Kronik

Kulturelle fordomme skaber taberskoler

I stedet for at diskutere grænser for skoledistrikter og begræde ressourcestærke forældres hang til privatskoler bør vi bruge kræfterne på at løse problemerne på folkeskoler med overvægt af etniske minoritetselever. Her er skoleledelsens evne til at gå forrest i kulturmødet afgørende
En omlægning af skoledistrikterne på Nørrebro betyder, at en del etnisk danske forældre er utilfredse med, at deres børn nu bliver tilbudt en plads på Blågård Skole i stedet for Guldbergsskolen (billedet).

En omlægning af skoledistrikterne på Nørrebro betyder, at en del etnisk danske forældre er utilfredse med, at deres børn nu bliver tilbudt en plads på Blågård Skole i stedet for Guldbergsskolen (billedet).

Morten Germund

Debat
14. september 2012

På Nørrebro er etnisk danske forældre i oprør. De er vrede over, atkommunen har omlagt skoledistrikterne, og at deres børn nu tilbydes pladspå den etnisk blandede Blågård Skole i stedet for Guldbergsskolen.

Problematikken er velkendt. Middelklassen flygter fra skoler med mangeetniske minoritetsbørn, for den slags skoler opfattes som prægede afintegrationsproblemer og manglende faglighed.

Og det er da også rigtigt, at mange af de skoler, der er særligt udfordrede på økonomi, faglighed og trivsel, er skoler med mange etniske minoritetsbørn. Ressourcestærke forældre vælger i stigende grad folkeskolen fra – og det gælder både etnisk danske og minoritetsforældre.

Undersøgelser viser over en bred kam, at chancerne for at klare sig godt i skolen generelt er mindre, når eleven har etnisk minoritetsbaggrund. Af PISA etnisk 2010 fremgår det f.eks., at etniske minoritetselevers læsekompetencer er dårligere end hos elever med dansk som modersmål. Det er et stort socialt problem. Skævvridningen påvirker potentielt mange og har samfundsøkonomisk relevans. Dårligere præstationer, frafald i det videre uddannelsesforløb samt større risiko for svag arbejdsmarkedstilknytning er nemlig nogle af effekterne af dårlig folkeskolegang.

Kampe om grænser mellem skoledistrikter løser imidlertid ikke problemet.I stedet bør vi koncentrere os om at finde løsninger på udfordringen. Ogher er den gode nyhed, at der allerede er en række bud på, hvordan den kanløftes.

Misforståelser og fordomme

En af de væsentligste udfordringer i forhold til at skabe bedre trivsel og højere faglighed i folkeskoler med mange etniske minoritetselever er et dårligt fungerende skole-hjem-samarbejde mellem lærere og etniske minoritetsforældre. En undersøgelse fra Scharling Research viser f.eks., at 52 pct. af lærerne i folkeskolen oplever kulturelle vanskeligheder i skole/hjem-samarbejdet, mens 70 pct. oplever sproglige udfordringer.

Min erfaring efter mange års integrationsarbejde er imidlertid, at samarbejdsvanskelighederne ofte bunder i dårlig kommunikation og i manglende viden om, hvorfor den anden part gør, som vedkommende gør. En lærer kan f.eks. let tolke minoritetsforældres manglende deltagelse i forældremøderne som et udtryk for ligegyldighed – både over for barnet og lærerens arbejde. Og ofte sker det desværre, at den oplevede ligegyldighed tolkes som et udtryk for etniske minoritetsforældres anderledes kultur eller religion. For forældrene handler det imidlertid ofte om, at de ikke helt har forstået, at den aktive deltagelse i skolearbejdet er vigtig i dansk skolekultur.

Derfor er der behov for, at lærerne træder i karakter og tydeligt formidler, hvilke forvent-ninger der er er til forældrene. Men desværre udvikles der rigtigt mange fordomme på baggrund af misforstået kommunikation og manglende forventningsafklaring mellem lærere og forældre i folkeskolen.

Sådan er reglerne

Klarere retningslinjer er vigtige, men ethvert samarbejde baserer sig også på gensidighed og vilje til at forstå, hvorfor den anden part gør, som vedkommende gør, i det interkulturelle møde. Det er særlig vigtigt, hvis minoritetselever skal føle, at folkeskolen også er for dem.

I mit arbejde har jeg f.eks. hørt en dreng fortælle om, hvordan de muslimske elever i 9. klasse under Ramadanen blev tvunget til at sidde i klassen, mens de øvrige elever spiste – sådan var skolens regler nemlig. For eleverne var det tortur at sidde og se på uden at måtte fortage sig noget andet. Drengen følte, at skolen ikke forstod eller kunne rumme ham, og det var medvirkende til, at han udviklede en modkultursidentitet.

Samarbejdet og forståelsen mellem lærere og etniske minoritetslever og forældre er fyldt med den slags udfordringer. Vil man undgå, at de bliver uoverstigelige, skal lærere og ledere i folkeskolen have de kompetencer, der er nødvendige for at give etniske minoritetselever de samme muligheder som majoritetseleverne. Det handler bl.a. om at ruste lærerne til kulturforståelse, der kan mane fordomme i jorden, såvel som kommunikative redskaber til at skabe dialog.

Tag ledelsesansvaret alvorligt

Gennem mit arbejde har jeg erfaret, at skoleledelsen spiller en afgørende rolle for skabe de rigtige rammebetingelser.

Et godt eksempel er Abildgaardskolen i Vollsmose, hvor man for nogle år tilbage valgte at tage ansvar og være proaktiv, selv om rammerne lod meget tilbage at ønske. Ledelsen var opmærksom på, at en del af de ansatte var frustrerede over elevsammensætningen og fandt forældresamarbejdet med etniske minoritetsforældre enormt vanskeligt. Det blev udgangspunktet for en holdningsbearbejdning, hvor man diskuterede, hvilke værdier der skulle være bærende for skolens praksis. Ideen var at skabe et værdigrundlag med fælles mål og læringsprincipper, som samtidig kunne fungere som retningslinjer for både lærere, elever og forældre på skolen.

