Kronik

Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen

Videnskabelige beviser for, at økologi ikke øger sundheden, dæmper ikke tilhængernes købelyst. Økologiens værste fjende er derimod modens skiften
Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Peter Mark

18. september 2012

Inden for kristendommen har man i flere århundreder forsøgt at finde en løsning på, hvad der går under betegnelsen teodicé-problemet: Når Gud er evigt almægtig og god, hvordan kan det så være, der findes ondskab i verden?

Problemet har været en bombe under troen på Guds eksistens, men forskellige teologer har løbende anstrengt sig for at retfærdiggøre det tilsyneladende paradoks ved bl.a. at ændre fortællingen om, hvad Gud og menneske overhovedet er for størrelser, og hvad deres roller er i forhold til hinanden. Når religionen kommer til kort, justerer man altså bare lidt i fortællingen, så alle kan fortsætte med at tro.

Inden for den religion, der går under navnet ’økologi’, er der på det seneste opstået et teodicé-lignende problem, og reaktionerne har fulgt nøjagtigt det samme mønster som kristendommen. Problemet tager form som følger: Hvordan kan det være, økologi er så meget bedre end almindelig mad, når det nu det er bevist, at økologiske fødevarer ikke har en højere næringsværdi end konventionelle af slagsen, og at pesticidniveauet i sidstnævnte ikke udgør nogen sundhedsrisiko? Beviserne leveres af en netop offentliggjort rapport fra Stanford University, som indeholder det til dato mest omfattende studie af økologiske fødevarer.

Troen på den gode smag

Rapporter som denne er imidlertid slet ikke en trussel mod økologien, mener de økologiske teologer. Således skrev assisterende redaktør på The Atlantic Brian Fung for nylig, at økologi aldrig nogensinde har handlet om ernæring, men primært om arbejdstagerrettigheder for landarbejdere: »For mange forbrugere er økologi et menneskerettighedsspørgsmål,« lød det (4. september). Dertil, hævder Fung, kommer andre økologiske grundpiller som biodiversitet etc.

Argumentationen er imidlertid svag, al den stund at samme artikel – i parentes ganske vist – refererer til et studie, der viser, at over halvdelen af de adspurgte køber økologiske produkter, fordi de mener, de er mere næringsrige. Tilsvarende lød det i The New York Times fra Alice Waters, en af de hæderkronede økologiske pionerer i USA, da hun blev præsenteret for undersøgelsen: »Det er smagen, der skal få os til at spise syv portioner frugt og grønt om dagen. At undlade at tage smag og kvalitet med i betragtning i den her diskussion er at ramme helt ved siden af.«

Økologi har altså fra begyndelsen været et smags- og ikke et sundhedsanliggende, forstår man. Det belejlige ved at trække netop dét kort er, at smag er meget svær at føre videnskabelige beviser for.

Orden i kosmos

Endelig bragte The New York Times endnu et interview med en madentrepreneur fra Portland, der forsikrede, at det er i det lokale og sæsonbestemte, at næringen sidder, ikke i det økologiske. Det kan altså godt være, Jesus var et hoax, men Gud og Helligånden eksisterer dog trods alt.

Argumentationen fra økologitilhængerne demonstrerer, at økologibevægelsen er immun over for videnskabelige argumenter. Når videnskaben udfordrer det aspekt af økologien, der har primat for de fleste økologiske forbrugere, nemlig sundhedsaspektet, ændrer man bare i fortællingen og insisterer på, at økologi i virkeligheden handler om noget helt andet. Med den type manøvrer vil der altid være orden i kosmos. Noget overraskende medgav The New York Times’ klummeskribent Roger Cohen da også forleden, at »den økologiske ideologi er en elitær, pseudovidenskabelig luksus gennemsyret af hype.« Økologi hviler altså mere på hype end på videnskab. Sjovt nok er der ikke en eneste reference til Stanford-undersøgelsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor man ellers bedyrer, at man vil hjælpe forbrugerne til »at træffe valg på et oplyst grundlag«.

