Kronik

Skift bank og knæk kasinokapitalismen

Hvis vi vil knægte finansspekulanternes politiske magt, kræver det et folkeligt opgør, der begynder med den enkelte borgers bankvalg og udmunder i øget offentlig regulering af den finansielle sektor
Dagens kronikører efterlyser et folkeligt opgør, der tager sit udgangspunkt i mere bevidste bankvalg blandt borgerne. Her ses en bankansat i Saxobanks bygning ved Tuborg Havn.  Arkiv

Dagens kronikører efterlyser et folkeligt opgør, der tager sit udgangspunkt i mere bevidste bankvalg blandt borgerne. Her ses en bankansat i Saxobanks bygning ved Tuborg Havn. Arkiv

Sofie Amalie Klougart

3. september 2012

Fire år efter finanskrisens udbrud lever kasinokapitalismen i bedste velgående, både internationalt og i Danmark.

I Storbritannien viste LIBOR-skandalen for nylig, at storbanken Barclay næsten uhindret har manipuleret med toneangivende rentesatser. Manglende gennemsigtighed og regulering giver altså stadig banker adgang til gigantgevinster. Som de glædeligt udnytter.

Også for de danske storbankers vedkommende er det fortsat ikke traditionel bankdrift, men finansiel spekulation, der producerer de sorte tal på bundlinjen. For eksempel tjente Danske Bank i 2011 4,1 mia. kroner på handel med værdipapirer og derivater, men tabte 490 mio. på sin almindelige bankforretning. Problemet er, at mange af disse handler har karakter af væddemål, hvor spillerne bruger deres – og i bankernes tilfælde vores – penge som indsats på et kasinomarked, hvor kun avancerede algoritmer, om nogen, kan kortlægge de reelle risici, deres vekselvirkning og følger for realøkonomien. Krisen viste os, at det somme tider løber løbsk. Og bankerne insisterer på at fortsætte de risikable forretninger, der var med til at destabilisere verdensøkonomien under krisen.

Denne nedslående status quo er årsag til, at vi har startet borgerinitiativet ’Skift Bank Dag’. Missionen er enkel: Vi opfordrer alle til at tænke over, hvor deres penge er placeret, og til at skifte bank sammen med os inden den 1. oktober. Lad os begrunde det med tre argumenter – et moralsk, et strategisk og et demokratisk.

Ringe til at regulere sig selv

Vi flytter vores penge for at markere, at der ikke er ryddet ordentligt op i den spillebule af spekulation, der kastede os ud i krisen. Vi vil ikke låne vores penge til de banker, der selv var skyld i krisen. Borgerne betaler i forvejen gennem redningspakker for bankernes spekulationsgilde, og regningen truer sammen med international lavkonjunktur både velfærd og velstand i den vestlige verden.

Vi forstår ikke, hvorfor bankerne nærmest uanfægtet får lov til at spekulere videre. Finansverdenen er notorisk ringe til at regulere sig selv og skaber gang på gang bobleøkonomier, der brister med katastrofale følger. Både bristen af it- og boligboblen viste, at priser styrtdykker, ledigheden skyder i vejret og markedsdeltagere går i panik. Og senest kastede storbankerne, inklusive de danske, deres tvivlsomme kærlighed på råvaremarkederne. Journalistgruppen DanWatch har dokumenteret, at Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har spekuleret intensivt i fødevarer efter finanskrisen og bidraget til, at antallet af sultende i u-landene i 2008 – ifølge FN – blev forøget med mere end 40 mio. på grund af fødevarespekulation.

Ved at skifte bank sender vi som forbrugere et kraftigt signal til uansvarlige banker om, at vi ikke vil lade vores penge være fundament for den type virksomhed.

Men det er ikke kun moralsk indignation, der driver os: Fremadrettet vil vi vende magtforholdet mellem borgerne og de største banker til borgernes fordel. Det fører os til det strategiske argument for at skifte bank.

