Kronik

Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen

Videnskabelige beviser for, at økologi ikke øger sundheden, dæmper ikke tilhængernes købelyst. Økologiens værste fjende er derimod modens skiften
Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Peter Mark

Debat
18. september 2012

Inden for kristendommen har man i flere århundreder forsøgt at finde en løsning på, hvad der går under betegnelsen teodicé-problemet: Når Gud er evigt almægtig og god, hvordan kan det så være, der findes ondskab i verden?

Problemet har været en bombe under troen på Guds eksistens, men forskellige teologer har løbende anstrengt sig for at retfærdiggøre det tilsyneladende paradoks ved bl.a. at ændre fortællingen om, hvad Gud og menneske overhovedet er for størrelser, og hvad deres roller er i forhold til hinanden. Når religionen kommer til kort, justerer man altså bare lidt i fortællingen, så alle kan fortsætte med at tro.

Inden for den religion, der går under navnet ’økologi’, er der på det seneste opstået et teodicé-lignende problem, og reaktionerne har fulgt nøjagtigt det samme mønster som kristendommen. Problemet tager form som følger: Hvordan kan det være, økologi er så meget bedre end almindelig mad, når det nu det er bevist, at økologiske fødevarer ikke har en højere næringsværdi end konventionelle af slagsen, og at pesticidniveauet i sidstnævnte ikke udgør nogen sundhedsrisiko? Beviserne leveres af en netop offentliggjort rapport fra Stanford University, som indeholder det til dato mest omfattende studie af økologiske fødevarer.

Troen på den gode smag

Rapporter som denne er imidlertid slet ikke en trussel mod økologien, mener de økologiske teologer. Således skrev assisterende redaktør på The Atlantic Brian Fung for nylig, at økologi aldrig nogensinde har handlet om ernæring, men primært om arbejdstagerrettigheder for landarbejdere: »For mange forbrugere er økologi et menneskerettighedsspørgsmål,« lød det (4. september). Dertil, hævder Fung, kommer andre økologiske grundpiller som biodiversitet etc.

Argumentationen er imidlertid svag, al den stund at samme artikel – i parentes ganske vist – refererer til et studie, der viser, at over halvdelen af de adspurgte køber økologiske produkter, fordi de mener, de er mere næringsrige. Tilsvarende lød det i The New York Times fra Alice Waters, en af de hæderkronede økologiske pionerer i USA, da hun blev præsenteret for undersøgelsen: »Det er smagen, der skal få os til at spise syv portioner frugt og grønt om dagen. At undlade at tage smag og kvalitet med i betragtning i den her diskussion er at ramme helt ved siden af.«

Økologi har altså fra begyndelsen været et smags- og ikke et sundhedsanliggende, forstår man. Det belejlige ved at trække netop dét kort er, at smag er meget svær at føre videnskabelige beviser for.

Orden i kosmos

Endelig bragte The New York Times endnu et interview med en madentrepreneur fra Portland, der forsikrede, at det er i det lokale og sæsonbestemte, at næringen sidder, ikke i det økologiske. Det kan altså godt være, Jesus var et hoax, men Gud og Helligånden eksisterer dog trods alt.

Argumentationen fra økologitilhængerne demonstrerer, at økologibevægelsen er immun over for videnskabelige argumenter. Når videnskaben udfordrer det aspekt af økologien, der har primat for de fleste økologiske forbrugere, nemlig sundhedsaspektet, ændrer man bare i fortællingen og insisterer på, at økologi i virkeligheden handler om noget helt andet. Med den type manøvrer vil der altid være orden i kosmos. Noget overraskende medgav The New York Times’ klummeskribent Roger Cohen da også forleden, at »den økologiske ideologi er en elitær, pseudovidenskabelig luksus gennemsyret af hype.« Økologi hviler altså mere på hype end på videnskab. Sjovt nok er der ikke en eneste reference til Stanford-undersøgelsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor man ellers bedyrer, at man vil hjælpe forbrugerne til »at træffe valg på et oplyst grundlag«.

Ø-fatigue

Da økologibevægelsen langt hen ad vejen er videnskabsresistent, er det næppe videnskaben, der vil bringe økologien til fald. Det vil derimod moden før eller siden. Faktum er nemlig, at det, vi spiser, er nøjagtigt lige så dikteret af mode som vores tøj. Når det i dag er svært at opstøve en sandwich med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto, har det således intet at gøre med utilitaristiske eller kvalitetsmæssige overvejelser, men derimod alt at gøre med den overeksponering de nævnte ingredienser fik i begyndelsen af 00’erne. Pinjekernen blev de nye Buffalo-sko. Denne skæbne venter også økologien.

