Doping er forståeligt i en umenneskelig sport

Cykling er ikke for spejderdrenge. Det er en farlig, brutal og nedbrydende sport – med livet som indsats ned ad de glatte bjergveje. Brutaliteten er det, der drager os mod sporten. Derfor er det hyklerisk, at brugen af doping medfører så stor forargelse
Nypuritanisme og dens nærmest nazistiske fokus på korrekthed får offentligheden til at forvente, at cykelsport er som et dukketeater med velfriserede, kristne kostskoleelever som dukkeførere, skriver dagens kronikør.

Nypuritanisme og dens nærmest nazistiske fokus på korrekthed får offentligheden til at forvente, at cykelsport er som et dukketeater med velfriserede, kristne kostskoleelever som dukkeførere, skriver dagens kronikør.

Joel Saget
27. oktober 2012

Der er noget, jeg gerne vil indrømme: Jeg gør det nærmest aldrig, men jeg elsker at se boksning. Det kan umiddelbart synes fjollet at ignorere en sportsgren, som jeg finder så stor tilfredsstillelse ved at følge. Sandheden er, at jeg afskyr disciplinen og hele dens væsen. Men jeg kan godt lide at glo på det. Der er noget dragende ved den desperate, gensidige slagudveksling, som i yderste konsekvens kan udvikle sig til en regulær dødsdans. Men som en blød humanist og pacifist skammer jeg mig over at kunne mobilisere begejstring over noget så banalt og brutalt som knytnæveslag.

Jeg er dog langt fra den eneste, som krampagtigt forsøger at benægte, at jeg føler stor fascination ved at betragte det beskidte, blodige og destruktive. Det er de seneste dages hysteri i kølvandet på Armstrong-gate et glimrende eksempel på. Forargelsen er dog kunstig og er det rene hykleri, som skal dække over, hvorfor vi i virkeligheden elsker at se cykelsport.

Ekstra Bladet har ageret moralist, som kun et tabloidmedie kan præstere det: »Lance Armstrong skal huskes. Netop som den største svindler i verdens største cykelløb og frontfiguren for en epoke som UCI og cykelverdenen kan holde frem og sige: Her må vi aldrig ende igen. For det vil endegyldigt knække sporten,« lød skudsmålet fra sportschef Allan Olsen.

Alle vidste det

Men er han virkelig den største svindler nogensinde? Er der nogen, som kan forklare mig, hvorfor Armstrongs dopingforbrug er værre end Riis’, Ullrichs og Pantanis? Samtidig kan man vel dårligt kaldes en svindler, hvis man ikke narrer nogen. Og var der virkelig nogen, der troede på Armstrongs uskyld?

Allan Olsens kommentar kom som en reaktion på en udtalelse fra UCI-formand Pat McQuaid: »Armstrong har ingen plads i cykelsport. Han fortjener at blive glemt,« lød det dramatiske udsagn fra McQuiad, der alt andet lige må have vidst, hvad der foregik (McQuiad bliver i øjeblikket anklaget for korruption og ødelæggelse af cykelsporten af Tour-legender som Greg Lemond og Pedro Delgado). Men har McQuaid og Olsen ret? Var Amstrong værst? Følgende ryttere blev henholdsvis nummer to og tre samlet i perioden 1999-2005, hvor Armstrong ankom til Paris i gult: Zülle, Escartin, Ullrich, Beloki, Rumsas, Vinokourov, Basso og Klöden. Af dem er kun Escartin og Klöden gået fri af dopingfælden, og begge kørte for mandskaber med organiseret doping hos henholdsvis Kelme og Telekom. Så kan man jo selv tænke sig til resten.

Hvorfor skal Armstrong så stå som synderen over dem alle – uden nogen plads i cykelsporten? Skal vi så også til at glemme Tour-legender som Coppi, Bartali, Anquetil og Fignon, der alle benyttede sig af medicinske præparater? Det virker absurd.

