Læserbrev

Overfladisk kritik af konsulenter

12. september 2012

Landsforeningen for Socialpædagoger (LfS) retter den 8. september en stærkt overfladisk kritik af dét, de over en bred kam kalder for ’eksterne konsulenter’. Indlægget er ikke alene udtryk for et dybt forældet og forstokket syn på den offentlige sektor; desværre har LfS heller ikke har gjort sig den umage at gå i dybden med fakta og tal.

Ud af statens budget til eksterne konsulenter på 3,7 milliarder kroner, som LfS refererer til, går over 75 procent til drift og vedligeholdelse af eksempelvis vores vejnet, miljøovervågning og it. Her er altså ikke tale om, som det beskrives, en »umyndiggørelse af den offentlige sektors egne medarbejdere«, men om en tilførsel af yderst specialiseret viden på områder, som på ingen måde hører under statslige styrelsers kerneopgaver.

Medarbejderne i den offentlige sektor er ansat til at levere offentlige kerneydelser som sygdomsbehandling, plejeopgaver, undervisning og forvaltning af regler. Derfor må eksempelvis medarbejderne i miljøministeriet være dybt kompetente i at udarbejde og forvalte komplekse regler på miljøområdet. Det kræver medarbejdernes fulde fokus. Derfor kan man ikke forvente, at de samme medarbejdere er kommunikationseksperter i borgeroplysningskampagner, har indsigt i udvikling af it-systemer eller medarbejdernes videreuddannelse. Og derfor er det både naturligt og begavet, at den offentlige sektor benytter sig af rådgivere med dyrebar viden, indsigt og knowhow, der tilfører den offentlige sektor specialiseret viden.

Uvurderlig viden

Et lysende eksempel på, at specialiserede konsulenter skaber værdi, er inddragelsen af ingeniører i planlægningen og projekteringen af broer. Det har ikke alene været tilført en uvurderlig viden til den offentlige sektor – men har samtidig ført til en verdenskendt dansk ingeniørbranche, som årligt tjener over en milliard hjem til Danmark.

Hvis staten begynder at spare på videnrådgivning, risikerer vi, at udviklingen går den gale vej, og at dygtige offentlige ansatte anvendes til opgaver uden for både deres egne og statens kompetencer. Resultatet vil være en offentlig sektor – som i forsøget på at favne bredt – mister både kvalitet og effektivitet.

 

Henriette Søltoft, branche-direktør i DI Videnrådgiverne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jasper bertrand

Det er måske rigtigt at der er en del specialister, men Hvis man arbejder for det offentlige i en lidt overordnet stilling ser man indtil flere hold generalister om året der kommer og spørger om de samme ting som dem sidste år. Dyrt og spild af medarbejdernes id. Og anvendelsen af eksterne er gået helt over gevind i det offenlige, i stedet for at lade en enkelt embedsmnd der ved noget skrive om sagen, betaler man dyre folk or at sætte uvidenhed pænt op. Så jo der kan soares megt der.

Besparelsen ved de mange konsulenter kunne måske være en mere realistisk og tilpasset betaling. Det offentlige behøver ikke være en bundløs pengetank.

Rasmus Kongshøj

Hvorfor kan staten ikke bare få den nødvendige kompetence selv? Man kunne da sagtens forestille sig at staten oprettede sine egne enheder med kompetencer inden for f.eks. IT, kommunikation og efteruddannelse, som så kunne assistere de forskellige offentlige myndigheder. Hvorfor er man pinedød nødt til at få et privat for-profit firma til at gøre det for sig?

En skattekrone givet ud på profit er en skattekrone der ikke kan bruges på velfærd.

Kedeligt at den forholdsvist korte og overfladiske konsulent-kritik-artikel www.information.dk/310410 nu har affødt er lige så overfladisk svar. Diskussionen affødt af ovennævnte slår begge artikler med længder.

Bare lige ét åbenlyst modargument til den her: Tidligere havde det offentlige specialister ansat der tog sig af mange af de ting some man nu bruger konsulenter til. Der er mange eksempler på kommunalansatte specialister som blev fyret som led i "vi koncentrerer os om kerneydelser"-besparelser, blot for at blive hyret igen som konsulenter (til højere løn) dagen efter.

