Klumme

Vejen til muddergrøften

Selvransagelsens tid i mediebranchen er kun lige begyndt
8. september 2012

Det synes som om den journalistiske kaste så småt begynder at ane omfanget af egne problemer, udfordringerne sommansi’r. Offentligt kædes begivenhederne i forbindelse med Troels Lund Poulsen-sagen som bekendt nu sammen med mediernes moralske habitus. Ekstra Bladets bodsvandring kan en og anden nok finde på lattermildt at associere til Fanden, der som gammel gik i kloster. Ikke desto mindre: Det første offer bragte Rådhuspladsens tabloid, der stillede sin kreative politiske reporter lidt i bero.

Mens de dystre sager om medier og magt rumler i retten i Storbritannien, og mr. Murdochs yndlingsredaktrice er på vej i spjældet for urent trav, ruster danske journalister, redaktører og en undrende offentlighed sig til det årelange opgør om en skatteminister og hans medarbejders besynderlige omgang med budbringeren. Uanset bevisbyrdens faldretning bliver det ikke en køn historie. Men magtmisbrug om det var sagen, og lækage om den var sagen, er hvad tingene nu engang viser sig at være. Den tid, den sorg. Bag chefredaktør Madsens måske ægte indignation, der – i fald man ikke kendte hans avis – kunne misforstås som naivitet, skjuler sig en dybere sammenhæng, som er mere fundamentalt betænkelig end en udskridning af god presseskik i kød og blod ved en suspenderet politisk reporter og hans redaktions mangelfulde rettidige omhu.

Selvdisciplin

At journalisten og den politisk ansatte spindoktor sidder og koger slyngelstreger sammen i en underkop er slemt nok, herom ingen forbehold. Sker noget sådant, og det gør det altså, er det svært at opretholde troen på det hæderlige i et fag, der ifølge sagens natur fordrer moral af udøverne. Journalisterne skal kunne klare den store ildprøve i markedsføring af bukseelastik i metermål. Ingen journalist, ingen historiker, ingen i de samfundsbeskrivende fag kan imidlertid statsgarantere pålidelig neutralitet i udøvelsen af gerningen, al den stund pålidelig neutralitet ikke defineres eksakt som noget i en petriskål eller i tørre tal og formler. Den gode redaktørs pligt er enkel og ansvarsfuld: at sikre flersidigheden i en sag og høre relevante parter, samt sørge for at medarbejderne hverken er eller bliver korrupte i tjenesten. Det er ikke så uoverkommeligt som det lyder. Danske journalister er forbavsende hæderlige og i og for sig ret dydige og holder af egen drift fagets forholdsvis enkle kildekritiske metoder i hævd. De fleste udenforstående overraskes over den selvdisciplin der råder på de fleste danske redaktioner, i hvert fald på de seriøse public service-inspirerede medier. Ekstra Bladet inkluderet – uden at man af den grund skal gå hen og blive rørstrømsk.

Dét er ikke problemet, og de der mener at en eller anden ofte slet beskrevet rådende bevidst og konspiratorisk eller for den sags skyld ubevidst venstresnoet tendens i faget konsekvent fører folket bag lyset, ser gespenster ved højlys dag. Som regel forveksles fagets alment kritiske grundholdning ofte af folk i skummel hensigt med venstresnoethed, jævnfør den nedslidte påstand om røde lejesvende, der i den reelle verden stort set kun talte borgerligt orienterede, men dygtige medarbejdere i DR. I fortiden.

Hvor problemet presser sig på, er således næppe den brodne spindoktors kreative samvirke med den brodne journalist; den trafik hører til så bemærkelsesværdige sjældenheder at de havner i undersøgelseskommissioner.

Tilknytning til magten

Hvor problemet i medierne lugter af edder og fordærv, er i den idelige vandring fra spin til journalistisk virksomhed og tilbage igen. Dét i den grad at unge journalister, der vil frem i danske medier med bånd og stjerner på og med eget program i tv, snart ikke kommer ret langt, såfremt de over for en ansættende redaktør ikke kan fremvise et cv med længere virke som spindoktor for ikke alt for perifere politikere. Subsidiært som pressechef i en erhvervsvirksomhed.

Problemet er ikke at de pågældende ikke kan skifte kasket, det kan de godt, det er professionelle folk; problemet er at det ikke gør ret meget, hvis de ikke skifter ret meget andet end job. Er man i stand til at bevare og dygtiggøre sig i magtens nysprog der tales på begge sider af skellet, er man på den sikre side og anerkendes alment som dygtig, oplyst og indforstået. Og tilpasningsduelig.

