Kommentar

Danmark bør kæmpe for seksuelle minoriteter i ulandene

Personer, der ikke passer ind i kønsstereotyper eller har en afvigende seksualitet, risikerer at blive ekskluderet fra social og økonomisk deltagelse i samfundet. Netop derfor bør Danmark yde sin støtte – præcis som vi gør det til andre minoriteter.
30. oktober 2012

Sex mellem to af det samme køn er kriminelt i 76 lande, hvoraf de 36 er i Afrika. I syv lande i verden straffes det med døden.

Aktivister i Landsforeninger for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT-organisationer) og menneskerettighedsorganisationer i ulande har i årevis kæmpet for at ændre på dette. De lokale organisationer har imidlertid ikke de bedste vilkår for deres kamp. Ud over, at de ikke har ressourcer nok, så er det, de kæmper for, ofte ulovligt og forbundet med livsfare. For eksempel blev den ugandiske LGBT-aktivist, David Kato, i 2011 slået ihjel med en hammer i sit eget hjem af en mand, der påstod, at han var blevet provokeret af Katos seksuelle tilnærmelser.

I 1960'erne og 70'erne var det en kamp at få anerkendt kvinder og børn som mennesker med rettigheder, også i ulandene. Dengang trådte mange organisationer og ikke mindst donorer til og støttede dette arbejde.

For både danske ngo’er og Danida er tiden kommet til at tage arbejdet med rettigheder for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner op og gøre det til en del af det generelle udviklingsarbejde. Derfor arrangerer seks danske ngo’er en konference på Christiansborg i dag, tirsdag den 30. oktober, som fokuserer på, hvordan danske udviklingsorganisationer kan indarbejde LGBT-rettigheder i vores generelle arbejde.

Bag konferencen står Sabaah, Institut for Menneskerettigheder, LGBT Danmark, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Sex & Samfund samt Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Fattigdom og knægtelse af seksuelle rettigheder uløseligt forbundet

En prioritering af LGBT-personers rettigheder i udviklingsarbejdet hænger uløseligt sammen med en bredere udviklingsdagsorden, nemlig bekæmpelse af fattigdom og fremme af menneskerettigheder. Selvom der fortsat er stor mangel på dokumentation af de forhold, som LGBT-personers lever under i udviklingslande, så peger den data, som er tilgængelig på en dyster virkelighed.

Personer, der ikke passer ind i kønsstereotyper eller har en afvigende seksualitet, risikerer nemlig at blive ekskluderet fra social og økonomisk deltagelse i samfundet. Ifølge undersøgelser fra Bangladesh, Indien, Nepal og Latinamerika, så starter marginaliseringen af LGBT-personer tidligt i livet. Her oplever homoseksuelle og transpersoner omfattende chikane og mobning i skolen. For manges vedkommende resulterer chikanen i, at de afbryder deres skolegang for tidligt, hvilket stiller dem i en ringere position end deres heteroseksuelle aldersfæller.

Derudover betyder fordomme fra arbejdsgiverens side, at LGBT-personer har sværere ved at få job, så de hverken kan forsørge sig selv eller deres familie. Rapporter fra Filippinerne, Zimbabwe og Elfenbenskysten viser, at personer, der har alternative seksuelle relationer eller måder at udtrykke deres køn på løber en risiko for at blive udstødt fra familien, hvis ikke de bidrager med en økonomisk indkomst. Og da arbejdsmarkedet ofte er utilgængeligt for åbenlyst homoseksuelle personer, bliver sexarbejde alt for ofte sidste udvej.

For eksempel viser et studie af såkaldte travestis i Argentina, at over 90 procent af de adspurgte transpersoner solgte seksuelle ydelser. En lignende undersøgelse fra Bangladesh viste, at 75 procent af såkaldte kothis arbejdede i sexindustrien. En lige så stor procentdel mente, at de, på grund af deres seksualitet, ikke havde samme indkomstmuligheder som andre.

Ud over økonomiske og uddannelsesmæssige forhindringer bliver LGBT-personer ofte ekskluderet fra at deltage i beslutningsprocesser i familien og i lokalsamfundet. Såvel civilsamfundsorganisationer som institutioner på statsligt niveau er ofte lukket land, hvis de er åbne omkring deres seksualitet. Dette forringer mulighederne for LGBT-personers demokratiske deltagelse i samfundet, hvilket yderligere medvirker til at usynliggøre denne i forvejen marginaliserede gruppe af mennesker.

Det er godt, at Danida nu sætter den rettighedsbaserede tilgang og seksuelle rettigheder højere på dagsordenen. Det er der et stærkt behov for. Vi håber derfor, at der sættes yderligere handling bag ordene for at sikre LGBT-personers rettigheder i vores generelle udviklingsarbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

fjern hellere bjælken i dig eget øje i stedet for at lede efter en splint i din nabos, sådan nogenlunde frit fortolket fra det Nye Testamente.