Resultatet er bl.a., at alle timer i dag er dansktimer, forstået på den måde at lærerne er bevidste om begrebsforståelse mv. i alle timer. Der har også været fokus på at udvikle lærernes kompetencer inden for kulturforståelse og dansk som andetsprog, ligesom materiale, der bliver sendt hjem til forældre med mangelfulde danskkundskaber, udformes som illustrationer af, hvordan man smører en god madpakke eller pakker gymnastiktasken.

Andre skoler har i dag gennemgået lignende reformer. Nogle har sågar valgt at lade værdigrundlaget sive helt ud i de enkelte klasselokaler, hvor eleverne taler om, hvad værdierne betyder for dem og hvordan det påvirker deres hverdag.

Ledelsen i eventyrland

»Hvis ikke du ved, hvor du skal hen, er det lige meget, hvilken vej du går,« lyder budskabet i Alice i Eventyrland. Det samme gør sig gældende i folkeskolen. Ledelsen er nødt til at fremsætte klare visioner og konkrete retningslinjer, der skaber tryghed hos lærerne, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. Skolelederen er nødt til at vise vejen.

En lærer fortalte mig engang, at hun i en hjemkundskabstime oplevede, at nogle af eleverne kun måtte spise halalkød. Derfor havde hun købt kylling der, hvor elevernes forældre handlede, hvilket hun også fortalte eleverne, som skulle deltage i timen. Efterfølgende blev hun irettesat af skolelederen, der ikke mente, at man skulle gøre et stort nummer ud af den slags hensyn.

Når ledelsen er berøringsangst og konfliktsky, sker det typisk, at de dygtige og engagerede lærere forsvinder. Et delt værdigrundlag, som alle på skolen har været med til at udforme, og som alle derfor også føler ejerskab til, kan trække i den modsatte retning.

Lærere og ledere i folkeskolen savner redskaber til at håndtere udfordringen med at ligestille etniske minoritetselever med etnisk danske elever – både hvad angår faglighed og trivsel. Men der er allerede søsat initiativer på flere af landets skoler, og de virker rent faktisk. Den største udfordring i den aktuelle skoledebat er derfor at flytte fokus fra de forhold, lærere og ledere i folkeskolen ikke kan gøre noget ved, og i stedet bruge kræfterne på det, de rent faktisk har mulighed for at ændre.

 

Jamilla Jaffer er direktør i Con3bute, der arbejder med integration i praksis, og er medforfatter til bogen ’Hassan og Grete – inklusion i folkeskolen’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

""I stedet for at diskutere grænser for skoledistrikter og begræde ressourcestærke forældres hang til privatskoler bør vi bruge kræfterne på at løse ..." - beskæftigelsesproblemerne for akademikere, i stedet for at smide flere penge efter uløselige udfordringer uden perspektiver - "og i stedet bruge kræfterne på det, de rent faktisk har mulighed for at ændre" ...

" Ressourcestærke forældre vælger i stigende grad folkeskolen fra – og det gælder både etnisk danske og minoritetsforældre."

Måske skulle vi genoverveje opfattelsen af, hvad det vil sige at være ressourcestærk. Disse forældre, som nærer mistillid til folkeskolen og dén sociale mangfoldighed, som hører med, forekommer mere angste og eskapistisk orienterede, end de forekommer stærke. Stærke forældre med mange ressourcer ville jo støtte deres børn, såfremt der opstod problemer i skolegangen. De ville også tage udgangspunkt i håb, forventninger og vilje til at finde en vej - mere end de ville tage udgangspunkt i bekymring og frygt.

Så hvilke ressourcer er det mon, disse forældre som vender ryggen til folkeskolen, er så stærke på? Penge? Materiel status? Et såkaldt anseelsesværdigt arbejde? Ikke meget tyder på at sådanne 'ressoucer' nødvendigvis giver personlig styrke og integritet, for slet ikke at tale om tillid til fællesskaberne.

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende artikel, der skæmmes af overskrift og underoverskrift.

Fordomme og interkulturel uformåen forårsager mislykket skolegang, kunne have været overskriften.

Underskriften erklærer hvad "problemet" er: "problemerne på folkeskoler med overvægt af etniske minoritetselever". Kan det blive mere fordomsfuldt?

Hvilket formål tjener det, at der bringes fremragende og oplysende artikler i sprøjten, hvis det iscenesættes og indkapsles med fordomsfuld og uoplyst demagogi?

Nej, forældrene er vrede over at deres børn, deres håbefulde poder, skal gå i skole med børn, som har sort hår, brune øjne og mørk hud. Fordi de har den fordom at alle børn og deres forældre som ser sådan ud, ikke er danske eller kan være danske eller måske ligefrem har en religion som forbyder dette eller hint.

Hvis nu forældrene og deres børn flyttede til en anden by, f.eks. Berlin, og børnene gik i skole i Charlotten-burg-bydelen i Berlin, så ville alle jo være glade. Eller hvis man nu fik et par gode, sunde, stærke islændinge, nordmand eller svenskere ind i klassen, mon ikke så det så ville se anderledes ud - det der med de to-sprogede? Eller hvad med et par hvide amerikanere fra over there...?

Måske kan et par italienerne, grækere eller spaniere også gå....

Men forældre og børn fra Pakistan, Tyrkiet, eller Egypten eller Marokko, aller Libanon, nej tak, det går virkelig ikke. Og hvorfor dog ikke? Når vi ved, at stort alle forældre, som enten er udlændinge eller oprindeligt kommer fra et andet landet har svært ved at fatte det samarbejde, som er mellem hjem og skole i Danmark. Ja, selv nordmænd, svenskere og tyskere fatter det altså ikke helt. I de lande ringer skolen nemlig kun hjem til forældrene, når der er problemer, ofte store problemer med barnets indlæring eller dets opførsel i skolen.

PS: alle danske kyllinger er halal-slagtede - danske kyllinger eksporteres nemlig i stor stil til de muslimske lande (for nu at kalde dem for det).

Heinrich R. Jørgensen

Peter Jensen,

i artiklen er "ressourcestærke" vel anvendt som en eufemisme for at have "økonomisk råderum", som igen er en eufemiske for at have disponibel købekraft?

Du har ganske ret i din påpegning af, at personer der har samlet rigeligt med forråd, ikke nødvendigvis er personer med overskud på alle konti.