Ø-fatigue

Da økologibevægelsen langt hen ad vejen er videnskabsresistent, er det næppe videnskaben, der vil bringe økologien til fald. Det vil derimod moden før eller siden. Faktum er nemlig, at det, vi spiser, er nøjagtigt lige så dikteret af mode som vores tøj. Når det i dag er svært at opstøve en sandwich med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto, har det således intet at gøre med utilitaristiske eller kvalitetsmæssige overvejelser, men derimod alt at gøre med den overeksponering de nævnte ingredienser fik i begyndelsen af 00’erne. Pinjekernen blev de nye Buffalo-sko. Denne skæbne venter også økologien.

I en artikel i Information 28. august kunne man følgelig læse, at hipsterne på Vesterbro har kastet deres kærlighed på grillmad som »en modreaktion på alt det der økokost« – som formuleringen lød. Reaktion-modreaktion, er mekanismen, der styrer vores madvaner.

Som Roger Cohen indledte sin klumme forleden:

»På et tidspunkt – måske var det da jeg så, at Le Pain Quotidiens (amerikansk cafe-kæde, red.) menu bød på »økologisk brødkurv serveret med økologisk smør, økologisk marmelade og økologisk pålæg samt økologisk og sæsonfrisk appelsinjuice – fandt jeg ud af, at jeg bare ikke længere kunne udholde ’Ø-ordet’ og det, det stod for.«

Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er en eneste kvalitetsparameter inde i billedet her, det er alene økologiens overeksponering, der giver Cohen kvalme og pludselig har fået ham til at indse »hvor proppet ’Ø-fablen’ er med mytologi«. Cohen går endda så langt som til at sige, at »fremtiden er ikkeøkologisk.« Den udtalelse er overraskende for en skribent på den avis, der længe har været en af økologiens mest indædte forsvarere. Men moden skifter – og som altid først i New York.

Ny Nordisk Dille

På den baggrund har det altid moret mig, når Claus Meyer har hævdet, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift – underforstået: Det hviler på et fundament af solide argumenter, der betyder, at det bliver alle andre måder at spise på både moralsk og smagsmæssigt overlegent. Det Ny Nordiske Køkken er designet til fremtiden.

Men mad handler ikke om gode argumenter. Heller ikke når det gælder Det Ny Nordiske Køkken. Under Copenhagen Cooking-festivalen udtalte kokken Adam Aamann i et interview i Politiken:

»Vi har svømmet nok rundt i Det Ny Nordiske Køkken.« Med andre ord: Den madfilosofi, vi har troet på som den hellige gral, er nu ved at blive så overeksponeret, at det er tid til at skifte til noget nyt. Det er den skæbne, al ny gastronomi må lide før eller siden – indtil den måske en dag vil vende tilbage som retro.

Til Meyers og økologernes forsvar skal imidlertid siges, at det forbandede ved en trend er, at den altid tager sig ud som den pure fornuft, så længe den er den dominerende. En modebølge har det med først at vise sit ansigt i retrospekt. Som Herbert Blumer, en af sociologiens store modeforskere, siger det: »Moden optræder næsten altid uden, at de, der er fanget i dens spind, opdager den. Det, der primært er en respons på moden, opfattes på andre måder – normalt som en rationelt overlegen praksis. Omfanget af et sådant bedrag kan være ganske betragteligt.«

Man må medgive, at omfanget af et sådant bedrag kan være betragteligt, for som bekendt har regeringen gjort det til sin målsætning, at 60 procent af maden i de offentlige gryder skal være økologisk i 2020 – en målsætning, det koster et iøjnefaldende millionbeløb at honorere.

Det er naturligvis blot private gisninger, men jeg tvivler på, at Stanford-undersøgelsen vil have nogen indvirkning på regeringens prioriteringer. Til gengæld glæder jeg mig til – her midt i økonomisk nedtur, offentlige besparelser og kontanthjælps- og dagpengereformen – at høre prioriteringen forsvaret med henvisning til sociale rettigheder og den gode smag.

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Det er mig en gåde at Information kan få sig selv til at lægge spalteplads, til sådan en gang ævl skrevet af en af Lomborgs proselytter.
Ingen snak om bæredygtighed eller dyrevelfærd.
Kun en gang selvfed citatonani med klare referencer, til hvad nogle Wall- street betalte klummeskribenter mener: Pinligt. Emnet økologisk omstilling er for alvorligt til at være genstand for politiske tågehorns skriverier. Jeg overvejer alvorligt mit abonnement.

