Læserbrev

Universitetet er ikke for alle

4. september 2012

Velkommen til 4.778 nye studerende på Syddansk Universitet! 4.778 nye studerende, der som beskrevet af Niels Benjamin Sørensen i Information 30. august kan vente sig sløseri med opgivelse af pensumlister, anskaffelse af kompendier og bøger, eksamensudskrifter, undervisningskontrakter til instruktorer med mere.

Dette kan jeg som studerende og instruktor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU bedrøveligt nok nikke genkendende til.

Langt mere alvorligt for den akademiske uddannelse er dog den nye tendens, der er kommet snigende efter indførelsen af, at langt den største del af betalingen til universiteterne sker på baggrund af beståede eksaminer. Denne måde at fordele penge til universiteterne på kan umiddelbart virke fornuftig: Det giver universiteterne øget incitament til at opnå flest muligt dygtige (beståede) studerende. Men desværre er dette ikke virkeligheden på diverse institutter, hvor den egentlige undervisnings- og eksamenstilrettelæggelse foregår.

Her ses der stadigt flere tegn på, at det faglige niveau sænkes med økonomisk fordel for universitetet, netop som resultat af en uskøn sammenblanding af økonomi og faglighed. Disse umiddelbart uskyldige tiltag burde give grund til bekymring. Vi taler om landets højeste uddannelsesinstitution, hvor man aktivt søger om optagelse for at opnå en akademisk grad, et bevis på, at man har knoklet sig til at nå toppen af sin profession. Sænker man kravene, så undervisningen tilrettes den laveste fællesnævner, nedbryder man ganske enkelt den akademiske uddannelse indefra, indtil den ellers så efterstræbte akademiske grad er blevet en hul betegnelse og ikke længere har værdi af betydning. Hverken på arbejdsmarkedet eller i international sammenhæng.

Opgør med tabuet

Men her brager man ind i et tabu, der sjældent gøres op med: Nogle mennesker er simpelthen ikke universitetsegnede. Indser man ikke det fra universitetets såvel som fra den enkeltes side, ender begge parter med at spilde både tid og ressourcer. Kombinationen af, at skiftende regeringer blindt tilstræber stadigt flere studerende på de længerevarende uddannelser og af ovennævnte måde at fordele midlerne på, er en giftig blanding.

Derfor, kære universiteter, kære regering, og ikke mindst, kære studerende: Tilstræb det akademiske niveau på universiteterne, som det har været tiltænkt siden deres oprindelse. Lad jer ikke forføre af letheden ved at handle efter den laveste fællesnævner for økonomisk vinding.

 

Eva Harvald, kandidatstuderende på Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Christensen

Det er godt at så mange som muligt får en uddanelse, men det bliver plat, når alle skal have en universitetsuddannelse.
Som på gymnasierne falder niveauet, når de steder, der skal uddanne forskere ska være masseuddannelser.

Tænk, hvis man bød sporten noget tilsvarende.

At 25% af en årgang skulle spille i superligaen.

Det er ligesom med fordringen om, at kunst skal kunne forstås af alle: forståelsen af, at nogle ting er de mest avancerede og krævende ting at beskæftige sig med i samfundet mangler.
En del af forklaringen skal imidlertid nok søges i den faglige udhuling på folkeskole- og gymnasieniveau, fordi resultatet jo er, at det, man tidligere lærte og blev tilstrækkeligt oplyst med til at gå ud og tage en teknisk eller merkantil uddannelse, i dag først læres i videregående uddannelser. - Og det er ærlig talt svært at forstå, at nutidens ungdom skal have sværere ved at imødekomme de krav, vi allerede i firserne måtte høre på jo var ringere end de ældre studerendes og lektorers.

Niels Engelsted

Det er fuldstændigt rigtigt, at nogle mennesker simpelthen er studieuegnede, som den kandidatstuderene siger. Man må i det mindste forlange, at de nye studerende kommer fra hjem med studiefremmende baggrund, hjem med klaver, som man sagde i gamle dage.

Niks, Niels Engelsted, men man må kræve, at skolesystemet loyalt giver danske elever de redskaber, de skal bruge i en videregående uddannelse. I dag er skolen åbenbart mere end nogensinde en middel til grovsortering blandt børnene, til de forudsætningsløses store ulempe.

