Kronik

Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen

Videnskabelige beviser for, at økologi ikke øger sundheden, dæmper ikke tilhængernes købelyst. Økologiens værste fjende er derimod modens skiften
Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Peter Mark

Debat
18. september 2012

Inden for kristendommen har man i flere århundreder forsøgt at finde en løsning på, hvad der går under betegnelsen teodicé-problemet: Når Gud er evigt almægtig og god, hvordan kan det så være, der findes ondskab i verden?

Problemet har været en bombe under troen på Guds eksistens, men forskellige teologer har løbende anstrengt sig for at retfærdiggøre det tilsyneladende paradoks ved bl.a. at ændre fortællingen om, hvad Gud og menneske overhovedet er for størrelser, og hvad deres roller er i forhold til hinanden. Når religionen kommer til kort, justerer man altså bare lidt i fortællingen, så alle kan fortsætte med at tro.

Inden for den religion, der går under navnet ’økologi’, er der på det seneste opstået et teodicé-lignende problem, og reaktionerne har fulgt nøjagtigt det samme mønster som kristendommen. Problemet tager form som følger: Hvordan kan det være, økologi er så meget bedre end almindelig mad, når det nu det er bevist, at økologiske fødevarer ikke har en højere næringsværdi end konventionelle af slagsen, og at pesticidniveauet i sidstnævnte ikke udgør nogen sundhedsrisiko? Beviserne leveres af en netop offentliggjort rapport fra Stanford University, som indeholder det til dato mest omfattende studie af økologiske fødevarer.

Troen på den gode smag

Rapporter som denne er imidlertid slet ikke en trussel mod økologien, mener de økologiske teologer. Således skrev assisterende redaktør på The Atlantic Brian Fung for nylig, at økologi aldrig nogensinde har handlet om ernæring, men primært om arbejdstagerrettigheder for landarbejdere: »For mange forbrugere er økologi et menneskerettighedsspørgsmål,« lød det (4. september). Dertil, hævder Fung, kommer andre økologiske grundpiller som biodiversitet etc.

Argumentationen er imidlertid svag, al den stund at samme artikel – i parentes ganske vist – refererer til et studie, der viser, at over halvdelen af de adspurgte køber økologiske produkter, fordi de mener, de er mere næringsrige. Tilsvarende lød det i The New York Times fra Alice Waters, en af de hæderkronede økologiske pionerer i USA, da hun blev præsenteret for undersøgelsen: »Det er smagen, der skal få os til at spise syv portioner frugt og grønt om dagen. At undlade at tage smag og kvalitet med i betragtning i den her diskussion er at ramme helt ved siden af.«

Økologi har altså fra begyndelsen været et smags- og ikke et sundhedsanliggende, forstår man. Det belejlige ved at trække netop dét kort er, at smag er meget svær at føre videnskabelige beviser for.

Orden i kosmos

Endelig bragte The New York Times endnu et interview med en madentrepreneur fra Portland, der forsikrede, at det er i det lokale og sæsonbestemte, at næringen sidder, ikke i det økologiske. Det kan altså godt være, Jesus var et hoax, men Gud og Helligånden eksisterer dog trods alt.

Argumentationen fra økologitilhængerne demonstrerer, at økologibevægelsen er immun over for videnskabelige argumenter. Når videnskaben udfordrer det aspekt af økologien, der har primat for de fleste økologiske forbrugere, nemlig sundhedsaspektet, ændrer man bare i fortællingen og insisterer på, at økologi i virkeligheden handler om noget helt andet. Med den type manøvrer vil der altid være orden i kosmos. Noget overraskende medgav The New York Times’ klummeskribent Roger Cohen da også forleden, at »den økologiske ideologi er en elitær, pseudovidenskabelig luksus gennemsyret af hype.« Økologi hviler altså mere på hype end på videnskab. Sjovt nok er der ikke en eneste reference til Stanford-undersøgelsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor man ellers bedyrer, at man vil hjælpe forbrugerne til »at træffe valg på et oplyst grundlag«.

Ø-fatigue

Da økologibevægelsen langt hen ad vejen er videnskabsresistent, er det næppe videnskaben, der vil bringe økologien til fald. Det vil derimod moden før eller siden. Faktum er nemlig, at det, vi spiser, er nøjagtigt lige så dikteret af mode som vores tøj. Når det i dag er svært at opstøve en sandwich med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto, har det således intet at gøre med utilitaristiske eller kvalitetsmæssige overvejelser, men derimod alt at gøre med den overeksponering de nævnte ingredienser fik i begyndelsen af 00’erne. Pinjekernen blev de nye Buffalo-sko. Denne skæbne venter også økologien.