Det lyder umiddelbart ikke som en god idé.

Ifølge DI's direktør bruges der enorme beløb på konsulentbistand til miljøovervågning.
Den opgave kan og bør løses af miljøministeriet selv.
Det vil sandsynligvis være langt billigere end at betale for alt for dyre konsulenter.

Debatten om artiklen: "Konsulenter har kronede dage" blev lidt tilspidset af og til. For det er ikke et spørgsmål om for eller imod konsulenter. Det kommer an på opgaven, der skal løses. Den tidligere regering udliciterede mange opgaver, der ikke egnede sig til at blive løst af private firmaer. For deres HOVEDFORMÅL er at tjene penge.

På f.eks. aktiveringskurserne hos anden aktør, kan man have indtryk af, at de bare skal have tiden til at gå med irrelevante aktiviteter. Det er skidt at sætte private til at varetage mennesker, der befinder sig i en sårbar situation. De ville være bedre tjent med det offentlige, som må formodes at have større visioner på det menneskelige plan.

Jesper Frimann Ljungberg

Der er ingen tvivl om at der bliver skrevet mange, hvad der i branchen kaldes "Luder Rapporter", altså rapporter der er til for at legitimere en beslutning. Altså en slags intern salgs rapport.
Det er jo efter min bedste mening et resultat af dårlig ledelse.
Der er også opbygget ind til flere små 'svikmøller', hvor eksterne firmaer med hjælp fra politisk hold har fået opbygget nogle pengemaskiner, som egentlig skulle spare det offentlige penge meeeeen... ja.
Hele udbuds cirkusset er efter min mening et glimrende eksempel, hvor vi gang på gang ser projekter der fejler. Og en sjælden gang et ærligt firma der siger STOP, det her er ikke hvad vi bød på, som så ophæver kontrakten, men det hører nu sjældenhederne til.

Der er mange der siger "Hvorfor ansætter vi ikke de skarpe knive i skuffen, i det offentlige."

Svaret er jo, at det har man også gjort. Der sidder masser af kloge mennesker i det offentlige. Men traditionelt har man ikke været villig til at betale, en løn der matchede det private.
Igen jeg gik ~45% op i løn da jeg skiftede fra det offentlige til det private.
Og vi kan se hele historien om lønninger i DONG (som jo stadig er en offentlig virksomhed) til højtydende eksperter, hvordan det eksploderede.

// Jesper

Ekspertise opnås igennem erfaring, derfor er vidensophobning i institutioner af vital betydning for samfundet, ikke tilfælde konsulenters mode-tanker.

Søltofts indlæg er som det ventes fra en leder af konsulenternes brancheforening. Det meste er rene besvægelser om hvor uundværlige konsulenterne er. Det kræver en stor portion naivitet, at tage Søltofts udsagn for gode varer.

Således hævder Søltoft, at statens budget til konsulenter er på 3,7 mia kr. Det tal holder ikke, det er langt, langt højere. Alene DSB har i 2010 brugt 332 mio kr. Hertil kommer de andre stor-forbrugende styrelser under Transportministeriet: Banedanmark, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen mv., også her skal forbruget tælles i et tre-cifret miobeløb. Oveni skal så lægges hvad der bruges i alle andre ministerier mv. - og så rækker 3,7 mia kr. ikke langt. Og hvis det hele skal tælles med. så er der kommunernes og regionernes forbrug af konsulent. Jeg håber, at Henriette Søltoft kan være lidt mere præcis med sine tal her.

Om den mia kr., som et stort konsulentfirma skal have for at planlægge og designe Femern-tunnelen er med i Søltofts tal, aner jeg ikke. Men jeg undres over hvorfor staten ikke selv har folk i sit brød, der kan klare denne opgave.

Mange konsulenter er folk, der tidl. har været ansat i ministerier og styrelser. De har så set, at i samme takt som staten skilte sig af med højt specialiseret arbejdskraft, da opstod et vakuum: hvor skulle staten nu kunne hente denne viden og ekspertise? Følgelig etablerede mange tidl. statsansatte sig som konsulenter, der nu solgte deres ydelser til deres tidl. arbejdsgivere til en langt højere timepris, end de fik i løn da de var statsansatte.