Min nevø er blevet flyttet til en skole hvor der er flere etnisk danske elever. Det skete efter årevis mobning fra muslimske elever der hver dag mobbede ham med at han var dansker. De smed fx flere gange hans madpakke ud når han havde rullepølse og andet med. Han har det meget bedre i sin skole nu. Han bliver ikke kaldt hvide svin og er ikke længere bange når han har leverpostej med i madpakken. Husk på at fordomme også kan gå den anden vej.

De ærede debattører lukker øjnene for virkeligheden i storstadens folkeskoler - en virkelighed, berlinerne i f.eks. Neuköln slås med til de segner og må give fortabt over for et desværre uløseligt problem, selvom borgmesteren dér er en af de mest tolerante og fremsynede af slagsen - han har erkendt, at der her ligger nogle tikkende bomber ...

Gid man herhjemme på venstrefløjen ville åbne sig mere mod verden, virkeligheden og andres negative erfaringer ...

Karsten - denne problematik må du da også have fulgt med i ...

… har 3 børn i skole med, hvad ved jeg, vel halvdelen af anden etnisk-kulturel baggrund end dansk. Og oplever til møder hvordan mange af deres forældre, også selvom de er født og opvokset her, ganske vist taler hvad vi ville kalde et perfekt dansk og tilsyneladende forstår hvert et ord af det sagte. Men som samtidig kun forstår ganske lidt af den samlede betydning når det er ud over ’dagens vejr’. Børnene udbytte af skolegangen oplever jeg bestemt som værende proportionalt med forældrenes engagement, og det kan man vise på mange måder. Men sproget er helt sikkert vigtigt, også i forhold til forældrene. Så kan man ikke, eller magter man ikke at nå forældrene har man jo børnene. Og derfor en rigtig god ide, tænker jeg, om”alle timer i dag er dansktimer, forstået på den måde at lærerne er bevidste om begrebsforståelse mv. i alle timer.” Og der går ikke noget hverken af eller fra mine børn for det. ’Det danske sprog kan man kun få ind med modermælken’ siges det, og måske det også skyldes at vi i daglig dansk tale slynger om os med upræcise begreber i vores beskrivelser. Så man derfor simpelthen skal have den hele sproglige kultur og umiddelbare diskurs under huden for overhovedet at forstå.

Inger Sundsvald

Når der i mange år har været kendt, at børn i de skoler der har mange tosprogede elever klarer sig dårligere, at der er mere uro og dårligere lærerkræfter/vikarer, så er der ikke noget at sige til, at forældre ikke mener at deres børn skal være prøveklud.

Jeg påpeger blot dette:

Danske forældre ville aldrig beklage sig hvis det var pæne tyskere som kom i den danske skole, eller pæne fransmænd eller pæne kinesere som kom i den danske skole.

Og de ville heller aldrig drømme om at kræve at franske, engelske, israelske, spanske, norske eller polske forældre kom til møderne i dagens danske skoler, vel? Nej, det ville de netop ikke.

Men så snart vi taler om tyrkiske forældre....så er fanden løs, eller somaliske forældre....og hvorfor mon dette...Jo, fordi de ser anderledes end en typisk hvid dansker...Og så bruger man bekvemt nok religionen som undskyldning ----mens det i virkeligheden handler om at selv i Tyskland! kommer man fra en totalt anden skole-tradition end den danske (og måske også lidt den nordiske).

Og ang. mobning er det altså skolens, lærernes, og ledelsen på skolens ansvar at sørge for at den slags ikke sker...

Og ja, jeg har fulgt med i denne problematik på den måde, at jeg har undervist forældrene i dansk sprog og kultur, oplyst dem om hvordan det er her i Danmark, hvad man forventer af dem, og gjort mit bedste for at uddanne dem, så de bl.a. kan tale med deres børns lærere eller barnets pædagog i børnehaven. Og alle har været interesserede i dette, måske især mødrene....

Min erfaring er også, at det er nemmere og lettere for en højt-uddannet somalier at glide ind i det danske samfund, mens det er knapt så let for en 40-årig kvinde fra Somalia, som er analfabet. Men det kan lade sig gøre...

Og vi må heller ikke glemme at masser af danskere som hedder Brian og Johny mv. også har forældre, der ikke interesserer sig en døjt eller en dyt for deres barns skolegang - interessant nok finder man også denne ligegyldighed overfor barnets skolegang i visse rigmandskvarterer i Gentofte og Hellerup...

Og igen:

Hvad er to-sprogede elever ---- er to-sprogede elever ikke i dette land blevet lig med ordet: muslimer.

Jo, det er, også selvom de mennesker der kommer fra muslimske lande kan være højt-uddannede, f.eks. læger eller ingeniører.

To-sprogethed betyder blot at man er i stand til at mestre to sprog lige godt eller næsten lige godt, ikke sandt. Danske unge syd for den dansk-tysk grænse er to-sprogede.....visse svenskere er to-sprogede....

Og visse ældre sønderjyder er også to-sprogede - de taler nemlig både sønnejysk og fint, altså rigsdansk.
Og mon ikke de fleste skåninger også taler både skånsk og rigs-svensk....

Det er ikke folks - eller børns - to-sprogethed som er udfordringen eller opgaven her: det er den uddannelses-baggrund som forældrene har med der i hæj grad bestemmer hvordan børnene klarer sig i skolen, for både de danske børns vedkommende og de børn som taler to sprog, hvadenten det er svensk, tysk, urdu, kroatisk, litauisk, eller somali og tyrkisk.

Inger Sundsvald

Det er i høj grad et ledelsesansvar, og det nytter ikke at tørre det af på forældrene.

Med 95 procent tosprogede på heldagsskolen Selsmoseskolen i Høje-Taastrup klarer eleverne sig ligeså godt eller endda bedre i dansk og matematik end det gennemsnitlige niveau i Danmark. Det begejstrer både skoleledelse og poltikere, skriver Politiken.

Eleverne på Selsmoseskolen i Taastrup bliver testet en-to gange om året i læsning, stavning, matematik og læseudvikling. Siden skolen for seks år siden blev heldagsskole, er elevernes resultater steget med rekordfart, så eleverne nu ligger på niveau eller højere end landsgennemsnit. Skoleleder Ellis Andersen er glad for resultaterne.

http://www.folkeskolen.dk/516289/heldagsskoleelever-klarer-sig-over-land...

Karsten - du bruger mange ord, men har dog ikke forstået, at det ikke er de religiøse forskelle, som skaber problemerne - men de kulturelle ...