I en artikel i Information 28. august kunne man følgelig læse, at hipsterne på Vesterbro har kastet deres kærlighed på grillmad som »en modreaktion på alt det der økokost« – som formuleringen lød. Reaktion-modreaktion, er mekanismen, der styrer vores madvaner.

Som Roger Cohen indledte sin klumme forleden:

»På et tidspunkt – måske var det da jeg så, at Le Pain Quotidiens (amerikansk cafe-kæde, red.) menu bød på »økologisk brødkurv serveret med økologisk smør, økologisk marmelade og økologisk pålæg samt økologisk og sæsonfrisk appelsinjuice – fandt jeg ud af, at jeg bare ikke længere kunne udholde ’Ø-ordet’ og det, det stod for.«

Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er en eneste kvalitetsparameter inde i billedet her, det er alene økologiens overeksponering, der giver Cohen kvalme og pludselig har fået ham til at indse »hvor proppet ’Ø-fablen’ er med mytologi«. Cohen går endda så langt som til at sige, at »fremtiden er ikkeøkologisk.« Den udtalelse er overraskende for en skribent på den avis, der længe har været en af økologiens mest indædte forsvarere. Men moden skifter – og som altid først i New York.

Ny Nordisk Dille

På den baggrund har det altid moret mig, når Claus Meyer har hævdet, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift – underforstået: Det hviler på et fundament af solide argumenter, der betyder, at det bliver alle andre måder at spise på både moralsk og smagsmæssigt overlegent. Det Ny Nordiske Køkken er designet til fremtiden.

Men mad handler ikke om gode argumenter. Heller ikke når det gælder Det Ny Nordiske Køkken. Under Copenhagen Cooking-festivalen udtalte kokken Adam Aamann i et interview i Politiken:

»Vi har svømmet nok rundt i Det Ny Nordiske Køkken.« Med andre ord: Den madfilosofi, vi har troet på som den hellige gral, er nu ved at blive så overeksponeret, at det er tid til at skifte til noget nyt. Det er den skæbne, al ny gastronomi må lide før eller siden – indtil den måske en dag vil vende tilbage som retro.

Til Meyers og økologernes forsvar skal imidlertid siges, at det forbandede ved en trend er, at den altid tager sig ud som den pure fornuft, så længe den er den dominerende. En modebølge har det med først at vise sit ansigt i retrospekt. Som Herbert Blumer, en af sociologiens store modeforskere, siger det: »Moden optræder næsten altid uden, at de, der er fanget i dens spind, opdager den. Det, der primært er en respons på moden, opfattes på andre måder – normalt som en rationelt overlegen praksis. Omfanget af et sådant bedrag kan være ganske betragteligt.«

Man må medgive, at omfanget af et sådant bedrag kan være betragteligt, for som bekendt har regeringen gjort det til sin målsætning, at 60 procent af maden i de offentlige gryder skal være økologisk i 2020 – en målsætning, det koster et iøjnefaldende millionbeløb at honorere.

Det er naturligvis blot private gisninger, men jeg tvivler på, at Stanford-undersøgelsen vil have nogen indvirkning på regeringens prioriteringer. Til gengæld glæder jeg mig til – her midt i økonomisk nedtur, offentlige besparelser og kontanthjælps- og dagpengereformen – at høre prioriteringen forsvaret med henvisning til sociale rettigheder og den gode smag.

Ulla Holm er sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Dennis Baggers Laursen

Jeg kunne stille dig det modsatte spørgsmål og hvorfor du myrder uskyldige små grøntsager, som aldrig har gjort dig noget og som kunne være mad for nogle dyr.
Ingen af os ville blive klogere eller gladere af den diskussion.
Lad os lade den ligge i mangfoldigheden.

Til almen oplysning.:

Food Inc.
http://vimeo.com/30620523

Farmageddon.
http://www.youtube.com/watch?v=5uah8LBUbfc

@Lise Lotte Rahbek:
Jeg havde håbet, at du var for klog til at svare på et relevant spørgsmål, med en så ubegavet, pubertær floskel, som jeg hidtil troede, kun kunne finde sted på Nationen.
Jeg går ud fra, at du har basal kendskab til central nervesystem? At du har kendskab til, at hvirveldyr har samme egenskaber i forhold til reaktion på stimuli, bevidsthed og følelser, som mennesker. Rationalisering af speciesisme (diskrimination på baggrund af art) foregår altså på samme premis, som rationalisering af racisme.
Planter derimod, har ikke noget centralt nervesystem, og kan altså ikke lide, eller føle tab af liv, ved at blive "aflivet", som mennesker og andre dyr kan.

