Kronik

SF’s dna – til venstre med indflydelsen

SF skal turde søge magten og indflydelsen – også når den kræver kompromiser, der ikke lever op til idealerne. Kun på den måde kan SF få sin politik igennem. Det mener dagens to kronikører, der her giver deres bud på, hvad der bør være venstrefløjens nye projekt og dermed tegne fremtidens SF
Fire af SF’s nuværende seks ministre ved partiets seneste kongres. Det er vigtigt for parties fremtidige projekt at SF ikke er i hængekøjen men har regeringsmagten, mener Steen Gade og Emilie Turunen

Fire af SF’s nuværende seks ministre ved partiets seneste kongres. Det er vigtigt for parties fremtidige projekt at SF ikke er i hængekøjen men har regeringsmagten, mener Steen Gade og Emilie Turunen

Andreas Beck

Debat
29. september 2012

Det kommende formandsskifte i SF giver anledning til at sætte fokus på partiets overordnede projekt. Vi kom i regering – men hvad nu? Et spørgsmål som bestemt ikke kan – eller skal – afgøres af ’eksperter’, men selvfølgelig må besvares af engagerede SF’ere, der har noget på spil, og som derfor skal forme partiets fremtid.

SF’s dna gennem partiets over 50-årige historie har været at ligge til venstre for Socialdemokraterne og samtidig insistere på at være et indflydelsesparti. Det betyder, at vi i dag – hvor vi som regeringsparti kan udøve den rolle stærkere end nogensinde – skal være partiet, der er eksponent for en fornyende, indflydelsessøgende, folkelig, reformerende og magtrealistisk venstrefløj. Et parti, der opstiller nye demokratiske, sociale og grønne pejlemærker for vores samfund.

SF’s rolle og succes

SF’s aktuelle opgave er derfor at tydeliggøre pladsen mellem det socialdemokratiske styrings- og administratorgen og venstrepopulistiske protesttendenser, samtidig med at vi repræsenterer solidt samarbejde i centrum-venstre. I den proces har vi ikke brug for at se mod den hængekøje, der ofte frister dele af venstrefløjen, bare fordi det første år i regering har været svært. Vi skal fremad som sikkert regeringsparti.

Alt var ikke bedre i 90’erne eller 80’erne for SF, hvor partiets indflydelse var henholdsvis betydeligt mindre og forholdsvis ringe. Tværtimod har SF – der ellers næsten hver dag spås en snarlig død – i dag det bedre end meget længe. Vi har det næsthøjeste antal mandater i folketinget i over 20 år og mange tusinde flere medlemmer end før Villy Søvndal. Selv de dårlige opinionstal ligger omtrent samme sted, som da Villy Søvndal tiltrådte som formand. Det er klart, at vi har drømme og planer om mere, men vi skal huske perspektivet!

En trængt venstrefløj

Europa er i dag politisk næsten helt blåt, men de blå har ingen brugbare svar på krisen – en krise skabt af grådighed, spekulation og borgerlig deregulering. Den absurditet bør give anledning til betydelig selvransagelse på hele venstrefløjen, for venstrefløjen er presset både politisk og tilslutningsmæssigt – også i Danmark, selvom vi gik imod bølgen og erobrede regeringsmagten fra VKO.

Efter at Blairs ’tredje vej’ kuldsejlede, opstod der forståeligt nok et idépolitisk vakuum i den socialdemokratiske bevægelse. Blairs udgave af en tredje vej endte blindt uden at kreere nye ideer, reformer eller retninger. Den endte næsten kun som samfundskonserverende. Værktøjskassen til og visionen for det 21.århundrede blev ikke udviklet tilstrækkeligt.

Til venstre for socialdemokratierne springer venstreorienterede protestpartier frem over hele Europa. Syriza i Grækenland, Die Linke i Tyskland og Enhedslisten herhjemme er alle gået markant frem. Kendetegnende for disse partier er, at fremgangen overvejende bygger på protest over andre partiers politikker. Meget forståeligt og nødvendigt for protest har også betydning, men protesten kan ikke stå alene. Ingen af disse partier har endnu helt taget ansvaret på sig, men er blevet i deres lune reder.

