Skift bank og knæk kasinokapitalismen

Hvis vi vil knægte finansspekulanternes politiske magt, kræver det et folkeligt opgør, der begynder med den enkelte borgers bankvalg og udmunder i øget offentlig regulering af den finansielle sektor
Dagens kronikører efterlyser et folkeligt opgør, der tager sit udgangspunkt i mere bevidste bankvalg blandt borgerne. Her ses en bankansat i Saxobanks bygning ved Tuborg Havn.  Arkiv

Dagens kronikører efterlyser et folkeligt opgør, der tager sit udgangspunkt i mere bevidste bankvalg blandt borgerne. Her ses en bankansat i Saxobanks bygning ved Tuborg Havn. Arkiv

Sofie Amalie Klougart
3. september 2012

Fire år efter finanskrisens udbrud lever kasinokapitalismen i bedste velgående, både internationalt og i Danmark.

I Storbritannien viste LIBOR-skandalen for nylig, at storbanken Barclay næsten uhindret har manipuleret med toneangivende rentesatser. Manglende gennemsigtighed og regulering giver altså stadig banker adgang til gigantgevinster. Som de glædeligt udnytter.

Også for de danske storbankers vedkommende er det fortsat ikke traditionel bankdrift, men finansiel spekulation, der producerer de sorte tal på bundlinjen. For eksempel tjente Danske Bank i 2011 4,1 mia. kroner på handel med værdipapirer og derivater, men tabte 490 mio. på sin almindelige bankforretning. Problemet er, at mange af disse handler har karakter af væddemål, hvor spillerne bruger deres – og i bankernes tilfælde vores – penge som indsats på et kasinomarked, hvor kun avancerede algoritmer, om nogen, kan kortlægge de reelle risici, deres vekselvirkning og følger for realøkonomien. Krisen viste os, at det somme tider løber løbsk. Og bankerne insisterer på at fortsætte de risikable forretninger, der var med til at destabilisere verdensøkonomien under krisen.

Denne nedslående status quo er årsag til, at vi har startet borgerinitiativet ’Skift Bank Dag’. Missionen er enkel: Vi opfordrer alle til at tænke over, hvor deres penge er placeret, og til at skifte bank sammen med os inden den 1. oktober. Lad os begrunde det med tre argumenter – et moralsk, et strategisk og et demokratisk.

Ringe til at regulere sig selv

Vi flytter vores penge for at markere, at der ikke er ryddet ordentligt op i den spillebule af spekulation, der kastede os ud i krisen. Vi vil ikke låne vores penge til de banker, der selv var skyld i krisen. Borgerne betaler i forvejen gennem redningspakker for bankernes spekulationsgilde, og regningen truer sammen med international lavkonjunktur både velfærd og velstand i den vestlige verden.

Vi forstår ikke, hvorfor bankerne nærmest uanfægtet får lov til at spekulere videre. Finansverdenen er notorisk ringe til at regulere sig selv og skaber gang på gang bobleøkonomier, der brister med katastrofale følger. Både bristen af it- og boligboblen viste, at priser styrtdykker, ledigheden skyder i vejret og markedsdeltagere går i panik. Og senest kastede storbankerne, inklusive de danske, deres tvivlsomme kærlighed på råvaremarkederne. Journalistgruppen DanWatch har dokumenteret, at Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har spekuleret intensivt i fødevarer efter finanskrisen og bidraget til, at antallet af sultende i u-landene i 2008 – ifølge FN – blev forøget med mere end 40 mio. på grund af fødevarespekulation.

Ved at skifte bank sender vi som forbrugere et kraftigt signal til uansvarlige banker om, at vi ikke vil lade vores penge være fundament for den type virksomhed.

Men det er ikke kun moralsk indignation, der driver os: Fremadrettet vil vi vende magtforholdet mellem borgerne og de største banker til borgernes fordel. Det fører os til det strategiske argument for at skifte bank.

Stem med fødderne

De sidste årtier er magtbalancen mellem borgere, politikere og banker gradvist blevet forskudt til bankernes fordel, så politik nu alt for ofte indrettes efter de store bankers behov.

De internationale derivatmarkeder blev i 90’erne dereguleret i et forsøg på at redde væksten i en ellers stagnerende økonomi. Det muliggjorde bankernes massive satsninger på innovation i finansielle produkter og den voldsomme vækst i finansielle aktiviteter, der – sammen med opkøb af andre banker – nu betyder, at Danske Banks aktiver udgør næsten det dobbelte af Danmarks BNP. Resultatet er en økonomi drevet af (privat) gæld med en meget magtfuld finanssektor.

