Læserbrev

Klasseloft skader mere end gavner

Debat
17. september 2012

Folketinget har vedtaget, at der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit i klasserne på de gymnasiale uddannelser.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi er enige i intentionerne bag klasseloftet.

Som studievejledere må vi desværre erkende, at klasseloftet medfører nogle problemer. For et par uger siden blev vi kontaktet af to unge mennesker, som meget gerne vil starte på højere handelseksamen-uddannelsen. Efter en samtale med ansøgerne var der ikke tvivl om, at de begge var egnede.

Vi måtte desværre meddele ansøgerene, at de ikke kan optages, da antallet af elever i vores 1. års klasser, som klasseloftet gælder for, er på 29 i gennemsnit.

Klasseloftet bevirker, at gymnasieskolerne alene modtager taxameter for 28 elever pr. klasse i gennemsnit opgjort 20 dage efter skolestart. Som vejledere er det en ukendt situation, at økonomiske betragtninger på denne måde kommer til at påvirke vores arbejde.

Resultatet bliver, at antallet på kontanthjælp øges. En trist situation for de pågældende unge og for samfundet.

En yderligere konsekvens af klasseloftet er, at fleksibiliteten i de gymnasiale uddannelser svækkes. Af bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at der er ’åbne døre’ mellem uddannelserne, forstået på den måde, at en elev fra handelshøjskolen kan skifte til gymnasiet efter grundforløbet – det første halve år af uddannelsen – og omvendt.

Negativ virkning

Denne mulighed begrænses af klasseloftet med fare for øget frafald af elever, som ikke har valgt den rigtige uddannelsesretning. Der er en fare for at klasseloftet kan få en negativ indflydelse på regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse ligesom loftet kan påvirke ungdomsarbejdsløsheden negativt.

For os at se er der behov for, at der fra politisk hold ses på en justering af reglen om 28 elever pr. klasse.

Et forslag kunne være, at opgørelsestidspunktet for antal elever i klasserne tidsmæssigt flyttes til efter grundforløbet – medio januar – hvor gymnasieeleverne endeligt har taget stilling til såvel valg af studieretning som valg af gymnasieuddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Paul Peter Porges

1. Vi måtte desværre meddele ansøgerene, at de ikke kan optages, da antallet af elever i vores 1. års klasser, som klasseloftet gælder for, er på 29 i gennemsnit.

Det er kun i det tilfælde at antallet af optagne elever går præcis op i 28. Hvis man ønsker at have plads til flere, så lav mindre klasser og accepter at det ikke altid er økonomisk at fylde klasserne.

2. Resultatet bliver, at antallet på kontanthjælp øges. En trist situation for de pågældende unge og for samfundet.

Med mindre de finder et arbejde eller en anden hhx-institution, som ikke har samme økonomiske kvaler.

3. En yderligere konsekvens af klasseloftet er, at fleksibiliteten i de gymnasiale uddannelser svækkes.

Hvad menes der her? Jeg kan slet ikke genkende situationen, eleverne flytter rask væk som det passer dem

4. loftet kan påvirke ungdomsarbejdsløsheden negativt

Enig, men det er dog meget tvivlsomt, i hvor stort et omfang det er et problem.

5. Et forslag kunne være, at opgørelsestidspunktet for antal elever i klasserne tidsmæssigt flyttes til efter grundforløbet – medio januar – hvor gymnasieeleverne endeligt har taget stilling til såvel valg af studieretning som valg af gymnasieuddannelse

Et nyt problem opstår så for lærerne, nu skal eleverne død og pine holdes indtil efter Jul, ellers får uddannelsen ingen penge. Det betyder for eleverne at de vil blive presset til at blive på uddannelsen og dermed underminere idéen med det frie valg.

Frej Klem Thomsen

"Det er kun i det tilfælde at antallet af optagne elever går præcis op i 28."
Enig. Det er en fejldiagnosticering af problemet. Havde man et klassegennemsnit på 24 elever og et klasseloft på 28 ville problemet ikke opstå. Men gymnasier betragter loftet som både maksimum og minimum, hvilket uundgåeligt medfører den type flaskehalsproblemer som beskrives her. I sidste ende kan problemet, som næsten altid, henføres til en mislykket (for) stram økonomistyring: gymnasierne betragter loftet som ikke bare maksimum men også minimum fordi deres taksameter er sat så lavt at deres økonomi ikke kan løbe rundt med færre elever per klasse. Men af samme grund er de foreslåede løsninger symptombehandling.

Lennart Kampmann

Den grundliggende årsag til ovennævnte problem er studenterårsværk, altså betaling pr. elev. Det er den økonomiske ramme, der definerer gymnasiets muligheder og indsats overfor de unge, og dermed må de unge også erkende at det de kan opnå i gymnasiet er en uddannelse, der er et kompromis. For de allerdygtigste vil kvaliteten måske ikke helt leve op til det forventede, for de mest pressede vil uddannelsen ikke kunne tilbyde helt så mange hjælpeordninger. Til gengæld kommer mange igennem.

Klasseloft er blot en af flere politiske udfordringer i en årsværksstyret uddannelsesinstitution.

Med venlig hilsen
Lennart

Dorte Sørensen

Er det ikke mere taxameterordningen, der skal efterses end klasseloftet.

"Et forslag kunne være, at opgørelsestidspunktet for antal elever i klasserne tidsmæssigt flyttes til efter grundforløbet – medio januar – hvor gymnasieeleverne endeligt har taget stilling til såvel valg af studieretning som valg af gymnasieuddannelse."

Vil det ikke bare betyde at man hiver 40 elever ind i en klasse hvor de studerende skal sidde på hinanden skød, fordi man regner med at x-antal studerende alligevel dropper fra?

Som Dorte skriver.. Er det taxameterordningen der bør efterses.