"Økologi har altså fra begyndelsen været et smags- og ikke et sundhedsanliggende, forstår man"

Forståelsen er noget begrænset i såfald. Ønsket om økologi kan være begrundet med mange elementer. Og hvis ovenstående står til troende er argumentet mod økologi åbenbart uden diversitet og meget ensporet.

Citat fra Politikkens Danskordbog:

"økologi sb. -en: sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.
Det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning."

Med udgangspunkt i definationen af økologi kan det jo tydeligt ses, at det er videnskaben, der påberåber at økologi er en religion.

Økologerne går jo netop ikke ind og ændrer på naturens kredsløb ved hjælp af pesticider og kunstgødning til skade for miljøet.

At spise økologisk er ikke et spørgsmål om smag i produktet, men en holdning til hvordan produktet er produceret uden omkostninger for miljøet.

Det at forfladige trudslen mod miljøet til, at det alene drejer sig en trend og en religion, og om at påvise en ikke smagsforskel på økologisk og ikke økologisk, er vidensabeligt susspekt i forhold til en reel helhed i økologien, nemlig ikke at forgifte miljøet og påvirke natur og dyrelivet.

Omvendt er det jo så jfr. artiklen videnskabeligt bevist, at der ikke er forskel på smagen eller kvaliteten af produkterne, så derfor behøver det konventionelle jordbrug ikke at skade natur og miljø med pesticider og kunstgødning, og slet ikke i overdoser?

Der er mange myter om økologi som ikke er rigtig, blandt andet at økologi i dens nuværende form er bæredygtigt!

Men økologi er godt for dyrevelfærden, og det tæller i hvertfald meget på min konto.

Hvis økologi skulle være bæredygtigt skulle man sørge for at alle menneske og dyre efterladenskaber kommer ud på marken igen for på den måde at slutte kredsløbet. MEN DET GØR MAN IKKE, og derfor bruger man reelt også kunstgødning i økologi, måske ikke direkte, men så indirekte!

En anden misforståelse er at mekanisk jordbearbejdning er bedre end den planterne og dyrene selv bruger, nemlig den kemiske bekæmbning som faktisk er den mest skånsomme, hvis den vel og mærke blev brugt rigtigt.

En anden ting er at økologi bruger 3 gange så meget jord til at producerer samme udbytte, hvilket indrager meget natur og er med til at sænke biodiversiteten.

Når nu religion skal være kronikørens paradigme for, hvordan de frelste forholder sig til økologi, er det ærgerligt, at hun har så firkantet en religionsforståelse.

Det er i øvrigt ikke sådan, at teodicéproblemet pludselig opstod som en udfordring, der gjorde, at kristendommen måtte justere på dogmerne for at få det hele til at passe. Det var allerede en gammel traver i oldtiden længe før Kristi fødsel.

Michael Kongstad Nielsen

Ulla Holm sætter en rapport fra Stanford University om okologiske fødevarer = Guds evige almægtighed og godhed. Og økologerne påstande om det bedre ved deres mad = ondskab i verden.

Goddag mand økseskaft.

Dorte Sørensen

Artiklen tager ikke vandmiljøet med. Men det er måske ikke moderne, at vore børn og børnebørn skal have mulighed for rent drikkevand.

Niels-Simon Larsen

Hvad har vi stakkels abonnenter dog gjort, siden vi skal belemres med Ulla Holms skriverier. Stod det til hende, var det pap over hele linjen og en ferietur til Dubai.
Inf. skraber bunden, og Ulla Holm får jo tæsk, hver gang hun skriver et ord her, så der er ligesom ikke rigtig nogen fremtid i at blive ved. Hvis vi skal opgive økologien, er der jo ikke andet end det industrialiserede, forgiftende og naturødelæggende landbrug tilbage. Monsanto! Velbekomme!

Ulla Holm skaber grobund for en helt ny kategori af jokes:

"Ulla Holm er så meget imod autencitet, at hun foragter musikere, der skriver deres egne tekster"

"Ulla Holm er så meget imod autencitet, at alle hendes mærkevarer er kinesiske kopier"

Hans Jørgen Lassen

Fru Holm har intet forstået.

Hun anlægger en pseudovidenskabelig, utilitaristisk synsvinkel, som er aldeles irrelevant, og i øvrigt hviler på undersøgelser, hvis lødighed og saglighed kan betvivles.