Kapitalkoncentrationen i de store banker gør, at staten er tvunget til at garantere deres overlevelse. Og desværre gælder garantien uanset, hvordan de opfører sig. Deraf begrebet ’systemisk vigtige banker’, der er en bureaukratisk måde at sige: en bank, der er ’for fed til at gå ned’.

Med statsgarantien i ryggen kan bankerne over for investorer og resten af omverdenen sige, at de er en ’sikker bank’. Netop det argument brugte Danske Bank i maj, da det internationale kreditratingbureau Moody’s nedgraderede deres status. Samtidig har de systemisk vigtige banker nu også fået et trumfkort foræret af politikerne:

»Hvis I ikke redder os, så falder I selv«.

Ved at skifte bank hjælper vi politikerne ud af denne blindgyde. En for en flytter vi vores penge og ændrer lidt efter lidt banksektorens sammensætning. Vi ’stemmer med fødderne’ på ansvarlige banker og giver gradvist politikerne bedre kort på hånden i spillet om at regulere den finansielle sektor til fordel for fællesskabet frem for blot bankernes indtjeningsmuligheder.

Hver eneste person, der flytter sine penge til en bedre bank, er med til at rykke magtbalancen mellem borgere og finansielle spekulanter et stykke mod det bedre.

Men hvad er en ’bedre bank’?

Det demokratiske alternativ

Alle banker er heldigvis ikke ens, men drives derimod efter vidt forskellige principper. Vi anbefaler andelskasser, såsom Folkesparekassen, Dragsholm Sparekasse og Arbejdernes Landsbank, hvis mål ikke er privat proft, men ansvarlig bankforretning for kunderne.

Eksempler på ’shareholder value-banker’ er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank, der tilsammen sidder på mere end tre fjerdedele af det danske marked for privatkunder. Målet med denne banktype at sikre aktionærerne profit. Etik og begrænsning af spekulation kommer i anden række – i bedste fald. Og mange tror, at deres penge er sikrest i disse banker. Forkert – dels fordi de seneste risikovurderinger viser, at mange andels- og sparekasser har sikker økonomi, dels fordi Indskydergarantifonden dækker private indlån op til 750.000 kr. ved krak.

Når kunderne eller almennyttige fællesskaber derimod ejer banken, har de magt til at forbyde, at pengene bruges til spekulative væddemål og uetiske investeringer. Disse bankers struktur indebærer samtidig, at det er andelshaverne eller garanterne – ofte kunderne – der i fællesskab beslutter, hvad et eventuelt overskud skal gå til – eller om det skal geninvesteres i bedre vilkår for de almindelige bankkunder.

Det er altså nyttigt både for samfundet og for banksektoren at flytte sine penge til en bedre bank. Samtidig kan det for mange mennesker være en god forretning – og hver krone eller lønkonto tæller.

I Skift Bank Dag tror vi ikke, at en oplysningskampagne om bankvalg i sig selv ændrer det finansielle landskab afgørende – desværre. Omvendt flytter teoretiske tirader om problemerne ved kasinokapitalisme heller ikke noget.

Netop derfor går vores kampagne på to ben. Dels svækker vi de store bankers magt efter tanken om, at mange bække små giver en stor å. Dels inviterer vi til en hårdt tiltrængt debat, om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Og vi glæder os til at høre fra politikere, banker og borgere, der vil skifte bank sammen med os.

Skift Bank Dag er et uafhængigt borgerinitiativ, der opfordrer til at skifte bank inden 1. oktober. På www.skiftbankdag.dk kan du få hjælp til at navigere i bankjunglen og vælge en bank du kan stå inde for.

Uffe Lembo er talsmand for Skift Bank Dag. Peter Ahrenfeldt Schrøder, Kasper Juel Gregersen og Ronnie Taarnborg er alle aktive i Aktive i Skift Bank Dag-initiativet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hanne Gregersen

Deligt, at der stadig er naive idealister tilbage........ det rykker blot ikke en døjt med retorik a la kasinokapitalisme og den slags ----- men det er måske heller ikke meningen :o)

Det er også ganske morsomt, at man næsten får det til at lyde som en sensation, at de fleste banker lever på kommercielle vilkår med krav om afkast til investorene....... sådan er vores samfund jo ligesom hele vejen rundt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

@Thomas Dalager
"Det er også ganske morsomt, at man næsten får det til at lyde som en sensation, at de fleste banker lever på kommercielle vilkår med krav om afkast til investorene……. sådan er vores samfund jo ligesom hele vejen rundt."