I en artikel i Information 28. august kunne man følgelig læse, at hipsterne på Vesterbro har kastet deres kærlighed på grillmad som »en modreaktion på alt det der økokost« – som formuleringen lød. Reaktion-modreaktion, er mekanismen, der styrer vores madvaner.

Som Roger Cohen indledte sin klumme forleden:

»På et tidspunkt – måske var det da jeg så, at Le Pain Quotidiens (amerikansk cafe-kæde, red.) menu bød på »økologisk brødkurv serveret med økologisk smør, økologisk marmelade og økologisk pålæg samt økologisk og sæsonfrisk appelsinjuice – fandt jeg ud af, at jeg bare ikke længere kunne udholde ’Ø-ordet’ og det, det stod for.«

Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er en eneste kvalitetsparameter inde i billedet her, det er alene økologiens overeksponering, der giver Cohen kvalme og pludselig har fået ham til at indse »hvor proppet ’Ø-fablen’ er med mytologi«. Cohen går endda så langt som til at sige, at »fremtiden er ikkeøkologisk.« Den udtalelse er overraskende for en skribent på den avis, der længe har været en af økologiens mest indædte forsvarere. Men moden skifter – og som altid først i New York.

Ny Nordisk Dille

På den baggrund har det altid moret mig, når Claus Meyer har hævdet, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift – underforstået: Det hviler på et fundament af solide argumenter, der betyder, at det bliver alle andre måder at spise på både moralsk og smagsmæssigt overlegent. Det Ny Nordiske Køkken er designet til fremtiden.

Men mad handler ikke om gode argumenter. Heller ikke når det gælder Det Ny Nordiske Køkken. Under Copenhagen Cooking-festivalen udtalte kokken Adam Aamann i et interview i Politiken:

»Vi har svømmet nok rundt i Det Ny Nordiske Køkken.« Med andre ord: Den madfilosofi, vi har troet på som den hellige gral, er nu ved at blive så overeksponeret, at det er tid til at skifte til noget nyt. Det er den skæbne, al ny gastronomi må lide før eller siden – indtil den måske en dag vil vende tilbage som retro.

Til Meyers og økologernes forsvar skal imidlertid siges, at det forbandede ved en trend er, at den altid tager sig ud som den pure fornuft, så længe den er den dominerende. En modebølge har det med først at vise sit ansigt i retrospekt. Som Herbert Blumer, en af sociologiens store modeforskere, siger det: »Moden optræder næsten altid uden, at de, der er fanget i dens spind, opdager den. Det, der primært er en respons på moden, opfattes på andre måder – normalt som en rationelt overlegen praksis. Omfanget af et sådant bedrag kan være ganske betragteligt.«

Man må medgive, at omfanget af et sådant bedrag kan være betragteligt, for som bekendt har regeringen gjort det til sin målsætning, at 60 procent af maden i de offentlige gryder skal være økologisk i 2020 – en målsætning, det koster et iøjnefaldende millionbeløb at honorere.

Det er naturligvis blot private gisninger, men jeg tvivler på, at Stanford-undersøgelsen vil have nogen indvirkning på regeringens prioriteringer. Til gengæld glæder jeg mig til – her midt i økonomisk nedtur, offentlige besparelser og kontanthjælps- og dagpengereformen – at høre prioriteringen forsvaret med henvisning til sociale rettigheder og den gode smag.

Ulla Holm er sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Hareskov: - Det du dér er inde på, beviser jo egentlig, at man jo sagtens kan tvinge planter til at drikke ved at tilføre kunstgødning, og at ulempen ved det er som du har beskrevet. - Hvilket igen har haft betydning for R. Steiners kritik af netop denne gødningsforms mangler.
Flere økologiske landmænd har udtalt, at man "lisom synes, man kan se de skadelige virkninger af kemisk landbrug". Og andre undrer sig over, at faunaen ikke er nær så nuanceret som tidligere. - Sådanne betragtninger 'forfalder' industrilandmanden ikke til; "der er sgu ikke tid til at være romantiker i vore dage", vil han sige. Som om det skulle være et udslag af romantik, at være kritisk over en dyrkningsform, som for længst har vist, at den skader omgivelserne mere end rimeligt er, og at dette i vidt omfang vil efterlade en kolosal miljøregning til vore efterkommere, som vi ikke længere kan påstå, vi ikke anede var undervejs.

Allerede de gamle grækere havde styr på denne sag (Plutark/Pythagoras) -

"Naturam expellas furca; tamen usque recurret" - Jager med vold man naturen på flugt, vil den komme tilbage - og på udenlandsk: "Chassez le naturel, il revient au galop" ...

