Kronik

Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen

Videnskabelige beviser for, at økologi ikke øger sundheden, dæmper ikke tilhængernes købelyst. Økologiens værste fjende er derimod modens skiften
Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Peter Mark

Debat
18. september 2012

Inden for kristendommen har man i flere århundreder forsøgt at finde en løsning på, hvad der går under betegnelsen teodicé-problemet: Når Gud er evigt almægtig og god, hvordan kan det så være, der findes ondskab i verden?

Problemet har været en bombe under troen på Guds eksistens, men forskellige teologer har løbende anstrengt sig for at retfærdiggøre det tilsyneladende paradoks ved bl.a. at ændre fortællingen om, hvad Gud og menneske overhovedet er for størrelser, og hvad deres roller er i forhold til hinanden. Når religionen kommer til kort, justerer man altså bare lidt i fortællingen, så alle kan fortsætte med at tro.

Inden for den religion, der går under navnet ’økologi’, er der på det seneste opstået et teodicé-lignende problem, og reaktionerne har fulgt nøjagtigt det samme mønster som kristendommen. Problemet tager form som følger: Hvordan kan det være, økologi er så meget bedre end almindelig mad, når det nu det er bevist, at økologiske fødevarer ikke har en højere næringsværdi end konventionelle af slagsen, og at pesticidniveauet i sidstnævnte ikke udgør nogen sundhedsrisiko? Beviserne leveres af en netop offentliggjort rapport fra Stanford University, som indeholder det til dato mest omfattende studie af økologiske fødevarer.

Troen på den gode smag

Rapporter som denne er imidlertid slet ikke en trussel mod økologien, mener de økologiske teologer. Således skrev assisterende redaktør på The Atlantic Brian Fung for nylig, at økologi aldrig nogensinde har handlet om ernæring, men primært om arbejdstagerrettigheder for landarbejdere: »For mange forbrugere er økologi et menneskerettighedsspørgsmål,« lød det (4. september). Dertil, hævder Fung, kommer andre økologiske grundpiller som biodiversitet etc.

Argumentationen er imidlertid svag, al den stund at samme artikel – i parentes ganske vist – refererer til et studie, der viser, at over halvdelen af de adspurgte køber økologiske produkter, fordi de mener, de er mere næringsrige. Tilsvarende lød det i The New York Times fra Alice Waters, en af de hæderkronede økologiske pionerer i USA, da hun blev præsenteret for undersøgelsen: »Det er smagen, der skal få os til at spise syv portioner frugt og grønt om dagen. At undlade at tage smag og kvalitet med i betragtning i den her diskussion er at ramme helt ved siden af.«

Økologi har altså fra begyndelsen været et smags- og ikke et sundhedsanliggende, forstår man. Det belejlige ved at trække netop dét kort er, at smag er meget svær at føre videnskabelige beviser for.

Orden i kosmos

Endelig bragte The New York Times endnu et interview med en madentrepreneur fra Portland, der forsikrede, at det er i det lokale og sæsonbestemte, at næringen sidder, ikke i det økologiske. Det kan altså godt være, Jesus var et hoax, men Gud og Helligånden eksisterer dog trods alt.

Argumentationen fra økologitilhængerne demonstrerer, at økologibevægelsen er immun over for videnskabelige argumenter. Når videnskaben udfordrer det aspekt af økologien, der har primat for de fleste økologiske forbrugere, nemlig sundhedsaspektet, ændrer man bare i fortællingen og insisterer på, at økologi i virkeligheden handler om noget helt andet. Med den type manøvrer vil der altid være orden i kosmos. Noget overraskende medgav The New York Times’ klummeskribent Roger Cohen da også forleden, at »den økologiske ideologi er en elitær, pseudovidenskabelig luksus gennemsyret af hype.« Økologi hviler altså mere på hype end på videnskab. Sjovt nok er der ikke en eneste reference til Stanford-undersøgelsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor man ellers bedyrer, at man vil hjælpe forbrugerne til »at træffe valg på et oplyst grundlag«.

Ø-fatigue

Da økologibevægelsen langt hen ad vejen er videnskabsresistent, er det næppe videnskaben, der vil bringe økologien til fald. Det vil derimod moden før eller siden. Faktum er nemlig, at det, vi spiser, er nøjagtigt lige så dikteret af mode som vores tøj. Når det i dag er svært at opstøve en sandwich med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto, har det således intet at gøre med utilitaristiske eller kvalitetsmæssige overvejelser, men derimod alt at gøre med den overeksponering de nævnte ingredienser fik i begyndelsen af 00’erne. Pinjekernen blev de nye Buffalo-sko. Denne skæbne venter også økologien.

I en artikel i Information 28. august kunne man følgelig læse, at hipsterne på Vesterbro har kastet deres kærlighed på grillmad som »en modreaktion på alt det der økokost« – som formuleringen lød. Reaktion-modreaktion, er mekanismen, der styrer vores madvaner.