Jo, Thomas, men der er forskellige måder at gøre det på, som man i det mindste bør være opmærksom på.

I de gamle dages industrikapitalisme investerede entreprenører penge i en produktion af varer og goder, som blev solgt med profit, selvfølgelig, men også gav arbejderne deres andel i form af en løn til at leve af og lokalsamfundene et løft i form af beskæftigelse, infrastruktur, efterspørgsel og andre goder.

I dagens finanskapitalisme investerer spekulanter i allerede eksisterende ting, som de forsøger at trække penge ud af. For eksempel i opkøb af allerede eksisterende virksomheder ikke for egne men for lånte penge, der skal betales af virksomheden, der--hvis det ikke lykkes at introducere den på børsen og profitabelt slippe af med den af den vej-- med stor sandsynlighed går ned under gældsbyrden, der trods 'slankning' (massefyringer og fjernelse af alle personalegoder) ikke kan afdrages, når 'investorerne' har tømt kassen for alle værdier og også betalt de tidligere managere bestikkelsespenge i form af kæmpebonuser (Kan nogen for eksempel huske Henning Dyrmose?) De ansatte og lokalsamfundene står selvfølgelig her tilbage som de helt store tabere.

I USA--hvor det her har floreret nu i rigtigt mange år, og hvor utallige lokalsamfund er efterladt som gældsfælder og spøgelsesbyer--udtrykkes forskellen på de to former for kapitalisme som "make stuff and sell it" versus "take stuff and trash it."

Det sidste er nu den dominerende kapitalistiske indtægtskilde, jvnf. artiklens information om, at Danske Bank i dag får sit overskud gennem spekulative investeringer.

Læg i den sammenhæng mærke til, at den amerikanske centralbanks gigantiske pengeudpumpning (for eksempel den quantitative easing, hvis 3. runde nu er på tale) alene har sikret bankerne banker og finanshuse enorme mængder nærmest gratis kapital, som er brugt til uproduktiv spekulation, hvorfor det ikke har skabt en eneste arbejdsplads.

I lyset af dette gigantiske paradigmeskift (revolution), der har forvandlet finanskapitalen til økonomiens herre snarere end dens tjener, kan man selvfølgelig spørge, hvad det kan hjælpe at skifte bank. Er det ikke bare et myggestik? Alle de penge, som vi kan fjerne fra Danske Banks bøger, er Ole Sohn formentlig nødt til at give dem tilbage i form af statsgarantier. Men så på den anden side, myggestik kan være frygteligt irriterende.

Den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romney er med sin fortid som CEO i virksomhedstømmerfirmaet Bain Capital den perfekte repræsentant for den nye parasitøkonomi.
I Rolling Stone har Matt Taibbi et essay, der samtidig med at det beskriver Romney også på fremragende vis beskriver den nye økonomi.

Essayet er langt, men letlæst og enormt godt at få forstand af. Anbefales varmt,

http://www.rollingstone.com/politics/news/greed-and-debt-the-true-story-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

Mascha nej har haft mange dårlige erfaringer med al. Folkesparekassen derimod er jeg netop rykket over til. De får mine varmeste anbefalinger. Banken arbejder med bæredygtighed, lav rente, demokratisk styring og ingen aktionærkreds der skal tilfredsstilles med grådighedstiltag. Feks får du lavere rente jo mere miljøvenlig din bil er osv. D
Folkesparekassen og Merkur bank er helt sikkert vejen frem hvis du ikke længere vil støtte matrix regimet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Den danske finansielle sektor og danmarks økonomiske situation kan da ikke være helt skæv, når vi i dag har en negativ rente på statsobligationer og måske senere i denne uge får en nationalbankrente på 0% ( afhængig af om ECB går ned i rente).

Det betyder jo, at udlandet anser Danmark som et sikkert sted at parkere penge i den aktuelle krise.

( Hvis vi havde en løsagtig , kasinoagtig dansk banksektor, så ville udlandet gå uden om Danmark i søgen efter sikre steder at placere penge.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ervin Lazar

"Folkesparekassen og Merkur bank er helt sikkert vejen frem hvis du ikke længere vil støtte matrix regimet."

