Kommentar

Økologi er baseret på videnskab og en alliance med forbrugerne

Ulla Holm tager fejl, når hun angriber økologi for at være en religion, der skyr videnskaben. Tværtimod bygger økologien netop på videnskaben
Debat
1. oktober 2012

Ulla Holms kronik »Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen« fra den 18. september er så pakket med misforståelser og fordomme, at det er svært at vide, hvor man skal starte.

Men lad os starte med Gud. Ulla Holm mener, at økologi er en religion. Det er det ikke.

Ulla Holm mener, at økologer er »videnskabsresistente«. Påstanden er nærmest bizar, fordi økologiske producenter er kendt for at være opsøgende i forhold til forskning og viden om, hvordan vi kan komme videre i forhold til dyrevelfærd, klima, natur og sundhed. ICROFS (the International Centre for Research in Organic Food Systems) har gjort Danmark til en førende nation inden for økologisk forskning. I dag kæmper vi politisk for at sikre det danske økologi-forskningsprogram, som ellers afsluttes helt næste år. Økologi drives frem af viden.Ulla Holm er vældig irriteret over, at en rapport fra Stanford University om, at økologiske varer ikke generelt indeholder f.eks. flere vitaminer, ikke får økologer til at pakke sammen, og økologiske forbrugere til at fravælge det røde Ø-mærke.

Hun bliver irriteret over, at økologiske skribenter taler om biodiversitet, drikkevandsressourcer og at undgå sprøjtegiftrester, samt at den legendariske restauratør Alice Waters taler om økologiske varers gode smag (hvor overraskende at en restauratør er optaget af det!). Ulla Holm mener ligefrem, at økologer vil snige sig uden om videnskaben ved at snakke om andre ting!Hvis vi sætter Ulla Holms mistænkeliggørelse af andres motiver til side, er det måske ikke så underligt, at forskellige mennesker er optaget af meget forskellige områder, hvor økologi leverer varen.

Økologiens gavn

Med videnskaben i ryggen kan vi konstatere at: Økologi giver en større biodiversitet på og omkring økologiske gårde med bl.a. flere fugle og sommerfugle. Økologi skåner vores drikkevandsressourcer for mødet med sprøjtegifte og sørger for, at vi undgår rester af sprøjtegift i mad. Økologi giver husdyr mere naturlige forhold, hvor køer, høns og svin kommer ud i frisk luft.

Dertil kommer at økologernes brug af vedvarende græsarealer har positive klimaeffekter, fordi de binder meget kulstof i jorden. Samtidig undgår økologer overforbrug af antibiotika, der er forbundet med udvikling af antibiotikaresistente bakterier, hvilket i høj grad er vigtigt for menneskers sundhed.

Hvad angår vitaminer, er der ingen, der har lovet, at økologiske fødevarer er en vitaminpille. Sundhed som motivation for at købe økologiske varer er udtryk for mere end indhold af vitaminer – som stort set ingen danskere mangler. Mange forbrugere har truffet et valg om, at fødevarer produceret uden sprøjtegifte, gensplejsning, overforbrug af tilsætningsstoffer og antibiotika er at fortrække for ens egen, sine børns og planetens sundhed.

Ø går ikke af mode

Ulla Holms største anklage mod økologer – at de snakker om alt fra naturen til klimaet til madens smag – er faktisk økologiens styrke. For at håndtere kompleksiteten i forhold til bæredygtighed f.eks. skal man både forholde sig til klima, natur, vandressourcer og biodiversitet samt dyrs og menneskers sundhed.

Økologi er en succes, fordi både økologiske producenter og forbrugere nægter at blive lammet af denne kompleksitet, men konfronterer den med deres daglige handlinger. Forbrugerne er –ligesom de økologiske producenter selv – godt klar over, at økologer ikke har løst alle problemer i forhold til landbrug, klima eller sundhed. Men de oplever, at de økologiske producenter handler aktivt, konkret og markant i forhold til de værdier, som forbrugerne selv brænder for. Og at økologerne faktisk er i gang med at løse udfordringerne.

Det er den tillid, den alliance og de resultater, der gør, at økologi som omsorg for natur, husdyr, vandressourcer og for os selv ikke går af mode. Forskellen kan mærkes. Den mærkes med et rødt Ø.