Som Roger Cohen indledte sin klumme forleden:

»På et tidspunkt – måske var det da jeg så, at Le Pain Quotidiens (amerikansk cafe-kæde, red.) menu bød på »økologisk brødkurv serveret med økologisk smør, økologisk marmelade og økologisk pålæg samt økologisk og sæsonfrisk appelsinjuice – fandt jeg ud af, at jeg bare ikke længere kunne udholde ’Ø-ordet’ og det, det stod for.«

Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er en eneste kvalitetsparameter inde i billedet her, det er alene økologiens overeksponering, der giver Cohen kvalme og pludselig har fået ham til at indse »hvor proppet ’Ø-fablen’ er med mytologi«. Cohen går endda så langt som til at sige, at »fremtiden er ikkeøkologisk.« Den udtalelse er overraskende for en skribent på den avis, der længe har været en af økologiens mest indædte forsvarere. Men moden skifter – og som altid først i New York.

Ny Nordisk Dille

På den baggrund har det altid moret mig, når Claus Meyer har hævdet, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift – underforstået: Det hviler på et fundament af solide argumenter, der betyder, at det bliver alle andre måder at spise på både moralsk og smagsmæssigt overlegent. Det Ny Nordiske Køkken er designet til fremtiden.

Men mad handler ikke om gode argumenter. Heller ikke når det gælder Det Ny Nordiske Køkken. Under Copenhagen Cooking-festivalen udtalte kokken Adam Aamann i et interview i Politiken:

»Vi har svømmet nok rundt i Det Ny Nordiske Køkken.« Med andre ord: Den madfilosofi, vi har troet på som den hellige gral, er nu ved at blive så overeksponeret, at det er tid til at skifte til noget nyt. Det er den skæbne, al ny gastronomi må lide før eller siden – indtil den måske en dag vil vende tilbage som retro.

Til Meyers og økologernes forsvar skal imidlertid siges, at det forbandede ved en trend er, at den altid tager sig ud som den pure fornuft, så længe den er den dominerende. En modebølge har det med først at vise sit ansigt i retrospekt. Som Herbert Blumer, en af sociologiens store modeforskere, siger det: »Moden optræder næsten altid uden, at de, der er fanget i dens spind, opdager den. Det, der primært er en respons på moden, opfattes på andre måder – normalt som en rationelt overlegen praksis. Omfanget af et sådant bedrag kan være ganske betragteligt.«

Man må medgive, at omfanget af et sådant bedrag kan være betragteligt, for som bekendt har regeringen gjort det til sin målsætning, at 60 procent af maden i de offentlige gryder skal være økologisk i 2020 – en målsætning, det koster et iøjnefaldende millionbeløb at honorere.

Det er naturligvis blot private gisninger, men jeg tvivler på, at Stanford-undersøgelsen vil have nogen indvirkning på regeringens prioriteringer. Til gengæld glæder jeg mig til – her midt i økonomisk nedtur, offentlige besparelser og kontanthjælps- og dagpengereformen – at høre prioriteringen forsvaret med henvisning til sociale rettigheder og den gode smag.

Ulla Holm er sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

http://en.wikipedia.org/wiki/Organic_farming
Productivity and profitability

Various studies find that versus conventional agriculture, organic crops yielded 91%,[60] or 95-100%,[61] along with 50% lower expenditure on fertilizer and energy, and 97% less pesticides,[62] or 100% for corn and soybean, consuming less energy and zero pesticides.[clarification needed] The results were attributed to lower yields in average and good years but higher yields during drought years.[63]

A review notes independent estimates suggesting that organic agriculture potentially could support about 3 to 4 billion people.[64]

Organic farms withstand severe weather conditions better than conventional farms, sometimes yielding 70-90% more than conventional farms during droughts.[65] Organic farms are more profitable in the drier states of the United States, likely due to their superior drought performance.

Chris green:

Igen snakker du imod bedrevidende. Et årige afgrøder hiver mere kulstof ud af jorden end de ophober i jorden, hvilket betyder at hvis ikke du sørger for at at det kulstof kommer tilbage til jorden, i form af menneske skabt kloakslam jamen så er det økologiske kredsløb ikke slutter dermed er det heller ikke bæredygtig produktion!

Det kan godt være man siger det er økologisk foder, men det er den største løgn, fordi der findes ikke økologiske soja producenter i kina hvor vi importeret det hele fra for at holde prisen nede.

I økologi i danmark kommer man uden om at jorden bliver udpint ved at bruge dyre gødning fra konventionelt landbrug.

Hans Jørgen Lassen

Uanset hvad, så vil jeg altså ikke hælde gift ud over mine grønsager.

I den forbindelse vil jeg skide på, om "videnskaben" (betalt af giftindustrien) måtte sige, at gift er sundt, og derfor drikker vi det døgnet rundt.