Netop det indforståede er det farlige, men bestemt ikke noget nyt. Christiansborgs journalister har immervæk haft problemet, når de i årtier har vandret rundt i gangene, efterhånden har begrebet grundsubstansen i spillet og som belønning er blevet fast inventar på drømmeslottet. Det nye som antydet er at tilknytningen til magten nu er livsvarig, idet man nu blot tager sig til kasketten og i det eksekutive systems tjeneste som journalist på afveje anvender journalistens viden til at forberede og forme og altså nu og da samarbejde historier med journalisten i fagets kerneydelse. Det gik såmænd også an. Det levede vi med, til det gik galt. Det allerværste er, at denne nye systematiske samordning af journalistik i såvel det kontrollerende som det udøvende led har ophævet den konsekvente og naturlige kritik af eget miljø. Det er det korrupte.

Her kan indvendes at Lund Poulsen-sagen er som sendt fra himlen og tvinger branchen til at revurdere hele tabernaklet. Om de hopper ned til Madsen i hans muddergrøft betvivles. Chefredaktøren tvangssolidariserede sig nok lige rigeligt nok med andre, der ikke er grebet i det samme som Ekstra Bladet. Men ret har Madsen i den forstand at alle nu må tage stilling til, hvad kun få har advaret imod. Det er godt. Om det hjælper er en anden sag. Der er penge, magt og berømmelse på spil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uanset hvad - så er det et problem, at man uden videre kan gå fra at være journalist til at være spindoktor - og så blive journalist igen. Og nå, ja - derudover at blive underviser på en journalistuddannelse, politisk kommentator og i øvrigt have sit eget radioprogram på radioen, for eksempel.

Her kan man som Metz mene, at branchen skal "revurdere hele tabernaklet" - det er der fanme mange andre, der også skal tænke over.

(De fleste af kommentatorerne i den danske presse er jo forresten selv tidligere spindoktorer for borgerlige politikere eller selv tidligere borgerlige politikere.)

Når så man hertil lægger det iøjnefaldende, at uddannelsen til "journalist" ikke berettiger indehaveren til at skilte med noget der ligner en akademisk grad og titlen ikke engang er beskyttet - så er det klart, at nogen som helst kvalitetssikring i produktspektret fra bladsmører til spindoktor, er der ikke tale - og det åbner alene ladeporte for den mest betændte charlatan og humbugmager ...

Indfør derfor straks en statsanerkendt ordning, hvor der stilles kvalitetskrav - så de seriøse skribenter - e.g. Georg Metz - vil kunne kalde sig - statsautoriserede og opnå en troværdighed, som de fleste totalt mangler i dag ...

Heinrich R. Jørgensen

Enig med Jan Weis.

Indført filosofikum for journalister (og alle andre akademikere), så de der har til opgave at skrive, forinden har fået lært at læse og tænke. Det ville afhjælpe udfordringerne.

Indført en etisk kodeks for journalister, i lighed med den internationale etisk kodeks faggruppen af læger bekender sig til. En etisk kodeks, fagfolkene identificerer sig med og er stolte af.

De multinationale netmedierne bliver snart så dominante økonomisk, at de æder enhver privatdrevet kultur-, nyheds- og kommunikationsformidler. Kun et statsdrevet radio og tv og biblioteksvæsen kan holde sig fri af disse privatdrevne monopolers omklamring. Det er en skandale at Danmarks radio udelukkende henviser til facebook når der skal kommunikeres. Danmarks Radio burde i samarbejde med Borgerinformation opsætte portaler på nettet der understøtter kultur, nyheder, kommunikation.

Iøvrigt bør nyhedsformidlingen i det statsdrevne radio og tv styrkes, og der bør lægges vægt på alsidighede i programfladen frem for neutralitet i indslagene

...så skal journalisterne nok opstå - med og uden filosofi.

Michael Kongstad Nielsen

Desværre tror jeg ikke, der kommer noget ud af det. Medieverdenen og dens samleverske- Borgen - er langtidsimune overfor kritik, herunder selvkritik, og når de har sat et skib i søen, så er det en supertanker.

De laver lidt støj nu omkring denne Lund Poulsen sag, græmmer sig offentligt, og det er så det. Bagefter ryster de fjerene, og flyver videre som før.

