Samfundet har brug for de arbejdsløse. Arbejdsløse holder priserne på arbejdskraft i ro og skaber social usikkerhed. Arbejdsløses forståelige råben og skrigen efter arbejde skaber usikkerhed for de mennesker, der har et arbejde. Dette gør, at folk i arbejde har sværere ved at gå op til chefen og kræve ordentlige arbejdsforhold. Folk er bange for at blive fyret, når der er mange arbejdsløse.
Denne sociale og økonomiske situation understøtter den nuværende regering med deres arbejdsudbudspolitik. Men problemet er mere grundlæggende.
Et samfund som vores opretholdes af forskellen mellem folk på og udenfor arbejdsmarkedet. Samfundet producerer nemlig arbejdsløse. Mennesker, hvis evner der ikke er brug for, og hvis kroppe er overflødige. Menneskeligt skrald med andre ord.
Slut med fuld beskæftigelse
En forestilling om et samfund, hvor alle skal arbejde, og ingen lever af andre menneskers penge, er derfor utænkeligt i dag. Derfor er alle de politiske partiers forestillinger om, at alle bør arbejde, illusoriske.
Arbejdsløshed er ikke noget midlertidigt, en samfundsmæssig defekt, som skal genoprettes. Det er en fundamental struktur i det kapitalistiske samfund. Effektivisering, digitalisering, vækst, automatisering og udviklingen gør det utænkeligt at have et samfund med fuld beskæftigelse. Det er hyklerisk på den ene side at ville af med arbejdsløsheden, men samtidig på den anden side ikke ville forandre samfundet fundamentalt.
Enhedslistens krav om jobgaranti er derfor enten radikalt revolutionært eller naivt og hyklerisk. En indførelse af jobgaranti vil i samfundet, som det ser ud nu, kun kunne effektueres som tvangsarbejde eller tomt arbejde. Der i realiteten må forstås som en intensivering af kontrollen med de dovne, overflødige eller uduelige kroppe.
Inkluderet eksklusion
Undtagelsestilstand er et juridisk begreb, der beskriver det forhold, at menneskers rettighedsmæssige privilegier er ophævet – de er ikke længere underlagt gældende lov og kan derfor straffes dobbelt eller tredobbelt uden for lovens rammer.
Måske kan man forstå situationen omkring arbejdsløshed som noget lignende? På den ene side er arbejdsløse ekskluderet fra arbejdet, lønnen og fordringen om at kunne forsørge sig selv. De miskendes som borgere.
På den anden side spiller arbejdsløse en vital rolle for os i arbejde. Vi kan hævde os selv som dem, der tjener vores egne penge, i modsætning til folk, der lever af andres penge. Samtidig misforstår man problemet med arbejdsløshed, hvis man udelukkende forstår arbejdsløshed som eksklusion. Arbejdsløse er i allerhøjeste grad en del af samfundet. Arbejdsløse holder lønningerne i ro, de skaber social usikkerhed og spiller derfor rollen som de forarmede, man ikke selv vil være. Arbejdsløshed skaber frygt. Også blandt dem i arbejde. Arbejdsløshed er hermed en forudsætning for det samfund, vi har – ikke noget midlertidigt. Derfor står det politiske hykleri i kø på både højre og venstre side af det politiske spektrum. Helt fra Liberal Alliances slogan »I (de arbejdsløse, red.) lever af andre menneskers penge« til Enhedslistens jobgaranti.
Lever af andres penge
På den ene side er Liberal Alliance helt galt på den. Det er i første omgang de velhavende og virksomhederne, der lever af udbytningen af almindelige menneskers arbejdskraft (eller af deres forfædres velstand eller af renter og gældsspekulation).
På den anden side har Liberal Alliance helt ret. De arbejdsløse lever faktisk af andre menneskers penge. Men i modsætning til Liberal Alliances opfattelse er dette en uundgåelig konsekvens af det frie arbejdskraftsmarked og opfattelsen af vækst som nødvendighed.
Det er klart, at alle politiske kræfter forsøger at komme arbejdsløshed til livs, fordi alt for mange arbejdsløse giver social ustabilitet, og det er ingen politiske partier interesseret i. Derfor må antallet af arbejdsløse holdes under kontrol; nok til at skræmme de arbejdende til ikke at kræve mere i løn, men for få til at skabe grobund for social uro og krav om forandring.
Eskil Andreas Halberg er cand.scient.adm. og blogger på modkraft.dk
Hvis et samfund ikke er i stand til at kompensere sine arbejdsløse, så er samfundet indrettet forkert.
Det var jo den destabilisering, Nyrup-Jelved regeringen indførte pr. 1. januar 1994, da arbejde ophørte med at være arbejde, men blev en million forskellige ting, alt sammen til lavere satser og med stærk begrænsning i garantierne.
