mette Frederiksen, der netop er blevet strippet for alt hos Clement Kjersgaard. Det var en fornøjelse at se en politiker stillet så meget til ansvar for sine forsøg på at tale udenom.
Der var nogle pointer, han desværre lod løbe - bl.a. den med at man ikke kommer nærmere arbejdsmarkedet, hvis man er længe på dagpenge! Alternativet er jo ikke, at man kommer i arbejde, men at man ryger ud af ordningen og dermed endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Faktisk bør nogen fortælle Mette Frederiksen, at man som a-kassemodtager i den grad stadig er en del af arbejdsmarkedet, man er bare ikke i arbejde, fordi ingen har ønsket at bruge ens arbejdskraft.

Niels-Simon Larsen

Med det kommende valg af VSE er SF tvunget til at vælge side, dvs. vælge miljøet til eller fra.
Nuværende miljøminister, den nærmest usynlige Ida Auken, skulle så vågne op til dåd som den nye arbejderleder og vælge miljø frem for arbejdspladser? Ha, den tror jeg ikke på, når SF oven i købet har en vækstminister. En vækstminister(!).

I dag tåler regeringen ikke at blive mere upopulær end den allerede er, så miljøsagen, som er en tabersag, vil blive underbetonet. Ingen tvivl om det. Onkel Svend blev af mange ugleset om ikke ligefrem hadet for sin uforsonlige holdning, men han sagde bare det, der med rimelighed burde siges. Selv i TV-studiet lagde han ikke fingrene imellem. Jeg kender ingen i regeringen, der vil stå frem som miljøforkæmper og risikere sit genvalg, når de blå puster dem i nakken. En politiker skal først og fremmest gøre sig populær i dag.

Jeg tror, SF vil overlade miljøet til EL. Lige siden miljøtopmødet i 09 er det gået ned ad bakke med interessen. Jovist snakkes der som aldrig før, men stoppe ødelæggelsen af naturen, nej, det gør vi ikke. Så skulle vi sige stop for flere motorveje, broer og indkøbs-og erhvervscentrer, og det er utænkeligt.
Tænk, hvis det blev sagt, at Danmark nu har nået grænsen, og der derfor ikke blev mere mere byudvikling? Det ville lægge en dyne af depressiv, demensagtig rådvildhed og passivitet over hele landet, for vi har aldrig været i den situation, hvor vi skulle holde igen af hensyn til naturen. At leve for andet end forbrug er noget, vi skal til at opfinde.

SF vil både blæse og have mel i munden, som forsiden i weekenden opsumerede: både pacifist og natotilhænger. Et parti kan ikke både have en vækstminister og en miljøminister. En af dem må have forrang.

Alt til højre for Per Clausen er blåt. Man må håbe, han ikke føler sig alene.

Ja nu bliver der alligevel en kontrol af bankerne overordnet i Europa, men er det nu et tegn på at en ny økonomisk tzunami er på trapperne er det hele ved at kollapse nu alligevel siden de gør det de ikke ville gøre, sådan plejer det at være...

Hvis der forholder sig sådan ja så kan de politiske realiteter hurtigt ændre sig også her i Danmark.

Men ellers hvis sinuslinien er nærmest flad. Så er alt jo som nu og så er det overhovedet ikke realistisk SÅ ER DER KUN VALGET MELLEM DENNE REGERING OG DEN FORRIGE, SÅ GLEM DET LAD VÆRE AT VÆLTE DEM, FOR ALTERNATIV ET ER VÆRRE..

men det er måske nok det SFs bagland er ved, nemlig at trække tæppet helt væk under den nuværende regering ... Men det vil vi alle fortryde.

Bistandshjælpen vil sikkert halveres under en Venstre-junta, miljøet vil sejle i gift og de eneste syndere de vil afsløre er de fattige få...

og de hjemløse vil blive flere og boligmarkedet kollapse igen ....og de der elsker tvangs-auktioner vil være lykkelige !

Møger smørrer "blå leverpostegmadder", Mette F taler for kort dagpenge periode, for at holde tilknytning til arbejdsmarkedet, imens arbejdsløshed bliver mere og mere udbredt, thuhej hvor de kan.
Før valget : skabe større lighed, efter valget skatterefom der formentlig skaber den største ulighed nogen enkelt reform nogensinde har skabt, en reform føtidspensionsreform, der vil ekskludere syge og svage i årevis på udviklingsforløb, hvorfor er det god politik fra RSSF regeringen at ekskludere folk fra samfundet?
Denne regering eller den forige? ja hvis det udførte er det de kan, er det så ikke det samme?
Sådan er det jo.

Lars Kristensen

Der er en simpel, men ikke let måde at vælte den siddende regering på, uden at der kommer en V regering.

I stedet for at fokusere på partierne, så stiller vælgerne folk op uden for partierne, som de har tillid til og får lavet store reklamer for.