Håber vi alle er blevet en smule mere oplyste efter denne interessante tur ud i naturgrundlaget - naturkampen er heldigvis ikke afgået ved giftdøden endnu ...

randi christiansen

For nylig var der en alenlang tråd om samme emne, hvor fagfolk indædt disputerede på et niveau, hvor jeg var nødt til at give op. Men tråden viste noget om positioner i miljøet.

Jeg er nået frem til, at det afgørende argument må være, at man ikke kan fremtvinge et større vækstlag end biotopen tilbyder, uden at det - hvilket bliver tydeligere - har uønskede konsekvenser.

Det burde være logik for burhøns, men efterkrigstidens traumatiserede vækstboom, har hjernevasket flertallet til at ignorere de fatale konsekvenser for klima, miljø og socioøkonomi, som udpining og misbrug af biotopens ressourcer har medført. Det er som narkomanen, der ikke kan give slip.

Hvis en nedtrapning ikke iværksættes med større intensitet, kan man nårsomhelst frygte den kolde tyrker. En sådan kan som bekendt være dødelig.

J. W.
interessante citater!?

Troede Pythagoras talte græsk, ikke latin.

Er økologi ikke bare muligt, om man har mark nok og kan braklægge en del i en årrække, så jorden kan genvinde sine naturlige resourcer. - Jorden har en fantastisk evne til at læge sig selv, selv efter grov udpining, det tager bare lidt tid.

I min barndom læste jeg en artikel i Reader's Digest om Findhorn kollektivet i Inverness (Scotland), hvor de i begyndelsen dyrkede enorme grøntsager på et sandet stykke brakmark, og man romantiserede om, at det skyldtes deres bønner og meditationer (bullshit!). - Det fungerede dog bare de første år, fik jeg at vide ved et besøg der i 90'erne.

- Snarere er det så, at det naturlige uopdyrkede land har kæmpe potentiale. De vilde vækster har afløst hinanden, spredt sine frø, visnet, formuldets og nye planter har fulgt, mineraler og microliv har dannets gennem en lang tid. Begynder man så dyrke det intensivt, har man har udpint det efter 4-5 år. Derefter må man igen give det en brakperiode, med mindre man hele tiden er i stand til tilføre tilstrækkelig med organist materiale, kompost, ko- og hestgødning etc. og ha' vekselbrug.

Har selv oplevet ved flere tilfælde af nyopdyrkning af land at få kæmpehøst f.eks. gullerødder på størrelse som roer og kæmpekartofler, men i løbet af åren går størrelsen langsomt ned, selv med tilførsel af organist materiale, og jeg tror ikke det skyldes mindre guddommelig bevågenhed eller manglende bønner.

Jens Sørensen. Tak for dine bemærkninger.Rudolf Steiner gik et skridt videre med sin biodynamiske dyrkningsmetode som anvender præparater og kosmisk energi. Det skal man ikke tale for højt om i disse tider, men det er da positivt, at mange franske vinbønder er gået over til biodynamisk drift.
Hele problematikken omkring fødevarer skal ses i et større perspektiv. På den ene side vil producenterne gerne tjene penge og på den anden side vil forbrugerne ikke betale for lødige fødemidler. Resultatet er blevet industrilignende produktion af kyllinger og svin så forbrugerne kan købe en kylling eller 5 svinekoteletter for kr. 40. Alene turen til slagteriet pumper så meget stresshormon ud i kødet at den gode smag forsvinder.
Hver gang vi mennesker tror vi er klogere end naturen går det galt. Hvornår lærer vi det.

@Lars Hareskov
Med al respekt så har du ikke ret i at forbrugerne ikke vil betale for lødige fødemidler, de eneste fødevare der forsøger at leve op til et acceptabelt lødigheds krav er økologiske og de er i fremgang.

Ingen forbruger ønsker grise fedet op på antibiotika, skuldersår og GMO soja dyrket på afbrændt regnskov og med så rigelig Roundup at antallet af fosterskader eksplodere.

Ingen forbruger ønsker at køer, der er vegetarer, fodres med andre dyr døde af sygdom og andet.
Jeg vil vove den påstand at der er flertal blandt forbrugere for at forbyde ovennævnte forkastelige adfærd.

