Kommentar

Støder statsligt dikteret sundhed sammen med økonomi og frihed?

Rygere og overvægtige er næppe dyrere for samfundet end andre borgere. Fortsætter vi klapjagten på dem, går det ud over friheden til selv at definere det gode liv
Debat
28. september 2012

Ph.d.-studerende Andreas Albertsen skriver (19. september), at jeg burde have læst flere undersøgelser om de udgifter, som rygere påfører samfundet, inden jeg skrev en kommentar (15. september). Her henviste jeg til en hollandsk undersøgelse fra 2008, der kigger på, hvilke udgifter rygere og overvægtige påfører sundhedsvæsenet – og som konkluderede, at disse grupper alt i alt er billigere end de sunde, fordi de lever kortere og derved sparer sundhedsvæsenet for behandling af en lang række alderssygdomme. Albertsen foretrækker andre undersøgelser. Jeg skal ikke gøre sundhedsøkonomi til mit akademiske speciale, så lad mig nøjes med at kigge på den videnskabelige artikel, han anbefaler – en dansk undersøgelse fra 2004 af Søgaard, Prescott, Sørensen og Rasmussen, der ender med en politisk konklusion: »Smoking should be discouraged not only from a public health perspective but also from an economic perspective«.

Denne undersøgelse er imidlertid anderledes opbygget. Den hævder ikke kun at opregne de udgifter, rygerne koster sundhedsvæsenet – men derimod hele samfundsøkonomien – jf. titlen: The total lifetime health cost savings of smoking cessa-tion to society. Derfor medregner man ud over sundhedsudgifterne den nedgang i produktion, som rygernes tidlige død forårsager: »We defined total health costs as the sum of direct costs and productivity costs.« Herved opnår man en negativ sum. Det forekommer at være en betænkelig fremgangsmåde.

Indtægter trylles væk

Skal man kigge på hele samfundsøkonomien, er det næppe rimeligt at kigge på udgifter alene. Når de økonomiske konsekvenser af et eller andet overvejes, er det normalt også at tælle indtægter med – som enhver, der har lavet et regnskab véd. Men undersøgelsen betragter ikke indtægtssiden. Den indregner, så vidt jeg kan se, ikke de sparede sundhedsudgifter til ikkerygningsrelaterede sygdomme, der hidrører fra rygernes kortere levealder – sådan som den hollandske undersøgelse. Den indregner heller ikke statens indtægter fra tobaksafgifter. Hertil kommer, at der er en meget stor besparelse, der heller ikke medtages – nemlig til de forskellige aldersrelaterede ydelser, rygerne ikke forbruger. Fra og med pensionsalderens indtræden udgør alle personer fra økonomiens ultrakyniske synspunkt alene udgifter – og optimal sundhedsøkonomi efter den danske undersøgelses principper ville reelt opnås, hvis alle faldt døde om af et hjerteslag den dag, de holder op med at arbejde, næppe folkesundhedsmæssigt ønskværdigt.

Men også hvad dette angår, sparer rygerne samfundet for udgifter. Pensioner, alderdomshjem, plejehjem, hjemmehjælp og hele den omfattende sum af velfærd rettet mod ældre forbruges i sagens natur i betragtelig ringere grad af rygere. Ved ikke at medregne disse ting får den danske undersøgelse lidt karakter af en tryllekunst, der får det til at se ud, som om der er meget store summer at spare ved at gennemtvinge et rygestop – en konklusion, der altså må betragtes som tvivlsom.

Mit overordnede argument er således, at sundhedslobbyens kampagne for disciplinering af rygere og overvægtige med forbud, afgifter og generel stigmatisering, i saglighedens navn bør adskille de forskellige argumenter. Argumenter for 1) folkesundhed, 2) sundhedsøkonomi og 3) moral, som ofte blandes sammen, kan pege i vidt forskellige retninger. Der er ingen tvivl om, at folkesundheden vil gavnes af at udrydde overvægt og rygning, og man kan bestemt indtage den holdning, at det er et folkesundhedsmæssigt politisk mål. Men der er betragtelig tvivl om, hvorvidt det samtidig vil gavne samfundsøkonomien; det tyder endda på, at denne forbedring af folkesundheden kan være et temmelig dyrt politisk mål at sætte sig. I en velfærdsstat sætter man sig naturligvis ofte dyre politiske mål – det er ikke i sig selv nogen grund til at lade være.

