International kommentar

Blasfemiforbud skal undertrykke mindretal

Anti-blasfemilove har ikke noget at gøre med hverken ’respekt’ eller ’sensitivitet’ over for religiøse følelser, men handler alene om autoritet, kontrol og social dominans. Det ser vi igen og igen i den muslimske verden
8. oktober 2012

Få uger efter muslimske lederes spil for galleriet ved den seneste FN-generalforsamling og i Den Islamiske Konferenceorganisation i form af selvretfærdige belæringer om nødvendigheden af at indføre globale love mod blasfemi har Egyptens retssystem været så betænksom at levere os en passende demonstration af, hvordan de efterspurgte restriktioner vil komme til at fungere i praksis. I sidste uge blev to koptisk-kristne børn, den 10-årige Nabil Nagy Rizk og den 9-årige Mina Nady Farag, anholdt i Beni Suef-provinsen og anklaget for at »fornærme religionen«. De to mindreårige tilbageholdes indtil videre på ungdomsanstalt, mens politiet efterforsker sagen, og anklagemyndigheden overvejer mulig strafforfølgelse.

En imam fra en lokal moské havde anklaget børnene for at ødelægge papirer med koranvers på. Hændelsen minder i foruroligende grad om den seneste skandale i Pakistan, hvor en kristen pige blev beskyldt for angiveligt at have ødelagt et eksemplar af Koranen.

Dobbeltmoralsk

Sådanne eksempler anskueliggør nøjagtig, hvad anti-blasfemilove i realiteten vil kunne føre til: arrestation og forfølgelse af religiøse mindretal, herunder børn, med henblik på at beskytte flertallets ’religiøse følelser’. Vi ser her illustreret, hvorledes anti-blasfemilove ikke har noget at gøre med hverken ’respekt’ eller ’sensitivitet’ over for religiøse følelser, men alene handler om autoritet, kontrol og social dominans.

Fordi disse love appellerer til udenomsretslige og udenomskonstitutionelle følelser, værdier og principper, egner de sig perfekt til misbrug og diskrimination. Albert Saber, den formodede koptisk-kristne bagmand bag den bevidst krænkende anti-muslimske online-film The Innocence of Muslims, er blevet anholdt og tilbageholdt i forvaring af det egyptiske politi, angiveligt for at have uploadet videoklippet til internettet. Derimod er det ikke faldet nogen ind at tage retlige skridt imod den salafistiske tv-kanal Al-Nas, der sendte lange uddrag af videoklippet til sin seerskare i et af de første forsøg på at oppiske den hadefulde stemning, som blev den direkte udløser til de voldelige episoder, der rystede Mellemøsten for tre uger siden.

Al-Nas forsvarede selv sin handling med, at hensigten var at advare offentligheden om »en trussel« mod islam. Men faktisk blev kanalens transmission af filmen det vigtigste led i formidlingen af klippet til den arabiske verden. Havde Al-Nas’ redaktion valgt at ignorere klippet, var det efterfølgende kaos formentlig undgået. Kanalen valgte kynisk at gøre sig selv til det vigtigste pr-medie for klippets udbredelse. Den saudiskfinansierede ekstremistiske tv-station og dens radikale bagmænd havde udmærket forstået, at deres politiske allierede ville blive direkte begunstiget af den massive offentlige forargelse, som de kun var glade for at mane frem til et nyt kulminationspunkt.

Al-Nas er imidlertid ikke blevet retsforfulgt efter Egyptens love imod blasfemi, fordi kanalen drives af ekstremistiske muslimer, der påstås at handle »i forsvar for islam«. Endnu engang viser love imod blasfemi sig ikke at handle om indholdet i den påståede krænkelse, men om den sociale og politiske kontekst og om autoritet og kontrol.

Hvem har ansvaret?

Forbløffende afstedkom det stort set ikke modreaktioner, da emiren af Qatar, Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, i sin FN-tale forsøgte at placere eneansvaret for volden hos videoklippets producenter og herved implicit frikendte uromagerne og de ekstremistiske organisationer bag dem for de dødsfald, som de var direkte ansvarlige for. Han hævdede, at »ytringsfriheden ikke må krydse grænserne for anstændighed og blive et redskab til at såre og fornærme andres værdighed, herunder deres religioner, trosretninger og hellige overbevisninger på den måde, som vi netop har set, og som ulykkeligvis førte til drab på uskyldige mennesker, der ikke havde begået nogen forbrydelse«.