Medieverdenen har, ud over at være imune, også noget der hedder musketérånd. Den fungerer selvom det foregår i muddergrøften. Når det kommer til stykket, holder man sammen.

Hvor mange kan huske, hvad der er kommet af afgørelser i pressenævnet i år? Hvem læser Pressenævnets årsrapport?. Er det noget der kommer på forsiden, når et medie har trådt over stregen eller lavet direkte fup? Nej, det bliver puttet væk og glemt.

'Men man må være optimist og håbe - med Metz - at nu bliver det bedre, nu rejser moralen sig, nu bliver ryggen rank.Det glæder vi os til.

Jens Overgaard Bjerre

Lad mig sige det som Jens Jørgen Thorsen sagde det om Cobra-kunsten, efter den var blevet berømt:

"Der er penge og prestige, kasse og kusse i lortet."

Det samme gælder for de danske journalister. Fortæl mig hvorfor de skal have det dobbelte i løn af en svensk journalist? Og hvordan man med en mellemuddannelse kan tjene ½ million i gennemsnit?

Det er da klart, at det tiltrækker de forkælede børn, fra den højere middelklasse med albuer som rundsave. Så Metz tager fejl. Der kommer ingen varig ændring af moralen ud af denne sag. Det er jo også journalisterne selv, som skal formidle sagen videre i tv, som er hovedmedierne. Hvordan er det nu med spindoktoren Peter Arnfeldt? Hvem er det lige han er gift med...?

Der skal en politisk indgriben til, før der er en chance for, at presse- og nyhedssystemet i Danmark bliver ændret. Men som det er i øjeblikket, hvor politikerne fedter og nejer for pressen, er der er langt igen.

Godt man har sin PC og den kan oversætte.

Til alle jer der er bekymrede for den såkaldte fjerde statsmagt efter måske at have resigneret over for de tre første. Desværre, det bliver kun værre. Det starter i barndommen, siger man om mangt og meget. De fleste journalisters begyndelse er på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus (også kendt som DMJX). Den har en fortrinsstilling ved et større optag end de andre uddannelser og muligheden for at folk uden akademisk, men nok så megen livs- og erhvervserfaring kan søge. Det kunne jo være en god modvægt til Folketingets rekruttering. Men udviklingen går modsat. Skolen gennemsyres allerede af spinkultur og kommunikationisme. Der henvises til mine kommentarer her – jeg skal på forhånd advare om stærke konklusioner, der kan medføre ubehag: http://www.journalisten.dk/sv-rere-komme-ind-p-journalisth-jskolen-i-r#c...

Bjarke B. Hansen

Jeg synes at Metz undviger problemet, at når flere og flere Mediehuse er ejet af Multinationale selskaber, som igen er ejet af Kapitalfonde som også har andre interesser, end Presse, Journalistik og det "frie" ord.

Så giver det naturligvis Redaktionerne visse problemer, i deres forhold til Bestyrelserne i Mediehusene.

Journalisternes løn og karriere, er gået hen og blevet et spørgsmål om hvilken hånd der fodre dem, og hvilken hånd de ikke bider. Bid den forkerte og dit job er slut. Den Journalistiske sandhed er ligegyldig, når man kan rammes på brød og karriere, ved at afsløre den.

Det er i sandhed en spændetrøje på den frie presse, som end ikke et Despoti kunne gøre bedre.
De Multinationale har i stedet for trusler om død og lemlæstelse(som i Hvide Rusland) lykkes at tæmme Journalisterne til at arbejde for sig.

Det er intressant at se hvem der oppe i toppen ejer de fleste Danske Mediehuse. F.eks. er der på Fyn stort set kun én ejer af samtlige Landsdelsmedier på Ø´en, hvis Blå politiske linje er helt umiskendelig.

Jeg tror ikke længere en pind på det Redaktionelle Armslængde-princip imellem Ejer og Redaktion og Journalistik, som ellers altid har været en af Pressens fornemste dyder.

Bjarke B. Hansen

Multinationale selskaber og Kapitalfonde har absolut ingen interesse i det Frie ord, tværtimod.

Men det er dem, der i sidste ende ejer Pressen.

Kan man kalde det en Interessekonflikt?

(Det sidste var et retorisk spørgsmål)

Bjarke B. Hansen

Skal en Politiker lave en lov om Ulandsbistand der f.eks. griber ind i en stor Dansk Multinational Entreprenørs virksomhed i Ulande, så gør Politkeren klogt i at undersøge om Entreprenøren ikke også er ejer eller medejer af et eller flere Mediehuse.