Resultatet har været, at den nødvendige viden ikke mere findes ”i huset”. Hvor et ministerium tidl. kunne spørge fuldmægtig Jørgensen om dette eller hint, så skal man ud ”i byen” efter de
samme oplysninger, men nu til en udgift der 2-3 gange større end tidl. Forklar mig visdommen i den slags, for jeg kan ikke få øje på den.

Konsulenternes ekspertise - tja, i mange tilfælde er den ikke til diskussion. På den anden side, så ved konsulenterne også, at de ikke skal sige/skrive noget ordregiveren ikke bifalder - for så falder der ikke flere ordrer. Sådan er det, og det vil Henriette Søltoft vel ikke benægte?

Et eksempel: Et kendt konsulentfirma lavede en rapport om en evt. Kattegat-forbindelse. Her indrettede firmaet trafikvækst og brugerpris på en sådan måde, at det bakkede op om trafik-minister Fl. Hansens modvilje mod forbindelsen. Tallene blev senere skudt ned af kvalificerede kræfter, og firmaet blev uhjælpeligt til grin, og hængt ud som nikkedukker.

Sidste år fik konsulentfirmaet Quartz en halv mio kr. for at finde ud af, at en lokofører kun kørte tog i 1 t 45 min hver dag, og at resten af tiden, blot var ”ventetid”, bremseprøver osv. I samme åndedrag foreslog Qaurtz, at DSB skulle sænke temperaturen i S-togene om vinteren til 16 grader for at spare en slat penge. At de lavere temperaturer derved ville forhindre dørene i at
lukke, det anede ”specialisterne” i Quartz intet om.

Og så fremdeles…. andre tilfælde kan nævnes. Man kan selvfølgelig ikke generalisere, for branchen rummer vitterligt mange velkvalificerede folk. Man skal bare gøre sig klart, at det også er tale om en branche, hvor der laves en masse levebrødsarbejde - for nu at sige det pænt! Og at det som sagt er langt, langt dyrere for skatteyderne at holde liv i de mange konsulenter. Prøv at se på de overdådige domiciler, der i de senere år er blevet bygget ved Ørestaden st. Hvem mon har betalt for dem?

Med en stram finanslov, er der udbrudt panik i konsulentbranchen. De gyldne tider under VOK er forbi, konsulentfirmaer går ned, fyrer folk, de ansatte må afhænde deres dyre ejerboliger, og flytte til noget mindre.

Alle ministerier har fået besked på at skære markant ned på brugen af konsulenter, og i langt større grad, selv klare de opgaver der tidl. blev sendt ud i byen. Det lyder fornuftigt, men selvfølgelig har Søltoft da en pointe i, at hvis ikke staten (gen)ansætter de (nogle af) nu fyrede konsulenter, så kan der opstå et videnstomrum.

Mon Blå Bjarne har tænkt på det?

Konsulenterne er selvfølgelig en funktion af den dræbende udvikling, der har været på arbejdsmarkedet, hvor faste stillinger næsten ikke længere findes.
Men vækst og fremdrift kræver tryghed i ansættelsen - eller tilstrækkelig høj løn, til at man klare sig længe uden kunder. Konsulenterne er så eksemplet på valget af det sidste, hvor det for samfundet og menneskene i det ville være bedre at have valgt det første.

Jesper Frimann Ljungberg

@Arne Lund.

En stram finans lov giver ikke panik i konsulent branchen, tværtimod.

Jeg husker at en af mine gamle chefer engang sagde, når det går op er det gode tider for så skal folk ha' nyt og det går ned er det godt for os, for så skal folk spare penge.

Det er jo ikke så svært. Det vi snakker om er jo hvor skal grænsen gå mellem det offentlig og det private Hvor planøkonomiske skal vi være ?

Set fra min branche...

Skal det offentlige selv udvikle deres økonomi systemer eller skal de købe et standard system ude i byen ?
Skal de selv implementere det eller skal det gøres af konsulenter ?
Skal det offentlige selv udvikle operativ systemer som ovenstående skal køre på, eller skal man bruge et man køber ude i byen eller måske open source ?
Skal det offentlige selv udvikle computer hardware som ovenstående skal køre på, eller skal man købe noget ude i byen ?

