Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
14. september 2012

Robert er en succes-historie

Uffe Hansen, Aarhus

En pointe, der måske er gået tabt i Robert-sagen, er den ære og selvfølelse, vi i Danmark har oparbejdet takket være et yderst menneskeligt bistandssystem. I hvert fald sammenlignet med hvad man ellers møder derude i den store verden.

Som dansker opvokset og uddannet i England, med erfaringer hentet på begge sider af skranken/jerngitteret som henholdsvis socialarbejder og bistandsklient, slår det mig, at Robert-sagen bør fejres som en absolut succeshistorie snarere end et udtryk for en doven galning, der skider på systemet. Vor fornemmeste opgave som velfærdsstat (og foregangsland) er at forhindre de værste konsekvenser af arbejdsløsheden, der så tit udløser tilstande af varig fysiske og psykiske sygdomme med følgende dræn på samfundets ressourcer.

Faktum er, at vi som samfund har udstyret Robert med forventninger om en værdig behandling. Vi har selv sat høje standarder for, hvad der er rimeligt og værdigt at tilbyde de ledige, de udstødte, de handicappede og så videre. Det er vores ære som samfund, der gør, at Robert – efter alt at dømme – har kunnet bevare sin.

Hvad koster en kirkegænger?

Henning Lyhne, Ganløse

På en almindelig fredag kommer der ifølge Politiken 10.000 muslimer i landets moskeer, men der findes ingen statistikker over antallet af kirkegængere på almindelige søndage. Hvor mange der kommer juleaften, til barnedåb og bryllup er en anden historie, da det ofte handler om ikketroende, der bruger kirken som kulisse.

Jeg har 17. august mailet til Kirkeministeriet med opfordring til, at folkekirken fører statistik over antallet af kirkegængere og aflyste gudstjenester. Tal, som bør offentliggøres. Kirkevæsnet er ikke kun betalt af medlemmernes kirkeskat, som er på fem milliarder kroner årligt. Alle danskere, heriblandt ateister, jøder, muslimer, hinduer, buddhister og asatroende med flere, betaler gennem statsskatten årligt en milliard kroner til at servicere et hidtil ukendt antal kirkegængere.

Mens vi godt må få at vide, hvor meget vi som skatteydere skal betale for hver teatergænger i Det Kongelige Teater, så er det hemmelig, hvor meget vi betaler for dem, der sidder på en kirkebænk. Nogle siger, at kunstnere skal klare sig selv. Hvad med at sige, at folkekirken skal klare sig med den kirkeskat, som medlemmerne betaler?

Banktilsyn er utilstrækkeligt

Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

Onsdag holdt formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, sin årlige tale om ’Unionens tilstand’ til EU-Parlamentet i Strasbourg. Her lagde han stor vægt på oprettelsen af et fælles tilsyn under Den Europæiske Centralbank, som skal centralisere tilsynet med eurozonens 6.000 banker. Men problemet handler ikke først og fremmest om tilsyn, men derimod om den slappe regulering af bankerne. Tilsynet kan være nok så godt, men det bliver aldrig bedre end de regler, det skal tilse overholdelsen af.

Et eksempel: Med EU’s bankregler kan en bank låne op til 33 gange værdien af dens aktiver, før den vurderes at være usund. Men da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik bankerot i 2008, havde den ’kun’ lånt 31 gange værdien af egne aktiver. En centralisering af tilsynet med EU’s banker er derfor ikke i sig selv en løsning på problemet. Det kræver en langt strammere regulering af banksektoren.

Intet tyder på, at hverken EU eller Den Europæiske Centralbank er et særlig egnet redskab til det. Lad mig blot minde om at centralbankdirektør Mario Dra-ghi i sit hidtidige virke har postet hundredvis af milliarder af euro ind i de private banker – og uden noget krav om modydelser.

Bevar støtten til solenergi

Hans-Henrik Ekner, Slagelse

Energiminister Martin Lidegaard (R) har i de sidste par dage været fremme i medierne og varsle, at solcelleudbygningen har været så stor, at udbygningsmålet for 2020 allerede bliver nået i år. Megasucces. Og derfor bliver regeringen nødt til at lave ordningen om, så det ikke bliver helt så lukrativt at etablere solcelleanlæg. Det påstås nemlig, at det er for dyrt for samfundet og et problem for elnettet, at der etableres så mange anlæg.

Det er noget sludder. En forureningsfrit produceret kWh er meget mere værd for samfundet end en fossilt produceret kWh. Derfor er det rimeligt og rigtigt, at samfundet også betaler mere for den forureningsfrie kWh. Og at de borgere, der investerer i solceller, belønnes. Det har tyskerne fundet ud af, og derfor er der 100 gange så mange solceller per indbygger i Tyskland som i Danmark.

Den virkelige fejl er, at man fra politisk hold og fra elselskabernes side har undladt at støtte tidligere i forløbet, og at man har undladt at arbejde seriøst på at finde intelligente løsninger på solcelleudbygningen. På vindmølleområdet blev støtten givet rettidigt, hvilket gav os en førerposition i branchen. Solcellerne blev glemt lidt, og i dag er Kina helt enerådende på området.

V undergraver din løn

Jesper Petersen, politisk ordfører (SF)

I Danmark har vi ingen mindsteløn, så hvis din chef sætter din og dine kollegers løn ned til det halve, bryder han ikke nødvendigvis nogen lov. Til gengæld bryder han typisk den aftalte overenskomst, og derfor kan fagforeningen involvere sig for at forsvare dine interesser. Det kan endda komme på tale med en faglig blokade mod virksomheden, som det er sket i den meget omtalt sag om Vejlegården.

Sådan virker den danske model. Det har den gjort i mere end 100 år, og det vil den forhåbentlig gøre længe endnu. Senest har EU-Kommissionen begravet sine kontroversielle planer om fælles EU-regler for, hvornår man må strejke. Men straks som man troede, at den danske model var i sikkerhed, dukker en ny fjende op. Står det til Venstre, skal det nemlig være forbudt ved lov at forsvare danske løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsgiveren blot har tegnet overenskomst med en eller anden fagforening – dansk eller polsk.

Forslaget er dybt godnat. Men Venstre holder stædigt fast. Også selvom Beskæftigelsesministeriet slår fast, at det vil åbne for lønninger ned til 30-50 kroner i timen på danske arbejdspladser. Mener V og DF virkelig, at den danske model med en moderat lønspredning og lønninger, man kan leve af – også til ufaglærte og faglærte danskere – skal afløses af en samfundsmodel, hvor fast arbejde ikke længere er en garanti mod et liv i fattigdom?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Til Jesper Petersen, politisk ordfører (SF), må man bare spørge:
- mener Jesper Petersen, at vi skal have en samfundsmodel, hvor arbejdsløshed er lig med et liv i fattigdom?