Så Politikeren vha. sin Spindoktor kan være på forkant med et Presseangreb, fra Entreprenørens Journalister.

Filosofikum lærte mig at tænke

- og jeg er ikke naiv.

Om det virker på journalister at blive undervist i videnskabs- og argumentationslogik? Ja, det tror jeg faktisk. Af mindst tre grunde:

1) I et såkaldt informationssamfund (som vi bilder os ind at være) er der brug for en mere og mere sofistikeret evne til afkodning og analyse af budskaber fra et stadig stigende antal forskellige fagområder. Et moderne filosofikum vil, på både afsender- og modtagerside, kunne bidrage til en mere kvalificeret informationsbearbejdning og kommunikation.

2) Filosofikum ville kunne højne journalisternes respekt for 'det gode argument', og dermed kvaliteten af deres arbejde.

3) Faktisk rummer filosofikum også en god portion almendannelse af den mere solide slags. Blandt andet mange indsigter, der - hvis de var kendt af journalisterne - kunne hjælpe dem med til at undgå de værste bommerter, alene ved en større intellektuel, historisk og kulturel refleksivitet.

I seneste nummer af fagbladet Arkitekten er der en informeret og velsignet kritisk gennemgang af nøglebegreber, som beskriver, hvordan også dette fagområde - arkitekturen - er blevet gennemsyret af spinkulturen. Artiklen har den præcise titel: Kommunikationsboblen. -
Det er her humlen ligger begravet... vi drukner i en informationsflod af ligegyldige nyheder, hvor alle medier agerer som ét stort spejlkabinet. Politikere og journalister er de primære aktører i dette spektakel, hvor alle er til fals.

Når jeg kort gennemskimmer mine lærebøger fra filosofikum (Aarhus Universitet, 1965-68) - så fremtræder det ikke umiddelbart indlysende, at det er den lære, som de vordende jounalister af i dag vil have mest brug for - der er nok mere brug for historie, sociologi, videnskabsteori, retskrivning og retorik, argumentationslære, litteraturanalyse, miljølære, ingeniørvidenskab, lægekunst og al anden kunst, mm. - men spørg en Metz ...

Montesquieus redskab mod subsidiært modificering af magtmisbrug og magtkorruption, var magtens tredeling.
Senere har nogen placeret mediebrancen som 4. statsmagt.Men har det nogenside haft noget med virkeligheden at gøre?
Og hvad med den økonomiske magt i et samfund, hvor den er privat?
Måske er det mere korrekt, at der er forskellige magtcentre, der deltager i handlen om magtudøvelse - herunder også mediebrancen.

Redskab mod modificering af magtmisbrug?

Der er vist en dobbelt-negation, der er gået galt i byen her. Det var ikke gået til filosofikum.

Filosofikum ja naturligvis - samfundet har taget alvorlig skade af 68'ernes mærkesag - uddannelsernes initiale kristenhumanistiske indoktrinerings afskaffelse ... ,
etisk fagkodex også ja .....

men tanker om 'statsautorisering' af 'lødig journalistik' ......
uuuuuuuuuuu..ha

jasper bertrand

Ekstrabladsjournalistens bodsgang for gimmicken med skattekontoen er jo latterlig. Det var vel en meget god joke, det er jo ikke kun Helle og Villy men alle der mener de betaler for lidt i skat der bliver udstillet. Det pudsige er jo at efter at først Nyrup og så den borgerlige regering satte skatten for de vellønnede ned, kom der ikke flere bidrag til NGOer o.l., til trods for at så mange af de velmenende sagde de gerne ville betale mere i skat. Det tyder på at teorien om at det er misundelse der er venstrefløjens drivkraft er korrekt.
At vi så slipper for den journalist et stykke tid er en gunstig bivirkning, og hvis vi så kunne få en ny chefredaktør for EB også var det fint. Den nuværende har ikke Victor As, Falberts eller Engells format, men ligger under for socialdemokratismen i Politikens hus, som denne affære desværre viser.

Niels Engelsted

Peter Andersen spørger, hvad er værste fald?

Det ved jeg ikke, men værre end naivitet ville det være, hvis ideen om at indføre filosofikum udsprang af en slags standshovmod--os der har taget filosofikum (jeg fik ug) er altså bedre til at tænke.