Før den tid var arbejdsløshed kompenseret, specifikt med det formål aldrig at anfægte rettighederne for dem, der arbejdede. Dagpengene, som kunne generhverves i tidsbegrænset ansættelse af et halvt års varighed indenfor ens organiseringsområde, havde som hovedformål at forhindre, at den arbejdsløse blev en reel konkurrent til de arbejdende og altså fungere som femte-kolonne, hvilket er det stik modsatte af den nu førte politik.
Dette er nok den værste konsekvens af de svækkede fagforeninger, at man ikke har kunnet kæmpe for opretholdelsen af det éntydige arbejdsbegreb.
P1-morgen var inde på samme tema med henvisning til en undersøgelse foretaget i 2010, hvor 1/3 af lønmodtagerne var bange for at midste deres arbejde.
Dette tal er stort og vel mere bygget på frygt end realitet. Dog mon ikke tallet er blevet større i dag nu efter halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af optjeningstiden.
”Arbejdsløse holder priserne på arbejdskraft i ro og skaber social usikkerhed.”
Derfor har samfundet brug for de arbejdsløse.
Jeg har aldrig set en mere præcis beskrivelse af denne problematik end ovenstående kommentar af Eskil Andreas Halberg i dagens avis.
Sagen er bare, at de faktiske kendsgerninger normalt bliver fortiet. Og det er noget hykleri.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er altid blevet opfattet som en meget tillidvækkende og troværdig politiker, som endda har været bragt på bane som statsministeremne.
Man ser hende for sig, sådan som hun står dér foran kameraet og taler indtrængende og bekymret om, at ingen må blive parkeret på overførselsindkomst, eller med alvorlig stemme fortæller, at der nu vil blive gjort en indsats for dem, der står til at miste deres dagpengeret.
Men det er jo hykleri. For det er jo meningen, at der skal være et vist antal arbejdsløse. Det kan Mette Frederiksen bare ikke sige ligeud, for det ville medvirke til, at de arbejdsløse mister deres status som syndebukke og deres værdi som indpiskere, der afholder de arbejdende fra at kræve bedre forhold og mere løn.
Derfor er den ellers seriøse og troværdige Mette Frederiksen nødt til at spille komedie. Sikke noget hykleri.
Men, Doris Møller, det er altså en helt ny politik, som er barn af 00erne. Selvom Nyrup-regeringen lavede stramninger, var der hele tiden afløb for de ramte til uddannelse eller aktivering. At overlade folk til frit fald har aldrig tidligere været socialdemokratisk politik, og det er i total modstrid med partiets hidtidige holdninger til samfundet.
Som det ser ud, virker det, som om man simpelthen lægger sig fladt ned for de strømninger, man med held tæmmede i hundrede år, ikke af nødvendighed, men manglende vilje og manglende forståelse for, hvad der skal til.
Det er den såkaldte konkurrencestat, der er fejltagelsen, hvor man ser for meget på udlandet for at 'leve op til' - i dette tilfælde dog snarere 'leve ned til' - andre lande, fremfor at løse de problemer, der tager hånd om befolkningens i stedet for private erhvervsfolks interesser, sådan som det demokratiske samfund skal.
Man er nødt til barskt og hårdt at lade erhvervslivet vide, at hvor de ikke vil yde for samfundet, vil der være andre, der vil, og at man ikke kan regne med at modtage samfundets mange fordele for sin virksomhed, hvis man ikke til gengæld indtager sin plads som tandhjul i samfundsmaskineriet.
Med den siddende regering blev hetzen mod ledige legitimeret og bannerførerne Magrethe Vestager, Mette Frederiksen og Karen Hækkerup har knækket normen for det anstændige.
Et fællestræk hos disse tre har i lang tid været, at folk fandt arbejde når de risikerede at miste dagpengene. Argumentationen er vigtig for politikere der som deres hovedansvarsområde har, at sørger for ressourcerne i samfundet kommer til gavn.
Et andet fællestræk er, at de alle tre fortæller om deres store indsats for skaffe arbejdspladser.
Der dog er mislykkedes i en grad, som man ikke behøver en studenterhue for konstaterer.
En mindre del af befolkningen, de ca. 300.000 ledige, betaler omkostningerne.
De 300.000 ledige udtrykker ikke omfanget af mangel på arbejde.
Men alene mangel på arbejdspladser som i tilstrækkelig grad afkaster profit.
Vi kan så i dag konstaterer, at mange tusinde mister dagpengeretten fra årsskiftet.
Tusindvis vil hver måned forsvinde ud af systemet.
Ofte vil der være tale om ægtefælder, som har sikret sig mod drastisk indtægtstab gennem indbetaling til arbejdsløsheds forsikringen.
Et øget antal skilsmisser, social deroute, selvmord er en naturlig følge af den situation.
Regeringen har, i dens første år, mere end nogen anden regering nogensinde har, sat ledige på dagsordenen og mistænkeliggjort dem.
