Kommentar

Børnenes Verdenshistorie

Og en til de voksne
Debat
9. oktober 2012

Inden vejen mandag middag gik hjem til skriveriet af de hersens – påståede – frie ord, var der lige tid til et kig ind til boghandleren. En af de boghandlere, der stadig også sælger bøger. Selvfølgelig ved siden af alt det andet, alt det elektroniske isenkram, der skal være der. Og som den noget yngre ledsager og ven naturligvis bar et eksemplar af, dog til trøst i displayet slået op på Informations webside.

Men jeg sporede en bog.

En stor, flot, blå, gennemillustreret bog: Børnenes Verdenshistorie, af Nils Hartmann, udsendt i 2. udgave, 2. oplag af Gyldendal for et år siden. Så hvordan mon den ender? tænkte jeg. Og slog op på, hvad jeg troede, var slutningen på historien:

»Røg, støj og møg! Jordkloden har det ikke så godt. Overalt i verden begår menneskene en masse dumheder. De bruger løs af Jordens ressourcer og forurener luften, vandet og jorden. De ødelægger det miljø, som alt skal leve af. (…) I de fattige lande vokser befolkningen så stærkt, at det bliver kaldt befolkningseksplosionen. Nogle siger, at de mange mennesker er en trussel mod livet på jorden. Måske er det store forbrug i de rige lande et større problem.«

Messede jeg. I hvert fald til bøgernes fryd. Håber jeg: »Alt sammen under kapiteloverskriften: ’Miljøet bliver ødelagt’.«

»Det var dog li’godt satans,« afbrød den medbragte ven. »Nu troede jeg, at vi bare skulle have det lidt rart og tale om det sjove, som alle taler om, om det bliver Astrid Krag eller Annette Vilhelmsen her, eller Obama eller den anden nar over there, eller om den røde regering også vil lave finanslovsforlig med de blå og til gengæld nok engang gi’ Enhedslisten alt det røde, en blodtud kan rende til dronningen og anbefale regeringen med, eller om det i tennis overhovedet nogen sinde bliver muligt for Caroline – nej, jeg gider sgu ikke. For ikke at tale om, at vi ku’ have talt om fodbold. Eller kulturnatten på fredag. I stedet går vi ind i en uskyldig bogshop, og du går lige hen til den første, den bedste bog, oven i købet i børneafdelingen. Og får dit yndlingstema bekræftet. Det er tarveligt. Det er uretfærdigt.«

Tak, jeg kender lektien og havde snuppet hans elektroniske isenkram.

»Nå, så se her,« sagde jeg, »hvad Ritzau lige har citeret Helle Thorning-Schmidt for på vores webside: ’Trods enighed om målet har verden fejlet med at få gang i den grønne vækst, siger statsministeren. Verden bevæger sig alt for langsomt hen imod en grøn og bæredygtig økonomi. Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mandag i København på den store internationale konference om grøn vækst, Global Green Growth Forum, som Danmark for andet år er vært for sammen med regeringerne i Sydkorea og Mexico. Og selv om verdens lande på utallige møder har vedtaget erklæringer og målsætninger, så batter det ikke nok i kampen mod klimaforandringer og ressourcemangel, pointerer statsministeren. Vi er blevet enige om overskrifterne, men vi har fejlet, når det gælder at opstille konkrete mål på vejen. Forureningen af kloden fortsætter, og vandknaphed er et voksende problem. I dag lever en femtedel af Jordens befolkning i områder, hvor der er mangel på vand. Helle Thorning-Schmidt minder om, at man i år har målt den varmeste sommer nogensinde på den nordlige halvkugle, og at polarisens udbredelse er rekordlav som følge af global opvarmning’.«

Revolutionen

»Vi kan ikke ignorere disse kendsgerninger.«

»Det kan du heller ikke,« fik den medbragte at vide, »eller det bør du ikke«.

»Tak, jeg kender lektien, men ærlig talt …«

»Ja, ærlig talt. Det er jo ikke dagligdag her, hvor slaget står om Annette eller Astrid. Læs så hvad Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i også mandagsudgaven under overskriften »Når klimaforandringer er dagligdag«: » I Bangladesh mærker man klimaforandringerne nu og her i form af oversvømmelser og orkaner. Nutiden for Bangladesh er en ikke fjern fremtid for resten af verden. ’Orkanerne bliver flere og flere, og vejret er blevet helt uforudsigeligt,’ siger landsbyboerne og virrer med hovederne, som om de heller ikke rigtig kan forstå det. ’I regntiden kommer der ikke nok vand til afgrøderne, og i tørtiden kommer der oversvømmelser’.«