Paul Holmbeck er direktør i Økologisk Landsforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Så sandt, så sandt. Men Information mener tilsyneladende at læsere og abonnenter skal "udfordres" ind imellem. Selv har jeg besluttet mig til ikke at spilde yderligere tid på at læse skriblerier af Ulla Holm.

Ulla Holm bliver en stor tilhænger af økologi når McD lancerer en økologisk linje.

Lise Lotte Rahbek

McØD???

Godt Paul ! !

Tak til Paul Holmbeck for en velskrevet og relevant artikel.
Godt at Ulla Holm´s useriøse og videns manipulerede artikel ikke står uimodsagt.

Lone Christensen

Ulla Holm har nok ikke opdaget at der rent faktisk findes Øko-fastfood!

Jeg kan nævne den økologiske pølsemand som har utrolig stor succes:
http://ibyen.dk/restauranter/ECE1769385/oeko-vogn-ruller-ind-hvor-stroeg...

Jeg synes, det er lidt trist, at Paul Holmbeck skal bruge sin sikkert begrænsede tid på at svare på Ulla Holms tirader. Jeg synes, der er tale om en Fox'ificering af debatten, som ikke har andet formål end at sælge billetter ved at lokke folk ned i skyttegravene. Det er simpelthen uklædeligt, at Information har givet så meget eksklusiv spalteplads til Holm.

Det vidner om en redaktionel krise, at man ikke kan fylde spalterne med mere kvalificeret debat (og jo, den må gerne være udfordrende), og hvis det fortsætter på den måde, så må vi omdøbe tillægget *Moderne Tider' til 'Postmoderne Skæppeskidertider'.

Jeg syntes nu det var forfriskende at læse Ulla Holms betragtninger , navnlig fordi de irriterer en masse mennesker i en grad, så man må formode at Ulla Holm rammer nogle ømme punkter ???

At Paul Holmbeck som direktør i Økologisk Landsforening går varmt ind for økologiens fortrinligheder er vel at vente ( - brancheforeningsfolk forsvarer altid varmt deres medlemmer og deres produktioner).

Robert, er det en pointe i sig selv at irritere en masse mennesker? Og har man bare ømme tæer, fordi man reagerer? "Først pisser de på os, og så siger de, at vi lugter af tis."

Jeg synes, det er et deprimerende lavpunkt, når det bliver et kriterium i sig selv, at debatten skal irriterer folk. Ulla Holm har fået fri adgang til at 'irriterer' folk i den bedste sendetid. Samtidig har Information afvist en masse indlæg og læserbreve med den begrundelse, at de ikke har plads nok i avisen. Det er trist.

Hvis jeg besluttede mig for at 'irritere' folk her på bloggen på samme måde som Ulla Holm, så ville mine indlæg blive strøget af censuren. Information kører dobbeltstandarder.

Ulla Holms indlæg havde ingen tyngde, så det eneste det kunne var at irritere - med sine inkompetente påstande uden megen hold i virkeligheden.

Det irriterede mig, at noget af så lav kvalitet skulle have en så prominent plads i debatten.

steen ingvard nielsen

Food Inc. se filmen.

Den burde være almen dannelse som højskolesangbogen.

Martin B. Vestergaard

Jeg ville ønske økologi ikke kun gavnede biodiversiteten og skåner vandmiljøet, men også var bæredygtigt i sig selv, men det er det desværre ikke, og det emne synes jeg økologerne ignorerer i debatten.

For at undgå udpining af jorden, tillader økologisk produktion at en del af dyrefoderet ikke er økologisk, dette gøres altså ikke for at sænke omkostningerne, eller fordi der er mangel på økologisk produceret foder.

Derfor er det vi har brug for, for mig at se, en hybridproduktion, der tillader brug af kunstgødning under stram styring, men underlagt samme regler som økologien hvad angår sprøjtemidler og medicin.

Sören Tolsgaard

@Martin B. Vestergaard: Det skyldes ikke nødvendighed, men at der er opstået en discount-standard indenfor økologien, hvor også mere profitorienterede landmænd kan finde spillerum. Desværre anvendes også gødning fra ikke-økologiske besætninger på økologiske afgrøder, omend det helt klart udvander begrebet.