Påtrods af de tørre tal viser, at de ca. 15.000 ledige jobs slet ikke rækker til dække behovet hos 300.000 ledige, er ledigheden gjort til de lediges problem.
Mette Frederiksen har igen og igen turet frem med ”gør din pligt og kræv din ret” og hundrede tusinde ledige har søgt jobs uden kunne opnå det.
Margrethe Vestager har under devisen om ”man ikke kan redde alle” affundet sig med titusinder fra næste år havner i ingenmandsland.
Kasseret og erklæret ubrugelige udgør de den nødvendige nye underklasse i samfundet.
Det nye trusselsbillede der kan få mennesker i jobs til yde en endnu større ekstraordinær indsats for en – ofte – ringere og ringere løn.
Set i et andet perspektiv, og set udefra, er situationen barbarisk.
Regeringen er kynisk og barbarisk set overfor samfundets muligheder for løse opgaven med skabe enten arbejdspladser eller tryghed for dem der ikke har mulighed for opnå beskæftigelse.
Den hetz der under den nuværende regering er ført mod ledige kan, med de nuværende gældende definitioner af tortur, komme ind under dette begreb.
Tusindvis af personer er mistænkeliggjort og fremstillet som samfundets problem uden disse mennesker har mulighed for ændre deres situation.
Det er tortur. Psykisk tortur der, i modsætning til tidligere perioder med høj ledighed, er ført helt ud til det yderste gennem forbud mod ledige f.eks. vedligeholder eller opdatere faglig kompetence.
Vi har i dag en meget stor del af befolkningen der er afskåret fra arbejdsmarkedet og hvis værdi i ledighedsperioden er blevet stadig ringere.
Det er mishandling, det er tortur, af en befolkningsgruppe.
SFs nye formand har pippet om uddannelse til ledige.
Men SF kommer for sent og viljen er der ikke i regeringen.
Den nedbrydning af ledige, regeringen har været bannerfører for, har utvivlsomt resulteret i stor mistillid til samfundet og egne evner og muligheder.
Devisen om ” at enhver der vil arbejde også kan få et arbejde ” har i regeringsperioden været øverst på dagsordenen og vil selvfølgelig sætte spor hos de tusinder der uge efter uge, måned efter måned og år efter år har sendt ansøgninger uden opnå et job.
En undskyldning fra regeringen, kunne være på sin plads.
Regeringen har ikke gjort sit arbejde og eneste mulighed for vaske hænder er bebrejde de ledige, at de eksisterer.
Frygt er regeringens våben.
Tortur er frygtens navn.
Ærgerligt i et land, hvor alle ledige har – i det mindste – lang grunduddannelse. Mange lange faglige eller videregående uddannelser og et land, der er ubeskrivelig rigt og hvor der er ubeskrivelig meget arbejde der mangler at blive lavet.
Så er der en regering der ødelægger arbejdskraften, ligger tågeslør ud og stræber efter få implementeret mekanismer der er så primitive at kun fornægtelse kan kunne frembringe betegnelse humant og tolerant samfund
Tusinder af unge mennesker i tyverne forsørges af deres forældre og vil de kommende år dukke op i offentligheden. Tusinder af unge går i perspektivløse virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob. Tusinde unge fravælger faglige uddannelser hvor konkurrencen fra udenlandsk arbejdskraft er stor.
Fattige Danmark går en grum fremtid i møde med en velbjerget middelklasse der ikke har længere udsyn end splitsekundet eksistensen består i.
Gamle mennesker, hvis forældre har betalt til a-kasse forsikringen og de selv har betalt til a-kasse forsikringen ryger ud i social deroute og får sig på deres gamle dage en ’hovsa’ oplevelse.
Gamle mennesker med en etik og kultur der har båret samfundet gennem en fantastisk udvikling, kasseres og træder ud af arbejdsmarkedet og hæver deres pension eller efterløn og flytter i ’ollekoller’ og rejser med andre gamle rundt og ser på verden eller sidder mutters alene og planlægger deres ugentlige dag med fisk eller kød som fattighjælpen rækker til.
Et usædvanligt fattigt samfund kommer de nuværende generationer til at efterlade.
Rig på penge, men fattig på etik, æstetik og kultur og spørgsmålet er så, om overhovedet der er tale om et samfund.
Regeringen synes ikke at kunne tænke - den får aldrig gang i samfundsøkonomien, før den breder det sikkerhedsnet ud igen, der får folk til at forbruge blot moderat.
Det er dog ligegyldigt i forhold til den moralske deroute, der er tale om - og som endnu mere udstiller Nyrups latterlige påstand om 90erne som moralens årti.
I 80'erne var der høj arbejdsløshed.
Højere end i dag.
Men dengang var der ikke den foragt og påførelse af skam, som der er i dag.
Dengang var der en konstatering af, at når der ikke var ledigt arbejde nok, så måtte folk jo kompenseres med de dagpenge, som var deres forsikring.