@ Rasmus,

Jeg snakker ikke.. Jeg forholder mig faktuel til hvad jeg kan dokumentere. La' mig så se noget dokumentation på dit CO2 regnestykke...

Postulerer du at økolandbruget snyder og bruger mere end 5% ikke økologisk foder..?

Lidt om kraven til økologisk vs konventionelt kvæg

http://www.naturmaelk.dk/%C3%98kologisk_kv%C3%A6g.aspx?ID=2124

Her en lille snas af et andet af ophavskvindens (Ulla Holms) skriverier: McDonald’s er ikke konforme kulturimperialister. De er kultursensitive og samtænker kultur og historie
McDonald’s ses ofte som det ultimative symbol på amerikansk kulturimperialisme. Men faktum er, at McDonald’s er en af de mest kultursensitive virksomheder i verden. Det gælder både i sammensætningen af kædens menuer, men også når det kommer til respekt for lokale værdier og skikke (fra Kommunikations-forum)....

Helt nye opfattelser er helt fint og provokationer ligeså, men der skal være en smule konsistens og substans i udgydelserne før det blir bare lidt konstruktivt ifht. bevidstgørelse.... og information. Hæv barren kære blad !

Rasmus Hjul:
Efter din påstand at økologisk landbrug skulle giver 66% mindre udbytte, så er det meget svært at tage noget du siger seriøst.

Hvis du overhovedet vil lyttes til, så skal du diske op med gode kilder . Noget vi ikke har set en eneste gang fra dig endnu.

@ Dennis,

Jeg efterspørger også dokumentation for Rasmus banebrydende teorier.. det er måske hans egen forskning der ikke er gjort rede for endnu..??

Havde for øvrigt min gang på Axelborg i et års tid, og har aldrig mødt en landmand der ikke var positiv til økologisk landbrug, hvis den var nemmere at også gøre økonomisk bæredygtig for bedriften. Den alt overskyggende problemstilling synes være at alt for få konsumenter er villige til at betale prisen.. Lidt trist..

@ Rasmus:
"Naturen produceret selv pesticider, af samme grund kan du feks ikke lave en vandboring tæt på et stort skovområde, da drikkevandet her er fyldt med naturlige pesticider som typisk er mange gange giftigere end de menneskeskabte pesticider der er tilladt i danmark."

Jeg arbejder for et af landets største forsyningsselskaber og kan fortælle dig, at du er på vildspor. Vi har skam boringer i og nær skov. Faktisk elsker vi store skovområder så meget, at vi selv planter ny skov - og det er ikke fordi vi har en vision om at forgifte forbrugerne med disse "pesticider", du nævner. I skovområder bliver der ikke gødet og der er heller ingen sprøjtemidler. Skovrejsning er et vigtigt element i grundvandsbeskyttelse.

Jeg tror jeg ved hvad du mener - eller vil kommunikere - når du skriver, at "naturen selv producerer pesticider". Visse typer af planter producerer giftstoffer, men det er langt mere kompliceret at forklare hvorfor, hvordan og hvilken betydning det har for vores drikkevand, end der er plads til i et kommentarfelt.

Det ville også være bedre at tage udgangspunkt i en uddybning og forklaring af, hvad du mener med at "naturen selv producerer pesticider".

Rasmus Hjul:

Det er direkte faktuelt forkert når du skriver at impoteret soja til foderbrug kommer fra Kina.

Det danske konventionelle landbrug importerer GMO-fodersoja fra Agentina, oven i købet fra arealer der før var regnskov.

Danmark importerer 5% af Agentinas sojaproduktion, svarende til et areal på størelse med Sjælland, Lolland og Falsters areal.

At pesticidforbruget ved dyrkningen af den GMO-soja som bruges til foder er 10 gange større pr. arealenhed end i Danmark, fortier du også.

Du har tidligere i debatten påstået, at "robot" (GPS-styret) gødskning er vejen frem.

Dette påstulat er kun sandt, såfremt landmanden har programeret sin GPS i forhold til behovet for gødningsmængden og pesticidforbruget på det pågældende areal, hvilket ikke sker p. t.

At GPS så oven i købet kun bruges når der pesticidsprøjtes, fortier du også, ligesom du heller ikke fortæller at det hovedsageligt er for ikke at forbruge mere pesticid ved at sprøjte allerede sprøjtede arealer, fordi det er svært at se hvilket hjulspor i afgrøden man har været i før.

Så den eneste årsag til at en landmand bruger GPS, er den simple, at så slipper landbrugeren for at afsætte stokke ude i marken forinden sprøjtningen, og ikke hensynet til miljøet.

Og Chris Green har jo allerede tilbagevist dine øvrige påstulater, om udbytte pr. arealenhed og gødningsforbrug pr. arealenhed ved økologisk drift.