Hun forstår simpelt hen ikke den ganske enkle deontologiske tankegang: vi vil ikke have giftstoffer i vores mad. Vi vil ikke pøse kemikalier ud i naturen.

Og det vil vi ikke uanset, hvor mange guldrandede undersøgelser amerikanske kapitalinteresser kan banke offentligheden oven i hovedet med.

Jeg kunne ikke drømme om at sprede f.eks. round-up i min have; tanken er mig inderligt imod. Det er uæstetisk og noget svineri, fuldstændig uafhængigt af, hvad økonomiske overvejelser måtte tilsige.

Naturen produceret selv pesticider, af samme grund kan du feks ikke lave en vandboring tæt på et stort skovområde, da drikkevandet her er fyldt med naturlige pesticider som typisk er mange gange giftigere end de menneskeskabte pesticider der er tilladt i danmark.

At man tror at naturen automatisk er det gode for os mennesker tyder på et virkeligt forvrænget billede af hvordan naturen er skruet sammen.

Pesticider brugt på rigtigt måde er det mest skånsomme for os og naturen, men vi bruger det heller ikke på en rigtigt måde før robotter klarer lokal sprøjtning af hver enkelte ukrudtet plante eller skadedyrs angrebet plante.

Lise Lotte Rahbek

Er Ulla Holms klummer udtryk for andet end "øv bøv, dem, der spiser noget andet end mig, er dumme og latterlige, og nu skal jeg, som har gennemskuet verden, komme efter dem, ?"

Kedeligt.

Sören Tolsgaard

Dena Bravata, forsker bag Stanfords undersøgelse udtaler selv:

"“If you look beyond health effects, there are plenty of other reasons to buy organic instead of conventional,” noted Bravata. She listed taste preferences and concerns about the effects of conventional farming practices on the environment and animal welfare as some of the reasons people choose organic products."

Stanford-undersøgelsen er en meta-analyse, en sammenligning af vidt forskellige tidligere undersøgelser, som baserer sig på mange og kun i begrænset omfang sammenlignelige parametre. Det erkendes, at utallige spørgsmål ikke kan afgøres ud fra denne meta-analyse, og at flere undersøgelser er påkrævet. Et område, hvor undersøgelsen nævner, at der flere gange er påvist forskelle i næringsindhold, er mellem mælkeprodukter fra kvæg, som ernæres organisk og går på græs en stor del af året, og opstaldet kvæg på kraftfoder. Det har også danske undersøgelser vist, men Ulla Holm er en bevidst provokatør, som hellere inkorporerer økologien i modebegrebernes vildnis, end betragter de sammensatte forhold uhildet og sobert.

http://med.stanford.edu/ism/2012/september/organic.html

http://www.pegasi.dk/sundhed/eco_maelk.htm

Thomas Christensen

Rasmus Hjul skrev:

"En anden ting er at økologi bruger 3 gange så meget jord til at producerer samme udbytte, hvilket indrager meget natur og er med til at sænke biodiversiteten."

Det vil jeg gerne se noget dokumentation for. Du har ret i at udbyttet er mindre ved økologisk dyrkning, men jeg er aldrig stødt på en økologisk landmand, der kun producerer en tredjedel af hvad en konventionel landmand kan producere på samme areal. Kunne det tænkes at din påstand er en belejlig løgn, opfundet til lejligheden?

Hans Jørgen Lassen

Videnskab er fint og kan bruges og misbruges til mangt og meget.

Men man behøver ikke videnskab til at indse, at man ikke skal fylde sine porrer og kartofler med giftstoffer.

Man behøver derimod videnskab til det modsatte, nemlig til at få afsat industriens giftstoffer og fylde disse i ens fødevarer.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Christensen,

hvis man kun kan producere en tredjedel uden gift, så er det da vel helt fint.

En tredjedel uden gift vil jeg personligt foretrække fremfor tre tredjedele fyldt med gift.

Kaffeplanten er et perfekt eksempel på hvorfor sprøjtning ikke betyder farligere madvarer. Når kaffeplanten er placeret højt liggende produceret den mindre koffein, af den simple grund at den ikke har brug for det fordi det lavere ilt niveau betyder færre skadedyr den skal beskytte sig imod. Det samme gælder alle andre planter, jo færre skadedyr jo mindre typisk nervegift produceret de selv. Typisk er disse gifte planterne selv produceret langt giftigere end den der er tilladt at sprøjte med.