Udtalelsen giver et glimrende indblik i tankegangen hos blasfemiforbuddets fortalere. Ifølge denne bærer de, som ytrer sig »anstødeligt« (ingen tvivl om, at videoen er åbenlyst islamofobisk og hadefuld) det fulde ansvar, hvis andre kræfter skulle vælge at udnytte deres kalkulerede provokation til at fremme egne politiske og sociale mål. Bliver folk dræbt, er det alene provokatørernes skyld, ikke mordernes. Udtalelser som den her citerede fra Qatars emir frikender implicit alle ekstremistiske og voldelige reaktioner på provokerende ytringer og lægger op til, at den rette reaktion ikke er at beskytte provokerende ytringer og eventuelt fordømme dem verbalt, men at undertrykke og forbyde dem for at forhindre voldsreaktioner.

Emiren gør hermed fælles sag med de voldelige ekstremister og udnytter deres afskyvækkende og kriminelle adfærd til at rationalisere en undertrykkelse af retten til at fremsætte provokerende ytringer.

Selvsagt er det endnu værre at arrestere børn på grundlag af falske anklager om blasfemi. Men den slags sker igen og igen i flere stater med muslimsk folkeflertal.

Her ser vi således, hvad fremstødet for et globalt forbud mod blasfemi i sidste ende går ud på: At retfærdiggøre undertrykkende restriktioner i de muslimske flertalsstater, hvor sådanne restriktioner allerede finder anvendelse. Vi ser, at i praksis betyder blasfemiforbud, at religiøse mindretal, herunder børn, bliver udsat for groteske overgreb. Hvis ikke dette får alarmklokkerne til at ringe for alle mennesker, der føler sig forpligtet på frihedens og demokratiets sag, så ved jeg ikke, hvad der skal til.

 

Hussein Ibish er forsker ved tænketanken American Task Force for Palestine

© Daily Beast og Information – Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nemlig HUSSEIN majoriteten har intet at frygte så længe kampen alene går på ord. De fleste stder bruges blasfemi-forbudslove til at anklage majoritetens fjender eller man hiver sin dumme nabo I retten ved at påstå man har hørt....
lad ytringsfriheden være ubegrænset, og alene handlingerne der kan følge deraf være strafbare om nødvendigt, så som optøjer med mord og masseødelæggelse begrundet I en anden persons ord !

Carsten Hansen

En artikel der beskriver det faktum, at et forbud mod at håne religioner ikke er støtte til masserne; Men udelukkende en støtte til de stærke; En støtte til dem der sidder på magten.

Advarselslamperne burde blinke for fuld skrue hos alle os på venstrefløjen.

Nej til forbud og nej til styrkelse af blasfemiparagraffen; Et nej til dette stemmer overens med socialistisk politik.

I øvrigt er det set med mine øjne en selvopdyrket fornærmethed og automatreaktion, som mange muslimer I hele verden er nærmest opdraget til, altså at flippe ud I flok pga. Overtrædelser af religiøse tabus I Islam, det er da underligt at 1 milliard mennesker mener de skal behandles som rådne æg, for ikke at få deres aggressionsdrifter totalt fristillede.Hvad med blot selv at tage ansvaret for jeres følelser, I stedet for at give andre ansvaret for hvad I føler og hvordan I reagerer... Tag jer lidt sammen.

Carsten Hansen

For øvrigt er det ikke kun mindretal der bliver undertrykt.

Det er ligeledes den almindelige flertalsbefolkning der der holdes tilbage og snydes for frigørelses fra det religiøse åg. Imamer og magthavere kan frit fortsætte med at bilde befolkningen ind, at islam er det eneste saliggørende; Selv ikke-muslimer anerkender dette ved at indskrænke deres ytringsfrihed.

Carsten Hansen

I dag har der i København været et protestoptog imod den famøse film.

Arrangørerne hævder at 1, 6 milliarder muslimer er blevet krænket. Dette optog kunne så få små 2000 mennesker på gaden !.

Selvfølgelig er det noget sludder at 1,6 milliarder føler sig krænkede. Langt de fleste muslimer er kloge nok til at gennemskue imamer og fundamentalisters falske spil.
Demonstrationerne i Mellemøsten samlede heller ikke overvældende opbakning.

Jeg tror langt de fleste almindelige muslimer ikke gider deltage I hele menageriet ,som også virker som noget temmeligt selvhøjtideligt og opkørt ekstremisme, altså at ville have love imod hvordan man omtaler andres usynlige guder, min gud f.eks. Siger at det også er at lyve, når man er høflig, men ikke mener det ! Og nej siger min gud også man må ikke lyve !

