Klumme

Politisk tågesnak

Politikerne kritiseres for aldrig at sige, hvad de virkelig mener. Når de endelig gør det, stemples de som amatører. Men mummespillet dækker ofte over en uforsvarlig politik
22. september 2012

Jeg tror, at jeg kun en enkelt gang har hørt Helle Thorning-Schmidt (S) tale over sig – og altså sige noget, som ikke var gennemtænkt på forhånd. Det er måske derfor, jeg husker det.

En dag i februar 2005 var jeg én blandt mange journalister, som efter folketingsvalget gik ind og ud ad døren på Christiansborgs 3. sal hos det da nyvalgte folketingsmedlem og endnu nyere socialdemokratiske formandskandidat. Med sit sædvanlige smil gentog Helle Thorning-Schmidt igen og igen, at hun ikke tilhørte nogen fløj i Socialdemokraterne, at det gjorde Frank Jensen, og derefter opremsede hun de kommende udfordringer for den nye partiformand. Udfordringer, som i rækkefølge angiveligt omfattede den kommende kommunalreform, afstemning om EU-forfatningen samt det efterfølgende kommunalvalg. Da min kollega bemærkede, at den folkeafstemning, der på det tidspunkt endnu ikke var sat dato på, så måtte komme til efteråret, stoppede Helle Thorning-Schmidt op og tog for første gang en timeout i talestrømmen: »Der var I hurtige.«

Herefter understregede hun, at vi ikke havde tidsplanen fra hende, men at hun som eventuel kommende socialdemokratisk formand var blevet orienteret om, at det netop var VK-regeringens plan.

Folkeafstemningen blev som bekendt aldrig til noget, men det gjorde Helle Thorning-Schmidt.

Senest sad statsministeren på pressemødet efter Socialdemokraternes sommergruppemøde i Helsingør og forsvarede dagpengeforringelserne med henvisning til, at »jo længere tid man er på dagpenge, jo sværere er det at finde job«. Argumentet blev fremført, selv om Thorning-Schmidt kort forinden havde fortalt folketingsgruppen det indlysende, at aftalen ikke ville blive ændret, fordi de radikale ikke ville være med til det.

Det fik flere kommentatorer til at kritisere, at statsministeren ikke bare sagde sandheden.

I dag kritiserer kommentatorerne kritikken fra SF’s formandskandidat Annette Vilhelmsen af de selvsamme dagpengeforringelser. Årsagen er, at den angiveligt sætter spørgsmålstegn ved partiets regeringsdeltagelse. Det var også argumentet, da Annette Vilhelmsen og hendes støtter på SF’s landsmøde i foråret tabte kampen om, hvad partiet skulle mene om boligskatter og overførselsindkomsterne. Deres ændringsforslag til principprogrammet var uantagelige, fordi de ville forringe partiets forhandlingsposition ved de efterfølgende forhandlinger om en skattereform.

Det bliver taget for givet, at sådan er spillereglerne nu engang i politik: Man siger ikke nødvendigvis, hvad man mener, men hvad man vil have vælgere til at tro, at man mener. De, som ikke forstår de spilleregler eller ikke vil forstå dem, er amatører, som burde finde et andet spil.

Men som George Orwell advarede om, er resultatet, at politiske taler og skrifter i vor tid hovedsageligt bliver et forsvar for det uforsvarlige:

»Således må det politiske sprog hovedsageligt bestå af eufemismer, tvivlsomme antagelser og tågesnak,« skriver han i Politics and the English Language.

Forringelserne af førtidspension, kontanthjælp, efterløn og dagpenge kan forsvares. Men kun med argumenter, som de færreste bryder sig om at høre – i hvert fald blandt Socialdemokraternes og SF’s vælgere. Derfor taler SRSF-regeringen hele tiden om at øge arbejdsudbuddet aldrig om, at det øgede udbud – hvis ellers efterspørgslen er den samme – naturligvis vil sænke prisen på arbejdskraften og altså lønnen. Og derfor tales der aldrig om nedskæringer, men om økonomiske reformer, og ikke om muslimer, men om værdipolitik. Sådanne kodeord er nødvendige, hvis man vil benævne tingene uden at kalde dem ved rette navn.