At religion og kultur nogle gange følges ad, er en helt anden diskussion - her handler det om inkompartible kulturer ...

Den socialdemokratiske borgmester i Neuköln er, efter tyske forhold, én af de mest progressive på skoleområdet, og har alligevel måtte se, at lærere i hobetal har givet op, og en enkelt kvindelig lærer var blevet så groft chikaneret, også i sit privatliv - at hun begik selvmord ...

Men uden at ville promovere en Thilo Sarrazin og hans betændte verdensanskuelse, så har han ret i det med kulturerne - men ikke den med, at det ligger i generne ...

Det er et langt kulturelte træk - Karsten - det varer længere end vores levetid ud - i Berlin er der bare tale om indvandrere i 4. generation ...

Heinrich R. Jørgensen

Sprog, kommunikation, kultur, verden.

Fire ord, fire abstrakte begreber.

De fire begrebers essens er sammenfaldende. Essentielt set er der tale om én idé. Én idé, der manifesterer sig på fire måde.

Ord har intet indhold, ud over den subjektive betydning de tillægges, på basis af hvordan ord anvendes.

Der kunne refereres til de fire begreber med andre kontellationer af bogstaver, sammensat til ord. Ord kunne være arbitrære konstellationer, men er det sjældent. Intentionen er ofte at forbinde ordene med andre ord, der relaterer til beslægtede begreber.

Alternative konstellationer af bogstaver der kunne være anvendt i stedet for de velkendte, er mange.

Alternativ ord kunne have været: Konvention, fællesskab, gruppe, gestalt.

Hvordan ord knytter sig til begreber, må forståes og fattes gennem erfaring; her hjælper kollektivitet. Abstrakte begreber kan ikke forklares. Disse må forstås og fattes af det enkelte subjekt. Hinsides det abstrakte, er det meta-abstrakte. Det meta-abstrakte er ikke uvirkelighed i anden potens -- det er det der er virkeligt.

Forstå det, hvem der kan.

Søren Kristensen

På dage som i dag tænker jeg. hvor er det godt man valgte ikke at få børn; så slipper man for hele den diskussion om at nogle er bedre end andre, hvad man selv har måtte sande. Egnede, måske egnede og ikke-egnede, tror jeg nok opdelingen var. For sådan er det jo, i og med at vi ikke er ens, selv om mange ligner hinanden, især når de er børn.

Tjah - "Forstå det, hvem der kan", si'r Heinrich - man kan dog forstå på kronikøsen, at det ikke i første omgang er ungerne og deres forældre, der bør skydes på - men at det er skolelærernes kulturforstående og kompetencer i dansfaget, som skal udvikles, og at skoleledelserne skal gøres mindre konfliktsky - det må da være en mageløs morsomhed ...

Endnu en reciprok kronik, som vender problemerne på hovedet, forveksler årsag og virkning og retter fokus et helt forkert sted hen - mageløst - men her i dette kulturelle spændingsfelt tjenes åbenbart også penge ...

Min nevø, har gået på en skole med mange etniske.
Han fortalte engang om hvordan han, oplevede racismen omvendt.
En dag havde en et armbånd med et kors på med i skole, ikke fordi han var kristen, men fordi han godt kunne lide smykket. Der kom en etnisk dansker hen og hånede ham for smykket. Han bar det ikke mere i skolen.

Engang han havde idræt, gik han side om side med to etniske, pludseligt sagde den ene etniske til den anden, at han ikke gad gå ved siden af min nevø og de trak sig væk fra ham. (Min nevø er en nydelig dreng, og bærer det tøj de fleste går i, så det kunne ikke være noget med hans stil).

Han havde en klassekammerat, som var en ballademager, og inden forældre samtalerne på hans skole, havde ballademageren sagt, til hans far at klasselæreren var racist. Faren blev sur på klasselæreren, som troede at det var fordi hun var racist, at hun sagde de negative ting om hans søn.

Nu vil jeg så slutte min kommentar af med, at min nevø havde en god ven, som han var meget sammen med inden han skiftede skole. Vennen var etnisk, de var meget sammen, og nogle aftener, var han hjemme ved ham, og spiste aftensmad med ham, og nogle af hans familie medlemmer. Han fortalte at istedet for bestik brugte de nogengange brød, og han synes maden var enormt lækkert.

Arbejder til dagligt selv sammen med etniske og vi fungere godt sammen! men ville gøre opmærksom på den omvendte racisme, som altså også finder sted, og som jeg synes mange ser bort fra.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"at det er skolelærernes kulturforstående og kompetencer i dansfaget, som skal udvikles"

Kulturforståelse, sprogforståelse -- det er en god (omend spæd) begyndelse. Hvis alle bestræber sig på at lytte, tænke og fatte, øges forståelse hos både hver enkelt og i fællesskabet.

Skolelærernes forståelse(r) sætter rammerne for hvad kollektivet kan forstå, og er dermed styrende for hvor meget poderne kan elevere sig, og i hvilke retninger det sker.

Heinrich - er du aldrig bange for, at du placerer fødderne solidt plantet i den blå luft ...

Den oplevede virkelighed, erfaringen og fornuften kan da ikke bare blive ved med at være til grin i denne alvorlige sammenhæng ...

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Heinrich - er du aldrig bange for, at du placerer fødderne solidt plantet i den blå luft …"

Kan man frygte andet end -- at frygte? Frygten i sig selv? Er der grund til at frygte noget andet, end at blive grebet af frygtsomhed?

Hvor være bange? Hvorfor frygte? Hvorfor være angst? Det er ikke andet end emotioner, man kan vælge at skubbe til side.

Men sandt er, at jeg adskillige har bevæget mig ud på gyngende grund, har vaklet og har tvivlet på om retningen var fornuftigt og om det var muligt at finde fodfæste igen. Det er dog lykkedes hidtil, og efterhånden er jeg ikke nervøs for at vove at tænke hvad jeg ikke vovede tidligere.

Hvo intet vover, intet vinder. En velkendt talemåde

Som SAK entusiast kender du selvfølgelig udgaven: "at vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv".