Som en tredje strømning i centrum-venstre forsøger de grønne partier at rejse sig som fornyere, der tør kombinere radikale ideer om grøn omstilling og social omfordeling med konkrete, realpolitiske reformer – og i lande som f.eks. Frankrig og Tyskland forsøger de grønne partier sig som regeringsdeltagende. Problemet med den grønne bevægelse i Europa er, at den endnu ikke helt vil vedkende sig venstrefløjen: I et forsøg på at løsrive sig fra den politiske højre-venstre akse har grønne profiler slået sig op på at være ’forbi’ højre og venstre, ligesom grønne partier har dannet regeringer med højrefløjen. Den grønne bevægelse rummer store potentialer som samfundsforandrende kraft, men bliver i vores optik først en virkelig motor for den forandring, vi ønsker, hvis de investerer i et fælles centrum-venstre-projekt.

Venstrefløjen er samlet set i defensiven i Europa. Det er for at komme ud af den position, at vi insisterer på, at venstrefløjen i Danmark og Europa hverken kan leve af gårsdagens sejre eller protest og utilfredshed. Centrum-venstre skriger på partier, som både har viljen til at gå efter indflydelsen, og evnen til at omsætte dette til en ny retning for samfundet og for folk flest. SF er kommet et pænt stykke i den retning – bl.a. med sin sammenkobling mellem grøn og rød politik, mellem jobskabelse og fremtidssikring af Danmark, med tanker om fornyelse af den offentlige sektor.

SF’s fremtidsvision

SF skal i de næste år for alvor vise, at vi kan være partiet, der viser vejen for et nyt venstrefløjsprojekt i Europa. Og vi skal vise, at vi også kan føre store dele af den fornyelse igennem i regering. Vi mener, at følgende tre punkter skal være centrale dele af et nyt venstrefløjsprojekt og fremtidens SF: For det første må 2012 blive året, hvor SF for alvor holder op med at være et korrektiv til andre partier. Hverken til højre eller til venstre for os. Vi har en selvstændig grund til at eksistere! Vi behøver ikke at definere os i kraft af det, vi ikke er. Eksistensberettigelsen ligger i at indtage en ledende rolle som venstrefløjens og centrum-venstres fremmeste solidariske og grønne samfundsforandrere.

SF må selvfølgelig tage bestik af en ny, presserende virkelighed. Krisen er dyb og langvarig, finanssektoren er alt for indflydelsesrig, velfærdsstaten kan være umyndiggørende, demografien er skæv, den globale konkurrence er hård og de offentlige budgetter er under pres. Her kan man ikke putte sig eller ønske sig væk. Det er nu det gælder! Indsatsen skal bygges op omkring økonomisk omfordeling, muligheder til alle, demokratisering af samfundsøkonomien, en radikal grøn omstilling, nye job gennem bæredygtig produktion, stærke lokale fællesskaber, et opgør med formynderstaten og et stærkt internationalt og europæisk engagement for bl.a. at regulere finanssektoren.

For det tredje må SF være konsekvent indflydelsessøgende: Vi vil jo gennemføre vores politik, og vi ved, at regeringsmagten er langt det mest effektive redskab. Derfor mener vi også, at vi som SF’ere skal anskue den aktuelle politik og den forandring, vi ønsker i samfundet, i mere end et ’her og nu’-perspektiv. Eller som Aksel Larsen, SF’s stifter og første formand, formulerede det: »Hvis man har en mening med at deltage i politik, så må det være den, at man vil have indflydelse og magt til at virkeliggøre sine ideer. Hvis man bliver skrækslagen den dag, man får tilbudt del i magten, så hører man til ’nederlagets mænd’. Hvis man ikke er mere fast i overbevisningen om sine synspunkters rigtighed og om, at man vil kunne holde fast ved dem, så bør man opgive politik og give sig til at dyrke kål.«

SF skal ikke overlade roret til andre for så at forsøge at påvirke dem. SF skal selv have fat i roret.

Hvem skal så bringe vores – og mange andre SF’eres store visioner – ud i virkeligheden? Det skal alle SF’s dygtige og ivrige medlemmer! Og når det gælder valg af SF’s kommende formand er vi ikke er i tvivl: Astrid Krag har fremlagt substantielle og realiserbare bud på SF’s fremadrettede projekt, og hun virker stålsat på, at SF skal lykkes som regeringsparti – både når det gælder indflydelse og tilslutning.

 

Steen Gade er MF for SF og Emilie Turunen er MEP for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad foregår der på billedet?

