Læsetid: 4 min.

Blågård er det nye Guld(berg)

Når forældrene står sammen, kan det godt lade sig gøre at gøre skolen attraktiv for kvarteret. Det skete med Guldberg Skole, og det kan også ske for Blågård Skole, men vi skal holde op med at tro, at vi kan aflæse den socioøkonomiske status ud fra elevernes etnicitet, skriver Elsebeth Hagen
Når forældrene står sammen, kan det godt lade sig gøre at gøre skolen attraktiv for kvarteret. Det skete med Guldberg Skole, og det kan også ske for Blågård Skole, men vi skal holde op med at tro, at vi kan aflæse den socioøkonomiske status ud fra elevernes etnicitet, skriver Elsebeth Hagen
29. oktober 2012

Jeg er en del af Nørrebros store middelklasse, der elsker bydelen, fordi den byder på lidt af hvert. Vi har små modebutikker med sybord i baglokalet, vi har gode slagtere og grønthandlere, vi har studerende med laptops foran sig på cafebordet, vi har mødre i lange kjoler, der gør smartphonen håndfri ved at lade den sidde klemt fast under tørklædet. Vi har også Blågårds Plads, der på en sommerdag godt kan virke helt parisisk med sit udeliv og sine skyggefulde træer, og som om vinteren genlyder af begejstrede skrål fra alle dem, der løber på skøjter.

Vi er mange, der klapper os selv på skulderen og tænker, at finanskrisens stavnsbinding er til at leve med, når det nu er sådan et dejligt og rummeligt sted, vi bor. Derfor kan det undre, at der i selvsamme rummelige og ressourcestærke middelklasse er mange, der meget bestemt takker nej til at lade mangfoldigheden få plads i deres børns skoleliv.

Selvfølgelig er det voldsomt, når politiske overvejelser og beslutninger pludselig betyder, at ens barns skolegang står til at skulle finde sted et andet sted, end man har regnet med, som tilfældet nu er for mange familier i Elmegadekvarteret. Når debatbølgerne samtidig går højt, og mange påberåber sig, at de som ansvarlige forældre selvfølgelig vælger en privatskole, så er det klart, at det sætter gang i en masse overvejelser.

Socioøkonomi aflæses ikke i hudfarve

Skolevalg er nemlig ikke en teoretisk øvelse, men et valg med meget konkret betydning for ens barns hverdag og velbefindende. Hvis man er heldig begynder livslange venskaber i skoletiden. Og hvem, disse venner er, afhænger af, hvilke valg man som forældre tager.

Selv har jeg en dreng på snart seks år og en pige på to. Drengen har min mand og jeg ladet starte i 0.B på Blågård Skole. Selvom vi gjorde os mange (mange!) overvejelser i forbindelse med skolestart, så er jeg overrasket over, hvor kontroversielt det åbenbart er. For to uger siden var der et interview med mig her på siden, og da jeg postede det på facebook (som sådan én som mig naturligvis gør), væltede det ind med opvendte tommelfingre. Og bemærkninger om at det var sejt gjort.

Men min søn er på ingen måde en del af et socialt eksperiment eller spydspids for en politisk korrekt manifestation. Han er en dreng, der er startet i skole.

Jeg er flere gange blevet spurgt, hvordan fordelingen i min søns klasse er. Nogle gange spiller jeg dum og svarer, at fordelingen af drenge og piger vist er ret lige. Men det er ikke lige dén fordeling, der optager folk… Det er den etnisk-religiøse fordeling. Ærlig talt? Jeg har ingen anelse. Jeg synes egentlig heller ikke, at det er interessant. Jeg kan alligevel ikke aflæse børnenes socioøkonomiske baggrunde ud fra deres navne eller hudfarve, og i forhold til om der nogle der skolemæssigt har et sværere udgangspunkt, er det sådan set dén, der er interessant.

Om de holder Jul, Eid eller Chanukkah er for mig et fedt. Dét, jeg ser, er en bunke unger, som alle var stolte og spændte første skoledag. Som alle skal lære at knække bogstavkoden og at regne med brøker. Og vide hvad man kan bruge dét til. Noget andet, de har til fælles, er, at de alle sammen gerne vil lære noget – og det bedste, vi kan gøre for dem, er at møde dem med udfordringer, der passer til deres niveau og en ubetinget tro på, at de kan.

At skolen samtidig eksempelvis har et læsecenter med specialuddannede lærere, der kan støtte op om svage læsere, gør, at indsatsen kan forstærkes, hvor der er behov. For selvfølgelig er der behov for det. Det var der i det parcelhuskvarter i provinsen, hvor jeg voksede op, og det er der på det brogede Nørrebro.

Stærk forældreopbakning

Blandt årets skolestartere på Blågård er der en ret stor gruppe børn, der har gået i samme institution. Inden skoleindskrivningen så deres forældre hinanden i øjnene og aftalte at melde deres børn ind i samlet flok.