Mine fødder er én af mit legemes ydre ekstremiteter. Lige nu befinder de sig med trædefladerne vendt mod gulvet i mit kontor. Burde jeg forvente og frygte, at de måske faldt af eller begyndte at levitere? ;-)

Heinrich - hvis jeg nu i stedet si'r "bekymret" i s.f. "bange", forstået sådan rent filosofisk/logisk, ikke eksistentielt - så rammer det min hensigt med spørgsmålet - men eskapismen griber måske alligevel debattøren uden at denne dog eleverer i ekstase og vender fodsålerne mod himlen ...

I stedet ender dette som sædvanlig i "en Raisonnemets-Passiar, der i sin Uendelighed staaer i samme Forhold til Resultatet, som de uoverskuelige ægyptiske Kongerækker til det historiske Udbytte." Ærbødigst, SAK ...

Heinrich R. Jørgensen

Jo, Jan, jeg er konstant bekymret, men ikke for eget fodfæste eller balancevne.

At jeg har været en flittig skribent, skyldes i vid udstrækning bekymring. I vid udstrækning for andres ve og vel, uagtet at det ville være indbildning at tro at flittigheden skyldes pur godgørenhed.

Tak for SAK citatet. Forsøget på samtale strander i den frugtesløse passiar, igen og igen. Nogle gange sker der andet og mere end det, men det er yderst sjældent.

Jeg må give Ludvig Wittgenstein ganske ret. Kapitel 7 i hans Tractatus udtrykker hvad der kan siges om emnet.

Inkompatible kulturer ---- nej, det er der aldeles ikke tale om. Medmindre man vil påstå at der findes en enkel og entydig muslimsk kultur. Og det ved jeg, ud fra mine mere end 8 års erfaringer med at undervise somaliske, palæstinensiske, afghanske mv. og polske, irakiske - og andre - indvandrere og flygtninge til dette land.

Jeg ved at f.eks. litauere mv. og polakker osv. intet ved om hvordan dansk skolekultur er. Ja, selv italienerne ved ikke, hvordan det er i Danmark....

Alle kulturer er ligeværdige - og vi må prøve på at forstå hinanden, indgå i dialog med hinanden...

Ole E. Mikkelsen

I Danmark har vi apartheid.

Vi isolerer alle indvandreres børn på nogle få skoler. Det gør vi fordi vi isolerer alle indvandrere i ghetto-områder. Der bor de så, etablerer parallelle kulturer og parallelle økonomier og deres egne sprog. Forbindelserne til dansk kultur og historie er brudt.

Chancen for at ghetto-beboerne og børnene herfra integreres eller assimileres i det danske samfund er på forhånd sat i stå fordi vi har isoleret dem i deres egne ghettoer.

Hvorfor er der ingen der protesterer over apartheid-tilstandene?

Hvorfor diskuterer vi ikke, - netop tiltag, som gør at vi får disse ghettoer nedlagt, så indvandrerne får en chance for at blive en del af det øvrige samfund? Det er jo dannelsen af disse ghettoer der er problemet.

Jeg har selv en dreng på en indvandrerskole (50%). Jeg bor nabo til et betonslum, som er en indvandrerghetto. Det er rystende at være vidne til den handlingslammelse og det manglende mod, som gør at indvandrerne fortsat isoleres i ghettoer hvor den lokale folkeskole så bliver til en indvandrerskole. 3 gange inden for 8-10 år har der her været tiltag til at gøre noget ved problemet, - hver gang er det endt med tomme ord og derfor ingen resultater. Skolen er en ghettoskole.

Det faglige fejler ikke noget, - heller ikke for indvandrerbørnene. De er dygtige, ressourcestærke osv. Naturligvis blandet også.

Undersøgelser viser at danskere tager børnene ud af en skole hvis mere end ca 30% af børnene er indvandrere. Det er også min smertegrænse, - der er grænser for hvor meget integration få etnisk danske børn kan magte uden at de derved mister forbindelsen til deres egen danske kultur og historie. Det ved jeg fordi jeg selv har problemet inde på livet.

Det er forbindelsen til dansk kultur og historie, der er problemet. Derfor tages danske elever ud.

Løsningen er at fordele børnene ind på skoler hvor andelen af etnisk danske børn er i majoritet (ca 70%). Altså lidt tvang.

Det kræver mod indføre tvang.

Men hvorfor skulle det være tvang at sikre at indvandrere integereres anstændigt og at deres børn får en skolegang der er den samme som etnisk danske elever. HVorfor er det ikke at være ansvarlig, - at vise omsorg for indvandrerne.

Gratis, højt kvalificerede lærere, specialundervisning, psykologhjælp, PPR osv tildeles jo på helt lige vilkår.

Hvorfor er det tvang at sikre at vi i Danmark ikke får parallelsamfund bestående af indvandrerghettoer. Hvorfor må det danske samfund ikke hjælpe sine indvandrerborgere ind i det danske samfund ved at sætte grænser for hvor mange indvandrere der må klumpe sig sammen i parallelsamfund.

Tænk sig hvis alle pædagoger i hver by blev isoleret i et par betonboligblokke i en forstad? Eller hvis alle sygeplejersker blev det? Indvandrerghettoerne er et så grundlæggende brud på dansk historie og kultur at enhver dansker bør gøre oprør.

Og det gør vi så, - ved at handle individuelt, tage sagen i egen hånd, - vi tager vores børn ud af de skoler som ikke kan levere dansk historie og kultur i en international og global kontekst.

Hver gang ordet racisme eller ordet menneskerettighed bliver smidt på bordet i forbindelse med indvandrer-problemet, - så får jeg kvalme.

Karsten Aaen: "Alle kulturer er ligeværdige - …"

Gud er alle kulturer ikke ligeværdige. Dansk kultur er bedst i Danmark, og somalisk kultur, hvis der findes sådan noget, er helt og fuldkommen værdiløst her.

"og vi må prøve på at forstå hinanden, indgå i dialog med hinanden."

Vi skal overhoved ikke gå i dialog over noget så væsentligt som dansk kultur med nyligt ankomne fremmede, lige som det formentlig ikke er gæsterne i dit hjem som bestemmer om der må ryges, drikkes eller voldtages dér.

Nu skal de stakkels lærere også opdrage forældrene, haha.

Heldags skoler , tja. Men det koster vel en del!
Jeg læste i Politiken, at allerede nu får skoler med mange tosprogede op til tre gange så mange midler pr elev som skoler med få tosprogede.