Der var ingen private aktører, som har tjent guld på at der findes arbejdsløshed. Der var jobs, man kunne tage, s man kunne genoptjene arbejdstimerne en ny dagpengeperiode. Jeg tror det hed job-træning men så vidt jeg husker, var det til en ordinær løn.
I dag bliver arbejdsløse pålagt at skulle arbejde uden løn og uden overenskomstmæssige rettigheder. De bliver udsat for afstandstagen fra resten af befolkningen. De er for dyre og for besværlige, men istedet for at tage tyren ved hornene og sætte dem i interneringslejre eller lignende, skal de udsættes for talrige ymygelser indtil de selv tager konsekvensen og bukker under.
Jeg bliver gal, når folk kalder arbejdsløse for 'svage'. Arbejdsløshed r ikke for de svage.
. Det kræver en hel del selvopholdelsesdrift og modstandkraft at blive gjort til samfundets skraldespand, problematiseret og have truslen om social dumping og ydmygende aktiveringer liggende over nakken hele tiden på grund af uduelige og uvidende politikere.
Ja, Peter Hansen, det kan godt være, at det er ny politik (indlæg kl. 8.45). Men økonomerne har jo altid talt om, at ledigheden helst ikke skulle være for lille. Sådan som jeg ser på det, så taler politikerne med to tunger: en slags tale til offentlig brug, og en anden slags, når de taler med regnedrengene. Altså noget hykleri!
Allerede i 1990’erne kom den første hetz mod arbejdsløse i nyere tid, under Nyrup. At det faktisk er socialdemokratisk ledede regeringer, der fører an i hetzen mod arbejdsløse, er vel det, der chokerer almindelige mennesker mest. Når man tænker på Socialdemokraternes arv (f.eks. Louis Pio), så er det sært at tænke på.
Jeg kunne godt tænke mig, hvis journalister ville konfrontere politikerne med deres hykleri.
Er det utilgivelig uvidenhed eller er det bare hykleri, når visse politikere siger, at folk finder arbejde, lige inden de falder ud af dagpengesystemet? sådan som Willy Jensen skriver i sit indlæg kl. 8.53. Der er jo slet ikke arbejdspladser nok. Det er klart, at nogle få faktisk finder et arbejde i den situation, ved f.eks. at flytte til den anden ende af landet. Men at bruge disse få eksempler til at beskrive noget generelt, er helt i skoven.
Hvorfor konfronterer journalisterne ikke i højere grad politikerne med hykleriet eller uvidenheden?
Doris Møller, i 80erne tog vi jo konsekvenserne af økonomernes tale om strukturel ledighed, det var en del af den manglende problematisering af situationen. I 90erne, hvor der kom en del flere offentlige ansatte som løsning på ledigheden, var den almene tolerance imellem de to grupper offentlige-private baseret på, at der simpelthen i et almindeligt par var en af hver. I 00erne deler det sig på andre måder, så folk enten er i det private erhvervsliv begge to, eller i det offentlige begge to. Desuden sker der en fantastisk sparken folk op i hierarkierne, som fører til massive lønstigninger, både i det private og offentlige, fordi der simpelthen blev brug for færre egentlig producerende. Den slags handler mere om politik end om økonomi, i virkeligheden er økonomi altid blot en anledning til at gennemføre sin politik, som regel beskæringer til ulempe for de dårligst stillede.
Eskil Andreas Halbergs artikel er efter min mening en fremragende god beskrivelse af situationen.
Blot forstår jeg ikke disse hans ord:
"En indførelse af jobgaranti vil i samfundet, som det ser ud nu, kun kunne effektueres som tvangsarbejde eller tomt arbejde."
Jo, selvfølgelig, "som samfundet ser ud nu" - men hvad nu, hvis det offentlige selv oprettede produktive og rentable arbejdspladser - også på de områder, som hidtil har været det privatejede erhvervslivs domæne - og hvis det offentliges struktur samtidig optimeredes med f. x. demokratisk ledelse på alle niveauer og resultatløn som yderligere incitament?
Kunne vi så ikke levere jobs til alle, der vil arbejde? og samtidig øge det offentliges indtægter?
Det privatejede erhvervsliv vil selvfølgelig jamre sig, fordi de så må savne "arbejdsløshedspisken", men er det rimeligt, at de har fået det våben? Det synes jeg ikke.
Arne Thomsen, fremstillingsvirksomhed i offentligt regi - jeg har vist skrevet det en del gange før - fratager samfundets dets rolle som borgerens beskytter og fratager denne det værn, som samfundet skal være, imod udbytning af arbejdskraften.
Som vor beskæftigelsesminister plejer at sige:
»Det er vigtigt, at så mange danskere som muligt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan de jo ikke, hvis de er på arbejdsmarkedet!«
Sådan er det jo, og så alligevel ikke nødvendigvis.