Omvendt kan man argumentere for, at Armstrong var særligt slem, fordi han sad som kejser på toppen af dopingpyramiden. Igen må man bare sige: Amerikaneren var kendt for at slå hårdt ned på alle, som tillod sig at sige herskeren imod. Kritiske journalister og ryttere blev sendt i skammekrogen, og presse, arrangører og tilskuere lod ham gøre det. For åbent tæppe. Vi kan ikke komme og lege overraskede nu.

Vi elsker blodet

Én stemme i debatten er dog som altid klinisk renset for falsk forbløffelse og ad hoc-opfunden etik: »Alt er jo relativt. Så må man danne sig en ny horisont og tage alt det, der sker, til efterretning. Nogle er skurke, nogle er helte. Nogle lyver, nogle lyver ikke.

Det er klart, at det her er en kæmpe skandale, og Armstrong er den største støder i cykelsportens historie og måske i sportens historie. Men det dør cykelsporten sgu ikke af.«

Det er næsten overflødigt at sætte afsender på udtalelsen. Den kommer selvfølgelig fra Jørgen Leth, der tit får skudt i skoene, at han er cykelromantiker. Intet kunne være mere forkert. Han er nemlig en af de få iagttagere, som med krystalklar kynisme formår at udstille cykelsporten og dens iboende brutalitet – og måske netop derfor omgærder den med ubetinget kærlighed.

For lad os nu sige det, som det er: Cykelsporten er forbandet farlig. Rytterne kører med fuldstændig blottede kroppe på glatte bjergnedkørsler og mudrede, ujævne brosten. Kødsår og brækkede kraveben er en del af dagens orden i feltet. Og tilskuerne labber det i sig. For hvad gør kameraerne, når stjernerne ligger forkrøblet i vejkanten med ansigtet i smertemimik? De zoomer ind! Seerne skal jo have det hele med. Ligesom vi ser blod, slørede øjne og brækkede næser, når bokserne er i ringen. Den dominerende nypuritanisme og dens nærmest nazistiske fokus på korrekthed får offentligheden til at forvente, at cykelsport er som et dukketeater med velfriserede, kristne kostskoleelever som dukkeførere. Etikken stikker bare ikke særlig dybt, men er pænhedsskolens intellektuelle forsøg på at fjerne en ubehagelig virkelighed.

En sygelig sport

Cykling er nemlig ikke en hyggelig spejdersport, men er baseret på en syg og nærmest umenneskelig ide – og derfor er vi betaget af den. Tour de France er så hårdt, at det næsten er ufatteligt, at nogen kan gennemføre det. Og som meget andet eliteidræt er det overhovedet ikke sundt at dyrke cykling på absolut topniveau. Rytterne nedbryder deres krop dag ud og dag ind og sulter sig anorektisk tynde for ikke at blive parkeret på stigningerne. Ærlig talt: Kan man bebrejde dem at benytte sig af diverse stimulanser for at komme igennem dette smertehelvede, som vi gladeligt følger i fjernsynet? Helt fra sportens barndom har det da også været normalt at benytte sig af alt fra kokain til cognac henover amfetamin, EPO og bloddoping. For bare at gøre det hele lidt mere udholdeligt og få stængerne op på cyklen næste dag. The show must go on.

Rytternes vilje til at tage doping er bare en del af den fascinerende og destruktive adfærd i feltet, som er med til at bjergtage os. Katastrofen er altid latent lurende i form af en positiv dopingtest eller et makabert styrt, og det skaber klangbunden for, at vi overhovedet kan engagere os i væddeløbet. Hæren af påtagede blåøjede moralister vil givetvis skyde mig i skoene, at det er naivt, når jeg i realiteten legitimerer doping. Til det vil jeg sige, at det jo ikke er enten-eller. Jeg så gerne et rent cykelløb, men må også påpege, at det er latterligt, at vi nærmest behandler dopingbrugere som kriminelle. Ifølge Thue Kvorning, der er fysiolog hos Team Danmark, er eksempelvis EPO overhovedet ikke skadeligt for kroppen. Så hvorfor i al verden skal det medføre stor furore og stemples som ’misbrug’, når det kommer frem, at en cykelrytter har benyttet EPO? Det savner jeg et overbevisende svar på.