Jeg er ikke så sikker ,som Hugo Pieterse, på at dansk kultur er så bevaringsværdig i alle hjørner.
Men er da enig i at Karsten Aaen's "alle kulturer er ligeværdige" er noget vrøvl.

Og engelsk kultur er bedst i England ligesom fransk kultur er bedst i Frankrig eller hyr?

Igen: det er aldeles ikke det at de to-sprogede. Det er at de kommer fra de tidligere kolonier vi ikke kan tåle.

Og med tidligere kolonier mener jeg Iran, Irak, Tyrkiet, Pakistan, Indien, Thailand, osv.

Anne Marie Buch

Karsten Aaen,

finder du det slet ikke paafaldende at det "tilfaeldigvis" er indvandrere fra muslimske lande vi helst ikke sender vores boern i skole med?

Du naevner Thailand i dit indlaeg; min paastand er at ingen danskere ville have det mindste imod at sende deres boern i skole med thailaendere. Eller kinesere, cambodianere eller sorte amerikanere...det handler jo ikke om hudfarve! Det handler om kultur - og nej, ikke noedvendigvis en kultur. Men kulturer hvor islam har haft indflydelse.

Uanset hvor indvandrere fra muslimske lande har slaaet sig ned i stoerre tal er der problemer. Fra Australien til Skandinavien.
Og nej, alle kulturer er ikke ligevaerdige. Kulturer der accepterer at piger har faerre rettigheder end drenge, at piger skal myrdes hvis de bestemmer over sig selv, osv er simplethen ikke lige saa gode som vores kultur.

At påstå alle kulturer er ligeværdige, både ude og hjemme, må være det samme som at sige at de lande hvor Vestlig kultur er uvelkommen og rakkes ned, der er folk underudviklede.

Selvfølgelig er kulturer der nedrangerer kvinder og piger, fremmer en macho-kultur og betegner anderledes troende som vantro, ikke særligt heldigt i demokratiske samfund.

Og selvfølgelig kan og må f.eks. muslimsk dominerede lande indrette sig som de vil, med deres kultur. På den måde er alle kulturer ligeværdige.

Anne Marie Buch

Selvfoelgelig maa Pakistan indrette sig som de vil, ligesom Tyrkiet, Iran og Egypten.
Men de skal ikke emigrere til demokratiske lande for saa blot at insistere paa fortsat at leve som i Pakistan, Tyrkiet osv.
Hvis man insisterer paa at leve paa pakistansk, burde man saa ikke blive i Pakistan?

Problemet er jo at de ikke indretter sig som de vil; halvdelen af befolkningen i de fleste mellemøstlige lande (dvs mænd) indretter sig på vegne af alle (mænd og kvinder). Det er jo stort set kun mænd der sidder på magten i de lande, og kvinderne holdes uden for det meste. Far, mand og onkel har det meste at skulle have sagt i familien, kvinderne skal bare makke ret. Det er fx også saudiarabiske mænd der har bestemt at kvinder ikke må køre i bil. Kvinderne vil det jo gerne.

Tjah.

Hvis jeg flygtede fra vold og død, til et andet land, eller hvis jeg migrerede til et andet land for at skabe mig et bedre liv, så ville jeg mene det smarteste var at indordne mig efter dette lands skikke.

Ikke at det betyder man skal skifte tro, spisevaner eller lignende, men at man tilpasser sig de basale værdier rent socialt, og arbejdsmæssigt .

Anne Marie Buch

Carsten Hansen,

netop. Og som minimum maa vaertslandet vel med en vis rimelighed kunne forlange at indvandrerne ikke over kriminalitet, og ikke ligger skatteyderne til last?

Indvandrere og efterkommere fra en raekke muslimske lande er MERE kriminelle end baggrundsbefolkningen og koster ufattelige summer for skatteyderne.
Det er mig ubegribeligt vi accepterer det.

Debatten om skolevalg er jo bare et symptom paa at vi har tilladt mennesker at slaa sig ned i vores land, som kulturelt set ikke passer ind, og heller ikke synesat forsoege paa at komme til det.
Hvad vil de her?

J

Jeg finder det dybt foruroligende at man på forhånd dømmer folk fordi de kommer fra et andet land - og fordi man tror man ved hvordan typiske muslimer opfører sig. Muslimsk kultur er mange ting, og den giver sig udslag i andet end at piger ikke har de samme rettigheder som drenge. (og hvordan er det nu herhjemme - undersøgelser viser at drenge ikke laver nær så meget i hjemmet som pigerne gør, fordi de er drengee!)

Muslimsk kultur er forskelligt fra lokalitet til lokalitet. Der er forskel på den muslimske kultur i Tunesien og Marokka, over den muslimske kultur i Indonesien til muslimsk kultur i Indien og til muslimsk kultur i Pakistan og Tyrkiet. Bl.a. er der i de her lande en stærk musik tradition. Hvorfor tror vi her i Vesten, at muslimsk kultur og dens måder at træde form på for verden kun er repræsenteret ved den måde de gør tingene på i Saudi-Arabien og i Iran? Måske fordi det er det eneste vi hører om til daglig?

Jeg har undervist indvandrere og flygtninge i mere end 8 ½ år, så jeg ved godt hvad jeg taler om. Og jeg er kun stødt på 2, måske 4, personer, som var meget dybt religiøse og ikke ville acceptere andres religiøsitet. Og de to af dem var - rumænsk-ortodokse.
Og bare vent til deres børn skal i skole - så skal I se problemer. (ud fra det I fortæller her....).

Og man kan bare sige at muslimsk kultur er sådan eller sådan, der er også her en flerhed i kulturer. F.eks. er der næsten ingen, der brokker sig over iranernes, bosniernes, eller irakernes indtog i den danske kultur. Hvorfor mon? Fordi de kommer fra en by-kultur, mens f.eks. mange af de pakistanske, tyrkiske og palæstinensiske indvandrere kommer fra en traditionel rural kultur. Således er det aldeles ikke den muslimske kultur (hvis en sådan findes) der er problemet her, det er de underliggende konservative patriarkalske strukturer i samfundet.