Sebastian Dorset

Jeg tror slet ikke Ulla Holm eksisterer. Jeg tror at Information som en service har valgt at "Ulla Holm-mærke" de artikler, som er intetsigende Rasmus Modsat-sofisme, der kun bliver trykt for at få kernelæserne til tastaturet.
Jeg har indtil videre læst tre "Ulla Holm-mærkede" indlæg, og i stedet for at ærgre mig over den tid, jeg ikke får igen, så vil jeg bare fremover glædes når jeg ser "Ulla Holm-mærket" og tolke det som Informations underforståede meddelelse om at dette indlæg med fordel kan springes over. Tak, Information!

steen ingvard nielsen

Religion eller ej!

Man kan stille spørgsmålstegn ved om man overhovedet bør sælge budskabet om økologi, på om det er sundere end andre produkter eller smager bedre, (hvad jeg for øvrigt er ret sikker på at det gør), men der imod på om det kan dokumenteres, hvor meget man skåner miljøet når varen produceres. Dette og intet andet bør være succes kriterium, for både økologiske vare og alle andre vare.

Det er et langt større problem, at videnskabelige argumenter preller af på økonomerne, end at videnskabelige argumenter preller af på økologerne.

Tænk på den med at Danmark mangler arbejdskraft - på trods af at arbejdsløsheden bare stiger og stiger.

Hvis indtagelse af en skive økologisk spegepølse kunne løfte økonomernes IQ op over sinkestadiet (60) ville jeg til gengæld med glæde støtte øko-bevægelsen det næste år.

Lone Christensen

Dennis og Lise Lotte,
Jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om Prins Charles som var forud for sin tid, da han gik rundt om talte til sine planter (nervesystem eller ej) og dyrkede økologisk landbrug på hans gods.

Lise Lotte Rahbek

Dennis Baggers Laursen

Jeg kan konstatere, at min mistanke om, at du ønsker at missionere og at du gør det med forsøg på at nedgøre min intelligens og mit vidensniveau, er bekræftet.

Jeg ønsker ikke at deltage.

Den industrielle animalske produktion er et af den moderne civilisations største forbrydelser mod vores fælles natur.

Men det er også en af de mest ubekvemme og fortrængte sandheder, som vi stort set kollektivt har lukket øjnene for.

Jeg kunne nævne et par stykker mere.

/O

Så vidt jeg ved, handler det ny nordiske køkken primært om at anvende råvarer af lokal, nordisk oprindelse.
Det vil sige at kokkerere på højeste niveau med lokale ingredienser.
Det er her, paradigmeskiftet ligger, og det er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på fru Holm.

Inger Sundsvald

Økologisk mælk og ost smager helt sikkert bedre, og hvis man ikke kan smage det, så er det virkelig synd og skam. Der er virkelig mennesker der kun spiser for at stille sulten fordi de ikke kan smage nuancerne.

Jeg køber økologisk og ”fritgående” af flere grunde, og smag er en af grundene. Desuden betaler jeg gerne mere for ikke at medvirke til yderligere forurening af søer og åer og vores fælles drikkevand, samt af dyreetiske årsager - men er i øvrigt ikke overbevist om at det er dyrere, da jeg har erfaring for at en velvoksen mand kun kan spise f.eks. 2 skiver økologisk ribbensteg, mens han mageligt kan spise 4-5 skiver ikke-økologisk.

@Sebastian

Genialt :-)

/O

@ Oliver,

Hvis industrien er forbryderen så er konsumenten hæleren..

Eller sagt på en anden måde.. Industrien er et luder og konsumenten alfonsen..

http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni03/forbru.html

Inger Sundsvald

Ulla Holm mener altså, at det er lige så "bæredygtigt" at få transporteret en tomat den halve verden rundt, som at dyrke den her i landet.

Det er muligt at ingen har vist at økologiske madvarer er sundere, men det er da vist at de indeholder flere af diverse stoffer som er gavnlige for menneskekroppens funktioner. Og det er da vist at f.eks. økologiske grønsager indeholder færre peticider og andre "giftige" stoffer end konventionelt dyrkede grønsager. Så.... det siger mig at økologiske madvarer i hvert fald ikke er så sundhedsfarlige som konventionelt avlede madvarer.

Hans Jørgen Lassen

Jeg mindes med en vis fornøjelse et skilt, jeg så oppe i Odsherred:

"Fritgående hønseæg."

Hans Jørgen Lassen

Diskussionen, denne som så mange andre, bliver afsporet at ørkesløse stridigheder om ditten og datten.

For mig er det meget enkelt: jeg vil ikke fylde gift i min have og i mine grønsager.

Det har intet som helst med amerikanske undersøgelser at gøre. Jeg gider bare ikke det der med giftige kemikalier. Længere er den historie ikke.

Dennis

Som mangeårig ø-grønsagsdyrker og vegetar ved jeg, at grøntsager (og alle andre planter) reagerer intelligent på omgivningen og dens påtrykninger - centralt nervesystem eller ikke.