Når man som jeg har dækket flere folketingsvalg, er en af de mere nedslående erfaringer, at mange politikere faktisk begynder med ønsket om at ville gøre en forskel – og ikke lægger skjul på det (hvis de ikke allerede er skolede i ungdomsorganisationerne eller lokalpolitik). Men efterhånden lærer de fleste at tale i klicheer, vage vendinger og intetsigende udsagn for aldrig at støde nogen fra sig. Faren er, at når politikerne en dag når målet, har de glemt, hvad de egentlig ville der.

Kim Kristensen er journalist ved Informations Christiansborg-redaktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

S og SF må på et eller andet tidspunkt (kunne) indse, at deres udenomssnak, klicheer, vage vendinger og intetsigende udsagn ikke er i stand til at dække over regeringens kynisme og nedskæringspolitik -og dens økonomiske konsekvenser for befolkningen/vælgerne - og at de (politikerne ad den vej) ALDRIG nåR målet (hvad det så end er - udover at bevare regeringsmagten).

Jens Overgaard Bjerre

Ja, hvis man tager sit arbejde og liv alvorligt, så er det svært at stille sig tilfreds med politikernes omkrivninger af, hvad de egentlig mener. Men det er jo ikke en leg, for de mennekser, der bliver ramt af nedskæringerne. Og det er også meget kyniske overvejelser, dom ligger bag. Reformerne, som er en posetiv omkrivning af nedskæringer, går i al sin enkelthed ud på, at splitte befolkningen op i dem som har et arbejde og dem som ikke er så heldig. Det er kynisme og en af verdens mest enkle metoder. Metoden bruges ud fra det faktum, at man kan købe folk for penge. Hvis flertallet får lidt mere, så holder de ikke sammen med dem, som vi tager pengene fra. Jeg mener endda, at selv Jesus-myten angreb denne 'del-og-hersk' politik.

Når det gælder socialdemokraterne, så er deres tid ved at være omme. Deres ny-liberalistiske ideer, som er svære at se forskel på fra venstres. Borset fra et par nødvendige ændringer i ødelæggelsen af vores grundvand er det stort set det samme smartness talk, som vælter ud i en stor forvirring.

Kim Kristensen har derfor ret i, at man vil føle sig bedraget og forført af deres klicheér og pæne og nydelige opførsel. Og, at når de når målet, har de glemt hvad de egentlig ville.

Den var aldrig gået på en almindelig arbejdsplads. Kollegerne havde taget afstand fra en sådan holdning. Klart nok. For hvis det drejede sig om samarbejde, som kunne indebære en vis fare, ville man vide hvad man kunne regne med!

Lise Lotte Rahbek

Jens Overgaard Bjerre
Den var aldrig gået på en almindelig arbejdsplads.

Nej.
Men i visse administrative samfundsklasser har det altid fungeret med tågesnak.

"Stå aldrig til søs, land de andre stå,
Så ender du med kors og bånd og stjerner på."

HTS har for mig at se aldrig villet andet end magten. Men ikke haft en plan for hvad hun ville med den.

Og har vi virkelig brug for en statsminister som ikke er ligegald med hvad andre siger om hende? eller hendes mand? Jvf. hendes replik til Morten Krasnik om hvorfor de dog gik ud med at hendes mand, Stephen K, ikke var homoseksuel. Der svarede hun dette: "Ja, men vi er ikke ligeglade med hvad andre siger om os". Er det ikke det som politikerne skal være eller hyr?

Og ja, alle mennesker kan se, når andre mennesker lyver eller hører det på folks stemmer eller krop-sprog.
Utroværdigt er det, når vi kan se og høre HTS sige øget arbejdsudbud i stedet for sandheden: de radikale vil ikke være med til det. Om jeg forstår det. Anker Jørgensen, Svend Auken eller Poul Nyrup vil have sagt til De Radikale: 'fint, så bliver der ingen regering med os. Vi har flere mandater end jer sammen med SF. Det er altså os, der bestemmer her.'

Ift. det at være på dagpenge i lang tid, er det da korrekt, at det kan være svært for en arbejdsgiver at ansætte en som har været på dagpenge i lang tid, eksempelvis to år....eller mere. Og netop derfor bør fok tilbydes - indenfor denne to-årige periode uddannelse og opkvalificering...