Thomas, find selv dokumentation på din egen påstand, det burde jo efter dig selv være let at modbevise.

Hans. Tja hvis man gerne vil af med den natur vi er afhængige af er det den rigtige fremgangsmåde.

Nårh ja kan fortælle at.naturlige pesticider som eks koffein, nikotin. Cyankalium osv. er forbudt fordi de er for giftige at sprede ud på marken.

Jeg hænger mig især i denne sætning:

"og at pesticidniveauet i sidstnævnte ikke udgør nogen sundhedsrisiko?"

Der har I det konventionelle landbrugs teodicé, kogt ned til ét postulat ... og resten af "artiklen" reduceres til et apologisk funderet partsindlæg.

Jeg er lidt træt af Ulla Holm.

Jeg forstår ikke helt angrebene på Ulla Holm. Hvis der er dele af økokologi etc der bygger på tyndt videnskabeligt grundlag, eller man prøver at sælge ideen på argumenter der ikke holder videnskabeligt, så skal det da frem i lyset som al anden misbrug.

Jeg køber da selv økologisk, men jeg forventer at både forskere og journalister forholder sig kritisk til også økologi. Selvfølgelig skal man kan ikke undertrykke videnskab, hvis den viser noget man ikke kan lide.

Ulla Holm HAR faktisk en pointe. Der findes - i særdeleshed blandt den bedre uddannede middelklasse, primært i hipster-ghettoerne øst for Ring 2 muren (og her refererer jeg ikke til betalingsringen, men at nævnte segment aldrig frivilligt bevæger sig ud på Vestegnen) - en kraftig tendens til at have en forkærlighed for økologi, primært eller udelukkende af sociale grunde. Nemlig behovet for at blive anerkendt; at følge moden i det segment, man nu omgås. Disse individer kan som regel kendes på, at de liige har nogle fødevaregrupper, hvor de ikke køber økologisk. De er som regel også kendetegnet ved, at argumentere for økologi ud fra miljømæssige perspektiver, men har ingen problemer med at indtage kød, og køre på arbejde i bil (selvom der kun er 5 km., og udmærkede forbindelser med den offentlige transport), selvom hhv. kødspisning og privatbillisme er de to største årsager til de aktuelle miljøproblemer, og en afskaffelse af disse, vil kunne rette op på de skader, vi hidtil som art, har påført naturen.

MEN. Der er altså også os, som køber økologi, fordi vi er reelt miljøbevidste - ligesom vi også er vegetarer og ikke ejer hverken bil eller kørekort (hvilket også hænger sammen med, at jeg som arbejder ikke har råd til disse dekadente luksusprodukter) - og vi er ikke motiveret ud fra Ulla Holms modeprincip. Og vi gik gerne skridtet videre, og købte biodynamisk eller permakulturelt, hvis det var muligt.
Men det er stadig unægteligt - selvom de skinhellige kulturradikale og hipsterne stædigt vil - at der ER folk, der køber økologi for den sociale accept, og vil stoppe med at købe økologi, det sekund, at moden vender.

Thomas:

Ja 66% når man ikke tager højde for det areal det kræver feks at produceret den "organiske" gødning i form af kinesisk importerer sojabønner mm. Til husdyrsfoder.

Thomas Christensen

Rasmus:

Du har stadig ikke dokumenteret din påstand, som indtil det sker må henregnes til kategorien "ligegyldigt sludder". Lad mig se nogle rigtige tal, så kan vi snakke om det.

Lise Lotte Rahbek

Økologi er for mig ingen religion.
Det er en mulighed for at købe fødevarer, som ikke er fyldt med sprøjtemidler og hvor hensynet til dyrene tages alvorligt.
Det er dyrere end andre fødevarer, hvorfor jeg ikke har råd til at handle rent økologisk. Jeg er ikke vegetar, ikke københavner, og sikkert at regne blandt de skinhellige.

Men jeg er snu nok til at regne ud, at Ulla Holms klummer skaber en masse trafik på siden.
Og det er vel .. når man sådan regner lidt på strømforbruget til internettet ikke voldsomt sundt for miljøet...

Skinhellige i alle lande: Forene eder. ;-)

Ulla Holm har her, for en gangs skyld, ikke helt uret - men naturligvis heller ikke helt ret.