Firmaer som f.eks. Intel, Microsoft og IBM bruger hver hvad der svarer til mindst 50-100 milliarder kroner (hvis vi skulle gøre det herhjemme) i Research and Development hver eneste år.

Det er jo ikke noget, som vi som lille land kan matche, derfor er vi nødt til at købe produkter og som regel også konsulent ydelser af firmaer, som disse for kunne have et velfungerende skatte system, etc etc. Med mindre da du ønsker at gå tilbage til regnestok, pen og papir

Når det så kommer til broer, tunneler, veje med mere.
Skal staten så have virksomhedder der producerer cement fabrikker, som staten så også kan drive, som så laver cement til statens bro/tunnel element fabrikker...... og hvad med bore-maskinerne og og og...
Der er en helvedes masse eksperter med ekspert viden, helt fra oppe fra arkitekten ned over de mange ingeniør discipliner involveret helt ned til den faglærte og ufaglærte brobisse/jord og beton specialist involveret i at bygge broer,veje og tunneler med mere. Skal staten så også have alle disse folk ansat ? Og hvad skal de lave når der ikke lige skal bygges en bro her i Danmark ?

Nej, der er en grænse for hvad det offentlige skal/kan/bør gøre.
Ja, vi har et problem i Danmark med faglighed i det offentlige. Det er et jeg mener også afspejler sig mange steder i det private erhvervsliv. Vi har simpelt hen alt alt for mange administrative folk siddende som storforbruger eksterne konsulenter, konsulent rapporter etc. etc. fordi de har sparret alt for meget af fagligheden væk.

I det offentlige skal man have 'core business' fagligheden og nok viden om, hvad man vil på et fagligt område til at man kan styre, still krav, forstå, yde modspil til, og sidst men ikke mindst validere hvad en privat underleverandør yder til en.

Og der halter det..... men det gør det også i det private.. vi er simpelt hen blevet dekadente i Danmark.. efter min mening.

// jesper

@Jesper Frimann
Hvis du betvivler hvor hårdt konsulentbranchen vil blive ramt med dette års finanslov, så vil jeg råde dig til at se de meget store nedskæringer, der sker på dele af Transportministeriets budgetter, og især på anlægssiden.
Således er der ingen nye vejprojekter, kun de der er i gang vil blive gjort færdige. Efter 2016 er det slut - under forudsætning af, at denne regering bliver siddende, og at den ikke kaster sig ud i nye asfaltorgier.

Inden det off. begyndte at bruge konsulenter i det omfang, det i dag er tilflædet, da hyrede man brobisser, cementfabrikker, arkitekter og alt det andet, du her blander sammen med konsulenterne, og den side af sagen berøres ikke af, at staten skærer ned på konsultforbruget. Så hver ting for sig.

Nok skal der bygges nogle nye supersygehuse, men om det giver arbejde til de konsulenter, der ellers beskæftiger sig med veje og broer - mon?

Mindre arbejde til konsulenterne giver sig udslag i, at et par stykker her i min by, har sat deres dyre huse til salg, og leder efter noget meget mindre. Jeg ved godt, at én svale gør ingen sommer.....

Beklager, hvis jeg har trådt på dine fremtids-forhåbninger, men en vis realisme er nok påkrævet efter at branchen har haft nogle særdeles fede år.

Slap nu af, konsulenter! I har groft udnyttet jeres specialviden efter princippet udbud-efterspørgsel. Hvis I ikke er klar over det, er I en stående vittighed blandt de arbejdende folk af ikke-specialkonsulenter med kæmpe viden og kunne om alt muligt.

Ingen kan være mellem 1000-5000 kr. værd - i timen! Spar os for jeres luksus-klynk.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Hansen.