Har selv følt et voksende behov for at genlæse '1984' og er aktuelt i gang.
Måske fordi syndfloden af nysprog og dobbelttænkning fra det rødblå hav af halv- og heluddannede repræsentanter for Inderpartiet truer mig med druknedøden via det eksponentielt stigende antal teleskærme.
Og fordi de rituelle slagtninger af Goldsteins alter egoer (Karina, Robert, fleksjobbere med årsindkomster på 600.000, forgyldte efterlønnere osv.) minder en del om 2012-udgaven af 'To Minutters Had'.

Man kan sige, at Kim Kristensen her leverer et glimrende argument for, at politikere altid bør have rod i deres lokale partiforening og altid være holdt i snor derfra af vælgerne og deres ønsker og interesser.
Samtidig er det også et argument for grænser for politik: vi kan ikke overlade til politikere at lave love, der skalter og valter med folks muligheder i samfundet, disse bør simpelthen være nedfældede i grundloven, så ingen kan komme udenom til hver en tid at arbejde for den enkeltes krav på rimelige vilkår i samfundet.

Vibeke Rasmussen

Hvor mon i øvrigt politikerne og alle deres tale(punkts)skrivere og spindoktorer befandt sig, INDEN begrebet 'Betalingsring' fik lov at bide sig fast?

Da regeringen omsider opdagede fadæsen og medlemmerne efterfølgende – så vidt de nu huskede det – i stedet sagde 'Trængselsring', var det alt for sent … og fik dem desuden utilsigtet til at fremstå mere paniske/patetiske end just troværdige.

Flemming Andersen

Jeg synes det er en glimrende artikel.

Peter Hansen

Det er en fremragende kommentar.

Det totale svig af de mennesker, der har påtaget sig at repræsentere borgere her i Danmark er helt uden grænse.
Ikke alene er det uden grund i økonomien, ideologier og folkestemningen.
Den er desuden visionsløs, fremtidsfjendsk og skadelig for landets suverænitet.
De bør alle spørge sig selv: Var det blot det vi ville??

Vi, folket må prøve at forstå og måske gætte, hvad politikerne mener.
Politikerene og deres rådgivere prøver at forstå og måske gætte, hvad folket vil.
Målinger ustandselig.
Utilfredshed med VK før valget.
Utilfredshed med SSFbagefter.
Afgrundsdyb afstand.
Demokratiet er en mærkelig størrelse.

Det er i mine oejne dybt forkert blot at skyde skylden paa politikerne. Politikerne opfoerer sig som sleske brugtvognsforhandlere FORDI det er den eneste maade man kan tiltraekke nok vaelgere til at faa indflydelse.

Hvis skyld er saa det? Naturligvis vaelgernes!!

Saa hold dog op med at stemme paa disse forlorne partier og personager!

De to mest populistike partier er i mine oejne V og S som altsaa tilsammen har over 50% af vaelgerne. Og indenfor disse partier de mest falske og sleske individer der sidder i toppen.

De andre partier goer saa deres bedste for at kopiere deres stil for overhovedet at kunne konkurrere. Det er i mine oejne kun RV og EL (og muligvis LA) der har en skygge af trovaerdighed i behold idag, men ogsaa denne er hastigt svindende.

DF foerer ganske vist 100% populistisk politik paa mange omraader men de har trods alt deres fremmedfjendske maerkesager som de ikke gaar paa kompromis med. Det goer dem faktisk mere trovaerdige end S og V... Og selv SF.

Saa laenge dette er tilfaeldet saa maa man jo konkludere at det er det vaelgerne vil have. Og det faar de saa...

Jeg er helt enig, Thomas Aniss, måske ikke i fordelingen af troværdighed - men i, at det er vælgernes skyld.
De fravalgte det politiske engagement i 90erne, og det svier til dem nu, at de gav den ret betydelige indflydelse, de kunne have, fra sig.

@Peter Hansen

Mht. til fordelingen af trovaerdighed saa staar jeg absolut ved det og vil tilfoeje at dette ikke har meget at goere med min egen politiske overbevisning som saadan.