Jeg har spurgt Merkur banken om eventuelt skiftning fra Danske Bank, men det viste sig at jeg har simpelthen ikke råd til det med deres gebyrer og mine indtægter, og kassekredit - foreløbig i hvert fald :(

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Det er mange år siden, jeg fravalgte Danske Bank og de andre store. Jeg var havnet i Danske Bank ad to-tre veje, fordi den havde overtaget de små banker og sparekasser, jeg oprindeligt benyttede.

Det er snart fire år siden, at Lehman Brothers krakkede. Lukningen fik det til at svimle både for Danske Banks ledelse og økonomerne i USA og resten af verden.

Jeg tipper, at Danmark går bankerot som første land. Årsag: Det er et lille fedt land, der flyder med mælk og honning, og er fyldt med lykkelige mennesker, så borgerne klarer nok miksturen, vil udlandet tænke. Samtidig står Danmark uden for euroen, så eurolandene vil stå sammen og se på, at Danmark går i betalingsstandsning. Hvorefter de selv vil gå samme vej.

Alle danske andelskasser er medlemmer af Indskydergarantifonden, som sikrer indlån op til 750.000 kr. i tilfælde af, at andelskassen går ned. Der står ikke noget om, hvad der sker, hvis Indskydergarantifonden går ned.

Bliver renten negativ er der virkelig fare på færde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

Lazar håber du ikke lader dig slå ud af det. Led videre, evt via linket i artiklen her. Du skal nok finde en god sparekasse der med glæde vil hjælpe dig med at skifte. Og det lyder måske fjollet, men man bliver sku så glad bagefter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Harder

Personligt har jeg et ønske om at kunne få mine indtægter udbetalt kontant, så jeg helt kunne drible uden om bankvirksomheden. Jeg er virkelig træt af at se mine sparsomme midler blive opslugt af gebyrer mm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Harder

@Chris

Hvordan direktøren ønsker at drive sin virksomhed er mig ligegyldig, hvis blot direktøren ville forholde sig ligeså overfor mine ønsker.
Jeg er dog af den overbevisning, at bankvirksomhedens lobbyafdeling havde stor indvirkning på, at loven blev ændret til at lønchecken skulle forbi banken. $$$

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Nørgaard Kjær

"I virkeligheden er der dog langt mere skumle ting på spil. Computernes hastighed giver ejerne en fordel, som intet menneske kan konkurrere imod. For et par år siden var det sådan, at man som investor kunne regne med, at ens ordre blev eksekveret så hurtigt som muligt til den eksisterende markedspris.

I dag sørger algoerne typisk for, at kursen ryger helt op under den limit, som man har sat i de såkaldte ‘limit orders’. Hvis du f.eks. vil købe en aktie, som står til kurs 25,30, og du fortæller din broker, at du maksimalt vil betale 25,60 pr. aktie, så vil de computere, der står gemt i rummet ved siden af, nok sørge for, at kursen ryger op på 25,59, før din ordre eksekveres."
http://ing.dk/artikel/131103-hoejfrekvente-algoritmer-aendrer-boerser-ti...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Harder

@Holger

Det bør nævnes at det danske bankvæsen er blevet pålagt at forøge sin egenkapital med en vis procentdel som følge af finanskrisen. Om end en given spare- eller andelskasse ikke ønskede at generere overskud er det den påtvungen at gøre dette indtil målet er nået. I denne sammenhæng har mange banker valgt at stramme gebyrskruen, hvilket besværliggør det for forbrugeren at gennemskue bankens reelle hensigter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Soren Andersen

@Holger

"Findes der en gebyrfri spare- eller andelskasse i DK, som er tilfreds med blot at kunne råde over ens penge.?"

Nej selvfølgelig gør der ikke det, den ville jo gå i betalingsstandsning når der skulle betales for kaffen til kaffemaskinen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Nørgaard Kjær

@Holger
Jeg har forskellige konti i Merkur og det betaler jeg intet for. Jeg får endda lidt i rente og støtter gode formål.
Jeg bruger dog stadig dankort/visa hos min gamle bank, så Merkurs forskellige kortgebyrer har jeg ikke overblik over endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lausch Krogh