"En forestilling om et samfund, hvor alle skal arbejde, og ingen lever af andre menneskers penge, er derfor utænkeligt i dag. Derfor er alle de politiske partiers forestillinger om, at alle bør arbejde, illusoriske."
Man kunne også formulere det lidt mere optimistisk; at vi kender ikke så mange alternativer endnu til industrisamfundets vækstfilosofi, men man kan vel ikke udelukke at hvis viljen var til stede politisk, ville en grøn økonomisk tænkning sikkert kunne skabe ny vækst, selvom den kræver investeringer. Den grønne økonomi udgør en lille del af vores nuværende BNP, men det er jo ikke sikkert at det bliver ved med at være tilfældet i al fremtid, så det er ikke det samme som, at sige at Enhedslistens optimistiske model er en utopi. og det tankevækkende er i øvrigt, at der er meget rige og indflydelsesrige mennesker på verdensplan, der deler denne optimisme med Enhedslisten i dag.
@ Peter Hansen.
At gentage en påstand uden at begrunde øger ikke troværdigheden.
Det offentlige er til stadighed underlagt borgernes demokratiske kontrol, og de offentligt ansatte får iflg. mit forslag demokratisk indflydelse på deres arbejdsliv, ligesom de samlet belønnes efter, hvor godt borgerne synes, de betjener dem.
Dermed er da både værn og beskyttelse mod udbytning tilgodeset, vil jeg mene.
" Mennesker, hvis evner der ikke er brug for, og hvis kroppe er overflødige. Menneskeligt skrald med andre ord."
Fra min skraldespand skal det annonceres: Vel talt brave mand!
DET ER KAPITALISMENS LOGIK. DERFOR VIL REGERINGEN ØGE ARBEJDSUDBUDDET:
Jeg er »strukturel arbejdsløs«. Det har jeg selveste nationalbankdirektøren, Nils Bernsteins ord for. Han besøgte os i klubben en aften i efteråret 2010 og fortalte, hvorfor arbejdsløshed er godt.
Jeg spurgte på mødet, hvorfor samfundet ikke udnytter min arbejdskraft frem for at lade mig gå derhjemme. Jeg vil gerne medvirke til at holde min familie kørende, øge omsætningen og ikke ligge samfundet til last.
– Jamen du er strukturel arbejdsløs, du er faktisk en samfundsstøtte. Du virker som bussemand for alle dem, der er i arbejde, så de ikke kræver mere i løn. For det har landet ikke brug for, lød svaret.
(modkraft.dk)
Jeg foreslår så atter en mindste løn ved lov, så vi kan slippe af med de værste følger af østarbejderenes løndumpning, få ledige danskere i arbejde og få synligtgjort hvilke politiske partier der ønsker at gøre godt for almindelige mennesker og hvilke der ønsker en lille mindsteløn.
Det vil desuden placeret ansvaret for at folk bliver tilbudt et arbejde, hvor det hører hjemme.
Arbejdsløshed er ikke et kapitalistisk fænomen.
Jeg besøgte i sin tid en gang imellem virksomheder i det kommunistiske Polen, Østtyskland og USSR.
Der var bestemt ikke arbejde til alle .
Produktiviteten var ultra lav.
De folk, man ikke kunne finde arbejde til blev i bedste fald parkerede i et hjørne , hvor de fik lov at passe sig selv til en ekstra lav løn - de mindre heldige ( dem med manglende kompetencer , sociale handicap , adfærdsvanskeligheder m v ) blev i reglen anset for dovne snyltere o s v .
- og samtidig kørte propagandamaskinerne for fuld kraft med solskinshistorier om det succesrige kommunistiske system m v
Fin artikel, men ...
"På den anden side har Liberal Alliance helt ret. De arbejdsløse lever faktisk af andre menneskers penge."
Nå? Min far har betalt både skat og a-kasse hele livet uden at være arbejdsløs, det har jeg også (dog ikke uden også at have været arbejdsløs).
Men i det øjeblik jeg mister mit arbejde, så er alle min fars indbetalte penge og alle mine indbetalte penge lige pludselig nogle andre menneskers? Den skærv han ydede for at sikre sig selv, mig og alle andre lønmodtager, samt den skærv jeg har ydet med samme motiver er lige pludselig ... andre menneskers? Bare fordi jeg bliver arbejdsløs.
NUL PUTTE
Robert Kroll
Ja der er sikkert en del af dem der huser så godt som du og er mindre heldige i de lande, der ønsker sig tilbage dertil nu
Laes ogsaa her:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1847601.ece
Og...afslut med http://folkedrab.dk/sw50660.asp
Velkommen til lille Danmark....''happiest Country in the World''......blot en skam lugten allerede er ''synlig'' i landet!!!!
FY FOR SATAN DANMARK!!!
