Klumme

Sandheder, vi helst er foruden

Obama forfølger whistleblowers, mens det amerikanske militær frikender sine egne. Der tegner sig et billede af en magtfuldkommenhed, som vi – det tavse flertal – accepterer
Debat
18. september 2012

Obamas krig mod whistleblowers har sat nye standarder for retsforfølgelsen af sladrehanke. Det er såvel Assange-sagen og den groteske behandling af Bradley Manning eksempler på. Mannings læk af militærfiler til Wikileaks blottede en grum, umenneskelig side af krigen i Irak. De indeholdt bl.a. en videooptagelse, hvor amerikanske soldater massakrerer en gruppe civile. Manning har siddet to og et halvt år i fængsel under torturlignende forhold og uden dom – en bekymrende udvikling i et land, der ellers hylder frihedsrettighederne.

Den amerikanske højesteretsdommer Oliver W. Holmes jr. skrev i 1929, at ideen om den frie tanke kun giver mening, hvis den giver frihed til de tanker, vi afskyer. Whistleblowers er netop irriterende, fordi de fortæller os de sandheder, vi helst ikke vil høre. Med andre ord vil vi helst tro, at den vestlige verdens militæroperationer i Mellemøsten er drevet af ædle idealer om frihed, lighed og broderskab. Om at komme de stakkels ikke-demokratiserede, ikke-frie, ikke-kristne, men undertrykte og lidende civile til hjælp, fordi de ikke selv magter at vælte de totalitære regimer. Vi vil så gerne tro, at ægte begejstring drev de jublende irakere i Bagdad efter Saddams død. Derfor er det irriterende bagefter at høre, at dem, der rev statuerne ned foran BBC’s kameraer, måske var blevet betalt for det. Og det er ubehageligt at tænke på, at den vestlige invasion, der har kostet utallige civile liv, primært var motiveret af ønsket om kontrol over Mellemøstens enorme olieressourcer.

Mennesket er af natur mageligt anlagt. Undersøgelser viser, at vi har en tendens til at vælge den mest bekvemme sandhed, hvis vi tror, at en konkurrerende tolkning vil gøre det svært at bevare vores ro og sikkerhed. Derfor er det nemmere at tro på historier om Saddams masseødelæggelsesvåben og at lytte til dem, der nedtoner klimaforandringerne.

En af årsagerne er, at vi mennesker gerne vil please autoriteter for at få ros. Dette blev bl.a. demonstreret af de kendte psykologiske eksperimenter udført i 1960’erne af Stanley Milgram, der viste, at to tredjedele af testpersonerne var villige til at give testpersoner i et andet rum stød med dødelig styrke, hvis de blev presset til det af en autoritetsperson. Milgram konkluderede på baggrund af eksperimenterne, at de fleste af kz-lejrenes bødler ikke handlede af personlig overbevisning, men fordi de adlød ordrer ovenfra. Ud af frygt og lyst til at please. En uhyggelig parallel til denne blinde autoritetstro udviste mange jøder under 2. Verdenskrig. Når de fik et brev om, at de skulle til Auschwitz, mødte de troligt op på banegården med kufferten pakket.

De seneste uger har der været flere foruroligende sager i USA, der efterhånden tegner et billede af en global magtinstans, der åbenlyst krænker såvel egen som international lov. For det første har det amerikanske militær for nylig afgjort, at der ikke vil falde domme i en sag, hvor en videooptagelse viser amerikanske soldater pisse på afghanske lig. Der vil heller ikke ske yderligere retsforfølgelser af de soldater, der i februar afbrændte et stort antal koraner på Bagram-basen i Afghanistan. Og for nogle dage siden blev sagen om de fanger, der blev torteret til døde i Kabul og i Abu Graib i 2002 0g 2003, lukket ned, uden at der blev rejst tiltale mod nogen af de implicerede. Det betyder i praksis, at det amerikanske militær har total immunitet. Det er uhyggeligt.

Den sociale kontrakt mellem individ og stat går ud på, at man afgiver nogle frihedsgradertil gengæld for beskyttelse og stabilitet. Vi opdrager og socialiserer vores børn til at være loyale over for nationen, og vi lærer dem om de rettigheder, man har som borger i vores land. Men hvordan lærer vi dem at sige fra på det rigtige tidspunkt? At sætte grænser og gennemskue, når de bliver manipuleret af magtfulde instanser som stat og presse? Hvordan indretter vi os som samfund på en måde, der skaber platforme og lydhørhed for dem, der som Manning tør fortælle os de sandheder, vi helst er foruden?

Rosa Luxemburg påpegede, at man ikke mærker sine lænker, hvis man ikke bevæger sig. Historien bør have lært os, at det sommetider er det tavse flertal, der begår de største forbrydelser.