Den konsulent timeløn jeg personlig har set der var størst var omkring 40.000 kroner i timen, i nutidskroner. Det var en af mine venner, som desværre ikke er blandt os mere, der på konsulent basis reddede en stor Større Offentlig Database, som nogle medarbejdere var kommet til at slette. Det tog ham ca en times arbejde og så en times verifikation.
Og tro mig det var Kanon billigt i forhold til alternativet.
Jeg har personlig aldrig selv gået til mere end 2.500 kr i timen, men så snakker vi også nætter om weekenden.
Med hensyn til din fordomsfulde holdning om konsulenter, så har jeg jo mødt den masser af gange. Det mest tragiske er når vi har arbejdende folk af ikke-specialkonsulenter med kæmpe, viden' som har så ondt i røven af at man er blevet hyret ind til at udføre et stykke arbejde, at de synes de skal sidde og holde øje med en hele dagen, om man nu laver det godt nok.
Eller nægter at suge til sig af den viden, man som en del af sit job, prøver at videregive.
Eller bevidst obstruerer, forhaler, modarbejder eller det der er værre saboterer, så man f.eks. er nødt til at tilbringe 8 timer dagligt i et larmende datacenter lokale, med jakke, hue og ørepropper for at kunne udføre sin opgave. Et datacenter hvor medarbejderne selv ikke måtte opholde sig mere end en halv time.

Desuden så har du også en grundlæggende manglende forståelse for, hvad en 'varme hænder' medarbejder egentlig koster.
Hele ideen med at hyre en konsulent er jo netop, at man gør det i de tilfælde hvor det ikke kan betale sig at hyre en ny medarbejder, som regel af økonomiske grunde, men der kan også være andre grunde, så som friske øjne, tidsfrister med mere.

Der hvor du og andre går fejl, er at I peger fingre af konsulenterne (og igen konsulent er et vidt begreb der strækker sig fra sygeplejeske vikaren til Accenture Partner Management konsulenten), det I, og os andre for den sags skyld også, er den dårlige ledelse der bruger konsulenter til at legitimere, lappe på og bortforklare dårlige beslutninger.

Men det er jo nemmere bare at pege fingre af en gruppe, lidt som når Kuglestøderen peger fingre af dem uden et arbejde.. eller når DF peger fingre af indvandrere. Det er så dejlig nemt.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Arne Lund.

Nej, jeg misforstår ikke hvad en konsulent er.
Hvis en offentlig institution køber et projekt af firma, der indeholder en dims og opsætningen af denne dims, så er den person der sætter dimsen op jo lige så meget en konsulent, som man købte dimsen og så opsætningen separat, som konsulent timer.

Og konsulent branchen er meget meget større end lige transport branchen.

I min branche, IT branchen, er der masser af offentlige konsulent opgaver. Især når man kager rund i det som man gør.

Igen ret kritikken der hvor den bør rettes, nemlig til ledelsen i det offentlige, både den politiske og den daglige ledelse.

// Jesper

@Jesper Frimand
Mon ikke der er en hel del mennesker her til lands, der "er nødt til at tilbringe 8 timer dagligt i et larmende datacenter lokale, med jakke, hue og ørepropper for at kunne udføre sin opgave. Et datacenter hvor medarbejderne selv ikke måtte opholde sig mere end en halv time".
Indsæt i stedet for datacenter fx. larmende fabrikshaller, daginstitutioner med højt støjniveau (sådanne findes), asfaltarbejde på en motorvej...
you name it.
Forskellen er så blot, at de pågældende ikke henter en timeløn på op til 2.500 kr. i timen, end ikke en tiendedel deraf.
Masser af os har arbejdet nætter og weekend, og skæve helligdage, og juleaften, og udenfor i 10 graders kulde kl. lort om morgenen, og jeg ved ikke hvad, fordi sådan er der en masse arbejdspladser, der fungerer, og ikke ret mange af os, har nogensinde hentet timelønninger på det niveau, du bevæger dig på.

Så spar på det patetiske, for hvis ikke det var så satans attraktivt at være konsulent, så gjorde du det vel ikke.

Min kritik af konsulenterne, retter sig lige så meget mod det de off. beslutningstagere, fordi de de fyrer gode, velkvalificerede ansatte ud fra et politisk ønske om at "slanke" den off. sektor. Hvor efter de så hyrer en flok helvedes dyre konsulenter.