Lad mig give et lille eksempel:
En oldenborrelarve gnaver et lille hul i en kartoffel. Kartoflen reagerer med at udsende et smagsstof, som gør kartoflen uspiselig. Beskader du kartoflen med en spade eller greb, sker det samme.
Enhver kender vist det at få en kartoffel, som smager jord el. værre, her har knolden reageret intelligent på et angreb.

@ Bente Simonsen,

Den med den intelligente kartoffel må du nok længere ud på landet med... :)

Heinrich R. Jørgensen

Det, Ulla Holm, betegner som "videnskab" og "videnskabelige beviser", er snarere numerologi og talmagi.

En absurd og afstumpet forestilling om hvad viden og videnskab er, er at alene det der kan tælles eller måles (og dermed kan kvantificeres), kan være en kilde til troværdig indsigt og forståelse. En absurd forestilling, hvor talværdier i sig selv er udtryk for "viden". En illusion om den objektive observation, hvor de rene fakta (udtrykt ved talværdier) kan omsættes til viden.

Ingen observationer kan omsættes til hvad der anses for fakta, uden brug af tænkning. Hvad øjet ser, er ikke fakta -- det er blot indtryk. Subjektive indtryk, dvs. indtryk gjort af en observant, et bested "sted" i tid og rum.

Regnbuer kan observeres. Regnbuer er optiske effekter, der skyldes prismeeffekten, hvor lys (elektromagnetisk stråling i det frekvensområde øjne kan detektere) afbøjes forskelligt afhængigt af frekvensen. Regnbuer kan observeres af et subjekt, og beror på tid og sted. At realitet er subjektiv, og beror på tid og sted -- det kan indses deraf. Observationer fører til viden og indsigt, som følge af klar tænkning (filosoferen).

Ved dagens begyndelse og slutning, kan man vende øjet mod det det der befinder sig over horisonten. Den røde farve dominerer, og laver et interessant farvespil. Lyset fra solen ændrer ikke natur. Det oplevede lys ændrer natur, for subjektet, afhængigt af tid og sted. At det røde lys dominerer, skyldes at atmosfæren fungerer som en prisme. Det synlige lys fra solen afbøjes i atmosfæren, og det rødlige spektrum mindst. De øvrige farver i sollyset når ikke frem til observanten; de afbøjes kraftigt, og rammer Jordens overflade et sted observanten ikke er. Hvad man kan observere, kan lede til indsigten om at Jorden må være kugleformet, og have en atmosfære af en vis (men begrænset) tykkelse. Observerer man lysets spektrum ifht. vinkel mellem Jordens overflade og solen, kan man med lidt erfaringer om prismer, sollys og vinkler, gætte på atmosfærens tykkelse og komposition.

Om dagen ser "himlen" blå ud. Om natten er "himlen" transparent. Om dagen er stjerner og planeter vanskelige at få øje på, om natten står de tydeligt frem. Atmosfæren forsvinder ikke om natten; ergo er det sollyset der giver atmosfæren farve, og mindsker muligheden for at se gennem denne. Lidt i lighed med tåge, der også blokerer udsynet. Hvorfor synes atmosfæren at være blålig i dagslys? Fordi lysets partikler optages og afbøjes forskelligt afhængigt at lysets frekvens.

Sansning involverer hjernens brug. Sanseindtryk skal afkodes og tolkes, førend noget kan erfares eller indses. Sansning er subjektiv, og beror på tid og sted. Indsigterne sansning kan lede til, kan være almene og universelle.

Vrøvlerier om objektivitet, om skinbarlige og objektive fakta der kan aflæse på et display og udtrykkes vha. talværdier, er en svøbe og en vrangforestilling.

Personer der er hjernevaskede fra barnsben til at tro at "tal" er et naturligt fænomen, og er blevet instrueret i ikke at kunne observere korrekt, ikke at kunne anvende logik og i ikke at kunne regne noget ud (ud over at kunne foretage simple manipulationer med såkaldte "tal"), vil i mange tilfælde blive hængende i den fantasi-verden, de er blevet trænet i at kunne observere.

Det er dog (heldigvis) ikke værre, end at de fleste ikke har vanskeligt ved at fatte, at naturligt er bedre end unaturligt, at organisk er bedre en kunstigt, at ægte er bedre end uægte, at fravær af gift er bedre end gift, osv. Det er indsigter, der er funderet på kvalitative reflektioner. Når noget anses for bedre, rigtigere, sandere, større osv., så hviler det på kvalitative vurderinger.

Personer, der sværger til empirisk videnskab, erklærer at deres modeller er "virkeligheden" selv, at statistik udtrykker kvantificerbare og objektive "sandheder", at noget må gøres pga. økonomiske "realiteter", at menneskelige samfund er at ligne med en ballon der uafladeligt skal pustes stadig større, hævder at "evidens" kan erstatte analyse, logik og tænkning, er tydeligvis ikke blevet lært at tænke.