Jeg mener stadig at, gud er et fantasifoster. Religion er massepsykose og præsteskaberne er nogle svindlere som bruger sladder og intriger til at gøre livet surt for de ikke-troende i deres menigheder.

"Som Larven vælger de dejligste Frugter at gnave i, således kaster Præsten sin Forbandelse på de skønneste glæder" (William Blake)

...og man kunne tilføje, at Larven trods alt ikke kryber udenom frugterne på de højeste grene.

Martin B. Vestergaard

Minder mig om at jeg igen i dag så et "julekort" med teksten "Happy Holidays" hvorfor må der ikke stå "Merry Christmas"?

Da motivet var klart kristent ville man som kristen jo kunne blive fornærmet over at der stod det religionsneutrale "Holidays" og ikke "Christmas", mens man som ateist ville kunne blive stødt over billedet, eller hvis der havde stået "Christmas"

Nu er der nok ikke mange kristne eller ateister der ville opfordre til optøjer og vold, over et julekort, eller andre krænkelser af deres religion, men uanset hvad man gør, vil man komme til at træde nogen over tæerne.

Må indrømme at al den politiske korrekthed og hensyntagen til alle andres følelser og religioner hænger mig ud af halsen, hvorfor kan vi ikke bare acceptere at vi er nogen der tror på Gud, andre på Allah, nogen tror på en masse guder og nogen på ingen gud?

Jeg synes det er dumt bevidst at fornærme andre, om det er for deres religion, eller noget andet, er for mig ligegyldigt. Og sjovt nok så var det første hit på google da jeg søgte på blasfemi, en dansk islamisk side der fordømte, ikke blasfemi, men vold og straf for blasfemi: http://www.alislamdk.org/artikler/51-hvad-er-blasfemi

"Selvsagt er det endnu værre at arrestere børn på grundlag af falske anklager om blasfemi" For mig at se er det da ligeså modbydeligt uanset om anklagen er sand eller falsk!
I Sovjetunionen havde man for resten et sundt forhold til religion. Et faktum man i vores del af verden sked i bukserne af rædsel over. Man var og er mere bange for den sovjetiske ateisme, end man er for religionernes modbydelige udsvævelser.

Det er ganske sandt altsammen, men vi bliver nødt til at spørge : hvornår er 'religion' blevet en 'traditionel værdi' ?
Der er meget lidt overlapning. Religion er åndsvidenskab, sgu. Kan underkastes samme behandling som al anden teoridannelse frem mod det resutat som færrest iagttagelser taler imod.
Hvilket netop er årsagen til, at visse spektakulære resultater fra videnskabens verden i den genre - evolutionsteori og marx' kapitalkritik er kendte eksempler - kan blive 'religioner' for de svage i ånden. Og det er de jo teknisk set også. Fra samme skuffe.Deres emner er bare mere begrænsede.

Islam i den sammenhæng er fuldkommen ude i soven, ordi der er tale om en mod-videnskabelig religion, hvor tro trumfer viden. Den er heller ikke etnisk eller traditionel på nogen måde. Nogle arabere vil gerne tro dette, men faktisk findes der også muslimer der ikke er arabere.
Kristendom er heller ikke hverken en jødisk eller en romersk 'tradition'.

De kriminelle vil gerne eksperimentere med de nye love. Det kan ikke komme bag opå nogen. Men de kommer til at gøre regning uden vært. For begrebsforvirringen er total. Deres eneste håb er at kunne vindelidttid ved at begrebsforvirringen også er massiv hos .... den ærede læser ?
Forhåbentlig så ikke mere :-)

Mustafa Hussain

Genbrug. Mine kommentarer til artiklen som jeg har delte ud med Facebook venner:
Blasphemy: I must say that I have always been against the Zia-made blasphemy-law in Pakistan for the reasons, that it has no divine legitimacy in tradition of Islam or in the consensual interpretation of the Koran. It has been misused time and again against totally innocent individuals, especially against the non-Muslim minorities on the whims of fanatic and illiterate mullahs. It has taken life of two prominent politicians, a Muslim governor of Punjab province, and a Christian minister for minority affairs in the federal government, although their life is as no more precious than those ordinary citizens, who lost lives because of this man-made mad law. However, on the other hand, I don't believe either in the fetish of total freedom of speech without responsibility for peace and social order in society. Expressions inciting to hate and mockery, propaganda against religious communities or ethnic/racial groups etc. are already part and parcel of a great many constitutions of the modern states. If such prohibitions are followed according to the book, we won't even need specific legislations on blasphemy to protect the Muslim minorities against hate and defamation etc.
The article below (Danish only) takes up this dilemma on a very sensitive issue – worth read.