 

Birgit Bundesen er læge i psykiatrien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rigtig rigtig godt du skrev dette.

Fandt denne artikel, fordi en ven havde lagt den ud på facebook. Kan se denne artikel er ret ny, og eftersom jeg er inde på information flere gange dagligt, undrer jeg mig over hvorfor jeg ikke er stødt på den noget før? Har også været inden under opinion og kommentar, for at finde den, men uden held

Mads Kjærgård

Må også være derfor at så mange bliver ophidsede over konspirationsteoretikere! De bryder sig ikke om at man udfordrer etablerede "sandheder" Det undrer mig, at så mange ser Obama som en ny Messias, når han åbenbart i så høj grad tilsidesætter menneskerettigheder, det er lidt ligesom i 30erne! Alle holder kæft og håber på, at det ikke er dem selv der bliver peget ud!

Hvad angår Manning, så har han et antal advokater, der primært og til stadighed prøver at få sagen mod ham afvist,.

Lykkes det, så er han en fri mand - lykkes det ikke, så begynder sagen mod ham inden for et par måneder.

Så han sidder ikke "mutters alene" og vansmægter uden venner og advokater.

(Det , der vist generer mest med Mannings afsløringer, er nok offentliggørelsen af de indberetninger fra amerikanske diplomater, hvor man beskrev korruption m v i en række lande - det ødelagde folks villighed til at være åbne i samtaler med amerikanske diplomater - og det vanskeliggør / umuliggør det udenrigspolitiske arbejde for State Department..)

Amerikanske soldater har bestemt lavet nogle helt uacceptable ting, men atiklens fremhævelse af , at de har urineret på lig og brændt koraner bør vel flankeres af oplysning om, hvad sådanne handlinger ville medføre af sanktioner, hvis de var udført i Danmark - faktisk tror jeg , at med en god forsvarer, så ville det blive frifindelse for afbrændingerne og bødestraf for tisseriet.

Ja, at det er de pæne borgerlige mennesker der begår massedrab, vil man jo ikke høre på.

“Sex Assault Allegations Against Julian Assange Weakened by DNA Tests -
Mr. Assange may still face U.S. charges related to publishing classified information.” BetaBeat,
- klik på:
http://betabeat.com/2012/09/swedish-sex-assault-allegations-against-juli...

Nu må hele verden snart have fået nok heksejagt imod Assange – derfor, Sverige, DROP jeres hetz imod helten Julian Assange. Indrøm det nu Sverige, I har ikke noget at have jeres såkaldte sag i!

Se min TV film herom: en diskussion med en amerikansk videnskabsmand i Danmark – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=IGpaFuGBJYE&feature=channel&list=UL

Watch Julian Assanges interview with the Equadorian president and many other famous interviews – klik på:
http://assange.rt.com/correa-episode-six/

Troels Peter Schmidt, US Army Anti War Veteran, TVG editor, author, journalist, college degree in Free Education

God lille artikel.

Et fint sted at holde sig opdateret omkring udviklingen i USA er www.infowars.com.
Mange danskere vil formentlig finde Alex Jones lige en tand for meget af og til (jeg kan heller ikke personligt altid følge hans amerikansk-kristne tone), men de hårde facts plejer at være gode nok, og giver helt bestemt et godt modspil til populærmediernes skyggespil.

I øvrigt er der ikke meget "freedom" tilbage over USA. Obama har over de seneste par år gennemført flere umiddelbart subtile ændringer i eksisterende love, som reelt giver den amerikanske stat og militæret ret til at gøre hvad de vil uden retslig indblanding. Hvad de er ved at lade op til, kan man kun gisne om - og gyse ved tanken.

Jette Abildgaard

Sjovt nok, for en del af de ting der er beskrevet i denne artikel om USA og de Amerikanske myndigheder, de foregaar jo ogsaa i lille Danmark .......naah nej, saa er vi nok lidt for taet paa......tilbage under gulvtaepperne..., men en god artikel, som burde faa lidt tanker i gang.........ogsaa i vort land....

Milgrams forsøg er blevet befkræftede lige siden.

Guardian:
Film highlights the temptations and perils of blind obedience to authority

Indie film "Compliance" recalls notions that the past decade's worst events are explained by failures to oppose authority Why would they be? Oppression is designed to compel obedience and submission to authority. Those who voluntarily put themselves in that state – by believing that their institutions of authority are just and good and should be followed rather than subverted – render oppression redundant, unnecessary.
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/aug/26/compliance-authority...