Og mens vennen venligt læser sin Information, opdager jeg, at Børnenes Verdenshistorie har et kapitel mere: ’Den teknologiske revolution’:

»Forskerne er blevet livets herrer. De har lært at gensplejse og lave kunstige dyr og planter. Og de kan skabe børn, som har fire forældre. Det er næsten for utroligt til at være sandt. Tænk, hvad der sker, hvis de begynder at lave om på mennesket. Videnskaben har givet folk bedre medicin, som kan udrydde frugtede sygdomme. Og forskerne har skaffet vitaminer og mere mad, så livet er blevet mere sikkert. De snoede landeveje er blevet til brølende motorveje. Nu kan mennesker flyve fra Europa til Amerika på tre timer. Tempo! Tempo! Verden løber med stormskridt ind i fremtiden.«

Så hvad er der at være bange for? Videnskaben, teknologien og den globaliserede pengeøkonomi sikrer jo evig, ubegrænset fremskridt og vækst. Vi ignorerer bare alt det foregående. Ikk’?

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

'Så hvad er der at være bange for? Videnskaben, teknologien og den globaliserede pengeøkonomi sikrer jo evig, ubegrænset fremskridt og vækst. Vi ignorerer bare alt det foregående. Ikk’?'

Nej, siger Connie Hedegaard i dagens avis. Den går ikke.

Niels-Holger Nielsen

Men det kommer jo ikke bag på dig Ejvind, vel? Du skrev jo allerede i april 2008:

'Frie Ord

Bæredygtige Connie Hedegaard

Endnu et forsøg på at forsvare klimaministeren - med eller mod hendes vilje

At klima- og energiminister Connie Hede-gaard i sine to seneste indlæg her i bladet - først rettet til Jørgen S. Nørgård og i torsdags (den 24. april) til Niels I. Meyer og mig - går så direkte ind i debatten om muligheden af at forbinde Den Økonomiske Vækst, DØV, med bæredygtig udvikling er i sig selv opmuntrende. Hvad Meyer også noterer i sit gen-svar på modstående side af dagens avis. Så tak for det, Connie Hedegaard. Det er også fint, at ministeren selv bringer Meyers, K. Helveg Petersens og Villy Sørensens Oprør fra midten fra 1978 på bane igen, 30 år efter. Et oprør af den art er kun blevet endnu mere aktuelt.

Til gengæld står det klart, at Connie Hedegaard ikke er tilfreds med mit forsvar for hende, som hendes replik til Jørgen S. Nørgård affødte. “Vore veje skilles, når det gælder spørgsmålet om vækst kontra ikke-vækst,” skriver hun i torsdags. Det er jeg ked af - men det skal dog ikke afholde mig fra at gøre et nyt forsøg på at forsvare hende! Som hun selv anfører i torsdags, udløste hendes svar til Jørgen S. Nørgård “et sandt fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside”, hvoraf langt de fleste var meget kritiske mod hende. Skønt jeg erklærede mig enig med hovedparten af kritikerne, anførte jeg til ministerens forsvar denne sætning fra hendes oprindelige indlæg: “Når det så er sagt, er det klart, at klimaudfordringen må mane til en vis form for omtanke i forhold til materielle goder.” Den mente jeg viste, at klimaministeren i virkeligheden er udmærket klar over, at der må skelnes mellem Den Økonomiske Vækst, DØV, i ren pengemæssig, Brutto National Produkt, BNP, forstand, og så vækst i forbrug af naturmaterielle goder. Herunder det gode, at naturen kan optage en vis, begrænset, mængde drivhusgasser uden at øge Jordens temperatur, men så heller ikke mere. Connie Hedegaard kommer i sit svar i torsdags slet ikke ind på denne skelnen mellem abstrakte pengestørrelser og konkrete materier i kilo, liter, areal, rumfang, proteiner, energienheder, Joules, temperaturer osv. Hvorefter jeg går ud fra, at den, som tier, samtykker!

Er Connie hul?

Nu har ministerens svar til Meyer og mig igen medført et fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside, hvoraf alle er stærkt kritiske mod hende. Et dog kun halvt, for skribenten, RC, kan også delvis forsvare hende. Med hvad? Med netop følgende argumentation: “Jeg vil stadig forsvare Connie H. i den grad, at væksten er mulig, hvis den er et udtryk for øget kvalitet; dvs. man kan godt have øget vækst, hvis der blot ikke er vækst i ressourceforbruget af naturalier; altså dvs. hvis væksten UDELUKKENDE er vækst i menneskelig arbejdskraft, som tilføjer værdi til produkterne (såkaldt value adding). Men dermed ikke sagt, at en sådan vækst med vold og magt skal forfølges. Blot et forsøg på at få nogle nuancer med ind i en meget, meget vigtig diskussion. Og igen: En omlægning fra skat på arbejde til skat på forbrug (som en anden debattør foreslog) er en virkelig god idé; der skal blot være tale om en MASSIV omlægning. Og så længe Connie H. ikke går ind for dette, ja, så er jeg enig i, at hendes indlæg virker særdeles hult …”

Men det kan da ikke være rigtigt, at Connie H. er hul?