F.eks. synes jeg at LA og selv K er mere trovaerdige end S og SF idag. Jeg bryder mig aldeles ikke om LA's og K's politik men jeg har da en MEGET klarere ide om hvad de vil og staar for. De melder simpelthen deres meninger klarere ud.

Jeg har aerlig talt INGEN anelse om hvad S og SF egentlig vil idag udover taburetter. :o/

Og det er ioevrigt min klare opfattelse at populistisk politik (om den saa er grundet i hoejre eller venstre) per definition ender med at vaere dybt selvmodsigende og selvdestruktiv, hvilket jeg ogsaa naevnte i et tidligere indlaeg: http://www.information.dk/311587#comment-661864

De eneste to partier jeg personligt kunne droemme om at stemme paa er EL og RV og saadan har det nu vaeret i mange aar, selvom jeg i stigende grad foeler mig politisk hjemloes.

Og mit bedste raad til folk der er traette af de sleske stemmehungrende brugtvogns-politikere er umiddelbart: boykot V og S, da disse to partier klart er de mest populistiske.

Venlig hilsen

Aniss

Flemming Andersen

At slænget af landsbytosser i LA skulle være troværdige går over min forstand. Ingen kan da stemme på kuglestøderen på socialydelse, der sviner andre til for at modtage, eller hende der vil gøre det så godt for de gamle uden skatteindkomster.
Alt sammen finanseret af Saxo bank ligesom et cykelhold, bare uden retning.

De konservatives politik, hvis de har nogen ud over at rage til sig, har været fremført af en lang række af nullerter, fra ham der Ninn der mente han var over loven, til Bamb iBent, der ike kunne finde egne ben, en politibetjent der prædikede moral for andre og hvis søn handlede med narko. Lene E som foretrak ferie frenfor sit politikske forbilledes udenrigsminister.

Hvis det er det bedste i dansk politik, såååeee

Hvem vil dog handle i en slagterbutik, hvor der kun er råddent kød???

@Flemming Andersen

Jeg tror du forveksler trovaerdighed med "det jeg/du kan lide".

Jeg brugte personligt ikke saerlig lang tid paa at saette mig ind i LA's politik foer det stod mig klart at de er hardcore liberale og derfor ikke er min kop te.

Nogenlunde det samme med K. Det er jo tydeligvis et parti der henvender sig til folk med stoerre formuer og hoeje indtaegter. Altsaa ikke mig og andre "fattigroeve".

Omvendt har jeg efterhaanden brugt meget tid paa at saette mig ind i S's og SF's politik og kan stadig ikke se den roede traad. Jeg har stadig ikke den ringeste anelse om hvad de p.t. egentlig staar for og vil.

Det er bla. det jeg mener med trovaerdighed.

"Hvem vil dog handle i en slagterbutik, hvor der kun er råddent kød???"

Godt spoergsmaal der. Som sagt foeler jeg mig i stigende grad politisk hjemloes. Jeg ville muligvis stemme paa Jacob Haugaard eller Master Fatman hvis en af de to herrer skulle vende tilbage til dansk politik :o/

Lise Lotte Rahbek

LA er formodentlig lige så dybt usympatiske, som deres lederes attitude overfor mennesker, som de lønmæssigt, prestigemæssigt og i moralsk anseelse helt klart agerer sig overlegne.

Enhedslisten mener også hvad de giver udtryk for.

S, SF, V, K og DF er i nutiden mere eller mindre den samme ureflekterede og utroværdige grød-substans af karrierepolitikere.
Det er trist.

Flemming Andersen

Thomas Aniss

Godt spoergsmaal der. Som sagt foeler jeg mig i stigende grad politisk hjemloes.

Det tror jeg desværre ikke du er alene om og jeg kender ikke svaret på det.

Jeg kan desværre ikke selv i øjeblikket finde et godt sted at sætte mit kryds, så efter dyb overvejelse vælger jeg nok ikke at købe flere rævekager i den butik.