Diskussionen om vegetar eller kødæder er ikke hjemmehørende her.

Den er nemlig, om noget, baseret på 'religion'.

Fysiologisk set er vi omnivorer (altædende) nøjagtig lige som grise. Vi kan godt leve uden protein fra kød, men skal så være omhyggelige med kostsammensætningen for ikke at komme til at mangle visse næringsstoffer.

Det er ikke et videnskabeligt, men et ideologisk baseret valg - og som sådan en dybt personlig sag. Det klæder ingen at trække sit eget spisemønster ned over ørerne på andre, Dennis.

Til den med modeøkologer og hjpstere:
Her i Udkantsdanmark foregår der en del indkøb af grøntsager (og kød!) alle andre steder end i supermarkedet. Der hvor jeg handler mine kartofler og andet basisgrønt, dyrkes der konventionelt til almindeligt salg, og så er der den private dyrkning, som er alt andet end konventionel. Jeg elsker at høre en bondekone omkring de 60 forklare en ny kunde, at "det vi sælger til Gasa smager som at række tungen ud ad vinduet".
Modefænomen? Kun i København ...

Det meste er sagt, så hvad er der at tilføje.

Økonomi og økologi: ved at undlade at spise kød, vil de fleste her i landet være i økonomisk stand til at ernære sig komplet økologisk. (Og én grund til, hvorfor jeg ikke længere spiser kød, ej heller det økologiske, er, at det tit (heldigvis ikke altid) er lige så uacceptable industri-opdrætte-fængsler, som i det konventionelle landbrug - bare med økologisk foder! Især hvad angår de forhold, kyllingerne opdrættes under, hvordan fx de bitte små kyllinger ud- og frasorteres på transportbånd og sendes til direkte destruktion... Nej tak!). Det industrielle aspekt inden for økologien er tilsyneladende kommet ind i billedet, eftersom det behov, discounterne har for at kunne tilbyde relativ billig økologi. Så det er et tveægget sværd.

Et kritikpunkt på den nævnte rapport er, at der ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan pesticidrester virker i kroppen, især krydsreaktioner og akkumulationer er overhovedet ikke undersøgt - selv i de tilfælde, den enkelte pesticidrest ikke overskrider grænseværdien.

Og når vi nu snakker pesticider, så vil jeg gerne også minde om, under hvilke forhold disse anvendes ude i den store vide verden. Folk, der af nød bliver tvunget ud på marken uden beskyttelsesdragter, åndemasker el.lign. udstyr og sprøjter pesticiderne i ukendte mængder hen over afgrøderne, sikkert tit uden at ane, hvad de har med at gøre (bortset fra, at der i mange lande anvendes de pesticider, der for længst er forbudte i EU).

Jo, jeg holder meget af denne UH-artikel og har endda anbefalet den. Til dels er den så provokativ, at læserne nærmest tvinges til tasterne, og så er det jo godt at vide lidt om, hvad man som forsvarer af økologiske produkter kan komme ud for af argumenter, og gardere sig lidt på forhånd.

@ Dana,

Du husker også momsen ikk'...? :)

Du er gal på den, Ulla Holm..., helt gal på den!
Irriterende, at du betegner økologi som et modefænomen - eller en trend. Det har da intet som helst med dette at gøre, - tror du virkelig, folk er så dumme?
Til orientering, fr. Holm, drejer det sig om, at vi køber økologisk af flere årsager. Kan nævne nogle stykker: bæredygtighed i naturen, hensyn til drikkevandet, afsky for at få pesticid- og herbicidrester i kroppen (det kan faktisk give kræft), dyrevelfærd, m.m.
Utroligt, at du ikke aner ret meget, om det du skriver om. I TV har der igennem mange år været oplysninger om konsekvenser af folks ukritiske brug af fremmede stoffer i naturen.
Så du den om de døde bier for nylig? Sikkert ikke. - Her var bidøden forårsaget af de såkaldt systemiske pesticider. Prøv evt. selv at undersøge hvad dette stads er for noget.
I øvrigt kan jeg oplyse dig, at man i et land som f.eks. Argentina direkte nu kan aflæse tallene for dødelighed forårsaget af giftsprøjtning. - Ret skræmmende faktisk. - Bør her tilføje, at man i Arla har en meget stor import netop herfra af genmodificeret soya, samt andre råvarer.

Der er garanteret mange flere, som ønsker at købe økologisk, men hvor mange formentlig synes, der ikke rigtig er råd til det.
Økologien kæmper både imod almen uvidenhed, industrilandbrugets

Sikke dog en gang fordrukkent sludder.