Oplys på emballagen hvad det er vi køber så vil du og andre se et andet forbrugsmønster.
Blandt andet havde vi undgået BSE skandalen.(kogalskab)

Så længe vi ikke får oplyst hvad det er vi køber hvilke råvare der er medgået og miljøbelastningen, men er tvunget til at "købe katten i sækken" så vælger vi den billigste.
Hvis ikke som stadig flere der trods lavkonjunktur og faldende realløn vælger kemiske fødevare fra og køber økologisk, trods prisen, trods besværet og trods en velsmurt global smædekampagne.

SUK - også herfra - rimelig velskrevet artikel ikke uden provokerende underholdningsværdi, men når det er sagt - sikke også hurtige og letkøbte konklusioner og forstemmende mangel på indsigt.... UH handler tydeligvis ikke økologisk... Det er måske OK, men nærmest at håne (i mine øre i hvert fald) meget ofte mere indsigtsfulde og velbegrundede folk der gør .....tjaah

randi christiansen

Undersøgelser har vist, at efter det i 70´erne blev moderne at spise salat, er kvinders forekomst af brystkræft steget ! Fordi giftrester ophobes i særlig grad i denne grøntsag.

Og så blev der i øvrigt tavst fra giftfortalerne - hvornår mon ´nogen´næste gang har brug for at tage temperaturen på et aktuelt emne, og smider en provokation i hovedet på os? For de kan da ikke mene det alvorligt ?

randi

"For de kan da ikke mene det alvorligt ?"

Dejligt at du er så positiv.

Er Ulla Holm rejst tilbage til den planet, hun kommer fra?

Desværre må man medgive, at udsagn som de fr. Holm bruger i medierne og som tilsværter økologien, er med til at forsinke et tiltrængt løft af landbruget og stoppe dettes samt privates brug af giftmidler og kunstgødning.
Værst er det, at det også forplumrer og udvander debatten, så alle der ikke beskæftiger sig med det, får det indtryk, at "det nok slet ikke står så galt til endda".
Når sandheden om den slags rapporter ikke kommer frem, er der al mulig grund til at frygte, at det vil lykkes giftbaroner og pengemænd, at narrre alle de som har magten til at bestemme udviklingen. Trist.

Niels-Simon Larsen

Nu mangler vi bare Ulla Holms store forsvarstale for Monsanto.

Michael Kongstad Nielsen

Ulla Holm er ikke farlig for udbredelsen af økologien. Hun har ikke potentiale som en Marlene Wind-type, som Rune Lykkeberg kalder dem her,
http://www.information.dk/311572
som ikke tror folk kan tænke selv, og som Lykkeberg anser for farligere for demokratiet end al-Qaida, eller for den sags skyld en Bjørn Lomborg-type, nej hun er mere en klovn i manegen, som tænkende folk ikke tager alvorligt, og som mere almindelige bymennesker bare ler ad. Sikke hun kan dreje rund om sig selv, tænker de.

Almindelige forbrugere, der ikke køber økologisk, tænker først og fremmet på pengepungen, tror jeg. Og ikke på noget bagved, da varen jo ligger der på disken og ser rigtig pæn ud, den smager fint, og men lever udmærket af den.

Men det er let at forklare de almindelige folk, hvad der er det gode ved økologi. Og hvad der er det dårlige ved konventionelt landbrug. Prisen er forskellen og barrieren. Hvordan får man gjort noget ved det?

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde for en fordobling af det økologisk dyrkede areal inden 2020. Og jeg er sikker på, at den nedsatte Natur og Landbrugskommission forholder sig til, hvordan vi kan få mere økologi.
http://www.naturoglandbrug.dk/
Desværre forholder den sig nok endnu mere til, hvordan industrilandbruget får endnu bedre vilkår og indpas og eksport, men altså, det drypper nok på økologien.

Hvad kan økologerne selv gøre for at få priserne ned? Kunne de oprette fælles indkøbs- og distributionsforeninger, lave fælles salgssteder udenfor supermarkederne, eller presse supermarkederne på forskellig måde?

Andelstanken er vel ikke helt død? Den her potentiale i sig for omkostningsnedsættelse og rationalisering. Økologerne burde organisere sig,(det har de måske allerede gjort, jeg følge det ikke så tæt).
Der er f. eks. denne hjemmeside.
http://www.okologi.dk/

Niels-Simon Larsen

@Michael K. N.: ” Økologerne burde organisere sig,(det har de måske allerede gjort, jeg følge det ikke så tæt).”

Klik her og se, hvad Københavns Fødevarefællesskab formår: www.KBHFF.dk

randi christiansen

Ulla Holms uvidenskabelige argumenter og referencer bliver afsløret og behørigt tilbagevist

randi christiansen

J.Schou - videoen ´has been removed by the user´- hvad betyder det ?

Sider