Robert Kroll, du kan ikke afvise af et system skulle have svagheder ved at henvise til et andet systems svagheder.
Jeg kan se at Rune T har anbefalet artiklen. Om du så er dén Rune T ved jeg ikke. Men én bestemt tegnet stribe fra 80'erne har brændt sig ind i min hukommelse for evigt. Det handler om aktivering af langtidsledige.
En lang række arbejdsløse står i en lang række ud i vandet og den yderste, som kun lige har næsen oven vande, holder et skilt med påskriften: " Høfde 13". (med forbehold for hukommelsens mangler)
@Robert Kroll
Jeg har ændret i to linier....
"Jeg besøgte i sin tid en gang imellem --systemDanmark---
Der var bestemt ikke arbejde til alle .
Produktiviteten var ultra lav.
De folk, man ikke kunne finde arbejde til blev i bedste fald parkerede i et hjørne , hvor de fik lov at passe sig selv til en ekstra lav løn - de mindre heldige ( dem med manglende kompetencer , sociale handicap , adfærdsvanskeligheder m v ) blev i reglen anset for dovne snyltere o s v .
- og samtidig kørte propagandamaskinerne for fuld kraft med solskinshistorier om det succesrige ---danske system--- m v"
Det kunne faktisk være Danmark det sidste årti, du der beskrev, selvom det nok ikke var meningen ;o)
@Robert Kroll
Jeg har ændret i to linier....
"Jeg besøgte i sin tid en gang imellem --systemDanmark---
Der var bestemt ikke arbejde til alle .
Produktiviteten var ultra lav.
De folk, man ikke kunne finde arbejde til blev i bedste fald parkerede i et hjørne , hvor de fik lov at passe sig selv til en ekstra lav løn - de mindre heldige ( dem med manglende kompetencer , sociale handicap , adfærdsvanskeligheder m v ) blev i reglen anset for dovne snyltere o s v .
- og samtidig kørte propagandamaskinerne for fuld kraft med solskinshistorier om det succesrige ---danske system--- m v"
Det kunne faktisk være Danmark det sidste årti, du der beskrev, selvom det nok ikke var meningen ;o)
Kære Esben Maaløe.
Min bemærkning skyldtes, at artiklen ligesom lægger op til, at kapitalismen er unik m h t arbejdsløshed, og at uden kapitalime, så var der arbejde til alle.
Der er stadig mange, der lever i fortidens verden med forældede ideologier og er kede af, at USSR og kommunismen brasede sammen indefra..
En stor del af dem findes i Enhedslisten og i dens idealistiske, men yderst virkelighedsfjerne univers.
Robert Kroll
Fortsat:
Og andre begraver sig i senromantiske forestillinger om neoliberalismens lyksagligheder uden at se på den verden de lever i.
Torben Nielsen
Du skriver: Men én bestemt tegnet stribe fra 80’erne har brændt sig ind i min hukommelse for evigt. Det handler om aktivering af langtidsledige.
Var der virkelig lige så hjernetom aktivering i 80'rne? Det kan jeg slet ikke huske. Det må være et tilfælde af ungdoms-demens.
Kære Flemming Andersen (kl 18.28).
Hvis man er tilhængere af sund fornuft og virksomme pragmatiske løsninger, så bliver man i reglen skældt huden fuld af de rabiate på både den yderste venstrefløj og blandt "liberalisterne".
Sådan har det vist altid været - yderfløjene (politiske , religiøse ,ideologiske, filosofiske o s v ) anerkender aldrig , at de måske kan tage fejl .
Kære Flemming Andersen (kl 18.28).
Hvis man er tilhængere af sund fornuft og virksomme pragmatiske løsninger, så bliver man i reglen skældt huden fuld af de rabiate på både den yderste venstrefløj og blandt "liberalisterne".
Sådan har det vist altid været - yderfløjene (politiske , religiøse ,ideologiske, filosofiske o s v ) anerkender aldrig , at de måske kan tage fejl .
Kære Robert Kroll
Hvem er disse yderliggående kræfter, for jeg kan ikke få øje på dem. Det er heller ikke fordi jeg leder dem, men de er meget lidt synlige, det der er synligt i øjeblikket er den teknokratiske vækstmodel som 75-80 % synes at være enige om og er de ikke det, så hører man trods alt ikke de menneskers mening der er imod, men at sige at vi er yderliggående er nok mere et drømme scenarie, for nogen end virkelighed, men modsat, kører vi mere og mere ud af en tangent hvor vi skaber ulighed og uligevægt, ja, så skaber vi menneskeskabt ubalance, og så kan vi skabe grobund for ustabilitet som man ser det andre steder f.eks. i Europa i øjeblikket, hvad der ellers har været det EU-projektet hidtil har modvirket effektivt.