At du så samtidig påstår, at skove producerer flere pesticider til grundvandet end landbrugets belastning, kan vist kun tilskrives dit ønske om, at naturen skal fjernes til fordel for industrilandbruget uanset konsekvenser.

http://en.wikipedia.org/wiki/Pesticide
Health effects
Pesticides may cause acute and delayed health effects in those who are exposed.[25] Pesticide exposure can cause a variety of adverse health effects. These effects can range from simple irritation of the skin and eyes to more severe effects such as affecting the nervous system, mimicking hormones causing reproductive problems, and also causing cancer.[26] A 2007 systematic review found that "most studies on non-Hodgkin lymphoma and leukemia showed positive associations with pesticide exposure" and thus concluded that cosmetic use of pesticides should be decreased.[27] Strong evidence also exists for other negative outcomes from pesticide exposure including neurological, birth defects, fetal death,[28] and neurodevelopmental disorder.[29]

The American Medical Association recommends limiting exposure to pesticides and using safer alternatives:[6] "Particular uncertainty exists regarding the long-term effects of low-dose pesticide exposures. Current surveillance systems are inadequate to characterize potential exposure problems related either to pesticide usage or pesticide-related illnesses…Considering these data gaps, it is prudent…to limit pesticide exposures…and to use the least toxic chemical pesticide or non-chemical alternative."

The World Health Organization and the UN Environment Programme estimate that each year, 3 million workers in agriculture in the developing world experience severe poisoning from pesticides, about 18,000 of whom die.[18] According to one study, as many as 25 million workers in developing countries may suffer mild pesticide poisoning yearly.[30]

One study found pesticide self-poisoning the method of choice in one third of suicides worldwide, and recommended, among other things, more restrictions on the types of pesticides that are most harmful to humans.[31]

A 2007 study by the California Department of Public Health found that women in the first eight weeks of pregnancy who live near farm fields sprayed with the organochlorine pesticides dicofol and endosulfan are several times more likely to give birth to children with autism.[32]

http://en.wikipedia.org/wiki/Pesticide
Pesticide use raises a number of environmental concerns. Over 98% of sprayed insecticides and 95% of herbicides reach a destination other than their target species, including non-target species, air, water and soil.[18] Pesticide drift occurs when pesticides suspended in the air as particles are carried by wind to other areas, potentially contaminating them. Pesticides are one of the causes of water pollution, and some pesticides are persistent organic pollutants and contribute to soil contamination.

In addition, pesticide use reduces biodiversity, reduces nitrogen fixation,[33] contributes to pollinator decline,[34][35][36][37] destroys habitat (especially for birds),[38] and threatens endangered species.[18]
Pests can develop a resistance to the pesticide (pesticide resistance), necessitating a new pesticide. Alternatively a greater dose of the pesticide can be used to counteract the resistance, although this will cause a worsening of the ambient pollution problem.

Jeg forstår ikke, at artiklen påstår, at pesticidniveauet ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Pesticider er, så vidt jeg ved, meget farlige for vores kønsceller dvs. æg- og sædceller. Jeg har mødt flere landmands-sønner, der ikke kan få børn, og selv er overbevist om, at det er fordi de er vokset op og har arbejdet med pesticid-sprøjtemidler.

http://en.wikipedia.org/wiki/Pesticide
Economics
Human health and environmental cost from pesticides in the United States is a total of $9.6 billion:[39]

Additional cost includes the registration process and the cost of purchase pesticides. The registration process can take several years to complete the 70 different types of field test and can cost between $50–70 million for a single pesticide.[39] Annually the United States spends $10 billion on pesticides.[39]

Det er tydeligvis også på mode at trykke tendentiøs, selvmodsigende bavl fremført ved uigennemtænkte argumentationskæder.

Såvel som flere i denne tråd finder det moderigtigt og naturligt at tage det første skridt mod dialog og forståelse ved prompte at kalde dem, som gider at analysere og kommentere på bavl - for "fastlåste".

Det er interessant at Holms tekst hurtigt stemples som pseudovidenskab af størstedelen af kommentatorerne. Jeg kan ikke lige få øje på, hvor hun selv karakteriserer sin tekst som videnskab. Såfremt hun skulle gøre det, ville jeg da gerne udfordre hende, da jeg ikke mener, den lever op til et par basale kriterier. Bare fordi ens titel er (?) "sociolog" behøver alt det man skriver jo ikke være videnskab.

Dette er vel en slags i-øvrigt-mener-jeg med en del større referencerammen end nationen! byder på?

Problemet med de fleste "industridyrkede" planter er, at de dyrkes overvejende på høj kvælstofgødning alene.

I den "rationaliserede" (!) proces negligerer man ofte næringsstoffer som fosfor, svovl, magnesium, jern, zink, mangan osv.

Det er typisk for industrielle "effektiviseringer" at sjuske med den slags ting.

Høj kvælstofforsyning giver hurtig vækst - men først og fremmest i blad- og stængelmassen.