Eller endnu værre, hvis tanken udspringer af et kalkuleret håb om en masse lærerstillinger i filosofikum.

Jeg er ikke imod filosofikum, men mener for det første, at folk ikke bliver mere logiske i deres tænkning, hvis man giver dem et kort kursus i logik (jvnf. f.eks. nobelpristageren Kahnemanns arbejde).

Og for det andet mener jeg, at en generel indføring i ideernes historie, der er afsindig vigtig og stærkt forsømt, passer allerbedst i gymnasiet, hvor filosofi og dens slags er mest aldersvarende.

På selve uddannelserne bør man tilbyde et kursus i det pågældende fags historie, der viser tænkningens og praksissens vej igennem samtidshistorien. Også det er forsømt i de fleste fag.

Der var jo en overgang, Niels Engelsted, hvor alle fag havde et kursus i videnskabsteori på første del. Det var måske ikke så dårligt. Jeg er ikke enig i, at gymnasieelever er beredte til det højere filosofiske skoleridt - forsøg i 90erne med at gøre filosofi til børnelærdom døde ret hurtigt ud (f.eks. fik Jostein Gaarders "Sofies Verden" jo ikke lang tid på bestsellerlisten).
Utallige er de gymnasieelever, der er blevet udstyret med "De europæiske ideers historie", og lige så utallige er de af standen, der aldrig har haft behov for at åbne den i forbindelse med undervisningen.

Den "djævelsk snedige spindoktor" var en myte Tony Blair og Murdoch opfandt for at bortlede opmærksomheden fra, at magten over virkeligheden udøves fra pressens redigeringsrum - og ingen andre steder.

Så kunne man oppebære myten om den hæderlige - men ikke særlig intelligente - redaktør, der gang på gang blev narret af denne medieverdenens Professor Moriarty.

Jeg nægter simpelthen at tro på, at Peter Arnfeldt skulle være sin kone Ulla Østergård, så megalomant mentalt overlegen, at hun er uskyldig i TV2's manipulationer.

Det er nemlig uhyre sjaldent, at manden er klogere end konen.

Hvis Arnfeldt søgte at skaffe sig adgang til TV2's redigeringsrum, ville han blive (eller burde blive) bortvist.

Ansvaret for politisk manipulation er altid redaktørens.

Spindoktoren er altid skyldfri. Moriarty er kun en fiktiv person.

Filosofikum

Jeg er enig med både Niels Engelsted og Jan Weis. Med nogle modifikationer.

Når jeg skrev, at "filosofikum lærte mig at tænke", var det lidt i trods mod Niels' første omtale af filosofikum. Naturligvis tænkte jeg allerede, før jeg gik til filosofikum - både logisk og idehistorisk.

Og jeg er enig med Jan i, at filosofikum-pensummet på Århus Universitet i de dage (Hartnacks bøger) næppe ville sige journalistelever ret meget i dag.

Når det kommer til stykket, er vi måske slet ikke uenige, selv i detaljen. For de ting, moderne journalister burde annamme filosofisk, er naturligvis mere konkret reflekterede i forhold til deres arbejde - ikke kun, som det en tid hed efter filosofikums nedlæggelse, som 'fagrelateret videnskabsteori', men også mere alment som idé- og videnskabshistorie.

Det er faktisk dét, vi bedriver på min arbejdsplads i Danmark, Roskilde Universitet. RUC var også det første universitet i Danmark, der definerede faget 'kommunikation' som 'faglig formidling', understøttet af den særlige kombinationsuddannelsesstruktur på RUC, der kræver, at de studerende ikke kun lærer at formidle, men også at de har en (videnskabs)faglig baggrund for deres formidling.

Det har i mange år været én af mine kongstanker, at det ville være et stort fremskridt for visse fremtidsorienterede uddannelser - og landets konkurrenceevne i globaliseringen - at kombinere de klassiske humanistiske discipliner og de moderne naturvidenskabelige i forskellige mix, afhængig af uddannelsens mål - det gøres andre steder - bare ikke herhjemme i tilstrækkelig grad ...

En p.hd. i f.eks. (metaforisk ironi) middelalderens vandmøller i Ditmarsken o.l. bringer os ikke videre til at kunne svare på det eksistentielle spørgsmål, hvad vi skal leve af om 5 år ...

Der spildes alt for megen hjernekraft på indirekte at vedligeholde og forstærke den negative samfundsudvikling ...