Det kan da aldrig være dårligt, hverken for den enkelte eller samfundet, at flere og flere tager en videregående uddannelse. Det vil altid have en utrolig høj værdi, når et menneske udvikler sig fagligt og åndeligt. Det er nok ikke alle, som går på universitetet, som kan se frem til høje, velbetalte stillinger, men mon ikke de så bidrager til samfundet på anden vis. DET kan aldrig være hverken spild af ressourcer eller tid, at løfte menneskers uddannelsesniveau og åndelighed, heller ikke hvis vi så skal slække lidt på fagligheden for at få flere igennem. Der kan være en pointe i, hvis man en cost benefit analyse, der måler de menneskelige ressourcer i kroner og ører, at for meget uddannelse er noget skidt noget, og kun skal forbeholdes de få. Men så er det dejligt betryggende, at universitet alligevel uddanner så mange kritisk tænkende individer, at man tilbydes andre måder at anskue mennesker og samfund på. Jeg kunne ønske mig, at man prøvede at være lidt mindre resultatfokuseret og åbne muligheden for, at måle værdien af uddannelse på en mere nuanceret måde!

Stephan Paul Schneeberger

universitetet er bar ikke menneske egnet og det betyder at nivouet falder, artiklen glemmer at der har været et både nedskæringer og ledelses strukturer er blevet laet om på unvitersiteterne - smatidig med at flere studerer. Hvad med at leve om på udannelsen og at lave om på måde feks. måde hvor på man lærer på - istedet for individualisere problemet.

JO, Per Juul, universitetet er der ikke for de studerendes skyld, ej heller forskernes. Universitetet er der for menneskehedens skyld, og hvis ikke man dér arbejder ihærdigt mod at nå stjernerne, har det ingen mening.

@Niels Engelsted

"Det er fuldstændigt rigtigt, at nogle mennesker simpelthen er studieuegnede, som den kandidatstuderene siger. "

Ubestrideligt sandt!

"Man må i det mindste forlange, at de nye studerende kommer fra hjem med studiefremmende baggrund, hjem med klaver, som man sagde i gamle dage."

Stråmand!

Du er ikke fair overfor den unge dame her!

Jeg finder det meget bekymrende, at man overhovedet taler om at indsnævre rummet for mennesker så meget, at alle reelt SKAL have en uddannelse, hvad enten de vil eller ej. Hvad enten de kan eller ej.
Hvor er respekten for individet?

Istedet skulle man have gjort mere for - som Tyskland - at bibeholde landets industri, så der var plads til alle mennesketyper, istedet for at rive alt op og flytte det til fjernøsten på den angelsaksiske neoliberalistiske bølge.

Kapitalistisk tankegang skal ikke blandes sammen med uddannelses- og sundhedssystemer. Det er simpelthen steder, som skal fritages for den afstumpede livsfilosofi, som ellers hersker i samfundet.

HOLD NU OP
Niels er jo ironisk, måske folk skal have en chance før de udelukkes, en del bliver faktisk først modne efter gymnasiet og som jeg kan regne ud, så er Niels da fra den tid hvor der slet ingen adgangsbegrænsning var og hvor selv de med et gennemsnit på 5 kunne komme ind på nogle studier..
Med den adgangsbegrænsning vi allerede har I dag så kan de vist kun være lærerne der er tilbage at kigge på ? Professorerne og forskerne og motivatorerne. Hvor er de blevet af...man må jo også huske at for 30 år siden var arbejdstiden en anden, mindst 40 timer ugentligt eller såmænd bare det der skulle til om det så var 60 timer ugentligt for også at nå omkring de studerende man nu havde under sine kloge vinger... I DAG KAN MAN STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED OM DISSE UNDERVISERE/VEJLEDERE overhovedet føler sig forpligtiget I tilstrækkelig grad og er der for deres studerende NÅR de rent faktisk har brug for deres hjælp eller bekræftigelse...
OG FORANDRINGERNE I JOBBETS UDSTRÆKNING SIDEN DENGANG, STILLER OGSÅ SPØRGSMÅLET OM IKKE FORSKEREN OG UNDERVISEREN SNARERE SKULLE UDGØRES AF TO PERSONER,altså en forsker på fuld tid (35 timer /ugen) og en anden underviser på samme niveau også 35 timer ugentligt..

prøv at tænke lidt over forandringerne vi har haft siden dengang da der ikke var et maksimum I arbejdstiden, men hvor det var den løste opgave, der afgjorde hvornår man havde fyraften og kunne komme hjem og fyre op til natten.

og se så ud I verden hvor de fortsat arbejder 50 timer ugentlig som professorer rundt omkring på elite universiteterne ..