Dannelsen af vitaminer og smagsstoffer halter bagefter - fordi den er afhængig af mikronæringsstofferne.

Mikronæringsstofferne - som fosfor, svovl, magnesium - og i mindre grad jern, kobber, zink, mangan - indgår i plantens enzymprocesser - magnesium f. eks. i opbygning og forbrænding af kulhydrater, fosfor i energilageret ATP osv.

Derfor kan variationen i plantens smags- og indholdsstoffer, vitaminer osv. først opstå, når de er til stede.

Disse mikronæringsstoffer kan tilsættes gennem naturgødning eller kompost.

Det er en fordel at næringsstofferne er bundne - for at mindske overdosis og udvaskning.

Balance mellem næringsstofferne giver den højeste smags- og næringsværdi.

Den videnskabelige grund for forskellen ligger altså i P, S, Mg, Fe, Zn osv.

Der er en foruroligende mangel på naturvidenskabelig dannelse blandt nogle Informations debattører. Lad mig blot nævne to punkter:

1) Nogle anser det for selvindlysende, at pestcider er et onde. De gør sig ikke klart, at ingen plante kunne gro uden pesticider. Det er derfor naturen har opfundet dem. Et naturæble indeholder titusinder af forskellige pesticider. Der er ikke nogen principiel forskel på de pesticider, som findes naturligt og dem som produceres af mennesker. Faktisk er nogle af de giftigste pesticider, der findes, netop naturlige. Dermed være ikke sagt, at man ikke skal omgås pesticider med stor omtanke.

Det forhold at man kan måle rester af pesticider
er helt irrelevant, når man ikke samtidigt diskuterer koncentrationen. Videnskabens målemetoder er i dag så følsomme, at man kan måle hvad som helst.

2) En anden besynderlig udtalelse, som fremføres, er at man ikke ønsker kemi i sine fødevarer. Nogen mere idiotisk udtalelse kan næppe findes. Planternes vækst såvel som madens tilberedelse er et studium i kemiske processer. Vand er en kemisk forbindelse mellem ilt og brint. Den, som ikke ønsker kemi i maden, må nøjes med at leve af guld ligesom Kong Midas.

Et upåagtet problem er kunstgødning. Kunstgødning øger jordens indhold af tungmetaller og ledsage-stoffer f.ex. arsen.

Et område i Sverige, hvor der i mange generationer aldrig har været røget, og hvor industriforureningen er minimal, har på 50 år kunnet fremvise en 4-dobling af forekomsten af lungekræft hos kvinder.

Det var en artikel på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for et lille års tid siden.

Stigningen var en del mindre hos mænd. Ligesom indtaget af grøntsager, der indeholdt disse stoffer, var mindre hos mænd.

Nu hvor det ikke længere er nogen hemmelighed, at sammenhængen mellem lungekræft og rygning er uklar (man fokuserer derfor i stedet på KOL og hjerte/kar for at retfærdiggøre anti-ryge kampagner) bør man kigge efter alternative årsager til stigningen - især hos kvinderne.

Frank Hansen

Det er uomstvisteligt at vand (H2 0) er den kemiske betegnelse.

Men at du ved at påvise at vand er kemi, og pesticider er kemi, så kan konkluderer, at man ikke kan leve uden kemi, i en debat om økologi kontra konventionelt dyrkning er noget manipulerende og afsporende.

Du mener altså i fuldt alvor, at da vand er kemi, planter producerer pesticider, og pesticider er kemi, så kan der ikke skelnes mellem hvad der er giftigt ved indtagelse?

Bente Simonsen har helt ret i, at græsplænefascister bør medregnes, når det drejer sig om tilsvining at miljø og grundvand.
Man burde forlængst have indført forbud imod disses ofte hæmningsløse brug af kunstgødning og sprøjtemidler.
Sidst har fagkundskaben påtalt problemet, som de mener, kan være næsten li'så stort som industrilandbrugets. - Skræmmende.

Jens Sørensen og Bente Simonsen

Hvorfor er man autoritær og brutal som person, samt går ind for fascisme, bare fordi man gerne vil have eller allerede har en græsplæne?

Niels-Simon Larsen

Fred være med Ulla. Det er redaktionen, som giver hende spalteplads, vi skal gå efter – efter al det gylle hun har smidt i hovedet på os i den sidste tid.

Mon ikke de spiser økologisk på Informations kantine?

Jeg tror ikke, at man kan karakterisere en plantes naturlige forsvarssystem som "pesticider". Man kan derivere agenter fra planter til brug i pesticider, men som jeg forstår det, efter at have læst op på det, så er pesticider et produkt, som benyttes udefra.

http://ing.dk/artikel/131610-oekologisk-produktion-er-ikke-baeredygtig

Jamen hvis ikke tror på mig må i vel tro på dem som forsker i økologi og bæredygtigt landbrug.