Jeg har været abonnent stort set uafbrudt siden engang sidst i 1970’erne. Og det er klart, at information har forandret sig i den tid.

Noget af forandringen afspejles i billedmaterialet i avisen, som i begyndelsen af perioden stort set var ikke-eksisterende eller i hvert fald intetsigende.

Nogle gange kan man tolke en masse ud af et foto – enten uddrage noget om, hvad det er, fotografen har villet lægge vægt på, eller også giver billedet en masse reel information. Men i alverden foregår der på ovenstående billede fra SF’s kongres?

Først lægger jeg mærke til, at Astrid Krag himler med øjnene, og at Søvndal muligvis kigger forlegent ned i gulvet. Mon der bliver sagt noget pinligt fra talerstolen?

Dernæst lægger jeg mærke til, at Ida Auken også kigger opad – ikke som om hun ”himler”, men som om hun kigger på en storskærm. Alle de andre kigger i helt forskellige retninger.

Centralt i billedet står Thor Möger, og han kigger – om ikke direkte – så næsten direkte på kameraet.

Hvad i alverden ville fotografen fortælle? At SF er et retningsløst parti uden nogen form for samling, og at Thor Möger er ”frelseren”, der akkurat ligesom Jesus på Leonardo da Vincis berømte billede Den sidste nadver er anbragt i midten?

Det er godt nok ikke Thor Möger, der har en glorie over hovedet, men derimod Pia Olsen Dyhr, så vidt jeg kan se.

Det er svært at se, hvorfor ledelsen har valgt Astrid Kragh som formandskandidat. Måske hun kan sikre regeringsdeltagelsen på kort sigt. Men hun mangler fuldstændigt gennemslagskraft når hun skal kommunikere bredere ud. Hun fremstår som en sød, men uselvstændig og artig pige, der står parat med indlærte, monotone politiske fraser- det går altså bare ikke som leder. Andre i SFs regeringstop ville have haft langt mere tyngde og pondus, fx Ida Auken. Hvorfor det er ikke er nogen af dem, der er stillet op, er mig en gåde.

SF bliver nød til at tjekke kompromis i det store leksikon, det betyder ikke at man lægger sig fladt ned for at lade sig køre over.

Mette Eskelund, jeg tror, de har valgt Astrid Krag, fordi hun kan manipuleres.

@Doris

Tja, De fleste kiger til højre, to kigger til venstre, en enkel kigger tilbage og Villy skammer sig og kigger på sine sko. Men hvorfor står de op?

Peter Hansen: Ja, man fristes til at tænke, at ledelsen er så begejstrede for hende, fordi hun vil blive en leder som nemt kan ledes af resten af ledelsen. En velafrettet "fars pige". Jeg får næsten helt ondt af hende, såfremt hun er blevet spændt for en sådan rævekage.

Hej Søren Lom

Når jeg har set reportager fra partiernes kongresser, har jeg ofte set, at deltagerne rejser sig, f.eks. når de skal synge, eller efter nogle af talerne. Hedder det ikke "stående ovationer"?

Men hvad der foregår på billedet, og hvad fotografen har villet vise med lige præcis dette motiv, kan jeg stadig ikke gennemskue.

Julie Wetterslev

Kompromis er godt, store kompromiser er meget gode, og resten af venstrefløjen ligger i hængekøjer og nægter at tage ansvar for andet end deres idealer. Hold da fast, den må ha været svær at skrive.

Steen Gade og Emilie Turunen:

»SF skal turde søge magten og indflydelsen – også når den kræver kompromiser, der ikke lever op til idealerne. Kun på den måde kan SF få sin politik igennem.«

Undskyld mig, men hvilken del af SFs politik er det man har fået igennem?

Steen Gade og Emilie Turunen kunne godt have fortalt os, hvad det egentlig er de tænker på, når de siger, at man har fået SFs politik igennem.

Er det afskaffelsen af dagpengene?

Er det skattelettelserne til de rige?

Er det hetzen mod de arbejdsløse?

Er det bevarelsen af den udlændingelovgivning, som Dansk Folkeparti har fået indført gennem 10 års hårds arbejde som støtteparti?

Er det ministerbilerne til Villy og børnebanden?

Svaret blæser i vinden...

Steen Gade og Emilie Turunen:

» SF skal i de næste år for alvor vise, at vi kan være partiet, der viser vejen for et nyt venstrefløjsprojekt i Europa.«

Tak for kaffe!