Autonomien trues

Men sundhed og økonomi er ikke alt. Den etiske dimension er også vigtig. Her fremstiller sundhedslobbyen det ofte, som om man også har moralen på sin side, og rygere og overvægtige fremstilles indimellem som umoralske væsener, der ikke kan styre sig selv. Men hvis man vil forfølge det folkesundhedsmæssige mål med midler, der skal presse og stresse rygere og overvægtige, kan det – ud over økonomiske omkostninger – også gå ud over folks frie valg til at leve, som man selv foretrækker det. Dermed gøres der store indhug i den personlige autonomi, der for mange forekommer som en central egenskab ved mennesket og intimt forbundet med dets værdighed. Man kan tilføje, at forbrugerne af røg og fede spiser især findes i de lavere socialklasser, som man vil tvinge bort fra nydelsesmidlernes trøst og over i de højere mellemlags livsstil – uden at de af den grund får samme forudsætninger i indtægt, kulturel og social kapital for denne livsstil, som disse højere sociale lag har.

Så mit argument kan koges ned til: Hvis statsligt dikteret sundhed går ud over både økonomi og frihed, skulle man måske være lidt mindre skråsikker med sundheden?

 

Frederik Stjernfelt er professor ved Aarhus Universitet

van Baals et al.s undersøgelse: http://www.plosmedicine.org/article/info:doi/10.1371/journal.pmed.0050029

Søgaard et al.s undersøgelse: http://eurpub.oxfordjournals.org/content/15/6/601.full.pdf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Beware Of Air In EU, It's Dangerous

Spritny rapport fra EU: http://www.countercurrents.org/cc290912A.htm

Jagten på udbredte levemåder er ren og skær syndebukkepolitik, som skal bortlede opmærksomheden fra snart sagt ethvert samfundsonde, som magten ikke evner at bekæmpe, men især fra den herskende luftkvalitet i Europas storbyer, som direkte slår folk ihjel. Livsforkortelse på op til et par år tildeles rask væk alle, der opholder sig i odøren, uanset om de spiser flødeskumskager, undlader motion, ryger, fører privat motorkøretøj eller ej. Samtidig truer den landbruget og skovdriften med betragtelig produktionsnedgang især i nærheden af, større byer, med samt forurener søer og fjorde. Se, her er en sag, som i sandhed er vores sundhedsfreaks og professionelle bekymrere værdig. Men se om de tager den op? Det ville nok være for meget at forvente. Gad vide om Inge Haunstup Clemmensen og Bente Klarlund i det hele taget ved en hujende fis om den slags?

Niels-Holger Nielsen

Den direkte vej til den dugfriske rapport er her: http://www.eea.europa.eu/publications/air-quality-in-europe-2012

Og de sidste par år,
har man bevidst sygeliggjort
de formastelige livsstilssyndere.

Hvem gavner det...?
( Følg pengene! :-)
Mvh Th

Tænk hvad samfundet ville spare hvis vi alle skød os en kugle for panden. Det fascistoide sundhedsvæsen der mener at borgerne er til for samfundets skyld.

Noget misbrug er mere legalt end andet - f.eks. misbruget af andres tid og arbejdskraft til at berige sig selv uforholdsmæssigt.

Alt dette konepræk minder mere og mere om totalitære tendenser - de rene tids- og humørrøvere ...

Lise Lotte Rahbek

Altså.. når nu det meste af lovgivningen og retningslinierne for harmonisering af statsførelse kommer fra EU, så SKAL administratorerne sgu da finde på noget andet at tage sig af,
og adfærdsregulering er en udmærket beskæftigelse, som har optaget mange biologer og videnskabsinteresserede gennem tiderne, med mere eller mindre heldige udfald.

http://newsroom.unl.edu/releases/2012/09/05/National+survey+of+economist...

hvis man er kvinde er staten en mor med omsorg, er man mand er staten en mand med........