Læserbrev

Todelt ansvar for ’kuffertmentalitet’

Debat
21. september 2012

I sommerferien meldte social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) ud, at vi skulle kuffertmentaliteten hos dansksomaliere til livs. For udenforstående skal kuffertmentaliteten præciseres som det vakuum, som en del tilkommere står i; man slås for inklusion i et nyt samfund, samtidig med at drømmen om hjemlandet lever.

Det er godt, at Karen Hækkerup rejser debatten og via dialog og udenlandske erfaringer forsøger at imødekomme udfordringen. For os er det dog væsentligt, at ansvaret er todelt. Med andre ord: Det er tilkommeres ansvar at pakke deres kuffert ud, men det er også essentielt, at det nye samfund træder til med en hjælpende hånd. For når kuffertmentaliteten bider sig fast, er det et tegn på, at politikere har forfejlet en simpel opgave: At få tilkommere til at føle sig velkomne. Og det er synd både for de mennesker, som kommer hertil af nød, og de mennesker, som kommer til Danmark for at arbejde eller studere, for langt de fleste ønsker at blive en del af samfundet. Desværre er de blevet mødt af en politisk drevet lukkethed bygget på grænsebomme, pointsystemer og grove generaliseringer.

Danmarks nye regerings værdipolitiske kursskifte er vigtige skridt, men det er ikke nok. Så når København ønsker religion og medborgerskab i folkeskolen, såvel som når Özlem Cekic (SF) inviterer til ramadanreception på Christiansborg, så bakker vi op. For ville etniske danskere føle sig hjemme i et land, hvor man rynkede på næsen ad flæskestegen og julen?

Afhængig af udlændinge

Danskheden er under udvikling og næste etape er en danskhed, som flere er inkluderet i. For Danmark kommer ikke til at holde op med at tage flygtninge, Danmark kommer aldrig i en situation uden familiesammenføringer, og Danmark vil i fremtiden være afhængig af udlændinges arbejdskraft. Det er et faktum, og vi kan lige så godt ruste samfundet til det.

Karen Hækkerup lader sig inspirere af udlandet – det støtter vi varmt. Men mon ikke det vil virke endnu bedre, hvis vi desuden accepterer – og måske endda påskønner – at danskheden er dynamisk, så vi får flere nye danskere til at pakke kufferterne ud og lægge tøjet ind i skabet?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jasper bertrand

Det er noget af en påstand at vi vil være afhængige af udlændinges arbejdskraft i fremtiden som børneborgmeteren og de andre kommer med her. Er det de100.000 udlændinge på overførsel eller de 60.000 der er vandret ind i de 4 år vi haft stigende arbejdsløshed, I taler om?

Atter engang nogle radikale feberangrebne tågesnakkere for fuld udblæsning - "danskheden er under udvikling" - ergo: den har så åbenbart været underudviklet hidindtil - hvad fabler de egentlig om i deres elitære febervildelse? - ren underholdning ...

Det ville på alle måder være en politisk og menneskelig lettelse for hele nationen, hvis Det Radikale Venstre snart ville melde ærligt ud til vælgerbefolkningen på 4,1 millioner sjæle om, at Danmark i deres univers ikke længere er danskernes land gennem mere end 1000 år, men at det lige så meget tilhører en somalier, araber, iraker, iraner, pakistaner, afghaner eller hvem som helst fra den muslimske verden, der kan finde vej til vores grænse med hjælp fra de internationale netværk af professionelle menneskesmuglere.

Hvorefter vi etniske danskere skal livsforsørge dem.

"For ville etniske danskere føle sig hjemme i et land, hvor man rynkede på næsen ad flæskestegen og julen?"

Jeg kan faktisk godt komme på en del lande hvor man gør netop det.

Men at nævne dem ville vel bringe mig på kanten af racismelovgivningen.

Jeg forundres sommetider over enkelte kommentatorers intellektuelle stade.

Men angående emnet: Jeg syntes at det er en uskik når politikere går ud og dikterer hvordan befolkningen skal leve deres liv. Hvad rager det egentlig dem? Det er som om de tror at deres ansættelse til at justere samfundets overordnede strukturer giver dem en eller anden form for åndelig autoritet. Tænk hvis DSB's ledelse ligeledes meldte ud at passagerne skulle læse Kierkegaard under rejsen, og så for øvrigt tage noget pænere tøj på!

Jeg synes de tre radikale politikere er utrolig uambitiøse - at udvide danskhedbegrebet til at omfatte alle de fremtidige flygtninge, der måtte komme til Danmark, alle fremtidige familiesammenførte samt al udenlandsk arbejdskraft, som vi i fremtiden vil være afhængig af, er sgu ikke særlig ambitiøst - hvad med at udvide det til at omfatte alt og alle!

Den her radikale trang til at gøre alle og alt dansk er sygelig - hvorfor skal flygtninge og indvandrere dog gøres til danske - hvorfor kan de af de radikale dog ikke få lov til at beholde deres egne etniske-nationale identiteter i fred fra de radikale socialingeniører - hvorfor skal de radikale dog putte dem ned i danske kasser?

Hvad får dog Liv Holm Andersen, Anne Mee Allerslev og Samira Nawa til at tro - de bedst ved hvad folk skal have som national identitet - folk som vel at mærke ikke engang befinder sig i landet endnu.

Det er en utrolig totalitær og afstumpet identitetspolitik - som ikke kan føre til andet end overgreb på sagesløse flygtninge og indvandrere, der ikke ønsker at få deres etniske-nationale identitet presset ned i de radikales danskhedskasser - de tre unge damer skulle skamme sig.

De tre hjertevarme fortællinger hernede er fiktive. Enhver lighed med virkelige personer, døde eller levende, eller hændelser fra det virkelige liv er tilfældig og utilsigtet.

1) Tak lille Danmark, for at have reddet mig ud af helvedet i et børnehjem i et land hvor man ikke rigtigt gider tage sig af børn som egentlig var udset til at blive en plet på lagnet. Men ih, hvor det hurtigt gik op for mig hvilket racistisk land jeg var kommet til. Hvor kommer du fra?, spurgte de onde hvide danske børn da jeg begyndte i børnehaveklassen. Og da jeg blev større og jeg besøgte en veninde, og hendes far åbnede døren, og råbte op af trapperne; "Der er besøg fra den kinesiske ambassade", synes jeg bestemt ikke det var morsomt, for jeg er jo lige så dansk som alle de andre. Ja, jeg var ikke ret gammel, da jeg fandt ud af at det Danmark trænger til, er flere små Kinesere, Vietnamesere, Ghanesere, tja, egentlig hvad som helst, bare de ikke er hvide og har blå øjne. For så behøver jeg ikke føle mig så alene ensomt og forladt i denne afskyelige store hvide racistiske verden.

Tak lille Danmark, fordi du gav far og mor og mig og mine fem søskende otte fætre og syv kusiner husrum da intermuslimske stridigheder gjorde tilværelsen usikker for os. Og da jeg således selv har oplevet hvor frygteligt det er når man ikke accepterer hinandens religion og kultur, arbejder jeg nu på at endnu flere som har oplevet det samme som mig til mit nye hjemland, så de ikke behøver at opleve at blive kaldet "tosproget", "indvandrer", "flygtning", eller nogen af alle de andre ekskluderende betegnelser man kan hæfte på mennesker med sort hår og brune øjne som har en anden religion og kultur som spiser hvidløg i stedet for kartofler.

Tak lille Danmark, fordi du sørgede for at jeg ikke skulle leve i en kedelig monokultur, hvor alle har den samme farve, tænker nogenlunde ens, og det hele er pænt, ordentligt og reguleret og ligestillet. Dog også tak fordi jeg fik lov at flytte til en privatskole, da jeg efterhånden var blevet del af et mindretal i det land, som mine tiptipoldeforældre, bedsteforældre og forældre gjorde til verdens bedste samfund, og jeg følte mig lidt beklemt ved at blive kaldet "kartoffeldansker", og "danskerluder", og vi ikke længere fik lov til at have rullepølse og hamburgerryg på madpakken, eller have symboler på vores tøj som kunne støde dem som var kommet hertil for at berige vores kultur. Jeg håber at det Radikale Venstre fortsat vil tillade at børn som jeg fortsat kan få lov til at gå i privatskole indtil vi lærer at integrere os i det nydanske samfund, så vi ikke behøver at stemme på det racistiske folkeparti.

(3) Ps. For at være helt ærligt, Jeg føler mig egentlig lidt udenfor på min nye privatskole også, fordi jeg er den eneste der kommer fra et arbejderhjem; de fleste af andre børns forældre sidder i Folketinget eller byrådet eller arbejder på Universitetet eller hos Dansk Flygtningehjælp. Før blev jeg mobbet fordi nydanskerne ikke kunne lide at se mig spise rullepølsemadder, nu ser mine klassekammerater skævt til mig fordi min storebror er Pianist.

Alt er altid under udvikling/forandring.

Det eneste permanente er døden (og så udviklingen/forandringen).

Så hellere en levende dansk kultur under udvikling, i forandring, end en statisk, permanent, død dansk kultur.

John Robert Parkins

Vi er nødt til at gøre, er at gå videre med en seriøs debat om, hvor langt vi skal gå i bekæmpelsen af ​​racediskrimination i alle hjørner af samfundet, ikke flytte den tilbage ved at tvinge alle til at være mere (hvid) dansk.

De fleste etniske samfund har ydet væsentlige bidrag til foretagelse af Danmark, og har gjort en stor indsats for at lære dansk historie og sprog, og engagere sig i civilsamfundet trods støde social udstødelse og racisme i næsten alle områder af den offentlige politik og praksis.

Lad os ikke glemme dette, eller hvor langt vi skal gå. Bekæmpelse af racemæssig ulempe er den bedste måde at skabe en følelse af tilhørsforhold, der skal værdiansættes, er en to-vejs gade.

John Robert Parkins

.........and at være dansk er ikke ensbetydende med en enkelt kultur. Integration er sameksistensen af fællesskaber og uhindret bevægelighed mellem dem, det er ikke assimilation.

Er der efterhånden nogen som hører efter disse forsøg på at definere danskhed som modsætning til alle mulige andre kulturer.

Det siger måske noget om forfatternes horisont at de partout mener danskeheden skal måles op mod flygtninge/invandrere fra fjerne kulturer, og ikke mod fx. vores svenske og tyske naboer, som jo er dem vi har mest med at gøre.

Dybest set er det kun tosserne i DF som har et problem med flygtninge/indvandrere, hvis de ellers bare overholder landets love og betaler deres skat.

"Kuffertmentalitet" ?

Stakkels somaliere, jeg aner intet om hvad det her går ud på - men de kære søde rare politikere plejer at hive den slags ord frem når nogen skal straffes, betale eller på anden måde indse at de er til last

"Krævementalitet" f.eks.

70% af de rå liberale har læst Ayn Rand "Atlas ryster den" og tror at de er overmennesker

70% af de radikale lider af "vi-alene-vide" syndrom

Sku' vi gøre noget ved den voksende "Herremandsmentalitet" en dag?

Nej? nå ...

Denne verdensfjerne RV-filosofi synes jeg de skulle prøve på at sælge til alle de danskere, der senest efter nytår vil få vendt op og ned på deres tilværelse, takket være den fremherskende sociale kulde, som også kendetegner RV, men som man siger, man vil gøre noget ved - uden at det dog lyder særligt troværdigt ...

At flygtninge, der har behov for hjælp og naturligvis skal have det, skulle lide af noget man åbenbart stempler som"kuffertmentalitet" er svært at forene med deres eksistentielle virkelighed ...

At der er tale om et "værdipolitisk kursskifte" kan ikke benægtes og det går indtil videre mest ud over socialt udsatte danskere, der efterhånden også må føle sig som flygtninge - og det i deres eget land ...

@John Robert Parkins

Så længe man betjener sig af et sprog som allermest ligner en tvivlsom og nærmest uforståelig Google-oversættelse, synes jeg at man burde holde sig lidt tilbage med at prøve at pådutte danskere sit eget popsmarte syn på hvad danskhed burde være.

Flemming Andersen

Det er helt klart grøntlysende storhedsvanvid, der præger de radikale venstrepolitikere i øjeblikket. Der bliver forhåbentligt en brat opvågnen når befolkningen straffer dem ved stemmeboksen næste gang. Det vi dog ikke kunne rette op på de årelange skader dette vil-døve "jeg alene vide" partis politik har medført.

At føje spot til skade ved at tale om fortsat at indføre flygtninge i DK, samtidigt med at man er i gang med eksperimentet med at lade arbejdsløse borgere, der allerede befinder sig her, sejle rundt i deres egen sø i en rorløs båd, skriger til himlen af tåbelighed.
Heldigvis tror jeg på at en sådan overbevisning om egen kunnen og den hulhed der er tydelig for alle andre, vil give et smæk der kan mærkes til næste valg.

Det er en selvfølgelighed af de helt store, at man først tager hånd om ens egen befolknings basale og nødvendige fornødenheder, sikrer sig at man ikke river en samfundsstruktur ned, som har taget årtier at opbygge, før man inviterer flere til at deltage i løntrykkerfesten.

Udsigten til at der nogensinde bliver mangel på arbejdskraft i dette land er så sløret og lille, at man skal have radikale briller monteret af den helt kraftige slags. Det var ikke sandt igår, idag og bliver det ikke imorgen, hvis man eller gider at orientere sig lidt i sit samfund istedet for sin egen indbildning.

For mange år siden læste jeg et interview med en typehusfabrikant fra Jylland.

Han sagde bl a , at da han flyttede til København sagde hans bedstemor, at der var to ting, som han skulle holde sig fra , og det var
1) løse piger og
2) de radikale

Det var en meget klog bedstemor.

Jeg synes det er synd for de løse piger at de skal nævnes i én sætning med de Radigale.

Kære Hugo Pieterse.

OK , indrømmet - det er krænkende for pigerne

Sorry - skal aldrig ske mere !!!.

Kan Anne Mee Allerslev overhovedet skrive noget substantielt - et indlæg uden buzzwords?

Niels Christensen

Sjovt nok så var langt det største antal af deltagerne i
Ramadan middagen danskere formodentligt ateister
eller kristne, og de fleste nogen der har en professionel interesse i at tage sig tolerante ud.