International kommentar

Tiden med vækst kan være et overstået kapitel i USA

Amerikanerne er naive, når de sætter deres lid til, at den teknologiske innovation kan trække væksten i gang. Langt de fleste nyskabelser er blot gamle ideer i ny indpakning
12. september 2012

Hver eneste bunke nyt talmateriale om boligmarkedets tilstand eller stemningen hos forbrugerne vil blive udnyttet til det sidste og gjort til genstand for spin, når Barack Obama og Mitt Romney over de kommende uger kæmper om at vinde vælgernes tillid til, at de kan styre verdens største økonomi.

Med en årlig vækstrate, der ifølge de seneste skøn vil ligge på 1,7 procent, er USA kommet sig bedre over eftervirkningerne fra subprimenedturen end euroområdet. Men de underliggende betingelser for en præsidentvalgkamp, der ser ud til at blive uhyre tæt, handler om et land, der er langt mindre sikkert på sin plads i verden end i mange år.

Hæmmet af omfattende offentlig og privat gæld og bekymret over den stadige udflytning af traditionelle arbejdspladser til lavtlønslande er USA nedslidt og mismodigt efter en lang periode, hvor levestandarden for den amerikanske middelklasse stagnerede eller faldt.

Grund til bekymring

Skal vi tro den seneste analyse fra den amerikanske økonom Robert Gordon, har de amerikanske vælgere al mulig grund til bekymring – ikke kun for, hvordan økonomien skal klare den seneste afmatning i Kina og Europa, men også for vækstudsigterne i årtier frem. I artiklen ’Er USA’s økonomiske vækst et overstået kapitel?’ udfolder Gordon den tankevækkende tese, at den seneste bølge af hitech-innovation fra USA’s vestkyst næppe kan levere den fremgang, som heppekoret håber på.

Synet af 20-årige Silicon Valley-milliardærer gør det fristende at konkludere, at internetteknologierne må have afstedkommet den moderne histories mest gennemgribende ændring af økonomien. Den kæmpeerstatning, Apple blev tilkendt i patentsagen mod Samsung (6,25 milliarder kroner, red.) afspejler, hvor enorme profitter, der står på spil i den såkaldt nye økonomi. Men Gordon advarer om, at vækstdividenden fra den seneste innovationsbølge faktisk er betydeligt mindre end vækstdividenden som følge af det 19. århundredes anden industrielle revolution – ja, faktisk mener han, at den amerikanske økonomis tilsyneladende uimodståelige ekspansion snart kan være historie.

Engangsgevinster

Den første industrielle revolution – fra 1750-1830 – bragte os dampmaskiner og jernbaner. Nummer to – fra 1870-1900 – gav os toiletter med skyl, elektrisk lys, forbrændingsmotoren, telefonen og meget andet, mens nummer tre – fra 1970’erne og fremefter – gav os computere og internettet.

Gordon bestrider ikke, at computerne har ført til store produktivitetsgevinster. Der er ikke længere behov for at sætte millioner af kontorister til at skrive på maskine eller holde styr på arkivmapper, og i dag kan vi selv tilrettelægge vores hverdag med en spærreild af sms’er. Han anerkender desuden, at der har været yderligere produktivitetsvækst, efterhånden som den moderne kommunikationsteknologis fordele har bredt sig til virksomheder og private hjem. Fra 1996 til 2004 var den 2,5 procent om året fra omkring 1,4 procent i de foregående 15 år.

Til gengæld pointerer han, at der i vidt omfang har været tale om engangsresultater, der ikke kan kopieres. For i stedet for at optimere produktionsmetoder og frigøre arbejdere til mindre rutineprægede opgaver, fokuserer nutidens store opfindelser overvejende på stadig mere tjekkede forbruger-gadgets.

»Fokus i det seneste årti har ikke været på arbejdskraftbesparende innovation, men på underholdnings- og kommunikationsenheder, der gør det samme som tidligere blot i mindre og stadig smartere indpakninger.«

WC eller smartphone?

Gordon opstiller et tankeeksperiment: Vil vi helst bevare den elektroniske teknologi, som den så ud i 2002, og give afkald på alt, hvad der er opfundet i det sidste årti? Eller vil vi beholde den fulde pakke af nyskabelser efter 2002 – herunder twitter, MP3-afspillere og iPads – men opgive rindende vand og indendørs toiletter, to af de opfindelser, der forandrede verden i slutningen af det 19. århundrede?

Hvis nogen tvivler her, minder Gordon os om, at »man skal selv skaffe vand til sin bolig, og bliver man trængende en regnfuld nat klokken 3, er den eneste toiletmulighed en våd og muligvis mudret gåtur til nærmeste udhus«. Selv den mest hærdede twitter-narkoman ville vælge et toilet med skyl frem for en smartphone, hævder han.

Derouten lurer

Ikke alene er en stor del af gevinsten ved gadgets allerede høstet, hævder Gordon. Selv hvis tempoet i de produktivitetsforbedringer, der fandt sted fra 1987 til 2007, kunne fastholdes, risikerer USA’s økonomi alligevel at blive hæmmet af alvorlige benspænd. Blandt dem er den tunge vægt fra de amerikanske forbrugeres akkumulerede gæld og det faktum, at den demografiske gevinst, der kom til udbetaling, da efterkrigstidens store årgange voksede op, kom ind i arbejdsstyrken og begyndte at betale skat, er blevet en byrde, i takt med at årgangene gråner.

Inddrages alle disse udfordringer, kan BNP-væksten pr. indbygger aftage til blot 0,2 procent om året, hævder Gordon. Det er stadig en slags økonomisk vækst, men den er så lav, at det ifølge Gordon betyder, at det 21. århundrede ikke bliver Amerikas. Nutidens unge amerikanere har udsigt til en meget anderledes fremtid, end deres forældre i sin tid havde. De bliver i højere grad nødt til at rationere knappe ressourcer og måske indtage en mere ydmyg holdning til udenlandske konkurrenter – noget, vi briter også måtte vænne os til, da vores egen dominans over den globale økonomi blev afløst af amerikansk hegemoni.

Lige præcis dette scenarie skal vi dog næppe forvente italesat i noget videre omfang, når Stars and Stripes hejes under de talrige præsidentvalgkampstaler i de kommende måneder.

 

Heather Stewart er økonomiredaktør ved The Observer

© The Observer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel ikke mere naivt end at foregøgle danskerne, at dansk økonomi kan 'kickstartes'. (Og happy days are here again).

Om end Søvndal, som vist nok den eneste danske politiker, er kommet til at udtale, at det ikke sker 'så langt øjet rækker'. Men den var der ingen der købte. Så der foregøgles stadig.