Selv de langsomt opfattende har nok indset, at jeg tilslutter mig Leth-skolen i mit syn på cykelsport. Det er dramaet og lyrikken, der for alvor er bjergtagende – ikke blot hvem der vinder. Tilbage står imidlertid, hvorfor jeg fastholder min modstand mod boksning, når nu jeg forsager den politiske korrekthed? Det bør jeg måske heller ikke. Og helt i Leths ånd kan man jo altid ophøje slåskampen til kunst, som den fordrukne og geniale digter Tom Kristensen gjorde det i digtet Det blomstrende slagsmål fra 1920:

 

»Han slår, - og en Valmue breder

sin blødende Krone

og kysser den vinrøde Mund

med Kronbladets Rund

og blusser af Varme mod Bleghedens snehvide Tone.

Se Valmuens Blod!

I Sne har den Rod!

Har Sommerens knuste Hjerte mon

blødt

og trodser den Vintrens Hvidhed

med rødt?«

 

I disse uger er det Lance Armstrong, som i overført betydning er gennemtævet til blods. Men jeg kan ikke forestille mig, at den stålsatte texaner lader sig tælle ud. Det er kun et spørgsmål om tid, før han slår igen og sætter gang i en boksekamp, jeg i hvert fald ikke vil gå glip af.

 

Rasmus Løppenthin er specialestuderende i journalistik og filosofi samt freelance cykelsportsskribent

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Garp

Følgende randt mig i hu, da jeg læste Rasmus Løppenthins artikel ”Doping er forståeligt i en umenneskelig sport”(Inf.27-28/10/12):
For snart mange år siden, da det blev tilladt offentligt at være bøsse OG at springe ud af skabet, var der folk/bøsser, der trak den nu accepterede eksistens af bøsser og lesbiske så langt ud, at man hævdede at enhver mand i sig havde en bøsse i skabet. Det var der selv sagt en del m/k, der ikke uden videre ville kendes ved og tilslutte sig. Hvilket så hos nogle blev til, jamen en sådan fortrængning af egen seksualitet, det var sådan set bare et bevis på, at man var en slags skabsbøsse. Udsagnet tyv tror hver mand stjæler fristens man(d) til også at ihukomme!
Rasmus Løppethin foretager ikke samme cirkelslutning, når han for eget vedkommende vedkender sig, at han mod sit intellekt, føler sig draget af boksning med ”..blod, slørede øjne og brækkede næser” og på samme måde af cykelsport med doping, ’et smertehelvede’ og nedbrydning af kroppen. ” Cykling …er baseret på en syg og nærmest umenneskelig ide - og derfor er vi (pluralis majestatis? min bem.) betaget af den.”
Men derimod påstår han, at dem der ikke er enige med ham og hans ’vi’ (for eks. Georg Metz på næste side i samme avis(?)), altså ikke vil vedkende os fascinationen af blod, slørede øjne og brækkede næser mm., de er en del af ”den dominerende nypuritanisme og dens nærmest nazistiske fokus på korrekthed, (der) får offentligheden til at forvente, at cykelsport er som et dukketeater med velfriserede, kristne kostskole elever som dukkeførere.”
Kunne Rasmus Løppethin – og andre - ikke bare blive ovre i egne sko, i stedet for at forsøge at inddrage alle andre i forsøget på at forene sig selv med egne følelsesmæssige dragning og fascination af konsekvenserne af professionel boksning og cykelsports benhårde pengemaskiner, mod enhver også hans egen sunde fornuft!? Og så lade os andre enten være uenige med ham eller med Georg Metz eller ligge et sted midt imellem uden at blive intimideret som nærmest nazistiske nypuritanere, hvad det så ellers er for en størrelse!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