På den måde vil det være muligt at få folk ind i folketinget, som ingen partier og partiledere har styr på og som derfor stemmer efter deres egen overbevisning.

Det bedste ville selvfølgelig være, at partiernes repræsentanter i folketinget fik fjernet partisystemet fra selve valget til de folkevalgte forsamlinger (folketing, regionalråd og kommunalbestyrelser.

Regeringen blev så valgt af 179 individuelle folketingsmedlemmer.

En regering der består af folk der ikke sidder i folketinget, således at de kan varetage deres embede uden at have politiske bagtanker i udførelsen af deres embede.

Goul Andersen sagde lige efter valget:

Dette er ekstraordinært for et vestligt land. Det var næsten et genvalg af en regering, som i 10 år havde regeret med absolut flertal. Normalt plejer vælgerne at ønske sig noget nyt efter så lang tids hegemoni.

Selv ikke Italiens Berlusconi har præsteret noget tilsvarende.

GP:
Nu ejer Berlusconi jo også kun 85% af den italienske presse.

Blå stue kontrollerer 95% af den danske presse - når man husker at regne dagbladet Politiken (R) med til blå stue fordelingspolitisk.

Niels-Holger Nielsen

Du har ret, Ejvind, man kan blive ganske tummelumsk i hovedet af at høre på alle disse forståsigpåere, som har metapolitik (kvalificeret udenomssnak, som de deler med de fleste politikere, som for manges vedkommende selv er deres egen bedste spindoktor - ingen nævnt, ingen glemt). Heldigvis kan man da selv tænke og søge information, men det skal man skal passe på med, for så ender man ofte med at blive vred, for ikke at sige hvidglødende af raseri. Fandens til kleresi, ud med dem!

Apro pos (I)information, så er onsdagens avis usædvanlig god, for den ellers lidt slatne modstandsavis at være. Det eneste der kan redde Information er en ny weekendudgave, som ikke sætter sig imellem alle stolene. Ud med RL.

Niels-Holger Nielsen

'Du har ret, Ejvind, man kan blive ganske tummelumsk i hovedet af at høre på alle disse forståsigpåere, som har metapolitik (kvalificeret udenomssnak, som de deler med de fleste politikere, som for manges vedkommende selv er deres egen bedste spindoktor - ingen nævnt, ingen glemt).'

skulle have været den lidt svære, men mere meningsfulde sætning:

Du har ret, Ejvind, man kan blive ganske tummelumsk i hovedet af at høre på alle disse forståsigpåere, som har metapolitik (kvalificeret udenomssnak, som de deler med de fleste politikere, som for manges vedkommende selv er deres egen bedste spindoktor - ingen nævnt, ingen glemt) som sit speciale.

Det går sgu altid galt, når jeg skriver før, jeg har fået min morgenbajer!

Niels-Simon Larsen

I de vestlige demokratier var partierne udtryk for befolkningsgruppers økonomiske interesser, men når arbejdere ikke mere er arbejdere, bønderne ikke bønder og kapitalisterne går i cowboybukser med flænger, så bliver mange politisk hjemløse. Mig fx . Min hovedinteresse er Jordens overlevelse, så derfor må jeg vel stemme på Per Clausen.

Desværre er vores politiske system ikke indrettet til noget så højtflyvende som Jordens overlevelse, lige meget hvor truende fremtiden ser ud.
Det er nærmest som om, at jeg slet ikke kan bruge det politiske system. Sjældent møder jeg nogle, der er glade for det, og hvis de er det, er det ikke, fordi de går op i politik. Det er nærmest ligesom med folkekirken, nu er den her, og folk bruger den, men lægger ikke noget særligt i det. Der er ikke noget, der rigtigt betyder noget mere, og Jordens overlevelse, hva’ fa’en den har jo klaret sig indtil nu.

Uvirkeligheden har bredt sig, og hvorfor skulle SF ikke rykke et skridt til højre med Astrid Kragh? SF har fået opfyldt regeringsdrømmen, og nu er der ikke mere at drømme om, kun magt at holde sammen om.

Jeg ønsker ikke Løkke tilbage, men heller ikke at Thorning bliver. Hvad så? Ja, så stemmer jeg selvfølgelig på den person eller det parti, der arbejder mest for Jordens overlevelse, og så er valget ikke svært.

Niels-Simon Larsen

@Michael: Tak.