Steen Erik Blumensaat

Hulemennesket der til forskel fra de der er bundet i hulen har været uden for hulen, og nu er kommet ind i hulen for at befri de skyggebeskuende, glemmer at lys er blændende og gør blind, disse blinde tilbagekommende vil så oplyse os om ..

Han den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se. Paulus.

Gerningsmændenes blindhed,,
de ville ikke have begået den hvis de havde vist bedre;
brøden var ikke de gav deres stemme til Barabas ( vi kan handle anderledes)
Ora et labora. Bed og arbejd.

Henrik Brøndum

Jeg er Cand. Comm. fra RUC (mistede interessen for faget, og har aldrig brugt det) - af den slags MIhael Larsen naevner, men jeg er ikke sikker paa behovet for flere og mere af vores slags indenfor det politiske.

Rigets skarpeste hjerner boer blive matematikere, komponister, laeger, ingenioerer, dataloger m.v. Vi i vesten spilder for tiden en del gode gener paa den finansielle sektor, skatteadvokater m.v. - der er ingen grund til at spilde yderligere paa politik og journalistik.

Disse fag klarer sig fint med snusfornuftige typer, og hvis man som borger er utilfreds med det der bliver refereret, er det med vore dagens teknologi nemt at kommunikere direkte med politikerne.

Husk at journalistfaget blev opfundet fordi det var forbudt at tage notater i det engelske parlament. Saa man havde brug for nogle der kunne huske hvad der var blevet sagt derinde.

Det er synd for Henrik Brøndum

Jeg kan naturligvis ikke konkret vide, hvad du fik ud af dit studium, Henrik. Du har med garanti ikke haft mig som lærer (jeg underviste på uddannelsen i 80'erne).

Men det personlige aspekt er også mindre betydningsfuldt. Dét, du hævder, er faktisk, at journalister ikke behøver nogen faglig kompetence. Ud over altså at kunne fungere som snusfornuftige bladsmørere.

Det vigtige ligger et andet sted: "Rigets skarpeste hjerner boer blive matematikere, komponister, laeger, ingenioerer, dataloger m.v. " Så man behøver ikke at interessere sig for den borgerlige offentlighed: "Vi i vesten spilder for tiden en del gode gener paa den finansielle sektor, skatteadvokater m.v. - der er ingen grund til at spilde yderligere paa politik og journalistik."

Jeg ved ikke, hvilken verden du lever i, Henrik Brøndum. Men enten er du ekstremt økonomisk priviligeret (og derfor muligvis ligeglad med almindelige menneskers liv og vilkår), eller også er du en naiv fantast, der tror, at den moderne borgerlige offentlighed kan fungere via e-mails og facebooks.

Henrik Brøndum - igen

Så vidt jeg har kunnet se på nettet, er Henrik ejer af et firma i London, der har en forbløffende evne til at undgå skat.

Så forstår jeg bedre, hvorfor han ikke mener, at han ikke har kunne bruge uddannelsen på RUC til noget.

Dobbeltnegationen

- men jeg opdagede og korrigerede den selv med ét minuts interval.

Jeg kan nu godt se, at du griner - som på billedet. Det hører med at blive spanket med sit eget instrument.

Steen Erik Blumensaat - fik mig til at tænke på, hvad Arthur Schopenhauer sagde om introduktion af nye idéer og deres modtagelse - frit efter hukommelsen -

Først bliver de latterliggjort
Så bliver de bekæmpet
Til sidst bliver de anerkendt

Og det kan hos os sagtens tage både 10, 20 og 30 år - imens løber andre med idéen ...

Henrik Brøndum

@Mihael Larsen

Det er ikke rigtigt at mit firma i London undgaar skat. Faktisk betaler jeg langt mere end jeg skal. Reglerne i England er, at hvis du er indvandrer og dine indkomster stammer fra omraader udenfor UK (i mit tilfaelde mest Tyskland, Holland og Norge) - saa behover man stort set slet ikke at betale skat, men jeg har valgt at lade mig beskatte ligesom enhver anden UK hjemmefoedning. Du bliver noedt til at dokumentere dine paastande, anmelde mig til myndighederne eller traekke dine ord i dig. Mit firma hedder Bercan Consulting UK Ltd, reg nr 4981801.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Erik Blumensaat:
"Arthur Schopenhauer, frit efter Paulus."