Det kan det så meget mindre, som hun jo som medlem af regeringen arbejder erklæret for en nedsættelse af vores forbrug af naturmaterielle goder! I statsminister Anders Fogh Rasmussens “strategi for bæredygtig udvikling”, kaldet Fælles fremtid - udvikling i balance, hedder det nemlig udtrykkeligt: “FN’s generalsekretær har peget på ændrede produktions- og forbrugsmønstre som en væsentlig udfordring for en bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng peges på afkobling og ressourceeffektivitet med en faktor 4 og faktor 10 som pejlemærker. Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug. I det videre arbejde er der behov for yderligere at konkretisere indsatsen på ressourceområdet.”

Så hvad taler vi om? Hvor er uenigheden, minister?

Eller med andre ord: Hvorfor kan Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og alverdens andre toneangivende koryfæer kun i højtidelige strategi-erklæringer få over deres læber, at der simpelthen her på kloden ikke er plads til Kinas, Indiens, Brasiliens, Sydafrikas, Ruslands og alle u-landenes berettigede vækst i forbrug af naturmatrielle goder, hvis ikke vores femte- eller sjettedel af menneskeheden nedsætter sit forbrug (bl.a. ved øget genbrug)? Om denne omfordeling og omlægning af forbruget så skal udtrykkes med færre eller flere penge, er sagen uvedkommende.

Men hvad Connie Hedegaard angår, insisterer jeg på, at hun i virkeligheden godt ved, at det drejer sig om at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug.

Hun mangler kun selv at sige det.'
http://www.information.dk/158286#comment-36997

Det har hun så gjort nu. Gid hun må bruge mindre tid på de afledte nødvendige erkendelser.

Niels-Holger Nielsen

Jeg ved ikke hvorfor linket havner på en af mine kommentarer, men Ejvinds indlæg stå længere nede på siden, og er længere end det citat, jeg bringer ovenfor.

Tak – er kun et sparsommeligt ord, men jeg har ikke bedre, kære vedholdne læser, og spare er jo det, vi skal, på de begrænsede, materielle naturgoder, ikke sandt Niels-Holger? Så med det sparsommelige må du lade dig nøje – hvoraf fornøjelse i øvrigt kommer. Men hvad taknemmeligheden angår, så er den grænseløs. Derfor bare et stilfærdigt: tak, ska' du ha'

Pludselig faldt der her til morgen en bog ned fra hylden - er ved at rydde op i det boglige kaos - med titlen "Science and Survival" by Barry Commoner, 1966 ...

Haft bogen i umindelige tider, aldrig læst, kendte ikke manden - gurglede så - og vupti, han viser sig at have været en biolog, der allerede i 1950'erne havde undersøgt børns mælketænders indhold af Strontium 90 og døde fisk i Mississippi p.g.a pesticider - og i øvrigt ser ud til at have været én af økologiens frontkæmpere ...

Så han må da være selvskrevet til en notits i Børnenes Verdenshistorie - og så er han netop lige død 30. september 2012 - men det læste vi vistnok en masse om i Information – hvad vi voksne har svedt ud, må vi sørge for vores børn får med – og Ejvind Larsens klummer kan altså godt - ind imellem - være dagsaktuelle ...

http://en.wikipedia.org/wiki/Barry_Commoner

Heinrich R. Jørgensen

Ejvind Larsens klummer er evigt aktuelle. Heldigvis og desværre.

Niels-Simon Larsen

Pernille Rosenkrantz-Theils debatindlæg fra i går bliver fremhævet af Ejvind, men man skal ikke lade sig forblænde. I Deadline for en uge siden sad hun over for Kirstine Holten-Andersen (modvækst) og talte for vækst og arbejdspladser.

Pernille er et typisk eksempel på en tvetyder. Hun synes, der er forfærdelig synd for de til træerne bundne børn under orkanerne i Bangladesh, men det får hende ikke til at gå bort fra vækst.

Og det er lige netop her, kæden bør hoppe af, for man kan den ondelyn’me ikke både gå ind for en klimaforstyrrende vækst og derefter synes, at det er forfærdeligt synd for børnene, at de kommer til at lide under denne vækst.