Sagen kan naturligvis også bero på det forhold, at der simpelthen ikke er tilstrækkeligt mange økologiske besætninger i nærheden. Alt i alt udgør især den økologiske mælkeproduktion dog så stor en andel af den samlede økologiske produktion, at gødning herfra burde kunne dække det meste af behovet. Afstanden til de gødningskrævende afgrøder må dog ikke være for stor, og det optimale er naturligvis, at bedriften er så mangfoldig, at den udgør et kredsløb, hvilket dog langtfra altid er tilfældet, idet også den økologiske produktion ofte er mere eller mindre specialiseret stordrift.

Men kunstgødning kan undgås, bl.a. ved at dyrke nitrogenfixerende planter. En organisk jordbund frigør også andre mineraler fra luft, lerjord og grundfjeld, mens organisk gødning fra havmiljøet (tang, muslinger, fiskeaffald) kan tilbagegive de næringsstoffer, som tabes ved salg af afgrøder og anden produktion. Fanatisk skal man dog ikke være, og selv boidynamikere anvender visse mineralske gødninger på næringslidende jorde.

Kim Houmøller

Ulla Holm er bare endnu et eksempel på at viden ikke er noget der giver status i dagens Danmark. Alle kan komme på forsiden, blot ved at fremlægge rent uvidenskabeligt vrøvl. Videnskab er noget vi stemmer om. Om det er global opvarmning eller økologi er underordnet. Agendaen er "Jeg alene vide"

Hvis økologi er basseret på videnskab, hvorfor sælger den sig så som bæredygtig når den aldrig kan være det så længe at vores efterladenskaber ikke kommer i kredsløb igen. Det er direkte imod de økologiske principper der faktisk bygger på videnskab.

Meget økologi bygger på videnskab, men de er ikke videnskab den sælger sig selv på, og det burde økologerne også være klar over!

Martin B. Vestergaard

@Søren Tolsgaard, hvis den lokale økologiske mælke- og kødproduktion er stor nok til at forsyne den lokale planteproduktion med gødning, kan den lokale planteproduktion ikke være stor nok til at forsyne den lokale animalske produktion. Der føres betydelige mængder materiale væk ved salg, og dette skal erstattes, så hvis ikke jorden skal udpines, skal der tilføres materiale udefra, og at tage det fra havet er ikke uproblematisk, da vi i forvejen fisker rigeligt op derfra.

Det jeg efterlyser er ikke et opgør med økologien, men en mere helhedsorienteret tænkning. Vi er 6-7 milliarder mennesker på jorden, og vi bliver flere, så der skal tænkes alternativt, hvis vi skal have en fremtid.

Forbrugerens hjerne kan udforskes som en del af videnskaben, og her vil det snart kunne påvises, at hvis forbrugeren tror på at maden er sundere, så vil den også vise sig at være det.

Placebo-effekten er veldokumenteret, og gør undersøgelser af nye medikamenter dobbelt så dyre.

Så økologi er videnskab, når videnskab er bedst og anderkender betydningen af tro.

steen ingvard nielsen

Jeg tror ikke at menneskets hjerne alene kan gøre at et barn kan dø af at spise en burger, der skal lidt mere til end det, selv om hjerne styrer meget.

steen ingvard nielsen

Food Inc.

Sören Tolsgaard

@Rasmus og Martin:

Jamen, vore efterladenskaber kommer da i kredsløb igen, på den ene eller den anden måde.

Det lader sig naturligvis ikke gøre at køre storbyernes kloakaffald ud på markerne, derfor anvendes andre metoder, som er mere eller mindre forsvarlige. Biogas, rodzoneanlæg og mikrobiel omsætning kan frigøre energi og næringsstoffer på en måde, så de kommer til gavn. Restproduktet skal dog altid anvendes med omtanke, og i mange tilfælde havner det ude i havet og atmosfæren.

Derfor er det også en form for kredsløb, når vi henter næringsstoffer i havet eller atmosfæren, som sagt bl.a. ved nitrogenfixerende afgrøder, udbringning af marine restprodukter inklusive guano. I øjeblikket ligger der langs vore østkyster en enorm bræmme af opskyllet tang, som havnede der under stormen for et par uger siden. Før i tiden anvendte bønderne med glæde sådanne gaver fra naturen, nu bliver tangen skyllet ud i havet ved næste højvande, mens vi kæmper med det iltsvind, som vore egne udledninger af næringsstoffer forårsager.