De nedladende beskrivelser af LA og liberalismen irriterer mig.
Jeg er ikke enig med LA om alting.
Jeg er Retsliberal (hvis det siger jer noget).
Men det essentielle i den liberale livsindstilling på det menneskelige plan har intet med økonomiske klasser at gøre.
Det primære er frihed under ansvar for den enkelte, som en styrkelse af individerne, med selværd og stolthed over eget liv.
Socialisterne vil gøre det modsatte, som betyder svageliggørelse af den enkelte. Big Mother stat (for at bruge Ammitzbølls rammende udtryk) skal sørge for befolkningen, som var de børn.

Inspiration til den rodløse Thomas : Undersøg hvad Retsforbundet og Retsliberalismen står for.
Det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen. Den tredie vej, som bryder med den klassiske polarisering højre-venstre og vægter naturens grundlæggende betingelser højt.

Hvis rendyrket ideologi overhovedet er en mulighed i dansk, manipulatorisk, bevidstløs, politisk interaktion mellem politikere og vælgere.

Lise-Lotte - Uha, hvor er du hellig. Du mangler kun et haleluja EL - Amen

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Jeg skifter næppe mening, fordi du kalder mig hellig. Ej heller skrivestil.
Jeg er ikke engang sikker på, om det var ment som en fornærmelse.. eller hvad det dog skulle gøre godt for, at forsøge at fornærme mig.
Men ha' en dejlig dag. Her blæser det en del - og det er ikke noget, jeg har sat igang.

Lise-Lotte - Absolut ikke fornærne dig, men åbne øjnene for at udtalelser som :
"S, SF, V, K og DF er i nutiden mere eller mindre den samme ureflekterede og utroværdige grød-substans af karrierepolitikere."
er nedvurdering af alle andre end EL, som bedre moralsk end alle andre.

@Leo Nygaard

"Inspiration til den rodløse Thomas : Undersøg hvad Retsforbundet og Retsliberalismen står for.
Det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen. Den tredie vej, som bryder med den klassiske polarisering højre-venstre og vægter naturens grundlæggende betingelser højt."

Ah jeg havde skam helt glemt at de eksisterede. Hvad blev der egentligt af dem? De stiller jo slet ikke op laengere.

Niels Engelsted

Er der nogen historiske eksempler på, at en politiker har overlevet at sige tingene, som de var?

Churchill med hans blod, sved og tårer? Nix, han tabte det efterfølgende valg.

Som politikker skal man vel også primært skabe fælles drive i folket og opbakning omkring sin person før man begynder at herse og regere...og så skal man lytte til folket undervejs og justere hvis man trækker noget ned over hovedet på folket som skaber mere modstand end synergi. ALTSÅ HVIS MAN ER POLITIKKER FOR HELE FOLKET FORSTÅES OG IKKE KUN FOR SAXO-BANK.... - i så tilfælde skal man forsat skabe massiv opbakning og rygklapperi om ens person over halvdelen af vælgerne skal man have på sin side (hvilket i parantes bemærket ikke er halvdelen af folker) og bare man har 55% kan man lede og forlede som man vil og afvikle al god udvikling og smøre vejen kun for erhvervslivet.

Michael Kongstad Nielsen

Churchill blev dog marineminister to gange, både uder første Verdenskrig og anden Verdenskrig ("Winston is back" som admiralitetet telegraferede ud til alle flådens skibe - åh nej, var der nok nogen, der tænkte). Og ind imellem var han finansminister.

Og hans udtalelser må have kunnet et eller andet, i hvert fald var det ham, alle troede på, da Chamberlain havde tågesnakket sig ud af folkets tillid.

Niels Engelsted

@Michael, ligesom iøvrigt i det danske demokrati, er det ikke vælgerne, endsige folket, der bestemmer, hvem der skal være minister. Det afgøres internt, og blev det også i Churchills tilfælde.

Jeg er også sikker på, at hvis det var kommet til folkeafstemning, så havde flertallet stemt imod krigen. Chamberlain havde opbakning for sin appeasementpolitik. Ikke mindst i det konservative parti var stærke kræfter for en forsoning med Hitler, for eksempel Lord Halifax, der ligeså godt kunne være blevet premierminister i stedet for Churchill.

Nu blev det heldigvis krigshetzeren Churchill, men lige her kunne historien let være drejet af et andet spor.