Mere end et bank skifte, hvis kapitalismen skal knækes

Uffe Lembo, mf. argumenter 2. september for, at kasionkapitalismen kan knækkes ved at skifte fra de store spekulationsbanker, til andelskasser. Deres kritik af bankernes spekulation er berettiget. Det er også positivt, at de kombinere kritikken med et forsalg til hvad vi kan gøre for at stoppe spekulationen. Jeg er selv delvist af de grunde der opridses i artiklen kunde i Arbejdernes Landsbank, men jeg nære ingen illusioner om at mit eller andres valg af bank kan ændre afgørende på kasionkapitalismen.
Det er der tre grunde til:

1.Værdigen af trussel om at boykotte bankerne er meget lille. Forfatterne konstatere selv at Danske Bank tabte 490 mio. på sin almindelige bankforretning, men tjente 4.1 på spekulation.
2.Vi har kun gæld at flytte. Den sidste boble var ifølge forfatterne delvist skabt at privat gæld. Dertil kommer at hver krone tæller lige meget, så selv om enkelte har lidt penge på deres bankkonto er det de store profiter som virksomhederne har der er afgørende.
Det var netop, fordi profitten på investeringer i ny produktion faldt, at pengene bliv ført over i spekulation i den finansiellesektor. Det er altså den manglende profit i produktionen, der er grunden til spekulationen og krisen ikke omvendt.
Yderligere kræver det en enorm organisering for alle os fattige at flytte nok penge til at det kan have nogen betydning, hvis vi kan organiser en sådan aktion, kan vi også organiser et langt mere afgørende brud med de kriseskabende tendenser i samfundet. Især det forhold at produktionen foregår uplanlagt og for at få profit.
3.Selv hvis en forbrugerboykot kunne true bankerne er der stadig den politiske vilje og dermed statens samlede resurser bag ved bankerne der som forfatterne også peger på, er for store til at falde. Derfor er det yderst sandsynligt, at den eneste effekt af en succesfuld boykot af storbankerne er, at de igen ville blive redet af skatteborgernes penge.

Der er med andre ord behov for nogle langt mere omfattende strukturalle og politisk ændringer end et bankskifte, hvilke dog ikke skal afholde mig fra slutte op om anbefalingen af at skifte til Arbejderens Landsbank eller andre banker med et solidarisk værdigrundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Holger,

"De vil dog kunne have en indtægt ved at låne mine penge ud, som kan give mere end til kaffekassen.!"

Hvis de påtager sig en pæn risiko. Lavrisiko-lån med en rente over 0 er ved at være sjældne. Korte Danske statsobligationer kan de kun købe hvis de tager penge op af kaffekassen og binder dem i enden...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Strålende initiativ.

Når staten ikke vil beskytte ens opsparing, må man jeg selv gøre det.

Det burde man så have gjort for længe siden.

Det kunne jo være at de islamiske banker kunne få deres moment of glory.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nehemiah Antonio

Endelig er der en bevægelse med et godt budskab som er pragmatisk!

Jeg håber næsten at de vil presse regeringen til at inkludere en 'robin hood' skat, samt forbyde spekulation i fødevare i den kommende finanslov.
Man kan jo drømme!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Dore

Hvis vi alle, der debatterede i denne tråd, spillede Matador en søndag eftermiddag, og én af os pludselig havde oceaner af penge, der - nærmest som en eftertanke - var som skabt ud af den blå luft, ville vi alle blive mistænksomme. Hvor mon pengene er kommet fra? Hvem giver, skaber, trykker, de penge, som han/hun pludselig kan bruge på at opkøbe alt rub og stub?

Det er helt legitimt at kritisere nutidens casinokapitalisme. Det er som et kæmpemæssigt spil Matador, hvor langt de fleste spillere (på Main Street) må se på, at spillerne fra Wall Street har oceaner af penge at spille for.

Til forskel fra vores eget spil Matador en søndag eftermiddag er der dog ingen, der stiller spørgsmålet: Hvor kommer pengene fra?

Så det spørger jeg sig om: Hvor kommer pengene fra?

De kommer selvfølgelig fra centralbankerne, der gennem de særligt connectede finansielle institutioner, kan stille ubegrænsede mænger likviditet til rådighed til dem, som de synes skal nyde godt af dem. Centralbankerne kan, bortset fra gennem direkte opkøb af statsobligationer, officielt i hvert fald, ikke påvirke markederne direkte. Men så er det godt at have vennerne til hjælp, som kan drive priserne på aktier i vejret.

Som sagt er det helt legitimt at kritisere Wall Street for den casinokapitalisme, der praktiseres her. Men man bør vel også spørge, hvor pengene til alt dette casinorytteri kommer fra?