Det er helt utroligt at Steen og Emile har kunnet have skrive ovenstående sætning uden at rødme eller komme til at skrupgrine. Men det kan vi naturligvis heller ikke vide om de har…

Flemming Andersen

Hanne Cetkin

Jeg tror det sidste , de har grinet deres r.. i laser.

Sorry...men Turunen og Gade har jeg mistet al respekt for. SF's egne "spilleregler" mht. formandsvalget valgte de at se stort på og gå ud og angribe Vilhelmsen i medierne. Hav dog bare en smule værdighed!!

Tænk nu lige lidt længere! Hvis Vilhelmsen bliver valgt (Det tyder det jo på at hun bliver og jeg håber det så inderligt!), så kunne det måske være fordi baglandet er uenige med jer og jeres måde at forvalte regeringssamarbejdet på. Måske er baglandet ikke dummere end at de godt kan se, at det "moderne" SF har solgt ud som bare pokker....Taburetter før politisk indhold!

Martin B. Vestergaard

Jeg synes nu de to kronikører gør det ganske udmærket, de får da i hvert fald deres budskab igennem, magt frem for idealer. Også selvom det betyder på bekostning af idealerne.

Kom i øvrigt til at sammenligne de to formandskandidaters CV'er, og nej vi kan da virkeligt ikke have at Annette Vilhelmsen vinder den post, det ville da være en katastrofe, hun har jo erfaring fra andet end politik. Tænk hvis hun kom til at anfægte virkeligheden (læs: de økonomiske og politiske modeller) Eller endnu værre, tænk hvis hun tog den svages parti, eller foreslog at anse de arbejdsløse som mennesker.

Lis K. H. Montes

er træt af "dna" dogmatikken der, om noget, knytter sig til uforanderlige iagttagelser af samfund og mennesker. Her står dna'et jo nærmere for: den negative arv....(!)

@Doris Møller.
Jeg mener, at det er lige inden de skal til at synge "Når jeg ser et rødt flag smælde". Teksten er på skærmen, men jeg kan huske forkert.

http://embed.scribblelive.com/Embed/v5.aspx?Id=44101&ThemeId=817

Charlotte Abildgaard

Det er fantastisk så mange topfolk SF har i øjeblikket der har alle svar på hvad SF skal nu - jeg undrer mig allermest over hvorfor de ikke har gjort det så? Hvis Astrid Krag med den position hun har haft i partiet så længe virkelig havde evnerne, hvorfor har hun så ikke brugt sin indflydelse? Nej jeg tror nye tider kræver en ny leder...

Hold da op for en gang tomgangssnak. Det kunne jo ligeså godt være skrevet af en indlært socialdemokrat. Hele projektet synes at hænge på at man skal klamre sig til regeringsmagten, koste hvad det vil. De nedladende bemærkninger om en venstrefløj der liger i hængekøjen og bare protesterer er uklædelige. At folket ikke har givet dem det mandat til indflydelse, som de kunne ønske er vel ikke ensbetydende med dovenskab. Småpartier må som regel knokle r.. ud af bukserne fordi få skal dække alle områder, hvor større partier har flere at fordele arbejdet på.

Ja hvad ned lidt gen-manipulering !

Det her lugter ad Damage control.
I hans første indlæg overholdt han ikkke deres indbyrdes regler.
Hans optræden i Deadline var mildest talt pinligt.

Men hverken Steen Gade eller Emilie Turunen tegner SF's bagland eller medlemmer, men snarere den christiansborg-ledelse, som har sat partiets vælgeropbakning totalt over styr. Og så er man jo simpelthen nødt til at tilføje til dem begge, at kompromiet aldrig i sig selv kan være en gangbar ideologi. Det er demokratiets vilkår, såfremt man bøjer nakken for magten. En selvstændig ideologi derimod er dét grundlang, som et parti deltager i samme demokrati på baggrund af.

Og SF kæmper med at skille de to størrelser ad, når man anlægger et magtfilosofisk perspektiv på sammenhængen. Der er nemlig rod i rækkefølgerne for tiden. Måske det er et udtryk for SF's generation af meget unge politikere uden erfaring, at skismaet omkring den ideologiske distancering er rundet. End ikke DF har formået at vælte rundt i den ideologiske diskurs, som tilfældet ér i denne artikel. Og skismaet omkring SF's altfor unge løver på tinge kán være en åbenlys forklaring. For ingen forventede vel, at et i udgangspunktet socialistisk parti kunne kløjs så grundigt i en så klassisk disciplin til venstre for midten, vel?...