Artiklen bringer ikke et sagligt, videnskabeligt argument. De såkaldte facts bunder i Stanford undersøgelsens stærkt fordrejede spørgsmål, hvis formål er fx at skelne om det er smagen eller sundheden der er vigtigst for øko-køber. Udelukkende for på den måde at "påvise" at øko er et modefænomen.

Enhver ved jo rapporter fra universiteter fra stærkt liberalistiske lande oftest afspejler holdningen hos den der har bestilt (og betalt) rapporten.

Hvis denne artikel skulle have en lille smule seriøsitet ville den stille spørgsmål til rapportens grundlag og metodik, inden man overvejer hvilke konsekvenser indholdet måtte have - hvis nogen...

Hans Jørgen Lassen

Heinrich, jeg er, som du naturligvis ved, fuldstændig enig med dig i dit ovenstående indlæg.

Men jeg vil lige afspore diskussionen et øjeblik, og jeg ved, at indlægget straks vil blive slettet.

Apropos, hvad der er naturligt: den israelske overrabbiner udtalte under et besøg i Tyskland, at omskæring skal foregå uden bedøvelse. For det skal gå "naturligt" for sig.

Tyg lige det engang. Det var dog satans til begreb om naturlighed. Man skærer helt naturligt den helt naturlige forhud af og undlader helt naturligt bedøvelse.

Det kan kun karakteriseres som en ekstrem pervertering af begrebet natur eller naturlighed.

Hans Jørgen Lassen

Det er måske upassende at nævne det, men fru Holm kender jo åbenbart heller intet som helst til teodicé-diskussionen. Hun har blot hørt noget med et halvt øre, og ladet det bliver derved.

Ligesom hun tilsyneladende gør i øvrigt.

Hun stikker ikke dybt.

PS. Teologernes løsning på teodicé-problemet er meget enkel, og absolut acceptabel.

Anna Lønne Sørensen

Hvor uvidende har Ulla Holm lov til at være? Og ikke mindst berrettiget til at få spalteplads i Informaion og blive nævnt i nyhedsbrevet? Er Ulle Holm selv videnskabelig nok til at udtale sig om så komplekse emner?

Dyrevelfærd, sprøjtemidler og bæredygtighed!
Hver for sig afgørende argument for økologi og dermed sundhed på en sund klode.
Behøver jeg sige mere?

Mvh. Anna Sørensen

Anna Lønne Sørensen

Kære Ulla:
Hvilken planet er det lige du bor på? Selv om du måske bor inde midt i en by, så er du selv natur og fuldstændig - TOTALT - afhængig af resten af naturen.
Vi har i høj grad brug for Meyers og andres paradigmer omkring vores natursyn og her er økologien da hele omdrejningspunket. At man lever i overensstemmelse med den natur man selv er en del af.
Vores civilisation er kommet rigtig rigtig langt ud, hvsi vi uddanner sociologer med en lille og fordomsfuld viden...

Økologi er øko-logik, biologisk, videnskabeligt baseret ;o)

Mvh. Anna Sørensen

@Lise Lotte Rahbek:
"Jeg kan konstatere, at min mistanke om, at du ønsker at missionere og at du gør det med forsøg på at nedgøre min intelligens og mit vidensniveau, er bekræftet."

Du har en meget moden og akademisk tilgang til uenigheder...
Men det er jo meget udbredt i den skinhellige, kulturradikale klasse, at når man konfronteres med virkeligheden, og der bliver stilt kritiske spørgsmål til ens dobbeltstandarder, at så lukker man af, og begynder at miskreditere, og skyde ting i skoene på sin modpart. Man ønsker at opretholde opfattelsen, at det man gør, er godt. Lidt ligesom bomulds-plantageejerne, der også mente, at det de gjorte, var det bedste for de sorte. Så kunne man opretholde en illusion over for omverdenen, at man er et godt menneske, slevom at man reelt er bund usympatisk. Der skal blot ét, simpelt spørgsmål til, for at få facaden til at krakelere. Både for slaveejerne, og for de kulturradikale; og i det sidste tilfælde, skal man blot spørge "hvis du køber økologi for dyrenes skyld, hvorfor spiser du så hød?".
Hvis det er debatniveauet for Informations "dannede" og universitetsudlærte læsere, så tror da pokker, at det står så skidt til her lands...

Man skal ikke købe økologisk af hensyn til dyrevelfærd, så skal man hellere købe æg fra fritgående høns og kød fra fritgående dyr, ikke nødvendigvis økologisk.