I stedet kritiserer man dem, der handler på verdens børser (og misforstå mig ikke - der er masser at kritisere her), og man tænker ikke på at stille det helt simple Kejseens Nye Klæder-spørgsmål: Hvor kommer pengene fra?

Der vil ikke ske nogle ændringer i vores monetære system, før fokus bliver placeret dér, hvor det hører hjemme: På centralbankerne. Så længe vi har centralbankchefter, der, om jeg så må sige, kan gå og rode med renten, som de synes, og trykke lige så mange penge, det skal være - ud-af-den-blå-luft - så vil det økonomiske system fortsat blive holdt i et jernbreb, et jernbreb, der er så hårdt og nådesløst, at det vil trykke den sidste smule liv ud af den verden, vi kender.

Hvis man fjernede denne mulighed for ubegrænset pengetilførsel, ville Wall Street formentlig skrumpe ind til en brøkdel af, hvad det er i dag og måske endda vende tilbage til det, som er den egentlige funktion - at sørge for, at sunde investeringer får tilført kapital. Der vil ikke være noget casino, ingen matadorpenge, ingen stor Onkel Bernanke, der kunne redde de firmaer, som burde været gået på rumpetten.

For lige at give et eksempel på, hvor markedsforvridende centralbanker kan agere, så prøv at se denne her artikel, der viser, at det sidste år ved stort set samme tid under den store ballade om gældsloftet - husker I den? Altså den hvor man diskuterede, om loftet skulle hæves til godt 16 billioner dollars? Gælden var dengang "kun" i omegnen af 15 billioner dollars - blev kendt, at den amerikanske centralbank havde lånt 16 BILLIONER dollars ud til finansielle institutioner over hele verden.
http://www.marketoracle.co.uk/Article31901.html
http://www.blacklistednews.com/Audit_of_the_Federal_Reserve_Reveals_$16_Trillion_in_Secret_Bailouts/21302/0/38/38/Y/M.html

Prøv lige at tygge lidt på den. Mens hele verden med tilbageholdt åndedræt ventede på, at de amerikanske politikere hævede loftet, fik vi altså at vide, at deres helt egen centralbank havde lånt 16 billioner dollars ud til alle mulige andre.

Det er 16 trillioner dollars efter amerikanske talbetegnelser, hvis nogen skulle være i tvlvl.

Hvor kommer pengene fra?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Nehemiah

"Jeg håber næsten at de vil presse regeringen til at inkludere en ‘robin hood’ skat, samt forbyde spekulation i fødevare i den kommende finanslov.
Man kan jo drømme!"

Hvad er det at "forbyde spekulation i fødevarer"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nehemiah Antonio

at ulovliggøre det. FAO (Food and Agriculture Organization of the UN) har i deres rapporter siden 2009 vist hvordan spekulation i fødevarer, dvs. opkøb heribland af commodity futures, har medført extreme pris udsving som har sendt millioner ud i hungersnød, samt skadet landrugsfundamentet yderlige i adskelilge såkaldte udviklingslande.

The World Development Movement har lavet en rigtig god rapport om det, som varmt kan anbefales :)

http://www.wdm.org.uk/stop-bankers-betting-food/broken-markets-how-finan...

Der er også mere info på FNs forskellige under organisationer, plus artikler i diverse aviser (ft.com og the economist kommer endda ind på problematikken)

Det jeg så egentlig bare mente var, at hvis regeringen, ville presse på, og ulovliggøre en sådan finansiel spekulation, kunne det måske inspirer andre lande til at gøre det samme. Og, lidt naivt set (yes jeg har de briller på idag :P ), gøre livet mindre surt for planetens fattigste.

Men i første omgang skifter jeg altså bare bank til en bank hvis etik er eksisterende, modsat den bank jeg er i nu (danske bank).

Håber det svar gav mening :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Dore

Chris Hedges: Why Revolt Is All We Have Left

Chris Hedges is a prophetic voice in an age when institutional and political corruption have paralyzed and hobbled the great experiment in democracy that began in 1776. "We are accomplices in our demise," writes Hedges. "Revolt is all we have left. It is our only hope."

---------------------------------------

MK: In the book, you bluntly write: "The American dream, as we know it is a lie. We will all be sacrificed." You speak of the spreading transnational corporate virus. Are you, in essence, saying the worst is yet to come, that the forsaken communities you profile are an ominous portent of what waits for so many of us except the privileged class?