Det er korrekt, at der off. ikke har en heldig hånd når det gælder IT-løsninger. Det skyldes måske, at der løber en masse dyre konsulenter rundt og laver ged i den, og det rejser så spørgsmålet om konsulenterne kan det, de får betaling for, eller om de blot er gode til at prakke off. ledere deres tjenesteydelser på.

Glemt er ikke hvordan IT- og konsulent-branchen virkelig scorede kassen i 1999, da man havde held med at jage off. chefer en skræk i livet, om at alle
IT-systemer ville bryde sammen ved overgangen til år 2000. Det skete som bekendt ikke, men da havde IT- og konsulentbranchen skrevet nogle astrono-miske fakturaer ud, som skatteyderne så hang på.

Jesper Frimann Ljungberg

@Arne Lund

Spar mig for din 'arbejder romantik', jeg har selv brugt en stor del af min ungdom som 3F'er og ernæret mig ved at flytte tunge ting, gået ude i regn blæst, kulde og arbejdet på akkord, tro mig jeg er ikke en pivskid.
Og den episode jeg henviste til, der var der en grund til at man ikke måtte opholde sig mere end 20 min i datacenteret af gangen. Lydniveauet, viberationerne, luften... det var et hårdt sted, at opholde sig.
Men igen så var min pointe, at det var noget der ikke behøvede at være således. Det var ren chikane, uprofessionelt, plat og noget der ikke hører hjemme. Men du er måske typen der ikke ville lade en håndværker benytte dit toilet, en håndværker er jo også en slags konsulent.
Jeg har mødt mange skidte folk, arbejdssky elementer, folk der kun tænkte på jobprotection, der burde have haft en røvfuld, eller en fyreseddel i min tid som konsulent.
Men jeg har også været steder, hvor man blev til en extended del af firmaet, og hvor folk altid kunne maile eller ringe, uden at det skulle koste noget.

Mht. Lønninger.. har du slugt søm ? En konsulent der går til 1000 kroner i timen får sku da ikke 1000 kroner til sig selv. En sådan konsulent tjener måske 30-45.000 kroner om måneden. Det kan da godt blive til en del mere, men så snakker vi enmands konsulent firmaer, og sådan nogle koster væsentlig mindre. Måske 600-800 kr i timen.

Og er det nu så dyrt ?
Hvad koster egentlig en offentlig ansat IT-arkitekt f.eks. per time faktisk udført arbejde

Hvis du tager en IT-arkitekt der arbejder i det offentlige med prosa overenskomst, så koster sådan en cirka 600.000 kr om året, med pension.
Hvor effektiv er sådan en så når vi trækker ferie, helligdage,sygdom,børns sygdom, uddannelse, fredags morgenbrød, firma tam tam, måske en betalt spisepause etc etc. fra. 1200 timer ?
Så er du også allerede op på en effektiv timepris på 500 kroner. Oven i det skal du så lægge udgifterne til bygninger, kantine ordninger,forsikringer, lys, aftrædelsesordninger, firmagaver.....etc etc..
Og så begynder en selvstændig konsulent/vikar til 600 kroner i timen at være konkurrence dygtig på prisen. Men så er vi jo også over i daglejer begrebet......

Når det gælder rod i offentlig IT, så har du til dels ret, det skyldes efter min bedste overbevisning også konsulent firmaer, der lever af at suge blod af det offentlige, som en anden igle. Det kan vi kun blive enig om.

Men igen.. så peger fingrene tilbage på ledelsen, hvis et konsulent firma overbeviser dig at du skal bygge din næste motorvejsbro af mælkekasser. Så er det stadig dig som ledelse, der i det mindste delvist sidder med ansvaret.

Det betyder ikke at alle konsulent firmaer nødvendigvis er nogle svin. Vi er mange der sætter en ære i at lave vores arbejde ordentligt.

Med hensyn til Y2K, så drejer det sig om at have orden i sagerne. Det hedder kodestandarder, inventory, lifecycle management.. BUZWORDBINGO... ikke desto mindre, så var det ikke et specielt stort problem der hvor man havde orden i sagerne... igen... orden i sagerne....