Hele Christiansborg råber på vækst, og straks derefter på hjælp til vækstens ofre. Ja, og så skal vi selv til at bygge diger. Det giver arbejdspladser og får BNP til at stige - - - .

Niels-Holger Nielsen

Jan Weis

Barry Commoner: scientist, activist, radical ecologist
by Simon Butler
Green Left Weekly

Posted on October 5, 2012

Artiklen starter sådan her:

'Barry Commoner, “a leader among a generation of scientist-activists” (New York Times) and possibly “the greatest environmentalist of the 20th century” (Ralph Nader), died in New York on September 30, aged 95.

Credited as a founder of the modern environmental movement, Commoner was among the world’s best known ecologists in the 1960s, 70s and 80s. He was famous for his public campaigns against nuclear testing, chemical pollution and environmental decay.

In 1970, Time featured Commoner on its cover, calling him “The Paul Revere of Ecology,” after the American revolutionary hero Paul Revere, who famously warned the rebel militia about approaching British forces before a decisive battle. Time said he had “probably done more than any other US scientist to speak out and awaken a sense of urgency about the declining quality of life.”'

Sitet, Climate and Capitalism, har tre andre artikler om Barry Commoner:

Barry Commoner: ‘Pollution begins in the boardroom, not the bedroom’

‘The greatest environmentalist of the 20th century’

Barry Commoner: Ecology and Social Action

I øvrigt et meget passende efternavn, manden har!

Ja, Niels-Holger - det er en mand, der har brugt sit liv i en god og nødvendig sags tjeneste ...

Niels-Simon Larsen

Påstand 1.
Vi bliver nødt til at fortsætte ud ad vækstens vej til den bitre ende. At gøre noget andet vil være at gå imod alt, som vi har set opført på den menneskelige scene.

Påstand 2.
Vi skal opføre noget helt nyt, og det bliver ikke af lyst, men af nød. Man kan også sige, at vi skal opfinde en ny lyst. Vi skal begå vold mod vores egen natur for at redde os selv, og det skal ske inden for ganske få år. Vi har ikke, som vi plejer at have, nogle tusinde år.

Påstand 3.
Det svarer til at gå fra neandertaler til menneske, dvs. fra menneske med næsen rettet mod sine egne sko til menneske med global, human bevidsthed. Her kunne Danmark jo godt optræde i sin ønskerolle som foregangsland, men det bliver nok for meget, som det hedder.

Så lige en udsendelse om Kina, der kører ud ad vækstvejen med skyklapper på ligesom os andre bare hurtigere. Her tror jeg nok, de fleste kan se det skræmmende.
Det bliver interessant at se, om det er kineserne, der rammer muren først, eller det bliver et andet land. Man kan også spørge, hvem det rammer først, at isen smelter. Hvem bukker først under for tørke, oversvømmelser, havstigninger m.m.?

Eller som det hedder i et eventyr, Hvem bliver først vred?

Maria Francisca Torrezão

..."det er en mand, der har brugt sit liv i en god og nødvendig sags tjeneste …" ligesom Ejvind Larsen, som har brugt, bruger og fortsat vil bruge sit liv - i mange, mange, mange aar fremover - i den gode sags tjeneste.

Nu er det Maria Francisca Torrezao de Moura F., som umiddelbart kalder på yderligere stilfærdigt: Tak. Men det gør Heinrich R. Jørgensen jo også. Ja, faktisk jer alle sammen. At I véd det! Tak. Det er alt for meget. For det er det.

@Ejvind: Jeg vil gerne høre om "de hersens – påståede – frie ord" [min kursivering] er en hentydning til den 'beskæring' af debatten, der foregik i tråden til Hvad skal alle de kvinder dog gøre ....

Jeg erkender, at jeg i mine indlæg i benævnte tråd var noget udenfor artiklen, men 'beskæringen' var ikke desto mindre årsagen til, at jeg stoppede brat op med min deltagelse her på information.dk.

Kære John (og Niels-Simon), jeg har klaget min nød over 'beskæringen' til rette vedkommende...

Kære Ejvind: Tak for det.

Niels-Holger Nielsen

Espen Fyrie er formalist. Mod dem kæmper selv guder forgæves. Rart at se dig igen her, John Fredsted. Stay, please.

Niels-Holger Nielsen

Den sidste musketer

Ejvind, tak for at forsøge at skabe et fristed for frie ord. Vi er mange, der vil bakke dig op til det sidste. Dit eller vores;-). Alle for en og en for alle! Enten går vi under sammen, eller vi 'sejrer' sammen.

Niels-Holger, tak.