For at forklarer nærigstofskredsløbet simpelt så skal i jo tænke på at så længe kredsløbet ikke er fuldstændigt sluttet fra jord til bord og tilbage igen, jamen så forsvinder der uvurderlige næringstoffer ud af kredsløbet.

Så længe menneskeligt spildevandsslam ikke kommer ud på markerne igen, jamen så er kredsløbet ikke sluttet og alt det økologiske mad vi spiser det forsvinder ud af kredsløbet!

For jorden med tiden ikke skal blive udpint når kredsløbet ikke er sluttet, bliver man nødt til at tilsætte næringsstoffer til kredsløbet igen, og det gør man i konventionelt landbrug, ved at bruge kunstgødning, men da dette ikke er tilladt i økologisk landbrug, bruger man andre metoder, feks. at producerer husdyr gødning men de nærigstoffer kommer jo fra husdyr foderet så arealet til produktionen af husdyr foderet skal selvføgeligt også medregnes da dette også indgår i næringsstofkredsløbet.

Desuden slagter man stadigvæk alle tyrekalve fra malkekvæg også fra økologisk produktion da disse er avlet til at producerer mælk og er dårligt til kødkvæg som er avlet til at producerer kød, og dette gælder også for økologisk landbrug. Tyrekalvene bliver sammen med andet slagteri affald knust og spredt på marken i økologisk landbrug for at tilfører nærrigstoffer uden fra kredsløbet. ERGO er økologi en temmelig falsk varebetegnelse.

Siger ikke konventionelt landbrug er bedre, siger bare at økologisk landbrug heller ikke er bæredygtigt, og så kan vi jo så forhåbentligt få diskutionen over på hvordan vi gør økologisk landbrug bæredygtigt!

Strømmen af anti-venstrefløjs indlæg på Information er bekymrende. Adskillige i nyere tid har mere natur af propaganda end seriøse indlæg (jeg husker f.eks. Cepos' nylige indlæg om Friedman).

Jeg har intet imod udfordrende artikler, men en stribe af dem har ikke været dette. F.eks. kan man undre sig over et indlæg som dette, som taler om "videnskabelige argumenter" i overskriften, og så selv er så uvidenskabeligt baseret som man kan forestille sig.

Mon valget af den mørkeblå chefredaktør fra Berlingske alligevel var en indikation på et sporskifte for den gamle modstandsavis?

Dennis Berg:

Pesticid er bare betegnelsen for kemiske stoffer der bruges imod pest = skadedyr på engelsk.

Stort set alle planter producerer kemiske forsvarsstoffer imod alt skadedyr til svampe osv. Det er meget forskelligt hvilke stoffer de producerer, cannabis producerer THC for både at beskytte den imod skadedyr samt solens UV stråler, da det er en plante der naturligt stammer fra bjergområder. Tobakplanten producerer nikotin, som i en ren dosis på bare 20mg kan dræbe en voksen person. Kaffeplanten producerer koffein, som er giftigt for de fleste dyr pånær mennesker.
Mange stueplanter producerer ekstremt giftige stoffer fra dioxin til ricin. Mener faktisk at vores gode kartoffelplante som vi alle spiser kartofler fra, tilhører natskyggefamilien som vist nok er kendt for at producerer både dioxin samt blåsyre.

Dennis Berg:

Det er ikke afsenderen men indholdet du skal vurderer, men self hvis man har så lidt kendskab til naturen som dig, så kan det være svært at skelne fakta fra bullshit.

Giftige planter i natur, mark og have:

http://www.landbrug-ph.dk/gift.htm

Chris Green:

Godt link, tror faktisk det er den første anbefaling jeg har givet dig:)

Rasmus Hjul:
Ja, det gør planter, men det kaldes et immunsystem. Ikke pesticider.

Rasmus Hjul:
Kan jeg spørge, om du på nogen måde har relation til Bæredygtigt Landbrug?
Det må være på sin plads at vi ved det, hvis det er tilfældet.

Ingen andre steder fra udsættes jeg for lignende kaskader af propagandistisk vrøvl, så ligheden er uhyggelig.

Dennis Berg. Hvad er det så du mener er vrøvl, er det nærigsstofkredsløbet du mener er vrøvl? Fulgte du ikke med i biologi?

Om ikke andet så kan jeg da anbefale dig at læse inde på planteforskning.dk det er et godt forum for den nyeste forskning i bæredygtighed mm.

Michael Kongstad Nielsen

Rapporten fra Stanford University og Ulla Holms tanker forholder sig slet ikke til naturgrundlaget og landbrugets behandling af det. De forholder sig kun til de færdige fødevarer, lige inden de puttes i munden.

Men økologi er jo også hele procesen fra jord til bord. Økologi handler også om, hvordan jorden behandles, og afledte effekter såsom afvanding, men også påvirkningen af den omgivende natur, plante og dyrelivet omkring marken. Det indgår overhovedet ikke i universitetsrapporten og Ulla Holms tanker, som man kan have mistækt for ikke at kunne række så langt, uden at fare vild.