Jeg lavede selv Y2K projekter, og det kostede da penge, men nogle af de offentlige steder jeg var, der var man så kloge nok til at bruge Y2K til at få ryddet op, dokumenteret, optimeret med mere.. altså at man fik udført en masse ting man alligevel skulle have lavet, eller havde efterslæb på. Og så var det jo ikke så dyrt alligevel.

Men igen så virker mange folks holdninger og attitude til konsulenter her, lidt om den attitude jeg kunne formode en muslimsk ung pige med slør ville møde ved et DF landsmøde.

// Jesper

@Jesper Frimand
Jeg tilhører ikke Thor Mövers leverpostejædende Kansas-brigade, så hos mig finder du ingen "arbejderromantik". Blot en simpel beskrivelse af hvordan det er, at passe et arbejde. Vel at mærke uden at kny, således som du gør.

For hvis det er så hårdt for dig, at være "daglejer" til en timeløn, der ligger i intervallet 600-2.500 kr. - for nu at bruge dine egen tal - hvorfor helvede finder du så ikke et mindre belastende arbejde? Postbud fx.
Et arbejde, hvor du ikke er nødt til at rode dig ud i en masse patetiske udredninger om hvor slemt du
har det?

PS: Hvis du læser mine første indlæg i denne tråd, vil du se, at jeg faktisk anerkender, at der er mange kvalificerede konsulenter, der gør et solidt stykke arbejde, men det har din selvynk vel forhindret dig i at få øje på.

Jesper Frimann Ljungberg

@Arne Lund.

Jeg har været postbud engang, og det er skam et ærligt og redeligt arbejde, som dog har haft den bieffekt at når man nævner en by så spytter jeg næsten automatisk et postnr ud. Lidt småautistisk.

Og jeg har aldrig sagt jeg havde det slemt, og jeg ynker mig ikke. Så pls. spar mig den for den type debat taktik, den bringer ikke noget godt med sig.

Men der er to sider af en sag, og hvor meget jeg end er enig i at der er .. som jeg også har sagt mange gang i den her debat, konsulent huse der ikke laver andet end at legitimere beslutninger, det være sig dårlige og gode. Og der er konsulenter der ikke er fem flade kroner værd.

Men det berettiger ikke, at man skærer alle over en kam.

Det jeg beskrev oven for og som du kalder ynk er den holdning, som jeg har oplevet, at mange almindelige medarbejdere, især i det offentlige har til konsulenter.

Jeg har måtte sidde med voksne mænd der var tudefærdige over den måde de blev behandlet på, jeg har måtte gå med junior konsulenter ned i IT-afdelingen's lidt mere hårde kærne fordi de simpelt hen ikke turde.
Jeg har måtte true kundens projektledere med at det her projekt stopper, hvis tonen ikke ændrer sig....
Det kan så godt være, at du kalder det normalt arbejdsklima. Men jeg kalder det uprofessionelt. Den type medarbejdere der opfører sig således, når man nu er nødt til at hente konsulenter ind fordi de ikke selv kan, befinder sig som regel i 'kan ikke, vil ikke' delen af kan/vil matrisen.
Og den type medarbejdere bør en chef fyre uden så meget som at blinke.

Og du har stadig ikke forstået det med konsulent lønnen, men stirre blindt på 'Hva koster den'.
Langt Langt hovedparten af de konsulenter du har i dag tjener kun marginalt mere end de folk de arbejder sammen med.

// Jesper

Altså, Jesper Frimanns konsulent er det, der svarer til, at der kommer en mand og fikser det stoppede afløb.
Det burde ingen have noget imod, men desværre er det jo sådan, at arbejdsmarkedsstrukturen handler alt for meget om at gøre sig bemærket og ikke falde igennem i uvidenhed, frem for at få opgaverne løst hurtigt, nemt og smertefrit. Stolthed er en ødelæggende fornemmelse, det er bedre at lære af dem, der har opnået mere erfaring og måske endog har været med til at skrue systemerne sammen.

@Jesper Frimand
Du læser ikke hvad jeg skriver, for ellers ville du ikke fremture med: "Men det berettiger ikke, at man skærer alle over en kam".

Prøv lige at spol tilbage i teksten, og så vil du forstå hvorfor jeg nu CTL+ALT+DEL