Klumme

Sportens vægtvogtere

Når store, stærke kvinder vinder på tennisbanen, bliver de hyldet for deres sejre, men kritiseret for deres kroppe
14. september 2012

Jeg deler i øjeblikket lejlighed i Brooklyn med min gode veninde Monica, som er sociolog og feminist og engang sagde til mig, at hun aldrig havde mødt en kvinde – inklusiv hende selv og alle hendes politisk aktive veninder – der ikke havde mindreværdskomplekser i forhold til sin egen krop. Nu er Monica ikke tennisfan, og det er godt det samme, for så var hun nok blevet en kende oprørt over en sag, der for nylig trak overskrifter i USA.

Taylor Townsend – 16 år gammel, amerikaner, juniorverdensranglistens nummer et, vinder af tre grand slam-juniortitler i 2012 og blandt favoritterne til at gå hele vejen ved US Open – blev bedt om at blive væk fra turneringen af det amerikanske tennisforbund USTA. Townsend havde spillet skuffende i en turnering i Vancouver, og forbundet vurderede, at det unge talent havde brug for at komme i bedre form, før hun igen skulle konkurrere. Det er velkendt, at USTA længe har været bekymret over Townsends vægt, der hører til i den tungere ende blandt unge tennisspillere. Nu skulle der gøres noget ved det.

»Jeg græd,« fortalte Townsend om sin reaktion på forbundets beslutning, da hun snakkede med reportere under US Open, som hun alligevel deltog i, efter at hendes mor valgte selv at betale for rejseudgifterne.

»Jeg var faktisk knust, fordi jeg har arbejdet så hårdt for det her,« fortsatte hun.

Reaktionerne kom prompte, da historien først ramte aviserne.

»Det er ubegribeligt, at de har gjort det her mod hende,« sagde legenden Martina Navratilova, der selv vandt fire US Open-singletitler i 1980’erne. »Hun er 16 år gammel. Niveauet af uvidenhed om, hvad der sker med kvinders kroppe, er ufattelig lavt.«

»Jeg tog 20 pund på i løbet af to uger. Jeg havde babyfedt på mig. Jeg kunne ikke komme af med det.«

ABC’s Good Morning America bragte et indslag om Townsend under overskriften »For fed til at spille?«, mens USTA’s ansvarlige for talentudvikling, Patrick McEnroe, fik travlt med at mane historien i jorden ved at forsikre, at det hele skyldtes misforståelser, at Townsend selvfølgelig skulle deltage i turneringen, og at hendes mor ville få refunderet rejseudgifterne.

Imens knoklede den unge tennisspiller sig frem til kvartfinalen i single, blandt andet ved at vinde to kampe på i alt tre en halv time i næsten 30 graders varme. Mens hun løb rundt der foran publikum, en 16-årig pige i nederdel, i kamp med et helt samfunds kropsidealer, måtte man undre sig over tennisforbundets behov for at gøre hende bekendt med ’problemet’. Som om hun kunne undgå at kende til det.

»Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg ikke kunne være i bedre form,« som hun selv sagde. »Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg er den hurtigste og mest smidige, for det er jeg ikke. Der er helt sikkert plads til forbedring, men det er et personligt spørgsmål.«

Townsends landsmand, stjernespilleren Serena Williams, rykkede ud til sin kollegas forsvar. Hun kaldte sagen en tragedie.

»Kvindelige atleter findes i alle mulige størrelser og former og farver. Det ser man mere end noget andet sted på tennistouren.«

Gennem årene er Serena Williams selv blevet kaldt grimme ting på grund af sin fysik, der er både svulmende muskuløs og kurvet. På banen har hun ingen problemer med at slå sin mangeårige rival, Maria Sharapova, men udenfor, når der skal forhandles sponsorkontrakter, er den slanke, lyshårede russer suverænt overlegen. Ingen idrætskvinde tjener flere penge end Sharapova.

»Om jeg så ikke spiste i to år, ville jeg stadig ikke være en størrelse to. Vi lever i en (Mary) Kate Olsen-verden,« har Williams tidligere sagt med reference til den tidligere anoreksiramte amerikanske skuespiller. »Sådan er jeg bare ikke. Jeg er ... bootylicious, om man så må sige.«

Søndag stod hun i endnu en stor finale. Modstanderen var Victoria Azarenka, der var foran 5-3 i tredje og afgørende sæt, før Williams vandt fire partier i træk og karrierens 15. grand slam-titel.

Taylor Townsend rejste heller ikke tomhændet fra New York. Hun vandt doublerækken og ligger stadig nummer et på juniorverdensranglisten. Man fristes til at sige, at Townsend fik det sidste ord i sagen om hendes vægt. Men mon ikke omverdenen tager til genmæle før eller siden?

 

 

Anders Haahr Rasmussen er kulturskribent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alexander Nørup

Her gik man og troede sportsjournalister ikke kunne blive mere intetsigende. Hvad har journalistens ligegyldige sammenboende med noget som helst at gøre?