Så økologisk tankegang kan afhjælpe mange problemer ved at skabe organiske kredsløb på kryds og tværs. At vi herudover er nødt til at decimere forbruget af animalske produkter, er en anden vigtig detalje, som de fleste økologisk eller holistisk indstillede mennesker er klar over.

Vores nuværende animalske produktion nødvendiggør, at vi importerer enorme mængder af foderafgrøder, som oven i købet transporteres fra fjerne og fattige lande, hvor skove fældes for at øge produktionen af foderafgrøder. Dette er ikke bæredygtigt, og menneskeheden gør af mange grunde klogt i at indstille sig på at leve mere vegetarisk.

Økosfæren kan simpelthen ikke ernære syv milliarder prædatoriske primater.

Søren:

Noget kan ikke være halvt bæredygtigt, fordi så er det ikke bæredygtigt. Desuden spreder man ikke tang fra havet ud på markerne mere fordi man er klar over at man så ophober salt på markerne, hvilket er giftigt for vores kultur planter og med tiden vil det gøre markerne ufrugtbare.

Sören Tolsgaard

@Rasmus: Hvis noget er 9/10 bæredygtigt eller genanvendeligt, er det vel i sagens natur mere bæredygtigt, end noget andet, som kun er 1/10 bæredygtigt? Kan man derudover kompensere den sidste tiendedel så skånsomt som muligt, har man da taget større hensyn til økosfæren, end ved blot at ignorere problematikken.

Vi kan jo ikke for nuværende alle leve som jægere og samlere, men er nødt til at dyrke jorden og forsyne befolkningen med fødevarer, og indenfor mulighedernes grænser kan vi da vælge så økologiske eller organiske metoder som muligt, fremfor blot at vælge de mest forurenende og nedbrydende metoder fordi de på kort sigt giver nogle aktører en større profit .

Alt med måde, og man skal naturligvis heller ikke overgøde med tang, som vil efterlade for mange mikronæringsstoffer. Salt er næppe problemet, i hvert fald ikke med den tang, som i øjeblikket ligger langs vore strande og nu er gennemvasket af regnen. Saltindholdet i selve tangplanten er ikke særlig højt, og ligesom andet komposteret plantemateriale efterlader tangen ikke blot næringsstoffer, men også en mere organisk jordbund med større biodiversitet. I øjeblikket ligger en del af tangen og rådner på vore smukke sandstrande, hvor denne proces medvirker til en hurtigere tilgroning med bl.a. den invasive rynket rose. Ved at fjerne tangen beskytter man således sandstrandene, mens næringsstofferne kan være til stor gavn i jordbruget, hvis blot man undgår at tilføre flere næringsstoffer end man fjerner.

Et reelt problem med salt findes langs vore veje. Her saltes så meget, at en del plantearter ikke kan tåle det, mens saltkrævende arter, som tidligere udelukkende voksede langs vore kyster, vinder frem, bla. engelskgræs, som godt nok er køn, men altså et udtryk for, at der saltes meget.

Et andet problem er, at de store mængder importeret foder giver enorme mængder af gødning, som ofte forurener jorden med for store mængder af næringsstoffer. Hertil kommer de øvrige stoffer, som landmændene kommer i foderet, og som yderligere forurener jorden.

Det moderne landbrug behandler endvidere gødningen på en måde, hvor det koncentrat (gylle), som udbringes på marken, ikke fremmer, men tværtimod nedbryder den biodiversitet, som det økologiske eller organiske jordbrug bygger på.

Udover at kritisere det økologiske jordbrug, fordi det ikke er perfekt, så husk at tage højde for de langtfra bæredygtige problematikker, som et stadig mere kemikaliebaseret og ressourceforbrugende landbrug, der primært handler om profit, belaster jorden med.

Søren:

Jo noget kan godt være mere bæredygtigt end noget andet, hvis det vel og mærke er bæredygtigt. Er det ikke bæredygtigt er det ikke bæredygtigt!

Der findes ikke noget der næsten er bæredygtigt, fordi så er det ikke bæredygtigt.

Så kan du komme med alle mulige sø forklaringer med alm sædskifte og andet som er ganske normalt når man dyrker noget jord også indenfor konventionelt landbrug, som begrundelse for at økologi skulle være bæredygtigt. Det er det bare ikke!

Søren:

Du udviser en manglende forståelse for hvordan økologi fungerer herhjemme når du mener at økologien vil være med til at sænke den animalske produktion.

Sådan som det er idag kan økologien kun fungerer netop pga. Animalsk produktion som står for over 90% af det gødning man spreder på økologiske marker i form af slagteri affald og efterladenskaber.

Rasmus Hjul

Kan du ikke definere din betydning af bæredygtig, når ordet bruges i forbindelse økologi?

Jens: Der er ingen anden betydning af bæredygtigt, specielt når det bruges i forbindelse med økologi burde der slet ikke være nogen tvivl om hvad bæredygtigt betyder.

Bæredygtig betyder at produktionen kan opretholde sig selv, altså at der ikke er behov for at tilfører ekstra næringstoffer til kredsløbet, fordi de forsvinder ud af kredsløbet et sted. Det er hele essensen af økologi.

Rasmus Hjul

Det vil altså indebære, at økologi definerer du, som et kredsløb der i sig selv kan bære en produktion, hvorfra der kan fjernes mere, end kredsløbet får tilført af energi og næringsstoffer?

For mig betyder bæredygtig i debattens sammhæng, at det er en produktionsmetode der fungerer på en forsvarlig måde, for at kunne opretholde et kredsløb.

Hvorimod din definition = evighedsmaskinen med en virkningsgrad på endda meget over 1.

For som du skriver:

>>>[Bæredygtig betyder at produktionen kan opretholde sig selv, altså at der ikke er behov for at tilfører ekstra næringstoffer til kredsløbet, fordi de forsvinder ud af kredsløbet et sted. Det er hele essensen af økologi.]<<<

Jens:

evighedsmaskine? Nej altså naturen er ikke en evighedsmaskine, tilgengæld formår naturen overalt i verden at opretholde en balance i næringsstofkredsløbet, noget økologi ikke formår på egen hånd. Derfor det ikke er bæredygtigt.

Sören Tolsgaard

Rasmus: ”..til gengæld formår naturen overalt i verden at opretholde en balance i næringsstofkredsløbet, noget økologi ikke formår på egen hånd”

Nej, økologi (-sk jordbrug) formår intet "på egen hånd", men kun i kraft af, at den menneskelige foretagsomhed griber ind i sammenhængen. Vi taler ikke om en tilbagevenden til jæger- og samlerkulturen.

Hvorvidt et kredsløb kan betragtes som værende i balance, afhænger i den aktuelle sammenhæng af, hvor stort et kredsløb vi inddrager. At en vis mængde organisk affald ender i havet, kan stadig indarbejdes i en overordnet balance, såfremt der til gengæld hentes en tilsvarende mængde næringsstoffer i havet.

På den måde kan økologien betragtes som et forsøg på at afbalancere bedriftens samlede kredsløb, som ikke er begrænset til bedriftens fysiske areal, men ved at bringe balance i den totale afgang og tilgang af næringsstoffer.

Naturen ”formår” i øvrigt ikke altid at opretholde balance i næringsstofkredsløbet. Prøv at isolere en lille biosfære i et lukket kredsløb. Det vil i reglen resultere i en gradvis forringelse af levevilkårene for de fleste organismer, idet kun nogle af de mest primitive vil overleve.

De fossile olie, gas- og kullagre, vi sprøjter ud i økosfæren, er organisk materiale fra en fjern fortid, som engang af forskellige årsager forsvandt fra det biologiske kredsløb, hvilket resulterede i, at økosfæren fik en helt anden balance med andre arter, end dengang. En ændret balance vil altid medføre, at nogle arter vinder frem, mens andre forsvinder. Alt i alt er vi i moderne jordbrug i færd med at mindske antallet af arter og især de mere specialiserede, på mange måder en degenerativ proces.

