Interview

Udstillinger med eller uden kontekst

Hvorvidt man skal sætte udstillinger ind i en kontekst eller ej, er i høj grad et spørgsmål om genre, mener forfatter bag bogen ’Menneskeudstilling’
Debat
25. september 2012

En sommerdag i 1901 havde Zoologisk Have i København besøg af mere end 18.000 mennesker. De var kommet for at se en gruppe brune mennesker fra Indien, som var udstillede side om side med dyrene i Zoo.

Anne Folke Henningsen er historiker og er sammen med Rikke Andreassen forfatter til bogen Menneskeudstilling – Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli, som udkom sidste år. Selvom ovennævnte sommerdag ligger mere end 100 år tilbage, er problematikken stadig aktuel i forhold til, hvordan vi gennem etnografiske udstillinger fremstiller fremmede kulturer, mener hun.

»Når man udstiller det eksotiske, er der altid stor fare for, at man skaber en stereotypisering gennem den måde, man udstiller på,« siger hun. »Og hvis man præsenterer en udstilling uden at sætte den ind i en kontekst, inviterer man folk til at træde ind i deres eksisterende fordomme, når de skaber mening af det udstillede.«

– Gælder det samme for kunstudstillinger?

»Der er forskel på kunstudstillinger og etnografiske udstillinger. Jeg kan sagtens forstå Nina Poulsens problematisering af, at vestlig kunst inviteres man til at se på sine egne præmisser, mens eksotisk kunst skal ses gennem en italesættelse af en bestemt kultur,« siger Anne Folke Henningsen. Hun påpeger, at kontekstualiseringer i kunstudstillinger kan begrænse, mens de i etnografiske udstillinger kan nuancere.

»Jeg har netop selv for nylig kritiseret en event med iscenesættelse af såkaldte nutidige jægere-samlere for det omvendte: At den ikke var sat ind i en forståelsesmæssig ramme,« siger hun.

Det var stenalderforlystelsesparken Lejre, som sidste sommer slog dørene op for en historiefortælling om en flok buskmænd, der byggede deres egen boplads live.

»Arrangørerne prøvede indimellem at forklare, at det var levendegjort historie på linje med, hvad der ellers foregår i Lejre. Men den formaning blev overdøvet af, at man billedligt viste buskmænd i lændeklæder med smykker lavet af strudseæg. Her manglede en historisk sammenhæng, og tilskuerne betragtede derfor eventen ud fra deres egne forestillinger og fordomme om, hvem buskmændene var,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her