George Orwell, ligeså frit efter Paulus:
"Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not money, I am become as a sounding brass, or a tinkling cymbal. And though I have the gift of prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not money, I am nothing. And though I bestow all my goods to feed the poor, and though I give my body to be burned, and have not money, it profiteth me nothing. Money suffereth long, and is kind; money envieth not; money vaunteth not itself, is not puffed up, doth not behave unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, thinketh no evil; rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth; beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things. ... And now abideth faith, hope, money, these three; but the greatest of these is money."

Henrik Brøndum

@Mihael Larsen

"Jeg ved ikke, hvilken verden du lever i, Henrik Brøndum. Men enten er du ekstremt økonomisk priviligeret (og derfor muligvis ligeglad med almindelige menneskers liv og vilkår), eller også er du en naiv fantast, der tror, at den moderne borgerlige offentlighed kan fungere via e-mails og facebooks."

Jeg er oekonomisk priviligeret, men ikke ekstremt. Det er faktisk ret haardt at udbetale titusinder af pound til sine ansatte hver maaned, i tiden efter Lehman Brothers krakkede og ikke kunne saelge for en penny.

Det kan godt vaere at jeg er en naiv fantast, men baade det danske og det internationale mediebillede praeges vel i stigende grad af store virksomheder. I Danmark er Berlingske ved at blive opkoebt, i England har vi set Robert Murdochs imperium fra den grimme side. Selv synes jeg, jeg har faaet rigitg meget ud af at kommunikere direkte med politikerne.

Faktisk inspireret af at vores lokale parlamentsmedlem bankede paa doeren og spurgte om jeg ville stemme paa ham. Jeg forklarede at jeg desvaerre jo hverken havde stemmeret i UK eller DK, og han spurgte saa om der var noget lokalpolitisk jeg havde en mening om? "Jo da, the council havde lige lagt nye fortovsfliser i en saa elendig tynd kvalitet (2 tommer) at mange allerede var knaekkede. Det maa da blive dyrere i det lange loeb! I DK er vi vant til mindst 3 tommer, og jeg var da noget skuffet over en saa beskeden investeringsindsats i Keynes faedreland. Mr. Dismore tog skam sagen alvorligt og skrev nogle breve, men blev desvaerre ikke genvalgt til parlamentet.

Jeg har svaert ved at se, at det styrker den almindelige borger hvis disse mediekoncerner professionaliseres yderligere ved en skatteyderbetalt opgradering af deres medarbejderes uddannelser.

Dejligt at se, at Metz faktisk stadig er i stand til både at argumentere og formulere sig professionelt, frem for kun at fremture med frådende fraser og nationalt selvhad.

Henrik Brøndum skriver: ”Selv synes jeg, jeg har faaet rigitg meget ud af at kommunikere direkte med politikerne. Faktisk inspireret af at vores lokale parlamentsmedlem bankede paa doeren og spurgte om jeg ville stemme paa ham. Jeg forklarede at jeg desvaerre jo hverken havde stemmeret i UK eller DK, og han spurgte saa om der var noget lokalpolitisk jeg havde en mening om? “Jo da, the council havde lige lagt nye fortovsfliser i en saa elendig tynd kvalitet (2 tommer) at mange allerede var knaekkede. Det maa da blive dyrere i det lange loeb! I DK er vi vant til mindst 3 tommer, og jeg var da noget skuffet over en saa beskeden investeringsindsats i Keynes faedreland. Mr. Dismore tog skam sagen alvorligt og skrev nogle breve, men blev desvaerre ikke genvalgt til parlamentet. ”.

Man må være overasket over at Mr Dismore tilsyneladende ikke ved at formålet med tilværelsen 2012 ikke er at manifestere kvalitet i jobbets produktion men udelullende at sikre en sådan en tilpas dårlig kvalitet at næste job snart følger; hvis ikke omgående.
Problemet er selvfølgelig som en debattør på en anden debat flot påpegede det; at 5 % af arbejdsstyrken kan producere hvad vi mennesker reelt har brug for. At denne sikkert ikke helt forkerte påstand frisætter 95 % af arbejdstyrken til andre gøremål ville kun være godt hvis vi havde indført overskudsdeling eller det pengeløse samfund hvor alle frit kunne modtage hvad de har brug for af disse goder.
Problemet er blot det enkle; at løsninger der ligger ligefor som overskudsdeling og dette beskrevne ”pengeløse” samfund ikke giver den grådige overklasse mulighed for at besidde mere og flere ”værdier og goder” end andre.
Derfor slås vi lige nu med en eskalering af det grusomme eller barmhjertighedsløse menneskesyn som senest manifesteret lod sig se i form af ”en skattereform” der gav til de allerede velstillede og velbjergede men som tog yderligere fra de mindre bemidlede.
Når man her på siden diskuterer journalistik og filosofikum som en løsning til at højne moralen i aviserne spekulere man da på om filosofikum er løsningen; "når Journalister der er lavet af sten ikke kan og vil høre – da sten ikke kan og vil høre da de er sten."