CH: Yes. This is why we wrote the book, as a warning of what is about to befall us all.....
https://members.truth-out.org/bgift96-gift/choose-type-donation

Og Danmark? Hvornår vågner Jens Jensen og Cafe Latté op? Så snart virkningerne fra den virtuelle verden, kasino-kleptokratiet, og centralbankernes udhuling, bliver synlig i den umiddelbare og nære virkelighed! Dér hvor det pludselig rammer hårdt i den enkeltes hverdag.

Hvor lang tid går der før folk indser, at de skal ofres på systemets molok-alter? For man vil blive ved med at sparke nedad for at redde status quo, dvs. det hidtidige corporatocracy/kleptrokrati/plutokrati....indtil det ikke længere kan benægtes, at det er ørkesløst.

Først dér vil man bottom-up lave 'en Island'-revolte, og redde mennesker på bekostning af det oligarkiske centralbank og kasino-kleptokrati, som regeringen støtter.

Og når den tid oprinder, vil vi i magtesløshed sige 'hvis regeringen ikke kan, så må det internationale samfund' og tage imod nye 'løsninger' i form af SDR (special drawing rights), EMS, etc. - med endnu mere (drakonisk) centralisering og austerity? Vil erkendelsen dæmre før det er for sent?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Henriksen

Sikkert fint hvis man sidder godt og komfortabelt i Spelt-land og har sit på det tørre rent økonomisk.

Men alle de danskere der er registrerede i RKI og alle de andre firmaer der ligner dem, er på skideren, og har intet valg. INgen vil have dem. Mobilabonnement? Kontaktlinse- eller brilleabonnement? Overtræk på 2000,- 3 dage før den første? No dice. Dankort? Hvad tror du selv?

Er man indenfor dette 50.000-volts pigtrådshegn er man jaget vildt af kreditiorer & co. Og men NUL chancer for at skifte bank. Og bankerne spekulerer i det. Indlånsrenter med 0%, mm. Og gebyrer er der nok af, hvis man vil have et debit-hævekort. Nogle steder nægtes man adgang til webbank.

Der skal gøres op med alt dette, og der skal indledes massiv statsfinancierede gældssaneringer inden vi på nogen måde kan komme og tale om at befri os fra kasinokapitalisme i det financielle Gulag-øhav.

For er man i RKI & co. er man ond, skadelig, upålidelig og vil ikke samfundet. Undtagen hvis man har en kaliber a la Klaus Riskjær & co. Så er det noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Nehemiah,

"at ulovliggøre det. FAO (Food and Agriculture Organization of the UN) har i deres rapporter siden 2009 vist hvordan spekulation i fødevarer, dvs. opkøb heribland af commodity futures, har medført extreme pris udsving som har sendt millioner ud i hungersnød, samt skadet landrugsfundamentet yderlige i adskelilge såkaldte udviklingslande. "

Hmm... jeg tvivler nu på et forbud dels er praktisk muligt, dels om det i virkeligheden vil dæmpe prisudsving. Jeg er helt med på at der skal være transperans, men fjerner man enhver form for handel på futures, så fjerner man også både købere og sælgeres mulighed for at sikre sig mod prisudsving. Og den psykologiske effekt af at ingen ved hvad f.eks. brødkorn koster i morgen - fordi det eneste lovlige marked er spotmarkedet - kan få den stik modsatte effekt. Hamstringsbølger og panik, næsten fra dag til dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Rosengren

Selvom jeg er glad for at folk begynder at vågne op til noget jeg har råbt om i fire år nu uden resultat, så bliver jeg lidt ked af naïviteten.

Artikelforfatterne og flere her virker tro at en bank-run kan skade bankerne. Det kan det ikke. Når grækerne hævede 2,5 mia euro i foråret sket der intet.

Fra en anden af dagens artikler i Info: "Det europæiske topmøde i juni, hvor Angela Merkel blev tvunget til at tillade Den Europæiske Stabilitetsmekanisme til direkte at undsætte kriseramte eurozonebanker..."

Bank-runs er umulige. Vi hæver vores penge, og ESM betaler banken tilbage med vores skattepenge. Og folket fatter ikke noget af det.

Der skal mere til. Meget mere. Men det kommer ikke at ske før det hele krakker. Så sørg for dig selv og dine. Du får ingen hjælp. Er du under 60 så glem alt hvad pension hedder, der kommer ikke være noget tilbage til os. Invester i ting som har reell værdi og ikke kan tages fra dig (altså ikke guld), også gennem inflation.