Det har allerede en positiv indvirkning, at der er en stærk forældregruppe, der gerne vil gøre en positiv forskel for både egne børns skolegang, men også for at støtte op om den lokale skole, for at sikre børnene legekammerater, der bor tæt på, og for at vi kommer til at kende hinanden på kryds og tværs i kvarteret.

Det er tankevækkende, at det sådan set er samme slags aftaler indgået blandt sutsko og flyverdragter i forskellige børnehaver, der på få år var stærkt medvirkende til at Guldbergskolen blev Indre Nørrebros magnet i skolemæssig henseende.

Guldberg Skole er et pejlemærke

I min verden er der noget identitetsmæssigt meget positivt ved at have sin skolegang samlet på én skole med et stærkt fællesskab i det kvarter, hvor man vokser op. Jeg håber, at begge mine børn bliver stolte over at høre til på Blågård, og at det vil forstærke deres følelse af at høre til.

Jeg håber derfor, at Blågård kan fortsætte den positive udvikling og i løbet af de næste par år vil komme til at lave en ‘Guldberg‘, hvor man for alvor får vendt bøtten. At forældre til børn i indskrivningsalderen giver skolen en chance og kommer på besøg til åbent hus på skolen eller hiver fat i lærere eller forældre fra skolen for at høre og se, hvad det egentlig er for et sted.

Kombineret med den politiske og økonomiske indsats, der betyder at skolen er blevet en profilskole med fokus på kommunikation og medier vil dét, at vi taler sammen forhåbentlig betyde, at flere får øjnene op for, at der ligger en rigtig god skole i smørhullet på stillevejene ved Assistens. Mit håb er, at der er flere, der vælger at se forskellighed som en styrke til gavn for både vores børn, og for det område de vokser op i. Det er os der kan skabe en succeshistorie i nabolaget. Kom og vær med!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troen på usynlige mænd i himlen ( det er aldrig kvinder) , som gennem profeter for knap 1500-2000 år siden sagde, hvordan vi i al evighed skal leve og tænke, forekommer en del mennesker underlig.

En yngre medarbejder på min arbejdsplads skal til at sende sine tvillinger i skole - og han ønsker ikke , at de i skolen bliver fortalt eller indirekte bestyrket i , at det er helt OK at være religiøs og at alle religioner er lige meget værd o s v.

Han og hans ægtefælle er derfor ved at søge efter en skole, der bevarer og understøtter den sunde fornuft og aktivt afviser religion/overtro - en skole som den i artiklen nævnte er derfor ikke sagen.

Det synes jeg er OK..

Bjarne Falk Rangård

Religion er en del af vores kulturarv uanset om man er religiøs eller ej.
Den danske folkeskole bibringer i deres undervisning viden om religion.
Jeg kender ikke faget sund fornuft.
Holdningen i forældregruppen, den lokale forankring uanset tro eller indkomst. At lægge vægt på børnenes glæde ved at tilegne sig viden.
Hvis engagementet kan fortsætte på det niveau så støt op om skolen.
Jeg bor nu i provinsen men har selv gået i en københavnsk folkeskole.
Den lokale forankring i kvarteret var det aller vigtigste.
Samt engagerede lærere og forældre.

Claus Pedersen

Robert: Jeg tror, at hvis man træder ud i verden efter endt skolegang, uden at forstå hvilken rolle religion spiller i mange menneskers liv, så er man for alvor socialt forkrøblet.

Derudover må vi som forældre aktiv arbejde for, at der ikke finder nogle former for missionering sted i vores børns skole. Så langt kan jeg sagtens følge dine venner.

Niklas nivlaps@gmail.com

@Elsebeth Hagen:

Tak for at insistere på at tale om det relevante og for aktivt at tage del i og ansvar for din lokale skole; det er vigtigt og godt gjort. Jeg er bestemt blevet inspireret til når jeg selv får poder der kommer i den komplicerede, skolestartende alder!

@Robert Kroll:

Det skræmmer mig lidt, at du ikke synes det er ok, at være religiøs. Jeg er det ikke selv. Men jeg fornemmer, at det ord du leder efter, i dit ellers kulørte arsenal af ord, er "fundamentalist", som selvfølgelig ikke er ok. Men er det ikke også slemt at være videnskabsfundamentalist? Og er det en god undskyldning for ikke at melde sig ind og tage ansvar for hvordan ens lokale skole er, skal og bør være?

Og at påstå at folkeskoler ikke understøtter fornuft, om den så er så suggestivt "sund" eller ej, og at de indirekte skulle fremme religion - og endda overtro (!) - er noget af det mest latterlige sludder jeg har hørt længe. Jeg synes du skal overveje hvor du foretager dine retoriske stramninger for fremtiden.

Stig Rasmussen

"'You can lead a horse to water, but you can't make it drink"....