Med venlig hilsen

Nåmen, for hr. Steen Gade, så os lige rekapitulere i en kort version: magtfilosofien fra førstehalvdel af 18-hundredetallet lancererede refleksionen over viljen (Schopenhauer) og Nietzsche fastslog i sidste halvdel af samme århundrede i sin kritik af magtforholdene, at magt slet ikke kunne være genstand for ideologi. Sådan er det vel stadig. Såvel Gramschi som althusser, for at tage et enkelt spor, udviklede ideologi-begrebet som politisk erkendelse. Men også den tyske filosofi har andre gode bud på forståelsen af begrebet.

Men i Steen Gades tilfælde kommer man til at tvivle på, hvorvidt magt er middel eller mål? - og i særdeleshed på, om magten overhovedet har et forhold til ideologi. 'Kompromiet' kan alene forplumre sagen yderligere, når det træder i forgrunden. Faktisk lyder det som en ubehjælpelig syltekrukke for at udskyde diskursen omkring ideologi og magt.

Men SF's bagland hár slet ikke de problemer med at forstå, hvad partiets ideologiske standpunkter er rundet af. Det problem synes at være den unge christiansborg-ledelses forsøg på at bokse med begreber, der har så mange flere år på bagen, at selv idehistorien er klar over, at man kan lede efter fornuftige filosofiske refleksioner over emnerne magt og ideologi bagom SF's nuværende situation. Det synes baglandet at være klar over. Foreløbigt ser det dog ud til, at christiansborg-ledelsen vil opfinde verden påny. Go' fornøielse med den trafik!...

Med venlig hilsen

Casper Fryd Rækjær

SF's sjæl - ud til højre.

Doris Møller:

»Hvad foregår der på billedet? (…) Hvad i alverden ville fotografen fortælle? At SF er et retningsløst parti uden nogen form for samling, og at Thor Möger er ”frelseren”, der akkurat ligesom Jesus på Leonardo da Vincis berømte billede Den sidste nadver er anbragt i midten?«

Desværre Doris Møller. Det er ikke Leonardo da Vinci men derimod PSY, der har været på spil.

Billedet er taget fra Søvndalisterne & Børnebandens nye musikvideo, der skal illustrere den moderniseringsproces, SF har gennemgået.

Videoen skal vise, at SF er blevet et sprudlende, moderne og ungdommeligt parti, der har kastet hængekøjen bort, og som nu står på mål for den ene reform efter den anden.

Videoen hedder ”SF gangnam style”, og billedet ovenover artiklen er taget få sekunder før Thor Møger bryder ud i sang, og begynder at danse som PSY.

Robert Ørsted-Jensen

Ligner sgu et bønnemøde det der billede

Carsten Madsen

Af splittelse er du kommet.
Til splittelse skal du blive.
Af splittelse skal du igen opstå.

Søvndal`s kropsholdning synes at antyde, at han fremover vil at fremsynge "Når jeg ser et rødt flag hænge..."

Europa er i dag politisk næsten helt blåt, men de blå har ingen brugbare svar på krisen – en krise skabt af grådighed, spekulation og borgerlig deregulering

De blå har en løsning, lettelse af topskatter,og nedskæringer og forringelser til arbejdsløse og pensionister, ligner det ikke noget som SF nu er bannerfører for?

Europa er i dag politisk næsten helt blåt, men de blå har ingen brugbare svar på krisen – en krise skabt af grådighed, spekulation og borgerlig deregulering

De blå har en løsning, lettelse af topskatter,og nedskæringer og forringelser til arbejdsløse og pensionister, ligner det ikke noget som SF nu er bannerfører for?

Mads Kjærgård

"Schabadi schabadap chop chubadæææ volapudæpitumpadumbalæptidum scapashewalipadum" en sætning på Volapyk, som giver nogenlunde lige så meget mening som den selvmodsigende artikel.

Fx. Europa er i dag politisk næsten helt blåt, men de blå har ingen brugbare svar på krisen – en krise skabt af grådighed, spekulation og borgerlig deregulering. Den absurditet bør give anledning til betydelig selvransagelse på hele venstrefløjen, for venstrefløjen er presset både politisk og tilslutningsmæssigt – også i Danmark, selvom vi gik imod bølgen og erobrede regeringsmagten fra VKO.