At et intensivt, kemisk udpint landbrug ikke har konsekvenser for naturen, herunder vores sundhed, er dog noget af en påstand.

Men i mine øjne, er den helt store landbrugssynder, den industrielle animalske produktion, som er en forbrydelse på alle parametre: moralsk, æstetisk, økologisk, sundhedsmæssig, m.m.

At der er gået mode og hype i økologien er der dog ingen tvivl om. Og som den mode-ignorant, jeg er, er jeg derfor også kun i meget begrænset omfang dikteret af økologiske hensyn i forhold til fødervarer.

Men kød i enhver form, også det økologiske, holder jeg mig på lang afstand af - og det, der indgår i Ulla Holms lovpriste Cheeseburgere, er faretruende tæt på den kategori, som råddent affald og fækalier tilhører.

/O

Da man ikke bruger kunstgødning i økologi skal man også huske at medregne de arealer der er med til at produceret den organiske gødning, i hvert fald hvis skal have det udfra en bæredygtig betragtning, og ikke ud fra en salgsmæssig betragtning.

Så er jeg ligeglad med hvad de forskellige interesser organisationer regner det udfra. Jeg har viden nok til selv at vide at det ikke er det komplette tal man kommer frem til.

Ulla Holm, hvor længe kan du dog blive ved med at koge suppe på din antipati imod økologi?

Jeg synes efterhånden, jeg får en dårlig smag i munden af dit popsociologiske ruskomsnusk.

Måske er din suppe ved at være fordærvet, måske har du hældt pesticider i den eller også har du bare meget lidt forstand på kogekunst?

Til Ulla fra udkantsDK.

Få dig en mindre levefod!
(ex. trendtøj som Inf. rekl.for)

Glem den årlige jordomrejse!
(som Inf. rekl.for)

Fortæl Paven at kondomer er OK!

Flyt på landet og få dig en nyttehave!

etc.

så vil også få råd til økomüsli

Chris green:

Hvad med du udtaler dig når du har sat dig lidt ind i kulstofkredsløbet mm. Så fremstår dine indlæg ikke fuldkommen idiotisk.

Dyre efterladenskaber og planterester, kommer jo ikke ud af den blå luft vel!

I og med man bruger kinesisk importeret sojabønner der Iøvrigt er produceret med kunstgødning til husdyrfoder og dermed organisk gødning. Er det en hån imod moder natur at kalde økologi bæredygtigt. Så har man ikke fatter noget som helst af hvad bæredygtighed indebærer.

Ydermere kommer menneske efterladenskaber ikke ud på marken og dermed er bæredygtigheden helt væk.

Tobias Haahr Lorenzen

»Det er smagen, der skal få os til at spise syv portioner frugt og grønt om dagen. At undlade at tage smag og kvalitet med i betragtning i den her diskussion er at ramme helt ved siden af.«

Ved at bringe det citat, modbeviser hun så ikke lidt sig selv? Det viser jo ret tydeligt at hun HAR ændret holdning efter videnskaben.
Og som økologi-tilhænger har jeg da aldrig troet på at der var flere næringsstoffer i de produkter jeg køber. Det er dog forkert at sige at Stanford undersøgelsen viser at der ikke er forskel økologiske og konventionelt producerede fødevarer angående både næringsstoffer og helbred, dét er simpelthen uvidenskabeligt.
Godt at se en artikel der skiller sig ud fra de andre på denne avis, men ikke så godt at se sådan noget makværk og ren hetz.

@ Rasmus,

Hvis du synes jeg mangler viden og virker idiotisk så ville det glæde mig at få lidt faktuel og dokumenteret information fra dig..

Men jeg kan selv regne ud at efterladenskaber og planterester ikke kommer ud af den blå luft.. men den bliver ikke spildt i det samme omfang som i det konventionelle landbrug..

Ville fortsat glæde mig til at se dokumentation for dit regnestykke der viser at der produceres 3 gange så meget konventionelle fødevarer på en given areal..

Til diskussionen om økologi vs. konventionel landbrug:
Ved omlægning fra det aktuelle, "monoagrikulturelle" landbrug (inkluderende økologi), til permakulturelle landbrug, permakulturelle haver etc., vil hektarudbyttet være mindst lige så stor, eller større, end det er i det konventionelle landbrug. Udbyttet af den enkelte afgrøde pr. hektar vil vær emindre, end i det konventionelle landbrug. Men det samlede udbytte af afgrøder pr. hektar, vil være større.