"Jeg foreslår så atter en mindste løn ved lov, så vi kan slippe af med de værste følger af østarbejderenes løn dumpning, få ledige danskere i arbejde og få synligt gjort hvilke politiske partier der ønsker at gøre godt for almindelige mennesker og hvilke der ønsker en lille mindsteløn.
Det vil desuden placeret ansvaret for, at folk bliver tilbudt et arbejde, hvor det hører hjemme".
Du har fat i noget centralt Flemming, sjældent har vi set, så effektivt fiskefoder til dambruget som de ledige er nu er, sjældent har de ledige haft en så stor betydning som samfundshjælpere, som blind vækst teori og støtte for en velfærds-model som nu. Dog tilbydes de en samfunds model, som de ikke selv er velkomne i. De ledige har jo ingen indsigelser mod at blive brugt som trækdyr, så det bliver ikke fra dem vi kommer til at høre indsigelser, skal der ske indsigelser må de komme fra nogen der ikke er blandt dem der er ligger og roder i bunden af systemet, men fra dem, der har magt og indflydelse, men det er jo nok en vaskeægte utopi at tro på det.
Steen Ingvard Nielsen
Ja sikkert, lige om et øjeblik, når folk bliver klar over at dette er en metode til at redde vor velfærdsstat (måske), så vil de alle stå med Pontius Pilatussæben og vaske hinandens hænder:
Vi skal jo arbejde for at redde den danske model!!!!
At de samme politikere har gjort alt det man overhovedet kan med indførsel af billige østarbejdere, fri kapitaloverførsel forringelser af sociale ydelser for at øge arbejdstyrken og nu står med en desillusiomeret befolkning, der ikke har tillid til deres politikere for en femøre.
Om opsparingen slår alle højder, om efterlønspengene blev fordoblet, eller boligerne fik flere tilskud er der ingen der skal have investeret eller ud i større forbrug.
Ingen ved hvad politikerne ødelægger for dem i morgen, hvem der bliver fyret eller sparet væk og i den situation hvor det offentlige svækker forsikringsydelserne, så bruger folk logisk nok det de har til at erstatte disse ydelser med opsparing, hvis de magter det.
En lovbefalet mindsteløns største fordel ville være af folk kunne få afdækket, hvilke partier der ville dem det bedst og tvinge politikerne til at påtage sig det ansvare de har lade sig vælge til.
At det ville løse problemet omkring nogle af nedskæringerne på forsikringsydelserne og arbejdsmarkedet siger sig selv.
I dag er det socialdemokratiske ideal-arbejdsmarked det som partiets stiftere kæmpede for at afskaffe. Hvem har kuppet partiet?
@Christian "Løntilskud" Madsen
”Der findes ikke noget der er vigtigere end, at der er så mange som muligt på arbejdsmarkedet”.
Det er der vel i og for sig ikke så mange der kan være uenige i, dog er der visse pragmatiske omstændigheder der gør, at det ikke bare er lige til.
1. fordi massevis af produktionsvirksomheder, arbejdspladser/ virksomheder flytter derhen hvor omkostningsniveauet er mindre, (lønnen mindre).
2. Den selvforstærkende vækstfilosofi, gør at alle gennemrationaliserer, dvs. at al den arbejdskraft som ikke direkte forårsager værdi-forøgelse af virksomhederne, spares væk.
Vækst filosofien i sig selv gør mennesker overflødige før eller siden, fordi al rentabel virksomhed handler om profitmaksimering, det gik jo også helt godt, så længe det kun handlede om erhvervslivet, men i dag er denne filosofi bredt funderet, også i offentlige virksomheder, dvs. at alt det der ikke giver afkast, ikke er i spil, det betyder så igen, at en del mennesker ikke er i spil i samfundet, ikke af ond vilje, men p.g.a. virkningerne af en samfundstænkning eller rationaliserings/effektiviserings filosofi.
Giv de ledige skylden og de vil ikke sige dig imod, giv ideologien skylden og du vil råbe for døve øre.
Steen Ingvard Nielsen siger:
@Christian “Løntilskud” Madsen
”Der findes ikke noget der er vigtigere end, at der er så mange som muligt på arbejdsmarkedet”.
Det er der vel i og for sig ikke så mange der kan være uenige i, dog er der visse pragmatiske omstændigheder der gør, at det ikke bare er lige til.
1. fordi massevis af produktionsvirksomheder, arbejdspladser/ virksomheder flytter derhen hvor omkostningsniveauet er mindre, (lønnen mindre).
2. Den selvforstærkende vækstfilosofi, gør at alle gennemrationaliserer, dvs. at al den arbejdskraft som ikke direkte forårsager værdi-forøgelse af virksomhederne, spares væk.
Vækst filosofien i sig selv gør mennesker overflødige før eller siden, fordi al rentabel virksomhed handler om profitmaksimering, det gik jo også helt godt, så længe det kun handlede om erhvervslivet, men i dag er denne filosofi bredt funderet, også i offentlige virksomheder, dvs. at alt det der ikke giver afkast, ikke er i spil, det betyder så igen, at en del mennesker ikke er i spil i samfundet, ikke af ond vilje, men p.g.a. virkningerne af en samfundstænkning eller rationaliserings/effektiviserings filosofi.
Giv de ledige skylden og de vil ikke sige dig imod, giv ideologien skylden og du vil råbe for døve ører.
Ser hos clement, med Dennis fra FOA og han skal sidde og forsvarer de arbejdsløse imod tal udarbejdet af henholdsvis kraka og cepos. Hvor useriøst at behandle de arbejdsløse for sådan en gang mistænkliggørelse!
Propagandaen kender ingen grænser.
Men Dennis Kristensen er ikke nem at kue eller lukke munden på.
Gudskelov.
Han er en af de få, som stadig indgiver håb.
Jeg er bestemt uenig i, at der skal være så mange som muligt på arbejdsmarkedet. Der skal være så meget aktivitet i samfundet, som vi overhovedet kan finde på, men så ringe en del af den som muligt skal være underlagt de hierarkiske og kvantitative forestillinger, der kendetegner arbejdsmarkedet.
De arbejdsløse lever ikke af andres penge. Sikke noget vrøvl! De lever af deres egne penge, de penge, de gennem mange år på arbejdsmarkedet, har proppet ind i staten.
Der er så mange sindssyge retorikker der kører i medierne, i øjeblikket. Også den med, at "du får en gratis uddannelse". Der er sgu' ikke noget, der er gratis i denne verden. Vi betaler ind til systemet, og så hæver vi igen vores egne penge.
Jeg skulle undlade at følge med i samfundsdebatten. Den er så perverteret...
Selvfølgelig finder folk jobs lige inden dagpengeperioden udløber. Som lokumsrensere og kasseslaver i Netto. De skal jo overleve. Men fattigt et samfund er det, som "tilbyder" folk sådanne forhold. Lad Danmark være fattigt, bevares, men lad os venligst være ÆRLIGE omkring det.
I øvrigt bliver de fleste mennesker syge (psykisk, psykosomatisk eller fysisk - afhænger af hvor længe slaveriet har stået på) af at lave lortearbejde. Der var diskussionen om hvorvidt det er rimeligt at sætte folk til at feje gader. Det er et forkert stillet spørgsmål. For det er ikke et spørgsmål om hvad der er rimeligt, det er et spørgsmål om at folk bliver syge af sådant arbejde. Syge. Og når først de er blevet det, bliver de dyre borgere...
Den nuværende regering er blottet for indsigt i almindelige menneskers liv.
Selvfølgelig finder 6.000 mennesker ikke job lige inden de udløber med dagpengene, og det gør 30.000 heller ikke i løbet af de første måneder i 2013.
LA og S rørende enige: Dovne bistandsklienter skal have smæk og pisk
http://avisen.dk/joachim-b-ledige-paa-stoetten-har-raad-til-smaek_189179...
http://avisen.dk/chokstatistik-flere-ledige-smager-pisken_188951.aspx
Der er knap 130.000 mennesker på kontanthjælp i Danmark og flere kommer til..
"Der er et yndigt land, det står med brede bøge.."
Mon ikke vi efterhånden burde finde frem til, at det forkælede synspunkt er, at man tror, at man bare kan få folk til at arbejde for sig, fordi man har en eller anden tilfældig produktion, man gerne vil tjene nogle penge på. Hvordan er den tankegang egentlig opstået?
Godt spørgsmål, Peter Hansen.
Desværre kræver det alternative indkomster at sige fra til et job.
Slaver - det er det, vi er blevet.
Det eneste der varierer er graden af slaveprivilegier såsom boliger og rejse-muligheder.
Angående DR's planlagte 'jobgladiator reality program' er det ikke i tide at folk stopper med at betale licens indtil de vil tanke over det?!
Jeg spekuleret også på det når har jeg hørt at de vil slet ikke (eller bare delvist) offentliggøre deres pengebrug.
Jeg kunne godt bruge de 200 kr. 'ekstra' om måneden :)
Martin Lund udtrykker en tankegang, der heldigvis igen er i tilbagegang, hvis man skal tro den nyeste forskning - men den er sandelig også af den grund i færd med at blive promoveret: at vi ser alt for meget på, hvad andre kan, gør og har, fremfor at arbejde for vores egen tilfredshed i livet.
Det er ikke så sort/hvidt som Eskil skriver, han glemmer fluktationen i ledighed/arbejde, det er de færreste der igennem et helt arbejdsliv ikke oplever egen ledighed i kortere/længere perioder, ligesom det er de færreste der er ledige hele livet igennem.
Men forhåbentlig ændrer ledigheden lidt på generation "Ego" og folk begynder mere at vælge uddannelse ud fra hvad de kan få arbejde på, fremfor hvad der lige interesserer dem....
Sider