"Boksning er ikke for spejderdrenge. Det er en farlig, brutal og nedbrydende sport – med livet som indsats ned ad de glatte bjergveje. Brutaliteten er det, der drager os mod sporten. Derfor er det hyklerisk, at brugen af knojern under boksehandsken medfører så stor forargelse"

Dejlig logik ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bertel Brander

Jeg synes at det er modigt af Rasmus at forsvare storsvindleren Armstrong. Nu har jeg sagt noget positivt, og må godt sige min mening: Artiklen er noget af det mest idiotiske jeg har læst i Information i mange år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

Jeg kender selv til cykelsporten fra min ungdom. Tunnelagtigt syn ved længerevarende kraftanstrengelse og evnen til at lukke sig selv inde i en osteklokke og kun reflektorisk opfatte trafikken omkring en er ikke ukendt for mig. Artiklens forfatter beskriver cykelsporten ganske præcist. Derfor får denne artikel min anbefaling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Der er åbenbart nye generationer af mikrofonholdere parat til at score kassen ved at sælge bedraget !
Men vi siger nej tak og vælger at beskæftige os med den virkelige verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Cetkin

Rasmus Løppenthin:

»Brutaliteten er det, der drager os mod sporten. Derfor er det hyklerisk, at brugen af doping medfører så stor forargelse.«

Med en type argumentation, som journalisteleven her præsentere os for, kunne han sådan set lige så godt gøre sig selv til fortaler for at genindføre de gladiatorkampe, vi kender fra Romerriget, hvor der blev kæmpet til døden. Her var det også brutaliteten der drog publikum.

Jeg er i øvrigt sikker på, at der ville være et stort marked og masser af publikum og dermed masser af penge til en sådan ny sportsgren mmed gladiatorer, ”hvor brutaliteten drager”.

Det er simpelthen helt utroligt, hvad sportsjournalister kan få sig selv til at sige af sludder og vrøvl, når de ønsker at kloge sig i relation til cyklesporten.

Og når det kommer til stykket , er det jo ganske nekelt at definere, hvad der er problemet med især cykelsport.

Moderne cykelsport er slet og ret et slående eksempel på den pervertering civilsamfundets institutioner bliver udsat for, når markedet får lov til at overtage styringen uden nogen form for kontrol.

Kunst, sport og andre kulturelle aktiviteter mister deres kvaliteter, hvis deres eneste formål bliver, at tjene overskud hjemme til investorer.

Når TV2, Saxo Bank og US Postal de øvrige af de det fri markeds blomster overtager styringen af et område, bliver resultatet ganske enkelt derefter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

"Der er noget dragende ved den desperate, gensidige slagudveksling, som i yderste konsekvens kan udvikle sig til en regulær dødsdans"

"jeg føler stor fascination ved at betragte det beskidte, blodige og destruktive"

"Men er han virkelig den største svindler nogensinde?"

Spændende verden, men hvordan gør det andre mennesker til hyklere, og hvordan kan spejderdrenge komme til at rangere lavere end pilleglade, pedaltrampende skøjteprinsesser?
Er det sportsånden der er på spil igen ? - den lurifax

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Så forfatteren kan godt li' at glo på boksning, og han skammer sig lidt. Fint nok, men .... altså gab.

I andet afsnit hoppede min kæde af " ... hvorfor vi i virkeligheden elsker at se cykelsport." Må jeg godt blive fritaget for at være med i "vi". Også i de mange senere "vi'er" i artiklen.

Jeg ved godt, at jeg på en-eller-anden-måde betaler til de forskellige "pengemaskiner", jeg ved ikke hvordan, men jeg ville godt være fritaget.

Til gengæld kan jeg forsikre, at det er en dejlig "sport" at cykle rundt i bjergene. Jeg har været over flere af de "navnkundige" pas i år ... dejligt, og det går fint uden kosttilskud, følgevogne, journalister og TV kameraer, og det er altså ikke farligt, og det er altså ikke blodigt.