Stem med fødderne

De sidste årtier er magtbalancen mellem borgere, politikere og banker gradvist blevet forskudt til bankernes fordel, så politik nu alt for ofte indrettes efter de store bankers behov.

De internationale derivatmarkeder blev i 90’erne dereguleret i et forsøg på at redde væksten i en ellers stagnerende økonomi. Det muliggjorde bankernes massive satsninger på innovation i finansielle produkter og den voldsomme vækst i finansielle aktiviteter, der – sammen med opkøb af andre banker – nu betyder, at Danske Banks aktiver udgør næsten det dobbelte af Danmarks BNP. Resultatet er en økonomi drevet af (privat) gæld med en meget magtfuld finanssektor.

Kapitalkoncentrationen i de store banker gør, at staten er tvunget til at garantere deres overlevelse. Og desværre gælder garantien uanset, hvordan de opfører sig. Deraf begrebet ’systemisk vigtige banker’, der er en bureaukratisk måde at sige: en bank, der er ’for fed til at gå ned’.

Med statsgarantien i ryggen kan bankerne over for investorer og resten af omverdenen sige, at de er en ’sikker bank’. Netop det argument brugte Danske Bank i maj, da det internationale kreditratingbureau Moody’s nedgraderede deres status. Samtidig har de systemisk vigtige banker nu også fået et trumfkort foræret af politikerne:

»Hvis I ikke redder os, så falder I selv«.

Ved at skifte bank hjælper vi politikerne ud af denne blindgyde. En for en flytter vi vores penge og ændrer lidt efter lidt banksektorens sammensætning. Vi ’stemmer med fødderne’ på ansvarlige banker og giver gradvist politikerne bedre kort på hånden i spillet om at regulere den finansielle sektor til fordel for fællesskabet frem for blot bankernes indtjeningsmuligheder.

Hver eneste person, der flytter sine penge til en bedre bank, er med til at rykke magtbalancen mellem borgere og finansielle spekulanter et stykke mod det bedre.

Men hvad er en ’bedre bank’?

Det demokratiske alternativ

Alle banker er heldigvis ikke ens, men drives derimod efter vidt forskellige principper. Vi anbefaler andelskasser, såsom Folkesparekassen, Dragsholm Sparekasse og Arbejdernes Landsbank, hvis mål ikke er privat proft, men ansvarlig bankforretning for kunderne.

Eksempler på ’shareholder value-banker’ er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank, der tilsammen sidder på mere end tre fjerdedele af det danske marked for privatkunder. Målet med denne banktype at sikre aktionærerne profit. Etik og begrænsning af spekulation kommer i anden række – i bedste fald. Og mange tror, at deres penge er sikrest i disse banker. Forkert – dels fordi de seneste risikovurderinger viser, at mange andels- og sparekasser har sikker økonomi, dels fordi Indskydergarantifonden dækker private indlån op til 750.000 kr. ved krak.

Når kunderne eller almennyttige fællesskaber derimod ejer banken, har de magt til at forbyde, at pengene bruges til spekulative væddemål og uetiske investeringer. Disse bankers struktur indebærer samtidig, at det er andelshaverne eller garanterne – ofte kunderne – der i fællesskab beslutter, hvad et eventuelt overskud skal gå til – eller om det skal geninvesteres i bedre vilkår for de almindelige bankkunder.

Det er altså nyttigt både for samfundet og for banksektoren at flytte sine penge til en bedre bank. Samtidig kan det for mange mennesker være en god forretning – og hver krone eller lønkonto tæller.

I Skift Bank Dag tror vi ikke, at en oplysningskampagne om bankvalg i sig selv ændrer det finansielle landskab afgørende – desværre. Omvendt flytter teoretiske tirader om problemerne ved kasinokapitalisme heller ikke noget.