Ligeledes har Filosofferne sovet i timen som i de forledne 70 år da glødepæren oprindeligt var opfundet overordentlig holdbar. Hvorefter man satte sig for at studere hvordan man kunne lave en glødepære der kun holdt max 1000 brændetimer. Dette tal nåede som nogle måske husker ned på et par hundrede timers brændtid – senest set.

Så hvad er det filosofferne mener at de kan bidrage med til samfundets bedste ? – ikke til systemets bedste vel at mærke !

Måske at blændende overbevise om forholdet mellem produceret kvalitet og derved frigivet fritid – med deraf nødvendig overskudsdeling uden at at forfalde til ligeledes overskudsbemærkninger som den ministeren fra muddergrøften udtalte forleden; "Send dem ud for at feje gader omend at de er bedre kvalificeret”.

En af de ting man kan lære af 'Star Trek' - Science Fiktion TV-serien er at i dette fremtidsscenario her forklaret; er den personlige udvikling den medalje man altid bærer til skue – uanset at man kun er belønnet med de samme goder som alle andre.

Goder som vel at mærke er alt rigelige for den der forstå; at sand overflod kun fører til rod i hjemmet.

Men hvem skal så have det smukke snedkerproducerede chatol i sådan et fremtids – samfund ?
Vel ham og hende der lægger billet ind på det skulle man tro var svaret. Fordi de elsker det chatol og vil passe på det.
Allerede nu ser vi idag på loppemarkeder at folk går forbi gode og dyre ”fund”og lader andre tage ”guldet”.
Dele-mentaliteten er her allerede og har altid været her.
Bemærkes bør den absolutte grådighed i de øvre klasser hvor filosofi nu er overflødig fordi al fremtid allerede er afgjort.
Hvoraf et af disse fremtidsmareridt bliver Ny-Liberalisme som "den eneste sande religion".

Men i hvor mange hundreder år skal sådant styre hærge kloden og vil menneskeheden overleve dette ?

Her kunne filosoffer vel som de altid har gjort det sætte sig for at påpege svagheden i en konstruktion som f.eks Ny-Liberalismen.
Især tiltrængt i vores presente samfundskonstruktioner der lader arbejdsstyrken producere dårlige betonfliser med flyveaskecement – ligesom mantra er at producere uholdbare produkter i øvrigt således at beslutningen om sand overskudsdeling kan udsættes i det uendelige – indtil vores næste resource eventyr kun kan finde sted på umådeligt store lossepladser. Hvilket jo allerede i stigende grad sker.

(Apropos flyveakse cement . Normalt var cement ikke indblandet flyveaske.Fra dengang uden flyveaske kendtes et stærkt blandingsforhold som var 1 del cement til 2 eller 3 dele grus og 2 eller 3 dele eller 5 dele sten.
Disse blandingsforhold var anvendelige til det meste. Regelen var den enkle; at des mere cement i forhold til sand grus og sten; des stærkere og des mere vandtæt beton.
Når man så som nu erstatter en større del af cementen i cementsækken med flyveaske – men opretholder de præcis samme blandingsforhold er det logik for murersvende; at dette vil medføre en særdeles markant svagere beton.
Hvad du derfor kan fortælle mr. Dismore hvis du ser ham igen – og at han stadig har lyst til at kæmpe mod de uovervindelige vindmøller.

Den samme korttidsholdbare produktion der altså kendes fra hverdagens dingenoter i hjem og køkken indfinder sig dermed på byggepladserne – broer og huse vil holde i kortere tid – alt sammen til ære for grådigheden der vil fastholde at mennesket skal arbejde i en uendelighed og at den nødvendige overskudsdeling derved kan holdes væk til de grådiges trøst.)

Korrektion

Henrik Brøndum har protesteret imod min fremstilling af hans skatteforhold i England. Jeg har checket efter igen på nettet og må desværre/heldigvis give ham ret. Påstanden er ubeføjet.