Økologisk hensyntagen kan på mange måder, om end ikke altid fuldstændigt (ingen overbudspolitik herfra), dæmpe disse tendenser. Derfor taler jeg (billedligt) om procent, hvilket ikke bør gøres til et spørgsmål om profetens skæg (det principielle).

Sagen er, at vi kan vælge produktionsformer, som tager vidtstrakt hensyn til de biologiske kredsløb, eller vi kan vælge metoder, som ligeså sikkert vil undergrave disse kredsløb.

Økologisk jordbrug kan i høj grad klare sig uden import af foder og en animalsk produktion af det nuværende omfang. Det forudsætter, at vi sænker det af profit dikterede krav om maksimalt udbytte pr. hektar og i stedet giver markerne rekreation gennem afgræsning og sædskifte.

Fortalerne for det kemiske landbrug argumenter da altid med, at vi er nødt til at maksimere udbyttet pr. hektar for at skaffe fødevarer nok. Hvilket er noget vrøvl for det økologisk og holistisk orienterede menneske, som ved at nedsætte det animalske forbrug kun behøver et langt mindre areal for sin overlevelse.

Sagen er, at de rige lande udplyndrer de fattige ved at importere de mange foderafgrøder, som lader de fattige lande tilbage med sult og udpinte jorde, mens vores helbred generelt svækkes af animalsk overforbrug og vore jorde lider under for stor næringsstoftilførsel pga. det alt for intensive husdyrhold.

Balance skal ses i global sammenhæng og ikke kun indenfor den enkelte bedrift. Sidstnævnte skal ganske vist også så vidt muligt være i balance, men de overordnede balancer er endnu mere afgørende, og de har det rigtig skidt, fordi jordbrugerne ofte narres af udsigten til kortsigtet profit.

Rasmus Hjul

Der er vist noget du har misforstået omkring betydningen af økologiske kredsløb, samt balance i næringsstofkredsløbet. Og hvis du tilmed bruger din misforståelse til at konkludere om noget er bæredygtigt, ved at bruge en anden betydning end den gænse for ordet bæredygtigt, så går det helt galt, jfr. din påstand om:

>>>[Bæredygtig betyder at produktionen kan opretholde sig selv, altså at der ikke er behov for at tilfører ekstra næringstoffer til kredsløbet, fordi de forsvinder ud af kredsløbet et sted. Det er hele essensen af økologi.]<<<

Der findes vist ikke én eneste økolog, der påstår at man kan tage mere ud af et økologisk kredsløb, end der efterfølgende tilføres kredsløbet.

Til din orientering:

økologi sb. -en:

1. Sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf (tilføjet af mig: heri indgår også den menneskelige faktor, som er et levende væsen. Altså hvis mennesket fjerne noget fra kredsløbet, skal det bringes tilbage til kredsløbet, for ellers er det ikke økologisk.).

2. Det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning.(tilføjet af mig: her tiføres kredsløbet noget unaturligt, som på ingen måde indgår i naturens naturlige kredsløb, tværtimod er formålet at hæmme det naturlige kredsløb).

bæredygtig adj. -t, -e:

1. Som er stort nok til at give frugt.

2. Som er produceret el. fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk el. økonomisk.

Så hvis der skal debateres økologi og bæredygtighed, er det praktisk, at anvende den samme betydning og forståelse af ordene økologi og bæredygtig.

Og jeg synes det er mest praktiskt at bruge den gænse betydning, frem for en kontrueret til lejligheden, og især hvis den kontruerede betydning indebærer, at økologi skulle hævde og betyde som du gør.

Der skulle have stået i sidste afsnit:

Og jeg synes det er mest praktiskt at bruge den gænse betydning, frem for en kontrueret til lejligheden, og især hvis den kontruerede betydning indebærer, at økologi skulle hævde og betyde som du gør gældende som ovenfor citeret fra dit indlæg tidligere.
.

Mona Blenstrup

Det er "sjovt" at se de udfald mod det bæredygtige i den økologiske produktion sådan sat til debat.

Man kan mene det ene og det andet, men det mindst bæredygtige bliver til sidst det ikke-økologiske landbrug med dets forbrug af giftstoffer for at frembringe masseproduktion.

Set i det lys er den økologiske produktion ret så meget bæredygtig.