@Bente Simonsen:
Men er den intelligente reaktion - et andet eksempel er at solksikker drejer sig mod øst, når solen er gået ned - et udtryk for bevidsthed, eller "genetisk programmering"? Mit valg af vegetarisme er ikke, at vil opretholde al liv (hvor går grænsen i øvrigt? Selv videnskaben arbejder med gråzoner i forhold til hvad der er liv, og hvad der ikke er liv), men fordi, jeg mener, at levende individer, der har samme evner som os mennesker, og som har bevidsthed, følelser, og reagerer på stimuli ud fra samme parametre, som os mennesker; at disse også har ret til at leve. På mange områder er dyr jo nærmest KLOGERE end os mennesker! Krager er f.eks. langt bedre til at samarbejde, end menneskeheden giver udtryk for i disse dage. Måger kan regne, grise har samme intelligens som 3-årige børn - og vil i øvrigt kunne bestride manuelt arbejde, hvis de havde hænder.
Den der "ubermench" mentalitet, som der hersker i vores samfund, er direkte kvalmende! Mennesket har ikke ret til at udbytte andre dyr, blot fordi vi er "klogere" end dem. Og er vi nu også det? Alle de opfindelser - teknologiske, samfundsmæssige, strukturelle etc. - er opfundet af en lille gruppe mennesker (som i øvrigt stort set alle var vegetarer, fordi de VIDSTE, at dyr besad samme egenskaber som dem selv; i modsætning til den udannede pøbel), og resten af os har blot lært at bruge disse ting. Vi mennesker er ikke så kloge, som vi selv tror, vi er. Og det er som regel de dummeste, der tror, at de er de klogeste. Der var vist en gammel græker, der var inde på ngoet af det samme...

Det er lige før jeg synes virkelig godt om Ulla Holm - p t kender jeg ingen andre, der i den grad kan provokere folk i deres fastforankrede overbevisninger.

Man kan kritisere og skælde ud på politikere, kongehus, folkekirke, Dansk Bank, religioner, dagblade , dagpengesystemet , fagbevægelsen o s v uden at opnå den voldsomme reaktion som den , vi ser her i debatstrengen til Ulla Holms artikel.

Den voldsomme reaktion og dens "uvidenskabelige" og somme tider "hadske" form gør i sig selv artiklen værdifuld.

Økologien holder reelt ikke hvad de mest engagerede økologer lover eller antyder , og i dag er økologi benhård forretning, hvor det gælder om at holde på kunderne og sikre rentabilitet og overskuddets størrelse.

Det, som folk dybest set ønsker for sig selv og deres familie , er et godt og langt liv uden sygdomme - de "varer" og den "adfærd" , der kan sikre dette helt anerkendelsesværdige ønske bedst , vil i det lange løb vinde forbrugernes gunst.

Det er vist på tide , at droppe offentlige tilskud, støtte og favorisering af økologien og ISTEDET fokusere på at totalforbyde de stoffer , som vi ikke ønsker i grundvandet og i vores daglige miljø hjemme og på arbejdspladsen o s v.

Hvorfor skal mange debattører her på Information altid nedgøre sin meningsmodstander med subjektive argumenter om modpartens intelligens og / eller mentale tilstand..? Hvad med at gå efter bolden og ikke efter manden...?

Hans Jørgen Lassen

Hr. Kroll,

jeg lover ingenting, når jeg dyrker mine grønsager, ikke noget som helst.

Men jeg pøser dem ikke over med giftige kemikalier.

At det er så simpelt, kan du og Ulla Holm ikke forstå.

Hvor svært kan det være?

Ulla Holms ærinde? Tjah, derom kan man jo kun gisne, så her må man tie.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Green, jeg er sikker på, at Ulla Holm er normaltbegavet. Bare for god ordens skyld.

Når man bruger stråmænd, kan man jo få ret i al ting. Denne er et udmærket eksempel på hvordan journalister misbruger videnskabelige artikler. Men man ved det jo godt når man er nød til at starte med gud.
Er økologiske fødevare sundere end ikke økologiske? Vi kan jo starte med negationstesten, er økologiske føde vare mere usunde? Hvis det er sandt så er uøkologiske fødevare usunde. Da mor heller ikke er en sten, så er testen fejlet, og så er der jo ikke så meget tilbage.
Og til alle ovenstående der vrøvler om den giftige natur, i ved ganske enkelt ikke hvad i snakker om. Jeg skal hilse der ude fra. at en masse vilde dyr og planter er ganske glade for økologisk landbrug. Og når naturen er sund er menneske også mere sunde - Og Ja derfor er økologi sundere. Man skal jo bare huske at måle på alle parametre ikke kun dem der passer til ens sag.

Heinrich R. Jørgensen

Publiceringen af Ulla Holms uoplyste våserier er nyttige for nogle.

At erklære at der findes en "økologibevægelse", og at denne ikke forholder sig til hvad der hævdes at være "videnskabelige fakta", er et forsøg på miskreditering og mistænkeliggørelse. Publicering af vås og sladder har en effekt.