Og igen: piger som myrdes :( hvis de bestemmer over sig selv har intet med muslimsk kultur at gøre, det handler igen om underliggende strukturer som går igen i hvert eneste klan-samfund verden over. I lande hvor der ikke eksisterer en stærk statsmagt. Man kan sådan set også finde de her strukturer i Sydfrankrig, i Syditalien, på Cypern, på Malta, i visse afrikanske kristne lande

Mht. thailandske børn, så lad os forestille os, at der var et sted, hvor der boede mange thailændere, eller tamiler for den sags skyld. Tamilerne - og thailænderne - er buddhister. Og hvis der kom f.eks. 30%-50% tamiler ind i klassen hvor der sad hvide, rene, etniske danske børn, hvad tror I så der ville ske? Forældrene ville begynde at flytte deres børn....

Og det samme ville ske, hvis der kom 30%-50% sorte amerikanerne ind i klasserne, eller 30%-50% israelere ind i klasserne. Og hvad er det leve på pakistansk? Jeg ved det ikke? Ved du det, Anne Marie?

---

For 100 år siden vandrede en stor del af den danske befolkning fra land til by, bl.a. vandrede en stor del af den jyske befolkning til København. Og hvad skete der? De byggede kirker, de levede som de altid havde gjort i Jylland. Var det dog ikke bedre om de var blevet i Jylland, siden de nu insisterede på at leve som de gjorde i Jylland? uden dans, sang, musik, sprit, kort eller bajersk øl?

Nu sker den samme proces igen - bare med folk som flytter til et samfund som det danske. Og er det ikke dybt interessant at f.eks. rumænere, polakker, bosniere, kosovo-albanere og somaliere synes at have det bedre i samfund der ligner den samfunds-muld, de kommer fra. Altså et traditionelt bonde-samfund. Og i modsætning til hvad folk fra Aarhus og København tror, så eksisterer sådanne altså endnu i Danmark, især i Region Nordjylland og i Region Syddanmark - uden for de store provinsbyer...

@Karsten Aaen: jeg vil så gøre dig opmærksom på at kvinderne der sidder i de danske kvindekrisecentre (ca 85%) har overvejende muslimsk baggrund.

Karsten Aaen.

Jeg finder det dybt foruroligende hvis du antager at f.eks. jeg, slår alle indvandrere/muslimer over én kam.

Der findes masser, sandsynligvis et flertal af indvandrere, der tilpasser sig samfundet efter bedste evne.

Og så er der dem der ikke gør.

Alt for mange indvandrerbørn starter skolen med for ringe danskkundskaber og der er alt for mange episoder hvor indvandrerbørn falder ved siden af, rent socialt, i skolesammenhæng.

PS: Og jeg har også arbejdsmæssig erfaring med dette

Igen:
Flygtninge er nogle som er flygtet fra krig, vold, mor, tortur mv. Og her er der nogle helt specielle ting som gørt sig gældende, bl.a. den irakiske far og mand som vågner skrigende om natten, som er bange for at saddam husseins mænd skal komme og tage ham - igen. Det sikreste sted for børn i den familie er - på gaden. Og det er de har risiko for at komme ud i noget snavs - som vi sagde i 1970erne..
Indvandrere er nogle, som er kommet til landet for at få arbejde. Og det er altså ikke dem der udøver kriminalitet, vel. De arbejder jo...

Vidste I forøvrigt at efterkommer en person som er efterkommer af en udenlandsk statsborger, også selvom om personen selv er dansk statsborger elelr født her i landet. Dette er definitionen på en efterkommer, så Øzlem Cekic og Abdoul Mazoud er alså ikke danskere, nej, de er skam efterkommere.

Og hvad de vil her i landet?
Tjah, de vil arbejde, de vil leve i fred, frihed og fordragelighed.

Og hvilke basale værdier har vi her i landet?
Ikke engang det kan vi jo blive enige om, vel. AIM Nielsen udskiller befolkningen i fire store livs-forms-grupper. Og der er forskel på hvilke værdier personerne i det blå liberale segment har (frihed og noget for noget) og så på hvilke værdier personer i det osa segment har (tradition og ildsjæl lokalt). En af DF's største løgne de seneste 10-15 år har været at Danmark er en stat og et samfund, hvor vi alle sammen har de samme værdier. og hvor vi ikke længere kan se den flerhed i folket og af folket som udgør værdierne.....

Ang. statistikkerne, så kan statistisk bruges til meget også til at lyve. Man er ikke muslim, fordi man kommer fra et land, hvor flertallet er muslimer. En tredjedel af palæstinenserne er kristne, og har samme holdning til kvinder og mænd som deres muslimske fætre har. 1/3 af palæstinenserne har sådan set ikke nogen religion, dvs. de er ateister på den ene eller den anden måde. Man kan ikke automatisk gå ud fra at fordi Ali kommer fra Pakistan at Ali er muslim, eller fordi Gül kommer fra Tyrkiet, at hun er muslim. Der er intet i den muslimske kutur eller de muslimske lande, der siger, at det er korrekt at stjæle....

---

Ang. landene i Mellemøsten - på overfladen kan det måske godt se sådan ud, at mændene bestemmer. Men som i den scene i my big greek fat wedding, hvor kvinderne enes om at en af deres døtre skal begynde i skole, gælder det om at få det til se ud om manden bestemmer - at det er ham, der har bestemt det.
Og hvorfor skal vi altid høre det om saudi-arabien og biler? Ja, det er forfærdeligt at kvinder i saudi-arabien ikke selv må køre bil. Men hvordan er det i Tyrkiet, i Pakistan, i Iran, I Indien, i Tunesien, i Marokko, i Algeriet, i Egypten, eller i Guinea-Conakry?

Som i Danmark i tidligere tider - og måske også nu - er det landsbyens ældste kvinder, der bestemmer. Mændene tror måske de bestemmer, når de sidder og ryger vandpiber og taler sammen. Kvinderne ved bedre - i kvinde-fælles-skaberne i køkkenet, i badehusene og ved vaskehusene opstår og skabes den specielle kvindelige solidaritet som lukker mændene ude - af de kvindelige rum. Og nej, det er ikke mig, der siger dette, en dansk etnolog, Henny-Harald-Hansen lagde mærke til dette...

Anne Marie Buch

Karsten Aaen:

"Jeg finder det dybt foruroligende at man på forhånd dømmer folk fordi de kommer fra et andet land - og fordi man tror man ved hvordan typiske muslimer opfører sig"

Og hvem doemmer? Jeg taler ikke om individer. Jeg paapeger nogle statistiske fakta.