@Thomas Krogh: Det er meget simpelt. Derivathandeln skal ske på en exchange så at den er transparent og man faktisk kan se om ordre kan dækkes. Ikke mere "off the balance sheet assets"-bullshit.

Det finns en funktion i futures som inte handlar om spekulation. Glöm inte att det faktiskt är så bönderna försäkrar sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jon Dore

"De kommer selvfølgelig fra centralbankerne, der gennem de særligt connectede finansielle institutioner, kan stille ubegrænsede mænger likviditet til rådighed til dem, som de synes skal nyde godt af dem. Centralbankerne kan, bortset fra gennem direkte opkøb af statsobligationer, officielt i hvert fald, ikke påvirke markederne direkte. Men så er det godt at have vennerne til hjælp, som kan drive priserne på aktier i vejret."

De kan nu ikke stille "ubegrænset likviditet" til rådighed. Dels er der nogle formelle krav, dels er der bankernes - i DK Nationalbankens - mandat og politik. Vi fører en fastkurspolitik, og med en fri valutahandel og fri kursdannelse, er det sådan set markedet der bestemmer kurs, renter etc. NB kan så skrue lidt på pengemængde og rente, men ikke ret meget før det får konsekvenser. Pengemængden i DK har da også ligget nogenlunde konstant - og endda faldende indimellem.

Der kan dog sagtens ligge meget store værdier ovenpå pengemængden - aktier og obligationer f.eks. - uden det har noget med den underliggende pengemængde at gøre.

--

"Hvis man fjernede denne mulighed for ubegrænset pengetilførsel, ville Wall Street formentlig skrumpe ind til en brøkdel af, hvad det er i dag og måske endda vende tilbage til det, som er den egentlige funktion - at sørge for, at sunde investeringer får tilført kapital. Der vil ikke være noget casino, ingen matadorpenge, ingen stor Onkel Bernanke, der kunne redde de firmaer, som burde været gået på rumpetten."

Der er da absolut intet der hindrer en bank i at udlåne helt enorme summer, uanset hvor stor eller lille pengemængden er. To parter kan fra den ene time til den anden indgå en formel aftale med en værdi på xx milliarder eller billioner, uden der er så meget som een krone i omløb mellem dem. Markedet kan så sætte værdien af deres indbyrdes gæld til kurs yy, ganske som den kurssætter al anden gæld, men den samlede gældsmængde siger som sådan ikke noget om pengeomløb, og hænger isoleret set ikke på dette.

--

"Prøv lige at tygge lidt på den. Mens hele verden med tilbageholdt åndedræt ventede på, at de amerikanske politikere hævede loftet, fik vi altså at vide, at deres helt egen centralbank havde lånt 16 billioner dollars ud til alle mulige andre."

Som der står i een af kommenatarerne er det misvisende. Der har ikke være 16 billioner ude at flyde på et givet tidspunkt - det er den samlede volumen.

To sider længere henne i GAO rapporten står det samlede akkumulerede lånebeløb, på 1.1 billion - hvilket dog også er en voldsom slat penge...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Hansen

"Vi anbefaler andelskasser, såsom Folkesparekassen, Dragsholm Sparekasse og Arbejdernes Landsbank, hvis mål ikke er privat proft, men ansvarlig bankforretning for kunderne."

Det er nok værd at notere sig at den slags banker er en stor del af grunden til Spanien er i så store problemer som de er i dag. De regionale andelskasser (Cajas) falder på stribe (og Bankia er i kæmpe problemer), mens de store shareholder-value banker (Santander, BBVA, Caixa) klarer sig relativt godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

Flere kommentatorer her på tråden mener, det er naivt at tro, at et bankskift vil have nogen betydning overhovedet.
Men det har det altså.! Især hvis man skifter til en andelskasse, sparekasse eller bank, der har en helt anden udlånspolitik. Et skift til et "pengeinstitut", der prioriterer udlån til vedvarende energi og økologisk landbrug f.eks., har større virkning end at stemme på et politisk parti, der har det samme på sit partiprogram.!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

For den private borger er her den vigtige liste:
1. et kursus i privatøkonomi, herunder budgetlægning.
2. Undgå optagelse af unødig gæld.
3. Undgå grådighed, dumhed og vrede.
4. Afdrag gæld når du kan.
5. Læg til side til dårlige tider.

Lidt tørt og kedeligt for den unge borger, men på lang sigt en fremragende strategi.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar

Sider