Netop derfor går vores kampagne på to ben. Dels svækker vi de store bankers magt efter tanken om, at mange bække små giver en stor å. Dels inviterer vi til en hårdt tiltrængt debat, om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Og vi glæder os til at høre fra politikere, banker og borgere, der vil skifte bank sammen med os.

Skift Bank Dag er et uafhængigt borgerinitiativ, der opfordrer til at skifte bank inden 1. oktober. På www.skiftbankdag.dk kan du få hjælp til at navigere i bankjunglen og vælge en bank du kan stå inde for.

Uffe Lembo er talsmand for Skift Bank Dag. Peter Ahrenfeldt Schrøder, Kasper Juel Gregersen og Ronnie Taarnborg er alle aktive i Aktive i Skift Bank Dag-initiativet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jon Dore

"Er man en bank kan man i vores nuværende pengesystem skabe lige så mange penge det skal være ud af den tomme luft. Det eneste, det kræver, er et par tastaturklik på keyboardet - så er den i kassen."

Selvfølgelig kan man ikke det. Alle de penge en bank låner ud kommer i sidste ende fra midler de har rådighed over - i sidste ende fra (i DK) deres foliekonti i NB.

--

"Pengene skabes ud af den tomme luft ved et par tastaturklik på keyboardet. Det eneste, der er reelt i den transaktion, er følgende: Vi forpligter os til at betale disse hidtil ikke-eksisterende penge tilbage gennem arbejde i vores ansigts fodsved, inklusive renter, naturligvis."

De er ikke ikke-eksisterende. De indgår i vores pengeomløb.

--

"Alle vi almindelige mennesker skal knokle rumpetten ud af bukserne for at betale tilbage på lån af fiktive penge (som helt bogstaveligt kun eksisterer i kraft af vores “promise to pay”), mens andre, få, du ved, dem der bag gardinet, kan trykke alle de penge de vil - ved tryk på tastaturet."

Lyder - med al respekt - som noget du har løftet ukritisk fra en tilfældig af de talrige "centralbankerne-er-noget-puha" konspirationssites.

--

"For det første at det er muligt at trykke alle de penge, det skulle være og give dem til os."

Naturligvis kan de det, men resultatet kender vi. En forøget pengemængde vil lynhurtigt øge inflationspresset. Det er skam set før at lande har begyndt at lade seddelpressen køre og der går få dage eller timer før inflationen går i udbrud.

--

"Det er muligt, at Danmarks Nationalbank er et dydsmønster i et ellers destruktivt system. Men jeg tvivler på det. Centralbanksystemer ER BYGGET TIL AT BRYDE SAMMEN!"

Overhovedet ikke.

--

"INGEN kan vide, hvor mange penge, der skal sendes i omløb. "

Det kan man da sagtens. Givet et bestemt renteniveau-, inflations- og/eller kursmål regulerer man pengemarkedsrenten og/eller pengeomløbet så man rammer det ønskede niveau.

--

"Hvordan kan en gruppe mænd et mørkt rum vide, hvor mange penge milloner og atter millioner af mennesker har brug for til at købe alt fra sildepostej til supersoniske jetfly, kartofler, karbonade og ferier på de kanariske øer og alle de uendeligt mange ting, vi køber i uendeligt mange transaktioner, som vi foretager os, med alle de skiftende, subjektive præferencer, som vores valg er udtryk for"

Som ovenfor. Markedsrenter, pengestrømme og inflationstal er fintunede og forbløffende effektive indikatorer på pengemarkedssituationen. Ud fra den løbende feedback er det uhyre nemt at regulere de relevante "haner".

--

"De kan heller ikke vide, hvad renten skal være, al den stund de ikke kender de kalkuler, som entreprenører og investorer står og skal foretage, når der skal allokeres ressourcer."

De behøver de da heller ikke. Investerings- og aktivtetsopgørelser giver sammen med de øjeblikkelige markedsrenter på værdipapirer al den information de har brug for.