Chris:

Det må jeg gå ud fra at bonden og hans kone gør. De udsteder i alt fald kvittering på forlangende.

Jeg skal for øvrigt hilse, at der ikke er meget romantik i den økologiske landbrugslejr mere, de jyske mælkebønder sidder tungt der, og de er kun med fordi det kan betale sig, ikke fordi de elsker naturen. Det traditionelle landbrug kan nemlig ikke betale sig, hvad er så sundest, at have overskud eller underskud?

Inger Sundsvald

Ulla Holm har et indædt had imod Klaus Meyer. Det er ikke let at vide hvad der ligger bag, men hun har i årevis gjort sig bemærket med de mest utrolige påstande, også her i avisen, hvor man muligvis er enig i hvad hun kan finde på at mene.

”Politiken: Noma er fascisme og nazisme i avantgardistiske klæder!”
http://www.180grader.dk/Politik/politiken-noma-er-fascisme-og-nazisme-i-...

Når man/jeg ikke helt boykotter hendes skriverier, er det fordi de ikke skal stå uimodsagt. Det er helt ok at der er fokus på klima og miljø. Ejvind Larsen kan jo ikke samle nær så mange om projektet klima/miljø.

Måske er der en mening med at bringe artiklerne, også når Frederik Stjernfelt skriver et eller andet om ’negative opbyggelighed’.

Jesper Jakobsen

Sjovt når informations læsere farer i flint over at der kommer indlæg med synspunkter der udfordrer deres fatlåste synspunkt.

Argumentér imod indholdet, men det med at kritisere avisen for nogle indlæg der går lidt imod deres gennemsnitlige læseres holdninger, skulle man da imødegå med stor glæde.

Er det virkelig et ønske at have en avis der taler en efter munden. Det kunne man eks. spørge Peter Andreas Ebbesen og hans "likes" om

Man kan jo også spørge om mad er sundere end ingen mad. Landbrugets anvendelse af pesticider er på vej til at udrydde bierne, og så få vi ganske enkelt ikke noget at spise. http://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/content/20101025STO89958...

Hvor sundt er drikkevand med giftrester forøvrigt?

Chimpanser kan vel ikke beskyldes for fine sociale fornemmelser. De spiser økologiske bananer med skræl, fravælger bevidst forgiftede bananer oghvis de bliver tvunget til at spise stadset, skræller de dem.Så jeg spiser økologisk for at undgå tyndskid og hovedpine og nedsat immunforsvar. Hvis prisen for det konventionelle landbrugs ødelæggelse af vandmiljøet og forringelse af landbrugsjorden var lagt oveni, ville det også være langt billigere.

Hvad med erodering af jorden? Brug af fossile brændstoffer til kunstgødning og pesticider? Afhængighed af olie/gas i vores madproduktion? Udvaskning af kvælstof, som dræber vores nære farvande?

Konventionelt landbrug gør alt hvad det kan for ikke at være naturligt, og derfor ligger GMO i forlængelse af det.

Jeg forstår ikke, hvorfor Ulla Holm kun fokuserer på næring og sundhed, når det samlede billede er så stort.
Istedet for at pine og plage jorden og de konventionelt opdrættede dyr, så foretrækker jeg at vi lever i balance med naturen - så der fortsætter med at være en.

Jeg har Ulla Holm mistænkt for at lede efter de mest lamme argumenter for økologi for at få sin argumentation til at hænge sammen. Når jeg læser om økologi, så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har læst om argumentation for næringsrighed eller smag.

Måske man har målt på de forkerte sundhedsparametre. Sædkvaliteten er bedst hos økologiske landMænd. http://ing.dk/artikel/14909

Hvis vi nu skal til at tale om forgiftning, så er græsplænefacisternes omgang med den grønne plet rundt deres hus nok noget af det farligste.
Tænk på hvor mange liter benzin, som spredes ud over et lille område (som i virkeligheden er enorm, der findes jo klippet græs over alt) bare på en sommer, plus de øvrige kemikalier, man ikke kan undvære, såsom mosbekæmpelsesmiddel, ukrudsmiddel og kunstgødning, som jo må til for man kan klippe den perfekte græsplæne flere gange om ugen.
(Nogen fanger måske ironien, men ta' ikke fejl, dybt alvorligt ment.)

Rasmus Hjul påstår, at udbyttet fra økologisk jordbrug er 66% lavere end fra konventionelt:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/04/120425140114.htm

Det er højst 25% lavere. Og det afhænger meget af afgrøden. Nogle afgrøder kan dyrkes med samme udbytte økologisk som konventionelt.

Rasmus Hjul, du skulle skamme dig.

@Bente
Hvad er der mest af, græsplæner eller marker?

Sider