Jeg synes, at Ejvind er en frontløber her, der lige sætter fingeren på tidens puls.
Jeg føler, at SF skal træffe et skæbnevalg. De skal nærmest vælge mellem Jordens overlevelse og partiets. Jeg forlanger jo, at Vækstminister Ole Sohn skal fravælge væksten, abdicere hedder det.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Sohn har været mærkelig tavs i den senere tid. Ida Auken ligeså, miljøet er ikke en storspiller i dansk debat i øjeblikket, dog har Mette Gjerskov (S) været i vælten med Randzoneloven. For tiden arbejder en fin Natur- og Landbrugskommission med, hvordan Danmark skal håndtere disse ting, hvor jeg jo vil mene, at naturen bør have forrang for de erhvervsmæssige landbrugsintereesser, men jeg er bange for, en kommende rapport vil blive en naturfjendtlig udlægning af landets behov. Ak ja, hvad skal vi gøre, andet end at stemme på Per Clausen.

Niels-Simon Larsen

@Michael: På grund af rotationsreglerne i EL, tror jeg ikke, at vi kan stemme på Per Clausen til næste valg. Så hvad hedder den nye ’Per Clausen’? Har du et forslag?

Man må ikke se bort fra, at EL kæmper de arbejdsløses sag, arbejdspladser, grøn vækst, men dog vækst. EL skal derfor stå for den store omstilling i meget højere grad, nemlig der hvor materialismen underordner sig et menneskeligt samfund. Det er den varme grød, alle partier går udenom, for der er for få stemmer i det. Igen, det, der er allermest brug for, kommer sidst.

Niels-Simon Larsen

@Niklas: Hos mig lever du kun på tålt ophold, og det kan ikke være en fremmed tanke for dig. Jeg ved ikke, om du tænker meget over, det du skriver, men det kan vel ikke være undgået din opmærksomhed, at der findes atomvåben nok i verden til at udslette alt liv på Jorden. Vi lever så at sige på vippen, og selvom den har holdt i mange år uden at vippe til den forkerte side, er der ingen garantier for fremtiden.

Jeg ved heller ikke, om nogen i din familie lider af den forurening, der kommer af en fuldstændig uoverskuelig produktion af kemikalier, eller om du kender nogen, der er på psykofarmaka, fordi den moderne verden med dens enorme krav ligger tungt på dem.

Det er udmærket, at du ser lyst på tingen, bliv ved med det. Jeg vil ikke nøjes med det, og det kan i hvert fald ikke have undgået din opmærksomhed.

Niels-Simon Larsen

Det er nogle underlige valgmuligheder vi har. Vi kan vælge en blå regering, der fører rød politik eller en rød regering, der fører blå politik.

Hvis der var valg i morgen, ville Løkke vinde, og hvis han så var smart, malede han sig endnu mere rød. Så ville SSF stå og tabe underkæben, og se misundeligt på EL der nok var svulmet op, men stadig uden for indflydelse. Man kan lige så godt se realistisk på det. Folk er sådan set ligeglade med om regeringen er blå, rød eller grøn, når bare det materialistiske forbrugsniveau opretholdes. Folk vil også være medlemmer af folkekirken, når der bare ikke kræves noget af dem. Ingen etik overhovedet, i hvert fald kun når det kan betale sig.

Den eneste hellige ko der rigtigt er tilbage er ’mit uetiske leveniveau’. Derfor lægger jeg meget mærke til, hvornår ’jeg’ rammes. På vores sidste beboermøde i min ejendom blev der varslet huslejestigninger ’i årene’ fremover. Fødevarestigninger er der kommet så småt, og der vil antagelig komme flere. Fornyet vækst er ren ønsketænkning med mindre vi skræller planeten. Derfor lever vi i en boble, og når den brister, så …

Michael Kongstad Nielsen

Til Niklas Monrads kommentar:
Ja, jorden overlever uanset hvad. Jorden drejer videre rundt om sig selv og om solen uanset hvad. Som den har gjort i millioner af år. Om der var syndflod eller istid, havvand eller landjord, kontinentforskydning eller bjergkædefoldning, jorden forbliver - men livet forandres.

Det nye er, at det er menneskenes påvirkning gennem de sidste 150 år, der får jordens atmosfære og overflade til at skælve af forandring, give lyd fra sig, puste og stønne, vånde sig i vrede og smerte. At menneskene skulle kunne fremkalde en nærmest geologisk forandring, er noget helt nyt og uprøvet.

Det bedste ville være, hvis menneskene tog ansvaret på sig og brugte deres kulturelle kundskaber til at indlede modforholdsregler så kraftige, at forandringerne kan stoppes. Men denne bevægelse kæmper mod kræfter, der vil fortsætte driften og ødelæggelsen.

Jeg vil sige, at det er kultur mod rå kamp. Kultur mod "survivel of the fittest". Kampånderne vil sikre sig mod havstigninger og uvejr, vil hamstre og opbygge lagre, mens de andre sulter og mangler. Kæmperne vil sige: - det gælder om at klare sig, skidt med alle de andre. Jeg bygger mig et slot på bjergets top, der kan ingen storm eller bølge komme efter mig, de andre der ikke nåede at sikre sig i tide, må desværre bukke under.