Helt på samme måde som valutabeholdninger, valutastrømme, kurssikringer, og valutakurser giver "temperaturen" på den anden del af den moneære politik - valutapolitikken.

--

"De kan kun - over tid - trykke for mange penge og sætte renten for lavt."

De kan også trykke for få eller sætte renten for højt. Alle kombinationer er sket historisk.

--

"For det er det, som centralbanksystemet gør - cyklus efter cyklus efter cyklus efter cyklus. Det gør os alle fattigere."

Nopes. Et effektive centralbanksystem som f.eks. det danske med et nøje kontrolleret pengeomløb, er med til at holde vores valuta stabil, hvilket - sammen med tilliden til vores tilbagebetalingsevne - så belønnes af markedet med tårnhøje kurser på vores statsgæld. Så et system der er så velsmurt som f.eks. det danske gør os dermed rigere.

Nu har jeg laest artiklen og mange af debatindlaeggene og synes det er en itneressant diskussion. For eget vedkommende er det her noget jeg selv har gaaet og taenkt over i laengre tid. Det er saadan set floejtende om mit eget bankskifte (har lige kontaktet merkurbank) har en stor effekt paa mainstream bankvaesnet eller ej. Det vigtigste er vel at jeg selv understoetter en virksomhed/bank, hvis handlinger og investeringer jeg selv kan staa inde for. Vote with your feet!

Åger i gældende dansk strafferet
http://da.wikipedia.org/wiki/Åger)
-------------------------------------------------------------------------------
Straffelovens § 282

For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

Det objektive gerningsindhold

Udnyttelse (groft misbrug) af en anden persons

Betydelige økonomiske vanskeligheder
Betydelige personlige vanskeligheder
Manglende indsigt (generelt el. konkret)
Letsind (generelt el. konkret)
Et bestående afhængighedsforhold

Udnyttelsen skal ske som led i et aftaleforhold for at opnå/betinge en ydelse der enten

Står i væsentligt misforhold til modydelsen eller
Ikke skal ydes vederlag for (gave)

Forbrydelsen er fuldbyrdet, når ydelsen er modtaget.
------------------------------------------------------------------------------

- Åger er bare et grimt ord for rente. Eller halvering af dagpengeperiode...osv

Peter,

"Åger er bare et grimt ord for rente. Eller halvering af dagpengeperiode…osv"

For "rente" som sådan? Penge bør være til rådighed for alle i ubegrænset mængde, ellers er det ikke "fair"? Tyskland 1923. :-)

God artikel og rigtig mange super kommentarer.

Der burde arbejdes på at fjerne spekulation ud af produktions- og værdikæden af brugbare og vigtige produkter.

Egentlig synes jeg at penge skulle ud af bankerne, og bare lade dem være rådgivere. Pengene kunne da lige sågodt ligge i en "nationalbank" - styret og rådgivet af bankrådgivere i de respektive banker, derved kunne belønning om lavere renter ved grønne tiltag som el-biler, lån til økologiske landbrug og vedvarende energi - lynhurtigt slå igennem, politisk.

Horwitz har lige frifundet sig selv i rapport omkring cibor renten, meeen Bernstein har ikke fået forklaring på hans undren tilbage i 2006-9...
Den sag kommer de vist ikke lige til at kunne vaske af sig med "ræven der vogter sine egne gæs"..

Morten Pedersen

Merkurs renter og gebyrer ligger vist ikke så langt fra andre bankers - men deres netbankside er bedre, og deres etik milevidt over. Alt er gennemsigtigt, fri for marketings-ævl og de prøver ihærdigt at bruge bankens midler til noget ægte opbyggeligt, ikke kun hurtigt afkast. Så hvis du har mulighed for bankskift er det en anbefalelsesværdig løsning.
Hvad angår bankens økonomiske nøgletal - egenkapital ift. udlån etc - ligger de langt bedre placeret end Danske Bank, Nordea mm

Sider