- Fra "Permakultur i en nøddeskal" (1995) af Patrick Whitefield.

Ulla Holm :

her midt i økonomisk nedtur, offentlige besparelser og kontanthjælps- og dagpengereformen – at høre prioriteringen forsvaret med henvisning til sociale rettigheder og den gode smag.

Jeg tror Ulla Holm overser mange andre argumenter for at vælge økologisk . Jeg er sikker på at dem der vælger økologiske fødevarer kan mange flere end blot at nævne smagen .

Da jeg læste overskriften på artiklen havde jeg forventet en langt mere detaljeret undersøgelse .
Det her er en rimelig tynd undersøgelse med en endnu mere tynd konklusion .
I nedgangs tider som vi oplever vil en del af vores forbrugsmønster ændre sig fra dyre fødevarer til billigere .
Det interessante bliver at se om vi så fastholder vores forbrugsmønster når eller hvis vi kommer til at opleve en opgangsperiode .

Suk. Hvorfor skal vi dog trækkes med Ulla Holm og hendes argumenter mod økologien som altså hører 1990erne til? Er det fordi der er krise? Og fordi det konventionelle landbrug igen skal sælge en masse ting og sager til os? Nemlig det at konventionelle fødevarer er så meget sundere end økologiske...

På DR2 i aftes, og forøvrigt også på NRK2, kan man følge Kurt og hans vej udi madens verden, bl.a. økologien. Og seneste program på NRK 2 tog netop spørgsmål om økologi op.

Ulla Holm burde tvinge sig selv til at se dette program - så vil fun får at se at Kurt i løbet af programmet skifter holdning til programmet, bl.a. da de redder en høne fra en konventionel kyllinge og hønsefarm, hvor hønen sidder sammen med 9 andre høns (10 ialt) på et område, som er lidt større end et stykke a4-papir.

Og at se hvordan denne høne liver op og udfylder sin adfærd som er naturlig for høner. Og med det mener jeg skraber i jorden, støvbader mm. efter bare en 4-6 ugers væren hos en økologisk producent af æg og kyllinger f.eks. Også et besøg hos en økologisk producent af grise var med til at få Kurt til at skifte holdning.

Når jeg - en sjælden gang nu fordi jeg p.t. er arbejds-søgende køber økologisk - gør jeg det, ikke fordi jeg mener det er sundere end andre varer. Men fordi jeg a ) gerne vil være med til at give dyrene et godt liv inden de slagtes.* og b) sørge for at der bliver brugt så lidt pesticer som muligt**

* Ved I at 25% af smågrisene dør inden de er fyldt et halvt år og 25%-35% af alle svin som kommer til slagtning har sår på skuldre og ben mm. fordi de står alt for tæt i det moderne, konventionelle industri-landbrug.

**
Og hvordan gør man det? Det gør man bl.a. ved at bruge ajle til gødning på markerne. Oag ajle er som bekendt dyrenes - ehm - ekskrementer samlet op og presset sammen.Og man kan jo spørge byfolk hvad de vil helst vil have, at landmanden bruger dette naturlige stof eller flere pesticider i jorden?

Mht. næringsværdien af økologiske produkter handler det i hæj grad om hvordan de bliver dyrket. Økologiske produkter bliver dyrket i rigtig jord, mens mere konventionelle produkter f.eks. tomater, eller kål, bliver dyrket i ---- wait for it - spaghnum. Og disse koncentionelle produkter bliver så tilsat forskellige nærings-salte mm. Dertil kommer at det moderne industri-landbrug også udpiner jorden, så den i dag mangler nærings-salte f.eks. selen og en række vitaminer mv. Fordi man har glemt den gode gamle bondepraksis med skiftebrug, altså at man sår forskellige afgrøder på forskellige marker hvert år og har en mark eller to som ligger brak og hvor køerne kan gå og spise af det græs og den kløver som vokser der.

Og måske er det bare mig men jeg synes/føler altså at økologiske gulerødder smager som økologiske gulerødder skal smage - som smagen af min barndom.