Der er ikke noget religiøst ved at være økologisk indstillet, det er bare et hensyn til naturgrundlaget, som menneskene jo er en del af. Men hvis man endelig skal sammeligne økologien med Gud og det evigt gode, så er der jo noget om det. Fra 1. Mosebog: "Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen...". Men desværre begyndte menneskerne at ødelægge det, og for at retfærdiggøre ødelæggelserne lavede de universitetsrapporter, og satte sociologer til at skrive mobbende artikler om de faste i troen, så de, der vil ødelægge, kan fortsætte deres hærgen med bedre samvittighed..

Hvis nogen ønsker at spise brød til den kære Rasmus Hjuls bestræbelser på at gøre økologien bæredygtig kan de på denne adresse læse hvor nænsomt konventionelt landbrug kan være, eller som Ulla Holm ville kalde dem: Gift tilbederne.

http://tvendager.smartlog.dk/ka-de-nu-os-pas-post131198

Sören Tolsgaard

@Rasmus Hjul; Du har naturligvis ret i, at alle stoffer skal indgå i en cyklus, heriblandt også de, som havner i storbyernes affalds- og rensningsanlæg. Medtænker vi ikke disse faktorer, vil der udvikle sig nogle ubalancer, hvilket dog i endnu højere grad er tilfældet i det intensivt industrialiserede landbrug, hvor man tilfører biosfæren et stigende indhold af næringsstoffer, som hidtil lå indesluttet i jordens mineralske sfære. Hertil skal også medregnes olie- og kulforbruget, som er meget højt i det industrialiserede landbrug, ikke mindst pga. den store animalske produktion, og fordi man uden hensyn til det totale regnskab ofte transporterer produkterne jorden rundt fremfor at satse på lokal produktion.

Genanvendelse af affald og spildevand er i alle tilfælde problematisk, ikke mindst så længe der heri indgår utallige kemikalier, hvis samspil vi ikke kender til. Herudover er der mange patogener i spil. Derfor kan det til en vis grad være bedre at udnytte energiindholdet i form af biogas, hvor de tilbageværende slagger stadig er et problem. Udledning af mere eller mindre renset spildevand er også en mulighed, særlige bassiner kan opfange visse næringsstoffer, andre indgår i oceanenes kredsløb. Ved at anvende næringstoffer fra havet (fisk, plankton, muslinger, tang) som gødning eller fodermidler, returnerer man tidlligere udledte stoffer til dyrkningsarealerne. Nogle stoffer kan planterne selv absorbere fra atmosfæren, mens en del mikronæringsstoffer gradvis returneres i form af nedfaldende atmosfærisk støv, fugle- og dyreekskrementer. Også regnorme, bakterier, svampe og andre mikroorganismer frigør i fællesskab i organisk jordbund mineraler fra undergrunden.

Alt i alt er der mange muligheder for, at organisk landbrug kan genvinde næringsstoffer i en naturlig cyklus, fremfor at sløse med jordens ressourser og naturfremmede kemikalier, som forurener vores fælles jord med så mange næringsstoffer og giftstoffer, at det efterhånden er blevet en trussel imod de fleste naturlige økosystemer.

Søren:

Jeg er fuldstændig på samme bølgelængde. Måske en speciel tang eller alge man kan dyrke og som ikke ophober salt fra vandet, og som så selvfølgelig egner sig som gødning. Eller måske der findes en metode til at nedbryde de kemiske forbindelser i spildevandslam og forgasse det og så et rest produkt der kan bruges til gødning.

Erik er du en af de religiøse der ikke tror jeg selv spiser hjemmebagt brød bagt på økologisk mel.

Ulla har jo ret økologien indbefatter også en stor gruppe tilbedere der tror de er så oplyste fordi de har hørt i årevis at økologi er godt og bæredygtigt. De føler sig næsten personligt ramt når en af de kloge stiller sig op og spørger om det nu også er den rigtige måde at gøre det på.

Inger Sundsvald

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt økologi er bæredygtigt, det ved jeg godt det ikke er, men det er et spørgsmål om at det er fri for sprøjtemidler og ikke belaster grundvandet med kemiske giftstoffer.

Det undrer mig, at nogen overhovedet taler om hvorvidt økologi er bæredygtigt ift. konventionelt landbrug, så længe der ikke stilles videre spørgsmåltegn ved produktionen af animalske "fødevarer" i det hele taget. Det første er peanuts i forhold til det andet. At der langt fra er enighed om hvorvidt økologi skulle være overordnet mere ubæredygtigt er noget helt andet.