Robert Ørsted-Jensen

Odde

Ordet 'åndsvidenskab' (teosofisk oprindelse i øvrigt) er ganske enkelt nonsens - en umulighed og hvorfor det ikke er andet end bare et andet ord for religion og religion er fundamentalt ikke en videnskabelig syssel.

Robert - i så tilfælde er sociale videnskaber også kun statistik-jonglering og strategiske svindelnumre eller hvad.
Det er naturligvis ikke tilfældigt at det netop er påfølgende Marx og Darwin, at ordet 'åndsvidenskab' dukker op.
Det illustrerer netop, at de empiriske erkendelsesrum har ret til samme anseelse som gangster-omkvædet : Du kan ikke bevise noget....

Nah, men derfor kan man skam godt 'vide' både et og andet, og deraf danne plausibilitet af blår'et.

du må udvidde dit 'videns'-begreb :)

Alan Jørgensen

Interessant læsning! Dette udfordrer i sandhed alle de demokratisk virkemidler vi kender fra vestlige demokratier, idet "muslimske lederes spil for galleriet ved den seneste FN-generalforsamling og i Den Islamiske Konferenceorganisation i form af selvretfærdige belæringer om nødvendigheden af at indføre globale love mod blasfemi" tvinger FN til at gå på kompromis med hele sjælen i vores demokrati.

@odd bjertnes. Såkaldt åndsvidenskab som Robert O Jensen meget rigtigt henregner under teosofi (sort og hvid -- magi, Rudolf Steiner, okkultisme og religion – udgiver sig ligeledes for åndsvidenskaber). Fælles for dem alle er, at de som metode har: syner, åbenbarelser, drømme og fantasterier og en eklatant mangel på videnskab

Robert Ørsted-Jensen

Det er sådan set meget enkel Ånd er ikke noget man kan føre bevis for af natuarviudenskabelig eller anden videnskjabelig vej - det er et trosspørgsmål - og der er da heller ikke andre end teosoffer (Steiner startede også som teosof) og deres mange afarter siden bevægelsens død i 1920erne som i dag anvender dette begreb. Teosofferne mente at deres spiritisme kunne bevises hvofor man kunne sammensmelte natuvidenskab og religion, men proijektet lykkedes aldrig for dem. Mere end det, det bragte dem i uføre da de begyndte at sammensmelte omsiggribende teser om race og racerenhed, med Darvinisme og åndelig udvikling. De endte med at gøre basalt nonsens om racers udvikling, noget vi idag ved ikke har bund i virkeligheden, men som mange videnskabsfolk i deres egen tid mente havde validitet - til religiøse dogmer.

Man har lovg til at tror - menhj man skal lade være med at bilde sigf ind at dere kan føres videnskabelig bevis for religiøse dogmer og ånd - for det er ikke og bliver næppe muligt nogensinde.

Robert Ørsted-Jensen

Tro og videnskab er af naturen uforenelige størrelser. Videnskab er tvivl - ikke tro og finale svar - men tvivl og atter tvivl. Tvivl på alt - efterprøv alt og tro ikke på noget der påstås at være endegyldigt. Sådan en tankegang er naturligvis ikke forenelig med tro.

Robert Ørsted-Jensen

Det rammer i øvrigt også lige ret ned i emnet - for hvis man ikke - grundet på blasfemi-paragraffer - har ret til at stille spørgsmål ved tro - eller grundet på tro - så er det ganske enkelt ikke muligt at drive videnskab eller forholde sig videnskabeligt til noget.

Folk der tror har både ret til at tro og deres ret bør beskyttes, men retten til at rejse tvivl om deres tro, dogmor og profeter - bør beskytrtes som en ukrænkelig ret.

Det var det sidste Salman Rusdies bog De Sataniske Vers gjorde - den anvendte i en del af bogen en muslimsk tekst til at debattere og rejse tvivl om tro - og med det samme fik manden en pris på sig hoved.

Der er ikke plads til dialog når det gælder den slags opførsel for dialog vil blive dialog om indførsel af blasfemiforbud - og det er udelukket - den vej har vi være og der skal vi ikke hen igen!