Jeg har noteret mig, at forfatteren er cykeljournalist. Hele dopingproblematikken ... især skandalerne, er en guldgruppe for hans erhverv og for "pengemaskinen".

Er jeg ret overbevist om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Der er også nogen, som godt kan lide hundekampe, hanekampe og værtshusslagsmål.

Men hvorfor skal disse dødskampe vises i offentlige, licens-medier?
Gå dog ud og oplev dødskampene på de snuskede, møgbeskidte, savlende steder, hvor du kan lugte blodet og sveden live istedet for at påtvinge andre din hang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charley Kristensen

Er det ikke fantastisk, hvor mange krumspring nogen kan gøre sig for at legitimere holdninger, som man ikke rigtig vil stå ved. Rasmus Løppenthin gør det bl.a. ved at pådutte alle andre den samme holdning ved, som også andre har påpeget, sit konstante brug af ordet 'vi'. Han understår sig gudhjælpemig heller ikke i at spille 'nazikortet'. Det gør man ellers kun, når argumenterne er virkeligt svage. Han synes også at mene, at når alle nu godt vidste, eller i hvert fald burde vide, at Armstrong selvfølgelig var dopet hele vejen, så er det i virkeligheden slet ikke svindel. Det er jo til at dø af grin over. Jeg tør godt vædde med, at alle sponsorerne vil løbe skrigende bort, hvis det ikke til stadighed lykkes at bevare illusionen om, at det i store træk går ærligt til, og at det kun er enkelte brådne kar, der snyder.
For min skyld kan voksne mennesker fylde sig med alkohol, nikotin, narkotika, EPO eller hvad som helst, bare de undlader at indvolvere mig. Og når nu Rasmus Løppenthin, Jørgen Leth og andre jo tydeligvis har rigtig stor glæde af og fornøjelse ved de årlige fjernsynstransmiterede fupnumre, så fred være med det. Men VI er altså også et par stykker, der synes, at det eneste fascinerende ved professionel cykelsport er, at nogen kan finde den fascinerende. Om artiklen, som Bertel Brander skriver, er noget af det mest idiotiske, der har været at læse i Information i mange år, er svært at sige. Konkurrencen er hård, men den er da så absolut en kandidat.
Til sidst!Tør man håbe på, at Information med de seneste (men garanteret ikke sidste) afsløringer endelig har strøget Henrik Jul Hansen af lønningslisten?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Per Jongberg:

"Til gengæld kan jeg forsikre, at det er en dejlig “sport” at cykle rundt i bjergene. Jeg har været over flere af de “navnkundige” pas i år … dejligt, og det går fint uden kosttilskud, følgevogne, journalister og TV kameraer, og det er altså ikke farligt, og det er altså ikke blodigt."

Nu var det jo ikke dig og lillemor på motionscyklen i Frankrig artiklen omhandlede. Det kan godt være du ikke kan lide det "vi" men.....
Ligefrem at modsige forskning og statistik?

Nogle gange når man vil træde på andre udstiller man sig selv. Men tak for grineren. Anekdotisk selvhøjtideligt sludder er altid god underholdning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Etik og moral.

Der er noget Jørgen Leth agtigt over sproget i artiklen, hvor man i sprogets detaljer og betoninger kan læse om sportens sande ansigt. Det er umuligt ikke at blive fascineret både af det Jørgen Leth agtige sprog og sportens nådesløshed.
Men moralen bliver ved med at banke på, puritaner eller ej. Man bruger jo epo i dag til behandling af mange ting som i behandling efter blodpropper f.eks. men det der er det moralske dilemma i denne sag er, at det er kommet frem i sagen, at der ikke har været lige konkurrencebetingelser, at nogen har siddet tungt på kommandovejene og forhindret konkurrenter i at kunne konkurrere på lige betingelser, og det kan jo ikke være i nogen sports interesse, i noget publikums eller i nogen sportselskeres interesse.