Jeg ønsker din søn al held og lykke, men din "strudse-tilgang" til at se på fordelingen af etnicitet og kultur i din søns klasse er jeg bestemt ikke enig i og det er det der får mig til at vælge privat skole eller flytte fra Nørrebro når skolealderen kommer sammen med hundredvis af andre familier.

Mine døtre skal ikke udsættes for at blive kaldt ludere eller blive gjort til grin fordi de har fået levepostej eller spegepølse med i madpakken.

At fokuspunktet i en af de børnehaver vi blev tilbudt på Nørrebro var at lære dansk siger en del om hvilke udfordringer vi står overfor...

Bjarne Falk Rangård

Ja men det betyder vel så , at de private skoler kan fravælge at påtage sig integrationsopgaven.
Det afspejler sig forhåbentlig så i det tilskud de får fra det offentlige.
Den udgør som bekendt 70% af gennemsnitsudgiften for folkeskolen og hvis man fravælger det omkostningstunge må man forvente reduceret afregning.
Skatteyderne skal vel ikke betale for en ydelse der ikke leveres.
Og til Stig , længe leve fordommene

Ift. undervisningen i kristendom i folkeskolen er den oplysende, og ikke forkyndende, og har ikke været siden siden 1975. Og hvorfor må din vens søn - eller din søn eller datter, Robert Kroll, ikke lære og dermed vide, at der er folk som er religiøse derude? Og som har andre værdier end dig og din ven. Og at det er OK at være religiøs...eller spirituel...

Og ift. til at blive kaldt ludere eller til grin fordi de har spegepølse med i madpakken er der altså en ledelselsopgave, samt en opgave for klassens lærere, at få dette stoppet. Med det samme!

Og på Nørrebro må der vel også bo en række danskere med tyrkiske eller pakistanske rødder, som allerede har gået i folkeskole for måske 20 år siden og nu selv er i gang med at få børn. Og som er buschauffører, skolelærere, pædagoger, studerende, kioskejere, mv. Og som godt kan hjælpe deres børn med skoleopgaverne.

Det er nemlig ikke elevernes religiøse baggrund som har betydning eller deres etniske baggrund; det er hvilken uddannelse, deres forældre har. Og det uanset om forældre er grønlyseblå, orange, blå med prikker på eller tror på det flyvende spagetthimonster eller ej.

Christel Larsen

"Og ift. til at blive kaldt ludere eller til grin fordi de har spegepølse med i madpakken er der altså en ledelselsopgave, samt en opgave for klassens lærere, at få dette stoppet. Med det samme! "

Og når det ikke efter nogle år sker trods gentagne møder med skoleledelse og lærer ( man er vel tålmodig) flytter man sine børn....

Stig Rasmussen

Bjarne: Vi har en fordeling af anden etnisk herkomst/dansk herkomst på 10/90 på landsplan, når denne så er 80/20 i specifikke skoler så er der noget ravruskende galt....

John Vedsegaard

Religion har jo ændret sig meget gennem tiderne, for ikke særligt længe siden drog man på korstog og dræbte vantro i hobetal, det er heller ikke længe siden man lagde folk på hjul og stejle hvis de var af anden mening end man selv var.

Men religionsfrihed må også betyde retten til at fravælge religion, hvis det er hvad man ønsker.

Personligt mener jeg religion ender enhver form skal helt væk fra folkeskolerne, det må være noget man laver i sin fritid, hvorfor vores lovgivning er totalt forældet på det område, den må enten moderniseres, eller helt afskaffes.

Bjarne Falk Rangård

@ John Vedsegård
for ikke særligt længe siden drog man på korstog og dræbte vantro i hobetal
Tænker du på krigen mod terror som blev ført i irak skønt denne nation intet havde med Al Queda at gøre ?
Saddam Hussein var en slem karl, men det er der så mange der er verden over og så mange krige kan NATO/USA heller ikke overkomme.
Religion og filosofi burde være obligatoriske fag også i folkeskolen. Lærte alle børn at tænke kritisk og se ting i en større sammenhæng villederes evne til selvstændig vurdering af information forbedres.
Den danske folkeskole er ikke missionerende.
@ Stig Rasmussen
Ja der er noget galt, de danske børns forældre mener åbenbart at deres børn har bedst kun at være sammen med nogle børn der ligner dem selv.
Derfor flytter de børnene.
Forhåbentlig ikke udfra fordomme og rygter.
Lederne på skolen skal have lov til at "tage sig af urolige børn der forstyrrer undervisningen" på en effektiv måde.
Så kan de ikke etniske danskere blive til en kulturel ressource.

Stig Rasmussen

Bjarne Falk Rangård: Sikke en gang ævl, ressourcestærke forældre ønsker at børn får en harmonisk skole hvor de stærke skal hjælpe med at løfte de svage, ikke hvor de svage er i overtal og tryner de stærke ned på deres niveau..

ikke så uforståeligt at folk søger væk fra de socialt og kulturelt belastede folkeskoler når argumenterne fra folk som dig patetisk forsøger at skamme forælderene til at blive..