Og igen:
Når jeg har råd til det køber jeg øko-ost fra Thise Mejeri - og selvom der er tale om en Danbo-ost også herfra mener jeg bestemt den smager kraftigere og af mere end de gummi-oste jeg de fleste gange køber fra Arla, uanset om de hedder Grubeost, Klovborg eller Riberhus. Osten fra Thise Mejeri smager som oste gjorde da jeg var barn. Og det kan man sikkert spinde en lang nostalgisk ende over - men prøv at tænke på det her:

Børn i dag vokser op - måske - uden at få den der krasse smag af en lagret ost, de vokser op uden at få smagt herlige solmodne danske tomater (og jo de findes skam) eller de vokser op med at al mad skal have præcis den samme f(l)ade smag. Og hvad betyder det, når de bliver voksne? Jo, det betyder jo, at industrien kan bilde dem ind at alt der smager fadt og fladt og har masser af sukker og salt i - ja, det er mad.

En sidste kommentar er denne her:
Jeg ved ikke hvem hipsterne er - og jeg er også ligeglad. Jeg har altid, helt fra økologien start i 1990erne haft de synspunkter jeg giver udtryk for her. Også dette her: Et stykke chokolade er ikke spor sundere fordi det er økologisk.

Når konventionelle landmænd kører rundt med store maskiner på jorden, sammenpresses topjorden og den enorme biodiversitet i denne forsvinder. Skaden gøres endnu større, når man smadrer jordens internet (myceliumet) ved at pløje. Endnu værre bliver det når der bruges giftstoffer og kunstgødning, idet jorden gradvist bliver udpint af denne brug.
Det siger sig selv, at overtager man et stykke jord der har været brugt på denne måde i lang tid, så vil der gå et godt stykke tid førend den igen bliver frugtbar og fuld af liv. Foretager man sig stort set det samme som i det konventionelle landbrug blot uden brug af giftstoffer og kunstgødning, skal man derfor nok ikke forvente et større udbytte.

Meget såkaldt økologisk landbrug er ikke stort bedre end konventionelt landbrug. Problemet er det samme. Man dyrker ikke i samarbejde med naturen og på dens præmisser, men forsøger i stedet, at påtvinge naturen menneskets linære tænkning og på, at dominere og kontrollere den. Ingen steder i naturen plantes der på rækker og ingen steder i naturen ser vi mange tønder land hvor der kun findes en eneste afgrød, altså monokultur. Naturen forsøger sig altid med høj biodiversitet (polykultur) og den vokser i non-linære mønstre og den gør det som bekendt fint uden vores hjælp, se blot på de frodige tropiske regnskove.

Det er således ofte vildledende når der står 'økologisk' på en vare, for sandsynlighed for, at den er dyrket på en måde som rent faktisk forsøger at være i harmoni med naturens virkemåde er ikke videre stor. Sandsynligheden for, at der blot er tale om konventionelt dominans- og kontrolorienteret landbrug, blot uden brug af kunstgødning og gift er langt større. Så der er bestemt ingen grund til at råbe “hallelujah” blot fordi ø-mærket sidder på pakken.

Når det så er sagt, så virker denne kronik mestendels som et partsindlæg fra en person tilknyttet det her i landet så magtfulde konventionelle landbrug. Alene det, at vedkommende intet problem kan se i bruge af giftstoffer og kunstgødning siger det hele. Der er fundet rester af meget giftige pesticider (glyphosate) i hver fjerde vandværksboring og staten har brugt ufattelige summer på at rydde op efter landbruget, når udledninger fra brugen af kunstgødning har kvalt åer og vandløb.

Lone Christensen

Noget der undre mig når jeg ser de forskellige studier om økologiske madvarer er sundere end andre;

En ting er at man ikke kan påvise at selve madvaren er sundere, men har man lavet studier over hvad det betyder for mennesket at få alle de giftstoffer der er i konventionelt dyrkede madvarer???

Der er jo hele tiden oplysninger om medicinrester, kræftfremkaldende stoffer osv. og hvis man undgår madvarer med disse stoffer, så må man da alt andet lige få sundere varer og dermed et sundere helbred?!

Og nu taler jeg bare om forbrugeren, I andre har allerede nævnt dyrevelfærd og miljøet.

For mig er det altså logik, at vi bliver sundere, når vi ikke propper os med diverse tilsætnings- og smagsstoffer m.m.

Sider