Kommentar

Sørensen slår i bordet

Når Christen Sørensen skingert kritiserer økonomernes rådgivning i 00’erne i stedet for at skyde på den daværende regerings politik, kommer han til at stå som en energisk forsvarer for regeringen Fogh Rasmussen. Er det det, han vil?
6. september 2012

Slå i bordet, her er argumenterne svage,« er en kendt vending. Man kan være tilbøjelig til at slutte modsætningsvis og tro, at folk, der slår i bordet, har en dårlig sag. Det kan man imidlertid ikke, når det gælder professor Christen Sørensen, for han slår altid i bordet. Og han har indimellem ganske interessante argumenter, men den høje stemmeføring kan resultere i en mindre nuanceret fremstilling.

I sit indlæg i Information den 21. august har han to af hinanden helt uafhængige synspunkter. Det ene vedrører de danske økonomiske modellers historie, det andet Fogh-regeringens økonomiske politik.

Vedrørende modellerne er fakta, at Ellen Andersen færdiggjorde den første udgave af modellen ADAM i 1970-71, og den var dermed den første danske økonomiske model, men den blev først offentliggjort i hendes disputats i 1975. SMEC I blev offentliggjort i januar 1973 og blev dermed den første offentliggjorte danske model. SMEC II (som Christen Sørensen var med til at konstruere) blev opstillet i 1973 og brugt af vismændene samme år; den er dermed den første danske model, der er anvendt til praktisk politikrådgivning.

Christen Sørensen lægger helt afgørende vægt på det sidste og nævner i sin modelhistorie hverken ADAM eller SMEC I (26. juni). Jeg lægger mest vægt på, at ADAM er opstillet først og er langt den mest gennemarbejdede og detaljerede af de tre modeller. Men det skulle vel egentlig ikke give anledning til Sørensens meget stærke sprogbrug. Og når han henfører Ellen Andersens pionerrolle til først og fremmest at være som lærer for ham og de andre af SMEC II’s modelbyggere, er det helt ude i hampen. Hun var periodens første og ubestridt førende modelbygger.

Forfejlet højkonjunktur

Når nu Christen er kommet i gang med at beskylde mig for at være utroværdig, så får jeg også at vide, at jeg ikke advarede mod Fogh Rasmussen-regeringens alt for lempelige finanspolitik. Jeg holdt op som økonomisk vismand i 2001 og beskæftigede mig de følgende år mest med landbrugs- og indvandrerpolitik. Men det er da værd at diskutere, hvorfor den førte politik i 00’ernes højkonjunktur blev så forfejlet. For det blev den. En boligboble fik lov at udvikle sig. Konjunkturpolitikken var for lempelig, og man lavede ikke de reformer på arbejdsmarkeds- og pensionsområdet, man nu er i gang med. Det havde unægtelig været langt mere hensigtsmæssigt at forkorte dagpengeperioden og øge pensionsalderen, mens der var mangel på arbejdskraft.

Fogh blev advaret

Hvem har så ansvaret for den mislykkede politik? Christen Sørensen skyder på økonomernes og specielt vismændenes rolle. Men det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget. Faktisk var der mange økonomer, der fandt finanspolitikken for lempelig, bl.a. vismændene, der f.eks. i efterårsrapporten 2005 skrev: » ... den aktuelle økonomiske situation med lav og faldende ledighed gør ikke alene ufinansierede skattelettelser eller andre finanspolitiske lempelser overflødige, men decideret skadelige«. I vismændenes forårsrapport 2006 hedder det tilsvarende: »Det er uhensigtsmæssigt, at den økonomiske politik stimulerer aktiviteten på et tidspunkt, hvor økonomien er tæt på sin kapacitetsgrænse.« Der blev altså advaret, men selvfølgelig ikke altid med den af Christen Sørensen foretrukne permanente høje stemmeføring.

Gennem hele perioden har stort set alle økonomer advaret mod at lempe boligbeskatningen og talt for højere boligskatter. Havde man fulgt det råd, kunne det have taget toppen af boligboblen. Ejendomsskatterne er f.eks. grundigt diskuteret i vismandsrapporten fra efteråret 2005 side 86-106. Det er også velkendt, at stort set alle topøkonomer, f.eks. Velfærdskommissionen og vismændene, argumenterede varmt for reformer, men blev totalt afvist af en regering, der hellere ville skrive de økonomiske lærebøger om.

Det er klart, at der var meget få, om nogen, der forudså den internationale krises omfang og den hast, den kom med. Men at sige, at Danmark ikke havde været væsentligt bedre stillet, hvis man i 00’erne havde lyttet til de råd, man fik fra vismænd og andre økonomer, er helt forkert. Fogh-regeringens økonomiske politik havde store fejl, som Løkke og Thorning siden har måttet rette op på i en langt mere ugunstig konjunktursituation. Når Christen Sørensen skingert kritiserer økonomernes rådgivning og ikke den daværende regerings politik, kommer han til at stå som en energisk forsvarer for regeringen Fogh Rasmussen. Er det virkelig det, han vil?

 

Niels Kærgård er fhv. overvismand og professor ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu