Kommentar

Udfordringens selvhørm

Når den falske positivitet tager livet af kritikken
15. september 2012

I DR-radios ’Eksistens’ talte filosof Steen Nepper Larsen og sociolog Rasmus Willig kritiske i mælet om den sygelige positivitetstendens og korpsstyrede jubeloptimisme, der gennemsyrer erhvervskulturen; dén professionaliserede mentale tilstand, let at forveksle med systematisk selvforherligelse, som har udviklet et tyranni i private og offentlige virksomheder. Og i medierne. Den samme radio, hvori kritikken en kort stund fik mæle, ligger selv under for lidelsen. Det offentlige og halvoffentlige har jo overtaget de sælgende segmenters metoder. Fremtrædelsesform og selvpræsentation dikteres af DR’s markedsføringsdepartement. Marketingsfolk bestemmer annoncering, form og retorik og i sidste ende programindholdet.

Glæde over sød sodavand

Den tendens til ufravigelig positivitet som nu er normen, hentet fra managementkulturen og reklamens verden, har et enkelt formål: at sælge (sig selv) så meget, så ofte og så længe som muligt uden distraherende hensyn til produktets bonitet og levedygtighed. Annoncesproget er ifølge sagens natur kendetegnet ved fravalg af distance og selvkritik. Sød sodavand skaber ufattelig livsglæde; koloreret spiritus med sugerør får tropeøer til at rejse sig af havet i evig fest og farve; valget af hip bil eliminerer skæve tær, fedtet hår og tidlig død. Medierne leverer i samme åndedrag kun toppen af poppen og beretter henført om velsignelsen ved deres gerning. I denne selvforståelse er blot antydning af skepsis over for egne påstande og produkter bandlyst. Det positivt ladede opråb er på én gang præmis, form, indhold, budskab og dom, hvilket erhvervslivet og det politiske miljø, samt disse eksekutive sektorers journalistiske mod- eller medpart villigt har taget til sig.

I forbrødringen – kritisabel som spindoktorers magtmisbrug – mødes de gode kræfter i fælles bestræbelser på at fremstille verden uden påtrængende problemer eller dybdeborende kritiske indvendinger. Parterne taler i nærkontakt i radio og tv det samme sprog. Samtalen ligger i faste rammer; interviewet med præg af mikrofonholderi reduceres i et begrænset nuanceløst ordvalg til vedtagne kategorier og enkle begreber som aldrig defineres. Efter udveksling af rollespil med faste formularer og signaler og tak fordi du ville være med er bagefter alt som før og alting godt. Om vi er til klassisk koncert eller radioavis eller morgenflade eller naturvidenskab eller Gud eller gumpetung satire, er det hele i den grad indiskutabelt fremragende. Selvannonceringen, propagandaen fortæller på døgnbasis, hvor fremragende og live de lux og rend os i røven.

Denne borgerlige jubelkultur – selve positivitetens ideologi og evangelium – nævner det halvfulde glas før det tømte, tæller de lyse timer og dominerer nu på andet årti samfundenes sprog og adfærd. Dét i en grad at stadig flere gør vrøvl.

Positiviteten – den påtvungne udadvendte som i DR samt internt i virksomhederne – æder sjæle op i selvforherligende tidsspilde til glæde for meget få andre end for dem, der ser det som en fordel at holde andre mennesker i et fast greb som kunder og/eller medarbejderne bestandigt beskæftigede i konkurrence med egne omgivelser og sig selv. Er du ikke omstillingsparat, positiv og fleksibel, men vranten og kritisk og ude af stand til at se hele tabernaklet som win-win, er det ud af vagten. Fatter du ikke at problemer er positive udfordringer; kritiserer du virksomheden for, hvad den er, og hvad den præsterer og mener, at hvert et trut i trompeten ikke er en nations fødsel, kan du godt pakke din negativitet ned i en papkasse og humme dig.

Nysprog skaber verden

Menneskene i dette system bruger oceaner af arbejdstid på at overbevise cheferne om deres verdensmesterskab i at evaluere sig selv som verdensmestre. Arbejdstageren skal producere, hvad Nepper Larsen kalder strategisk selvfordobling, hvor man evaluering på evaluering i en stadig støt stigende kurve forventes at forsikre om sin egnethed til at evaluere sin egnethed.

I strategisk selvfordobling fortæller medarbejder og virksomhed, hvor gode de er til at fortælle, hvor gode de er uden nødvendigvis at være særlig gode til det, de gør. Som i medierne: Nu kommer den verdensberømte skaldede sangerinde. Hun er ganske vist kun kendt i Kerteminde og er temmelig behåret og kan ikke synge, men her kommer hun! Dét er vores fortælling, som dengang vi snart kunne købe hele verden. Kants kategoriske imperativ kan godt gå hjem og lægge sig. I denne verden af positivt selvbedrag og evalueret selvglæde afvises modsigelsen, dialektikken. Nysproget skaber den kunstige verden, således som bestyrerne vil have det, og fjerner problemerne ved at dementere og forfalske ordenes betydning.

Akkurat som i totalitære systemer – hvor omskrivninger i en fornægtet realitet selvfølgelig ikke er løsningen, men topstyret afledning fra en dybere, tumultarisk, modsigelsesfuld og risikabel virkelighed – har samfundets kontrollerende niveauer, journalisterne og medierne adopteret nysproget og modtaget udfordringen.

Hvordan skal journalisterne gøre andet, når de selv opererer i virksomheder, der har nedgjort problemerne, jubler over udfordringerne og lovpriser sig selv for at have reduceret den ideale fordring til billige annoncer for sig selv? Positivitetsdyrkelsen som administreret nu og her afskaffer omtanke, hverdagens grundforskning, og lader alting blive til individs og virksomheds selvpromovering. Den, der ikke tager selvfremstillingen på sig som verdens ottende vidunder, kan hente sit kluns og gå. Kværulanter er det sidste, positiviteten har brug for.

Uden kværulanters kritik bliver kun selvhørmen tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hørt!!

Nu fik jeg ord på, hvorfor jeg hader at skrive jobansøgninger. Det er det samme selvsmagende positive ævl, om alt det man kan og skal og vil og juddelihu. Salgsannoncer.
Blah.

Tak til Metz’s messe, Intermetzo 15.9., om den falske, påtvungne positivitet, der er dræbende for muligheden for at dyrke aktivt, frugtbart medborgerskab og demokrati. Udgangsbønnen er; Uden kværulanters kritik bliver kun selvhørmen tilbage. Ja, MEN….kværulanten par excellence Carsten Jensen, skriver eksempelvcis i dagen Politiken om Enhedslisten; , "Demokratiet i sygesengen", "..Johanne Schmidt-Nielsen..Hendes bagland består af overlevende skurvognsaktivister, som med en stædighed, man kun kan beundre, har holdt sig enhver fornyende tanke fra livet, siden deres ungdoms sidste gnister slukkedes i slutningen af halvfemserne i de opslidende nærkampe mellem leninistfraktionerne i Venstresocialisterne.". Jeg er stærkt i tvivl, om ikke det rene kværulanteri fører til samme selvfordobling, som den påtvungne positivitet, - passivitet, stagnation, politikerlede, demokratidød. Måske skal vi langt snarere lede efter ”den gyldne middelvej”, den dialektiske vekslen mellem teori og praksis, gå-på-2-ben, lade 1000 blomster blomstre ?
(i al fredsommelig også GM til eftertanke)

Vibeke Svenningsen

Problemer eksisterer ikke mere - de er afgået ved døden og er blevet erstattet af udfordringer. Ordet problem blive i øvrigt også fjernet fra den næste ordbog over det danske sprog.

Sören Tolsgaard

Det lyder, som om Georg Metz' virkelighedsopfattelse er udfordret af bitre følelser og manglende forståelse for fællesskabets værdier og spilleregler.

Daglig indtagelse af lykkepiller foreskrives.

Marianne Christensen

Refby

Det er en meget skæv videregivelse af Carsten Jensens artikel i dagens Politiken.
I artiklen DEMOKRATIET I SYGESENGEN tages temperaturen på folkestyret - og samtlige partier udsættes for kritik. Det hedder bl.a. 'Formatløse Lars Løkke som en uanfægtbar landsfaderskikkelse'
Om regeringen 'vi havde en viljeløs efterplaprende opposition. Nu har vi en viljeløs efterplaprende regering' Om de radikale 'Margrethe Vestager, som udviser en rent ud sagt forbløffende vitalitet til at sabotere den regering, hun selv er medlem af.'

Mest regeringspartierne

Marianne; læs igen! - jeg kommenterer ALENE på mine egne kammeraters - venstrefløjens - forhold til CJ!....hans meninger om andre dele af den demokratiske offentlighed interesserer ikke mig! - og jeg skriver ikke om denne del af hans virke....

Michael Kongstad Nielsen

Hvor har Georg Metz ret.

Hvad gør vi ved det? Kunne man ikke starte med DR, som jo er vores alle sammens. Hvordan stiller man krav til en ny kurs i DR? Skal det være gennem nye folk i bestyrelsen, ny generaldirektør osv? Eller kan man gøre det via den offentlige opinion, som Metz her eksponerer for?

Heldigvis er der mange, der ikke køber denne tendens til positiv selvfremstilling. Men det er ærgerligt at blive tonset med det hver dag fra licensfinansierede DR, som jo ikke burde have behov for så omfattende selvforherligelse, men bare skulle lave nogle gode programmer.

Ikke desto mindre tonses lytterne dagen igennem med reklamere for kommende programmer, særligt op til timenyhederne, og man får hele tiden at vide, hvilken kanal man lytter til (det ved vi sgu da godt), og smigeren og smørelse flyder ud af højtalerne, og "det man hører, er man selv" - gu er man ej.

DR skulle bare skal lave nogle gode programmer, så kunne man spare al reklamen.

Henning Pedersen

"En ny og skarpere TV-avis", hvor det nye er sendetidspunktet og det skarpe måske har noget med pap at gøre. Kl. 21:30 må der være mange der er segnefærdige af træthed, efter at være fyldt op med Columbo, Hun så et mord, Tandbørster med X-factor og så lige en omgang Matador. Det er utroligt, at så mange betaler deres licens til tiden.

Den seneste opgørelse fra BFE dokumenterer, at der er flere farve-TV end borgere, hele 700.000 flere iflg. Ingeniøren - velhaverne langs nordkysten må være begyndt på også at sætte dem op på deres lokum ...

Der må være nogle af de total hjernevaskede, der har købt en dummerkasse ekstra til det andet blinde øje ...

Michael Kongstad Nielsen

Ok. Lise Lotte, men hvad der så er "nordkyst", det må Jan Weis forklare. Jeg har en mistanke om, at han tænker på den kyst, der strækker sig fra København og nordpå til Helsingør, men den er altså lige så meget Østkyst, som den fra Fredericia til Vejle, eller hvor langt nordpå vi nu skal gå.

jasper bertrand

Tonen i Børsen og omtalen af erhvervslivet er slem, lobhudlende, men værre har dog i mange år været kulturjournalistikken, der kender sit ansvar, og roser alt bare det er dansk, film, skuespil eller performancekunst. Erhvervsjournalisterne har dog de undskyldninger at nogen af virksomhederne faktisk leverer meget gode resultater for sig selv og samfundet. Der gælder sjældent for det kulturkritikken dækker, læg mærke til at TVavisens journalister normalt bruger samme tonefald når de omtaler kultur som når de omtaler børnehavebørn, sødt!

Generel betragtning, medierne er ikke mere kritiske mod Borgens politikere generelt, de har valgt side til de borgerliges fordel. De er poppede overfladiske ofte direkte fordummende, ind i mellem vrøvles der., og oplyses urigtige påstande især NEWS er slem.
Hvor skal man få sin information, når man hverken kan stole på aviser, presse eller medier er uvildige.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Metz lever sit liv i en pseudoverden, medieverdenen, der ikke har meget med den virkelige verden at skaffe.

Han er stedt som fangerne i Platons hule.

Tak til Georg Metz

Uha! hvor er det skønt at læse en sådan artikel og vide, at det ikke er alle der kører med på lemming effekten, og bare ukritisk æder alt råt som bliver serveret. Den form for mainstream kultur der hersker i øjeblikket, har jo historisk ført til de aller værste katastrofer vi har set i verdenshistorien. Det bør sætte advarselslamperne i gang, når folk higer efter at gå i takt og når man slår hårdt ned på dem der ikke gør det.

Lise Lotte Rahbek

Jasper Bertrand nævner en rå tone i "Børsen".
Det er ikke så sært.
Redaktøren fra Børsen var i Deadline igår aftes, og fortalte, at han synes godt om at se LA's topfolk tale hårdt til kontanthjælpsmodtagere og at det skal vi have meget mere af.

Når pressen på den måde fremelsker en harsk og ulige tone, så kan det blive svært at finde en ordentlig og redelig arbejdsløs, som vil være "case" på tv og stille op til verbale overfald fra landets folkevalgte repræsentanter.
Nu er der kun de medieliderlige tilbage at vælge imellem.
Men hvad rager det også pressens eller folkets vellønnede repræsentanter.
De har alligeve ingen kontanthjælpsmodtagere eller arbejdsløse i deres nære omgangskreds.
Endnu.

Jens Holger Laursen

Set fra toppen hedder dette fænomen kulturkreation - måske bort set fra, at jeg i denne sammenhæng vil kalde det destruktion.
På næsten alle kanaler - også dem udenfor medierne - er sproget er blevet enten plat eller glat. Jeg har endda hørt en popsang på DR, der spredte det glade budskab, at det var fedt at være ignorant
Den intetsigende positivisme er ganske rigtigt ved at kvæle det offentlige liv. Det er blevet politisk ukorrekt at sige sin mening - med mindre man kan trylle sin kritik om til udfordringer.

Som der var en der skrev her på bloggen tidligere, lad dem få den højreekstremisme uden filter, og lad os så se om de ikke vågner op før eller siden.

Lise Lotte Rahbek

Men er det ikke, somom der efterhånden viser sig en modsætning imellem at tale og forholde sig kritisk og at danne sig en mening om nogle ting,
og på den anden side tage bladet fra mundet og give tilsmudsningerne af mennesker i samfundet fuld gas med alle sprogets dertil indrettede gloser?

Man kan vel godt være kritisk uden at være grim i sin mund og misbruge sin magtposition?

Det er nok bare en markant højredrejning, vi ser i øjeblikket Lise Lotte, det kan vi nok ikke tale os fra hvad enten vi taler grimt eller ej.

"Det er utroligt, at så mange betaler deres licens til tiden."

Det skal man hvis man vil vide noget. Vi vil i DK gerne have en veloplyst befolkning, men de må selv betale.

det er HORRIBELT at tage licens for internet-adgang

Man ville aldrig kalde et produkt for "dygtigt markedsført", hvis ikke nogen var blevet vildledt.

Ergo er markedsføring og bedrag forskellige betegnelser for samme fænomen.

Hanne Gregersen

Den sure gamle mand i hjørnekontoret sidder indædt og ubønhørligt og kæmper for sin ret til at brokke sig over alle sine landsmænd, som i deres naivitet ikke har fatte, hvor galt det står til, men de har jo heller ikke nøgle til Elfenbenstårnet, hvor de begavde nationalhadere holder parnas, så de stakler ved ikke bedre.

Fint med nogle, der kritiske, men for fanden, hvor er det enerverende (staveplade) med dem, som helt desperat dag ud og dag ind kæmper for at finde noget, man (in casu: GM) er utilfreds med. Hvis livet, samfundet, Die Dumme Dänen og alt det andet er så frygteligt, så ta' en enkeltbillet mod himmerige, Cuba, Slovenien eller derhen, hvor peberet gror, så får vi andre fred til vores naive optimisme og glæde ved livet !

Jens Overgaard Bjerre

Det er borgerlighedens salgsfiduseri vi er udsat for. Vi betragtes som de idioter, man kan bilde alt ind. Bare morskaben forgår sammen med et jublende publikum og indstuderede idiot-replikker. Eller når alvoren skal ind, så er små journalister i store slips eller med midi-hæle og modebriller. Det hele er i den grad lagt til rette, og man har på forhånd indgået en uskreven kontrakt om setuppet i interviewene. Og de udspurgte er så liderlige for at komme i tv, at de ikke kunne drømme om at bryde kontrakten bare en smule. Ellers er allle udsendelser optaget tidligere og alt der ikke passer ind i normen af smart glæde og latter, er redigeret væk.

Det er og bliver borger-børnenes tv. Det er det pæne og rene liv som manipuleres og poleres frem af de dydige og ivrige, som altid står parat til at forsvare og forvirre, hvor andre slap. Og tilsat ren reklameideologi. En bøvs er så fræk, at alle bliver røde i hovedet og en prut er endnu utænkelig efter millioner af timers tv-udsendelser. Os, fra de sociale nedre grupper, tror slet ikke, at vi eksisterer mere. Vi udgør omkring 40 procent, men er aldrig i tv. Kun når der skal gøres grin med vores borgerlige viden, ligesom i skolen, og dermed per definition, vores dumhed.

Men tv har på en måde ret, når de tror, at vi seerne er idioter, og med glæde betaler for det indpakkede lort i cellofan. For efter nogle år er producenterne selv blevet kulturelle analfabeter. Med alderen falder brysterne og deres sexappeal forsvinder. Og med den deres andel af produktionen af tv-udsendelser. Man bliver simpelthen for gammel. Hvem fanden gider at se på en gammel stodder, som forklarer det fede ved at have en Iphone? For eksempel. For det er de samme reklametricks man bruger i alle de dyre produktionssteder af tv-udsendelser på de dyre adresser i København.

Hvad fanden laver man Folketinget? Der må der være nogen, som har luret den af. Eller er de alle sammen et sammenred fra den højere og mellemste middelklasse, af præstedøtre og universitetslektorer? Som bare har taget jobbet for at vise sig? Og ikke fordi de har en ideer om landet, ideer, som de ønsker at skal gå i opfyldelse. Altså visioner. Men ikke reklamevisioner i TeleVision'et.

Hans Jørgen Lassen

Vi har her en fanatisk skare af masokister, anført af hr. Metz: de hader det danske fjernsyn, og læste helst The Figaro og Le Times, subsidiært Frankfurter Allgeimene med sennep og ketchup.

Men de bliver ved og ved, holder sig kærligt og trofast til dansk TV, og de nyder det, de labber det sig i rå mængder, så de ligefrem får kvalme.

Personligt er jeg holdt op med at se nyhedsudsendelser og andre informerende og oplysende indslag for længst. Men jeg er jo heller ikke hverken masokist eller grovæder.

Søren Kristensen

Jeg kan godt se hvor Georg Metz vil hen og han skal såmænd også nok have ret i noget af alt det han siger. Omvendt glæder det mig at Kasper Winding, i Toppen af poppen, omsider får noget der ligner et folkeligt gennembrud på TV - ikke som den evindeligt eksiliseret producer for andre kunstnere, men som den suveræne arrangør og performer han hele tiden har været. Om det så skyldes konceptet eller at han først er modnet nu er for så vidt ligegyldig. Programmet er på én gang både retfærdigt og suverænt, takket være de medvirkendes talent og sådan noget skal der også være plads til. Endelig er det også positivt, alt andet lige, at der i et andet program bliver plads til en type som Robert. Et eller andet sted midt imellem er der alt det andet, poltik, økonomi, EU, Tour de France, TV-avisen, So ein ding, Venner, Paradise, Vild med dans, Hammerslag og Liebhaverne og meget mere af alt det positive. (Hvis det ikke er nok, så check lige de udenlandske kanaler). Men sådan er det jo. Det nytter i hvert fald ikke noget at give sig til at græde.

Bjarke B. Hansen

Har lige fået nyt Sygesikringsbevis, som nu hedder et Sunhedskort.

Ordet Sygesikring er jo negativt ladet, og jeg kan lige så godt vænne mig til, at der i nær fremtid, ikke er nogen Sikring hvis jeg skulle gå hen og blive syg.

Smart, først gradvist at ændre sproget, for derefter at tilpasse virkeligheden.

@Bjarke

Ja; Orwell har desværre fået ret i hans profetier om "nysprog" i "1984"

Sproget degenereres bevidst af hensyn til den politiske korrekthed, så der er visse ting der bliver unævnelige..

Spørgsmålet er om man som person defineres af sproget eller om man som person definere sproget.

Hvis man undertrykker ord som oprør, revolution, sygesikring:-) ect. findes de så heller ikke som begreber?

Puds nu brillerne -

”Ifølge Marx bliver flertallet i de traditionelle klassesamfund foragtet eller umenneskeliggjort på to måder – politisk i det undertrykkende herredømmes ordninger, hvis resultat er det undertrykte, servile menneske; samfundsmæssigt i systemet af indholdstømmende arbejde, hvis resultat er den proletariske psyke.

De to deformeringer flyder dog – det hverken vidste eller ville borgerskabets og venstrefløjens lyse forfattere vide – sammen i et umætteligt behov for kompensation og hævn – et behov som det 20. århundredes undeholdnings- og fornedrelsesindustri har sat sig for at tilfredsstille.

Den tredje form for menneskeforagt, menneskets blottelse i systemet af vulgariserende, prostituerende og fleksibiliserende kommunikationer – denne medietidsalderens interaktive kræft er stadig uden for synsvidde for det revolutionære 19. århundrede.”

Peter Sloterdijk: ”Masse og foragt. Essay om kulturkampe i det moderne samfund”. Det lille Forlag, 2002. Indledning ved Steen Nepper Larsen. På dansk ved Hans Chr. Fink.

Denne lille sag kan stærkt anbefales – også til Georg Metz – så han ikke kun skal nøjes med at rakke ned på mediernes villige hjælpere, det har vi hørt til bevidstløshed, men også kunne give en nødvendig skærv til oplysningen med stort O - her i hans dagblad – altså afdøde O’s …

Nu kommer der snart en (radikal) fattigdomsgrænse i Dk.
Gætter på - som List - at det hurtigt kommer til at
hedde noget andet.

F.eks. Indtjeningsfundament

Michael Kongstad Nielsen

Men hvis vi taler DR, kan der kun være den første deformeringsart til stede - det undertrykkende herredømmes ordninger, da arbejdet ikke burde være indholdstømt.

Herredømmet i DR er hos bestyrelsen og ledelsen. Men i virkeligheden har Danmarks befolkning herredømmet, hvis vi lige gad at have det. Vi har p.t. mistet det.

Der er mulighed for at ændre kursen på DR, da det netop ikke er et kommercielt foretagende, og derfor ikke behøver at opføre sig som et sådant. Muligheden består i at Folketinget trækker i snorene. Ikke i programmerne selvfølgelig, men i ledelsen, strategien, herunder sprog- og fremtrædelsesstrategien. Altså sætter de rigtige folk ind på posterne. Man kunne også diskutere, som i Norge og Sverige, om DR skulle finasieres direkte over skatterne. Så var det mere klart, hvem der var arbejdsgiver.

Der må mobiliseres på et folkeligt pres for at få ændret supertankerens kurs. Det kan ikke passe, at Lasse Lensen (mennesker og medier) og Georg Metz er Danmarks eneste mediepolitiske debaforum af betydning.

Når Hans Jørgen her ser sit snit til at placere Metz i en platonisk hule, må jeg undtagelsesvis give ham ret, selvom det ikke just befordrer den dialektiske disput …

Fra Steen Nepper Larsens indledning til ovennævnte lille sag: -

”Ifølge Sloterdijk er det et fundamentalt træk ved mennesket, at det altid forsøger at skabe immunitetssikrende rum omkring sig. I disse små og store rum kan der suttes på livgivende bryster, men også skabes nationalistiske fortællinger. Der kan skabes små hjem langt fra panikkens store scener, men også produceres globale skrækscenarier og underholdningsprodukter, der kan formå at bemægtige sig enhver hule og livsboble.”

Så hvem alle gør egentlig Metz selskab i hulen – den må i hvertfald være propfuld af Leporelloer, der bare venter på at kunne komme til at tjene sine herrer - eller hedder det deres herrer …

@Hans Jørgen Lassen

Jeg har ikke lyst til at belemre kommentariatet med diverse kraftudtryk, men henvise til den sløring af både tekst og billede der sker i (heldigvis) udenlandske TV produktioner herunder TV3 og andre der sender fra udlandet, noget der kun kan opfattes som censur i den hellige politiske korrektheds navn. Af danske foreteelser kan nævnes ordene "neger" og "muhamedaner" som er dæmoniserede på trods af at dansk sprognævn betegner begge ord som fuldt korrekte.

Sider