Min egen formulering af problemet har altid været, at universiteter ikke egner sig som den bred, folkelig uddannelse man har gjort den til.
Tricket er så at finde ud af, hvad de unge så ellers skal sættes til. Dette kunne så være anden (lettere) uddannelse. I den sammenhæng tror jeg også, at det er bedre at have en god kortvarende (lettere) uddannelse end en dårlig længerevarende.
Det er jo heller ikke meningen, at folk skal bruge hele deres liv på deres uddannelse. Sigtet må være at få dem ud i erhverv, så de kan gøre gavn samfundsmæssigt.

Johannes Nielsen

Fornemt indlæg!

Først gik folkeskolen til 9. klasse, så blev den forlænget til 3.g og nu lyder det på vores politikere og en del her på tråden som om den helst skal forlænges til og med masterniveau.

Hvis 50% skal gennem en ungdomsuddannelse a la det almene gymnasium er der simpelthen brug for en eller anden form for differentiering, som afspejler at nogle 15-årige er klar til stikke i spurt rent intellektuelt (og skal have lov til det efter 9 års folkeskole), mens de svageste af de 50% aldrig vil komme op i et højere gear end luntetrav.

Tilsvarende på universitetet - hvis 25% skal gennem en universitetslignende uddannelse må der en differentiering til, som tillader de bedste at træde på speederen endnu en gang, mens man undgår at trække de svagere studerende igennem noget der reelt stadig er designet som en forskeruddannelse. Det giver fx overhovedet ingen mening for de svageste universitetsstuderende at skulle præstere et forskningsbaseret speciale - mange af dem har absolut ingen ide om hvad forskning er.

jens peter hansen

Nogle er simpelthen ikke universitetsegnede, skrives der. Ja så. Nogle er ikke læreregnede, frafald 40%.
Nogle er ikke tømreregnede, frafald 50%. Nogle er ikke universtetsegnede frafald omkring 45%. Áltså same shit hele vejen igennem.

Sophie Hytteballe

För i alle kommer for godt i gang, saa kan jeg, som tidligere naturvidenskabstuderende paa SDU, bekraefte Eva Haralds billede.
I mit försteaar var fysik det fag, de fleste knaekkede nakken paa. I stedet for at aendre undervisningen, saa de studerende kunne forstaa faget, blev der indfört gruppeopgaver i matematik/fysik med hjaelp fra instruktorer, hvor man kunne score point, der talte til eksamen. Jeg har aldrig forstaaet fysik, paa trods af dette bestod jeg alligevel. Nu, som PhD-studerende i Tyskland, maerker jeg alle de huller jeg har i min uddannelse.

Derudover er der altsaa ikke noget adgangskrav til naturvidenskab paa SDU.
Jeg synes det er helt i orden at lave kvote 2 optag paa alle studieretninger, men det er ogsaa i orden at kraeve noget af de studerende. Det kan ikke passe, at man kan slumpe sig igennem 5-6 aars studie uden at vaere blevet en döjt klogere.
Jeg tror ikke, at alle skal og vil have en universitetsuddannelse. Jeg tror ikke man altid bliver et mere helt menneske af at tage en höjere videregaaende uddannelse.
Hvorfor er universitetet blevet det nye ideal? Hvorfor er intet andet godt nok laengere?
PS: Begge mine foraeldre er ikke-akademikere, för alle kommer for godt i gang

Men at stræbe er trods alt ikke noget man evner ret ofte uden er god og massiv opbakning af sine lærere igennem folkeskolen og I puberteten endnu mere da hormonerne ofte gør interessen næsten ikke eksisterende for studierne og også ødelægger evnen til focus på ret meget andet end det modsatte køn for en hel del ellers dygtige og dejlige mennesker, som skal have hjælp til at holde sig til ilden... Vi skal styrke vore børn I at sætte sig langsigtede drømme og mål og at lære at planlægge de små skridt I den rigtige retning for dem I hele deres barndom !

Olav Bo Hessellund

Artiklen peger givetvis på nogle problemer, men den er alligevel svær at forholde sig til, for hvad vil det ifølge forfatteren egentligt sige at være "universitetsegnet"?

Hvad bliver det næste? At kvinder og rødhårede ikke egner sig? Hvem får æren af at afvise folk fra universiteterne? Og hvad er kriterierne? Dårlig kropshygiejne?

Søren Kristensen

En kombination af hovedstørrelse og skaldethed for mænd er et meget godt pejlemærke. Se bare hvor mange af den type der optræder i fx. Deadline på DR.2, som er et af de klogeste programmer vi har. Når det gælder det stærke køn er kriterierne helt umulige at fastsætte, for der er så mange kloge kvinder, som mest af alt ligner dumme blondiner, lige indtil de åbner munden. Briller er i hvert fald ikke længere nogen garanti, sådan som det var engang.