Charley Kristensen

Jeg kan godt forstå, hvis Ulla Holm er ved at få kvalme af alt det øko dit og øko dat. Jeg synes faktisk, at det er synd. Så lad os i stedet kalde tingene ved deres rette navn. Øko-mælk bliver bare til mælk, øko-brød bliver bare til brød, øko-marmelade bliver til marmelade osv.
For at kunne skelne, kaldes konventionelt fremstillede varer så for pesticid-mælk, pesticid-brød, pesticid-marmelade osv. Så hedder tingene det de er. Og at de konventionelle varer får prædikatet pesticid hæftet på sig, skulle jo kke være noget salgsmæssigt problem, da indholdet af pesticider, ifølge Ulla Holm, er ganske harmløst.

Der er godt nok mange der bliver trådt på deres religiøse tæer. For økologi er ren religion, der er absolut intet der tyder på at vi bliver et mere miljøvenligt land ved at købe økologisk. Det eneste der er sikkert er at flere hundrede millioner ville dø af sult, hvis hele verden gik over til økologi, for det er meget mindre intensivt landbrug, så produktionen vil falde voldsomt.
Derfor køber jeg stort set aldrig økologiske varer.

@Ulrik Hermann:
Det er noget pjat. Det er ikke produktionsomfanget, der hindrer os i at brødføde hele verden, men derimod fordelingen.
Desuden er der det problem, som hedder biologisk død jord. Når vi pøser gift i jorden, gør vi den gold for de mikroorganismer, som danner de vitaminer, som planterne suger op. Dermed bliver resultatet reelt næringstomme fødevarer. Dermed vil alle komme til at sulte uanset hvor meget de spiser.

Har lige skimmet min økologiske samling af primært angelsaksisk litteratur igennem fra omkring 1970 – stikord: ”pestcides” …

Det er – for nu at sige det mildt, yderst interessant læsning – begrebet økologi var allerede dengang velbeskrevet i diverse bøger udgivet af bekymrede videnskabsfolk, hvor især afsnittene om pesticidernes akkumulerende skadelige påvirkning med talrige eksempler fylder meget, og det er kun blevet meget mere aktuelt og advarslerne kun bekræftede med årene siden da – i dag forsøger producenterne af al denne satans gift så at bilde os ind, at moden skam er skiftet – ecology is so yesterday …

At nogen stadig her i 2012 kan påstå, at disse stoffer ”ikke udgør nogen sundhedsrisiko” må enten skyldes, at de enten er betalte agenter eller overhovedet ikke har bare den mindste anelse om, hvad de har med at gøre – det sidstnævnte er nok det mest rammende …

Det ligner efterhånden det velkendte neo-liberale propagandamønster - en flok historieløse og kyniske propagandister, der af ”Reaktionen” ( NB: der står ikke Redaktionen! ) mobiliseres for at fortælle os, at kemi i maden ikke er sundhedsskadeligt, at junk-food er kvalitetsføde, at kvæstede folk i de kapitalistiske produktionsghettoer bare skal have en omgang ”positiv psykologi” ( jfr. bla. Metz’s seneste klumme ), at klodens miljøproblemer ikke er menneskeskabte, at krig er fred, at løgn er sandhed osv.osv. … fortsæt selv …

Derfor er det positivt, at et intelligensblad som Information jævnligt bringer visse agenters skriblerier, så det er muligt for os andre, som altid nysgerrige, at følge med i denne fortsatte negative udvikling og ind imellem at få et tiltrængt grin – tak …

@ Charley Kristensen

Det prøvede vi også på i starten, førend der var noget der hed øko-mælk f.eks.
Økologisk landbrug er jo blot landbrug uden brug af pesticider og kunstgødning.
Det er det konventionelle landbrug, der er kommet med noget nyt - nemlig pesticider og kunstgødning.!

Hans Jørgen Lassen

Jeg foretrækker mad uden gift.

I den forbindelse er amerikanske undersøgelser ligegyldige.

At amerikanere elsker gift, kommer ikke bag på mig. Resultatet er derefter.

Jens Høybye:
Man er naturligvis ikke fascist, bare fordi man har en græsplæne.
- Fik lyst til at bruge udtrykket, fordi en del mennesker som sagt, pøser masser af unødvendige gifte og kunstgødning ud på deres græsplæne og blomster, uden det ser ud til at bekymre dem, hvad naturen kan klare af den slags. - Efter min mening er den adfærd næsten værre end landmandens, selv om uvidenhed er skurken i begge tilfælde.

Selv tage jeg nu gerne en snaps til silden - men sådan er vi alle så forskellige - undtagen amerikanerne altså, de elsker alle gift.

Ik' sandt?

Tilføjelse:
For øvrigt tyder den nyeste forskning på at helbredsproblemer som f.eks. fedme er stærkt relaterede til indtag af næringsfattige fødevarer. Selvom dette problem selvfølgelig også har meget at gøre med det stigende forbrug af processerede junkfoods, ligner det da en tanke, at fedmeraten er steget stødt siden man indførte "better living through chemistry".

Sider