“Civil ulydighed er ikke vores problem. Vores problem er civil lydighed. Vores problem er, at folk over hele
verden har adlydt lederes diktater, og millioner er blevet myrdede pga. denne lydighed. Vores problem er, at folk over hele verden, er lydige overfor fattigdom, sult, stupiditet, krig og grusomhed. Vores problem er, at folk er lydige, og at fængslerne er fyldte af sølle tyve, mens de store tyve leder landet. Dette er vort problem. ”
- Howard Zinn

Backtracking: Stefan Molyneux’s MOST POWERFUL SPEECH SO FAR - VIDEO:
(His Freedomain Radio is the largest and most popular philosophy show on the entire internet)
http://www.youtube.com/watch?v=WuRQbIBv2zg&feature=player_embedded

2 U.S. Supreme Court Justices – And Numerous Other Top Government Officials – Warn of Dictatorship
http://www.washingtonsblog.com/2012/09/2-u-s-supreme-court-justices-and-...

Vi fatter det først, når det rammer os selv. DK er meget naivt, og denne naivitet , vantro, og nyttige idioti, bliver en allieret af den ondskab, som stocholm-syndrom-ofrene, ikke tror eksisterer.

Vi er nu på vej mod et scenarie som er et globalt Nazi/Stasi 2.0 på steroider. At benægte dette er udtryk for dyb uvidenhed, normalcy bias, psykologiske forsvarsmekanismer, etc.

May the force be with you.....

Ak, ak Dänemark, what will happen to you?

Timed klip fra Molyneux-linken foroven - den kvintessentielle pointe:
http://www.youtube.com/watch?v=WuRQbIBv2zg&feature=player_detailpage#t=486s

Troels Brøgger

Skæbneironisk tror jeg ikke der er noget andet at gøre end at alle der kan se dette bliver ved med at hæve røsten på steder hvor det vækker opsigt både offentligt og i vores egne private cirkler, samtidig med at vi hver især bliver ved med at opretholde så høj status og være så attraktive at de andre synes vi er værd at rette sig efter, jævnfør artiklens konklusion.

Jette Abildgaard

Forleden fik jeg dette link og, taenkte at det vist godt kunne passe lidt sammen med denne debat....ikke helt det samme, men desvaerre heller ikke saa forskelligt

http://www.change.org/petitions/member-of-congress-investigate-misuse-of...

Sjaeldent har jeg laest noget saa ulaekkert...hvis dette er korrekt (hvad det sikkert er) saa var WW2 intet i forhold til det der sker nu...

Georg Christensen

Her vil jeg gerne være med til at forsvare "OBAMA".

Det er stadig det gamle "replublikaner maffiøse system", han endnu ikke har været istand til at overvinde. Især "administrationen" er det svært at ændre på, nøjagtigt som i Europa.

Det er stadig såkaldte "religøse bander" af enhver art, som med prædikanter, helst med en pistol i siden, som har magten i USA. I Europa er "administrationen" også stadig fyldt med "kæft trit og retnings modeller, meget tung at ændre på, hvis "politikerne" ikke gider udføre et "ideologisk" arbejde.

I bund og grund, kan systeme sammenlignes med arabernes

NB: Jeg nyder virkelig tilværelsen i "EUROPA", selv med alle vores fejl har vi et "fællesmål", fred og frihed for alle, især "yttringsfriheden", får med internettet´s udbredning større og større betydning og giver muligheden for at få lukket op for lukketheden.

Thomas Petersen

Kanon god artikel!

Mht. sandheder vi helst er foruden:
http://www.crisishq.com/why-prepare/world-war-3-preserving-petrodollar/

Hmmm, det er ikke alt der 'skal falde domme for', bla. kan man udmærket diskutere om det er domspådragende at tisse på et lig af en faldet modstander og endnu mere kan man vel ikke mene det alvorligt, at der skal 'falde dom' for at brænde en bog?

Enig med resten i øvrigt...

Man kan diskutere nytten af at tisse på et lig.

Hans Jørgen Lassen

Forfatteren skriver:

"Historien bør have lært os, at det sommetider er det tavse flertal, der begår de største forbrydelser."

Denne polemiske turnering har hun selvfølgelig ikke ret i. Selv om hun har en pointe, vist har hun det.

Problemet er jo nok snarere, at det tavse flertal slet ikke mener, at de begåede forbrydelser overhovedet er forbrydelser.

Men det er jo abstrakt snak, alt sammen.

I hvert fald, konkret, er det mit klare indtryk, at det tavse flertal i USA synes, at det er pissefedt, at USA fører sig frem med morderisk magt over alt i verden.

Heinrich R. Jørgensen

Jon Dore:
"Timed klip fra Molyneux-linken foroven - den kvintessentielle pointe."

Summa summarum. Essensen af mange indsigter og erfaringer, samlet i ét.

Deklassificerede dokumenter viser, at USA betragter Julian Assange som statsfjende - 'enemy of the state.'

Han kan derfor dræbes eller dømmes til døden:

http://www.smh.com.au/opinion/political-news/us-calls-assange-enemy-of-s...