Jaaa? Og så hjælper det at SF overtager den blå retrorik og den blå vare? Er det ikke en absurditet?

Ib Christensen

SF skal turde søge magten og indflydelsen

At turde stå ved sine holdninger og principper, og stemme efter egen overbevisning er i hvert fald ikke populært og værd at samle på.

Flemming Andersen

Ib Christensen
Alt er jo relativt

Magt og indflydelse dutter da godt, men set i et tidsperspektiv er det nok ligegyldigt , på den måde SF forvalter den lige nu.
For den holder ikke længe.

Robert Ørsted-Jensen

Hvad fanden skal man bruge et parti og en politiker til som ikke vil have magt og indflydelse - vilje til magt og indflydelse burde være det kriterie politikere og partier vælges efter.

Flemming Andersen

Robert O Jensen
Nu er der jo mange måder at sikre sig imod at skulle påtage sig det ansvar magt og indflydelse betyder.

Den kurs S og SF har en den absolut sikreste for ikke at få dette tunge ansvar i rigtigt lang tid.

Flemming Andersen

Den kurs S og SF har er den absolut sikreste for ikke at få dette tunge ansvar i rigtigt lang tid.

Hvilken del af SF's politik har I fået igennem, Steen Gade og Emilie Turunen? Jeg kan ikke få øje på noget som helst. Jo, måske lidt symbolsk......afskaffelsen af start-hjælpen mm. Men det er og bliver altså symbolsk....

Skattereformen der giver skattelettelser til de højest-lønnede i det her land er og bliver og vil altid være et symbol på at SF nu har overtaget den neoliberale økonomiske doktrin, inspireret af Chicagoskolen og Milton Friedmann.

Det eneste SF har at komme med er grøn erhvervs-politik; denne grønne erhvervspolitik ift. vindmøller mv. er alle jo stort set enige om i dag, ikke sandt...

Formynderstaten? Er SF virkelig nået så langt ud at man kalder staten for formynderstaten? Og i så fald, hvorfor stemte man så for Thor M.'s forslag om at staten kan betræde folks private haver, uden dommergodkendelse? Er dette da ikke formynderstat?

I har jo ikke i SF fået held med hverken finans-skat (Tobinskat) eller andre forslag til at indhegne bank-verdenen, har I?

I har stemt for en forringelse af dagpengene, af efterlønnen, osv. - alt sammen noget som skader SF's (og S) troværdighed.

I jp.dk i dag er der en smuk artikel om hvordan Danmark pga. sin miljø-politik er blevet valgt af Kina til at hjælpe med at bekæmpe vandspild i Kina. Er der nogen som tror, at dette ikke også var sket med en VK-regering på broen på skibet Danmark A/S?

Hvorfor vælger kineserne mon Danmark? Sikkert fordi Ida Aukens nu afdøde onkel Svend Auken fik opbygget et godt og stort miljø og energiministerium som netop satte fokus på alt dette - alt det som SF mener vi skal leve af nu.

Men igen:
Vindmølle-industrien og bekæmpelsen af vandspild i Kina bliver sikkert også støttet under en VK regering, ikke mindst fordi det faktisk giver penge til landet...

En anden ting er denne:
SF synes at have indordnet sig under denne verdens, nej ikke virkelighed, snarere diskurs om konkurrence-kapitalisme, især mellem konkurerende stater. Og derfor er det som SF har antaget et borgerligt økonomisk synspunkt om at lønne skal holdes i ro, konkurrence-evnen skal styrkes mv.

Og dette har vel aldrig været SF's politik - eller har det?

Robert O Jensen: 'Hvad fanden skal man bruge et parti og en politiker til som ikke vil have magt og indflydelse - vilje til magt og indflydelse burde være det kriterie politikere og partier vælges efter'. Præcis, og nævn mig en eneste politiker som ikke vil ha' indflydelse. Netop derfor er artiklen forvrøvlet, - der peges fingre af noget ikke eksisterende.

Robert Ørsted-Jensen

Nja Lars jeg kan tænke på et par stykke ude på den venstre fløj some foretrækker at holde hænderne rene, sige alle de rigtige ting og vedblivende forlange revoluitionen imorgen! :-)