"Muslimsk kultur er mange ting, og den giver sig udslag i andet end at piger ikke har de samme rettigheder som drenge"

Ja, det er det. Men jeg fastholder at kulturer hvor drenge og piger har forskellige rettigheder er den danske kultur underlegen.
Og ja, piger i danske hjem hjaelper mere til end deres broedrer. Goer det muslimsk dominerede kulturer bedre? Ikke i min optik.

"F.eks. er der næsten ingen, der brokker sig over iranernes, bosniernes, eller irakernes indtog i den danske kultur."

Indvandrere/flygtninge og deres efterkommere fra alle 3 lande er staerkt overrepraesenterede i kriminalitetsstatistikken. Saa jo, jeg brokker mig.

"Og igen: piger som myrdes :( hvis de bestemmer over sig selv har intet med muslimsk kultur at gøre, det handler igen om underliggende strukturer som går igen i hvert eneste klan-samfund verden over"

Jeg er for saavidt ligeglad. Kald det hvad du vil. Jeg vil ikke have flere af de mennesker til landet. Jeg bryder mig ikke om deres kulturer, jeg bryder mig ikke om deres klan-samfund og deres manglende evne og lyst til at leve efter vores normer, vaerdier, regler og love.
Nogle af dem goer det sikkert. Men det er et faktum at de er staerkt overrepraesenterede i kriminalitetsstatistikken. Og eftersom vi ikke kan skelne mellem dem der kommer til at optraede i den statistik, og dem der kommer for at leve som gode borgere, saa maa vi afvise alle fra de paagaeldende lande ved graensen.
Tvivlen skal komme danskerne til gode, saa at sige.

"Og hvis der kom f.eks. 30%-50% tamiler ind i klassen hvor der sad hvide, rene, etniske danske børn, hvad tror I så der ville ske? Forældrene ville begynde at flytte deres børn…."

Det tror jeg saamaend ikke. Heller ikke hvis det var amerikanere (sorte) eller andre der ikke ligner os. Danskerne er nemlig ikke racister. Vi er fuldstaendig ligeglade med hudfarve.
Det handler om kultur, og om at vi har daarlige erfaringer med indvandrere fra bestemte lande - pudsigt nok har disse bestemte lande en ting tilfaelles: Islam er den dominerende kulturelle faktor.

Hvem kender ikke mindst en der er blevet overfaldet af indvandrere? Og altsaa ikke thailaendere, tamiler, vietnamesere etc. Indvandrere fra et muslimsk land. Jeg kender vel de foerste fem.
Folk tager deres boern ud af skoler med mange muslimer fordi mange muslimer skaber et daarligt miljoe for alle andre end muslimer. Det har vi erfaring for.
Det har intet med fordomme at goere. Det er ren empiri.

"Og hvad er det leve på pakistansk? Jeg ved det ikke? Ved du det, Anne Marie?"

At leve efter pakistanske normer, vaner, love, regler og vaerdier maaske?

"Var det dog ikke bedre om de var blevet i Jylland, siden de nu insisterede på at leve som de gjorde i Jylland? uden dans, sang, musik, sprit, kort eller bajersk øl?"

Muligvis. Men nu er det jo fortid og kan ikke goeres om.
Den indvandring der paagaar fra muslimske lande til vesten og Danmark koster de vaertsbefolkninger ufattelige summer i penge, samt meget menneskelig lidelse.
Det syntes jeg ikke vi skal acceptere.
Syntes du?

Og igen:

Taler vi om børn fra familer hvor forældrene ikke har en uddannelse, ikke kan hjælpe børnene med lektierne? Eller taler vi om familier hvor forældrene har en højere uddannelse - og dermed kan hjælpe børnene med lektier mv.

Der er stor forskel her - også ifth. danske børn og unge. Og så længe man tror, at det udelukkende handler om hudfarve og kultur i dette land, så kommer vi aldrig nogensinde videre.

Iranerne, kurderne (nogle af dem), irakerne (nogle af dem) samt visse somalierne har altså en højere uddannelse. De glider nemmere ind i det danske skole-system da de har en strategi for hvad de skal gøre og hvordan de skal hjælpe deres børn med lektierne. Og hvem de skal spørge for at få hjælp.

Tyrkerne, pakistanerne, somalierne (nogle af dem) samt palæstinenserne (nogle af dem) har ingen eller en kort skolebaggrund. Og nogle har en skole-baggrund på 12 år, men har måske kun reelt gået i skole i 4 eller 6 år - og det sporadisk pga. krige mv. :(

Igen: intet har det med kultur-baggrund - alt har det med hvor længe ens forældre har gået i skole. Præcis som med og hos danske unge.

Og jeg kan sige dette så præcist fordi jeg også underviste på tekniske skole for nogle år siden. Og her var tydeligt at de unge mennesker, der kom fra uddannelses-vante miljøer uanset hudfarve, kultur og religion klarede sig væsentligt bedre end de elever som jeg nærmest skulle sparke mentalt igang - og hvor det var tydeligt at de kom fra familier hvor der ikke var traditon for uddannelse, de var altså uddannelses-uvante. Og det uanset om de danskere, muslimer, eller deres hud var gylden, brun eller sort.

Der er indvandrere.
Dette er en type samfundsstatus - ligesom 'gift, skilt, jord-og-beton-arbejder etc....'

Og der er muslimer.
Dette er et verdensssyn, en politik og en strategi derfor.

Skidt for sig og snot for sig.

Nogen slår vilde knuder på sig selv for at undgå dette. Vi ved ikke helt hvorfor (men kan have empiriske mistanker fra et livs iagttagelser) - og psyko-historikere vil skrive tykke bøger derom en dag.

Denne tråds indlæg tydeliggør det så klart.

ja, der er en lille detalje i mit indlæg der som selv illustrerer hvor nemt man kan fejlformulere :

der skal naturligvis stå:

'Der er muslimer.
Dette er personer der forfølger et bestemt verdenssyn, en politik og en strategi derfor - ligesom 'kommunister, liberalister, anarkister etc.'

Men mon ikke de fleste fatter det i forvejen ?
Og resten nu ?
Nu er det ihvertfald fixet.