Men at spise EPO i sig selv, er der ikke noget umoralsk i, hvis det foregår under lægelig kontrol.

Men ingen sport kan leve med enevælde, og ingen forbruger kan leve med monopol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Sørensen

Hey, de snød. Det er det at snyde, jeg ikke kan lide. Jeg vil skide på, om det er farligt eller ej, om man kører helt til grænsen eller ej, om man kan retfærdiggøre brugen af vitaminer, EPO, Coca Cola eller fanden og hans pumpestok,

Det er snyderiet, der er omdrejningspunktet og det, der skal fæstnes øje ved.

Forblommet poetisk lort om dette og hint og cykelsportens ulidelige sværhed og står på en alpetop er netop dette: pis og lort.

Enten snyder man, og så taber man, eller også snyder man ikke, og så taber man muligvis også, men ikke nødvendigvis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Uffe Gisuah

Næ, artiklen handler ikke om mig, den handler om cykelkørsel og den er skrevet af en cykeljournalist ... altså én , der tjener penge på at skrive om "pengemaskinerne". Det har han formentlig gjort ved at skrive denne artikel.

Jeg vil gerne tro, at folk udsætter sig for de utroligste ting for a tjene penge, også på ryggen af en cykel, og at sofafolket henrykte kigger på og jubler over blod og brækkede arme og ben, men jeg synes at det burde være muligt for en journalist, at udtrykke det han gerne vil uden at benytte sig af dette alt omfavnende "vi".

OG cykelkørsel, "cykelsport", er altså meget andet end "pengemaskine" og TV-shows. Det er bl. andet mig, med eller uden lillemor, og mine kammerater, på cykel rundt i bjergene. OG den sport er ALTSÅ ikke særlig farlig eller blodig og den kræver ikke nødvendigvis "kosttilskud".

Jeg ser ikke, hvori mit anekdotisk selvhøjtidelig sludder" modsiger forskning og statistik ".

Forklar mig !

PS : Lillemor Jongberg hvisker, at hun ikke synes om betegnelsen "lillemor" og at hun i øvrigt ikke cykler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Utroligt nedslående at se "tankevirksomhed" misbrugt så klart af en skriver, som roser sig med at have filosofisk indsigt.
Hvordan kan Rasmus Løppenthin tro at brækkede kraveben er hvad tilskuerne venter på? Hvorfor skulle et boksepublikum ikke kunne værdsætte det god forsvar?
Og hvorfor er det pludselig acceptabelt at "den som har den bedste læge vinder" eller måske endda "den som presser sin krop medicinsk mest og tør køre med det tykkeste blod vinder".
Læg dog mærke til at der findes cykelryttere, som føler sig snydt af snyderne. Det er de virkelige håb for fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

Brugen af doping SKAL medføre forargelse fordi det er snyd. Vi skal ikke lære vores børn og unge at det er ok at snyde i en sport for at vinde uanset hvor hård og brutal sporten måtte være. Der er ingen undskyldning og Lance Armstrong burde ikke kun få taget sine titler men også alle de penge han tjente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Daugaard

Man kunne evt. droppe det der med at knokle op ad bjergsiderne - og nøjes med nedkørslerne.
Så ville doping være overflødigt, vi ville få flere spektakulere styrt at se, og en etape ville kunne overstås på en times tid, hvorefter seerne selv kunne cykle en lille tur, eller snuppe en ekstra lur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Zennaro

Det er korrekt, at kroppen ikke som sådan tager skade, hvis man bruger epo, bortset fra, at de mange røde blodlegemer gør blodet tykkere end normalt, så man har en forøget risiko for at dø, mens man sover. En måde som en tysk cykelrytter døde for nogle år siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Levi Jahnsen

@Anne Bille,

Jeg forstår ikke hvorfor du blander børn og unge ind i debatten. De fleste cykelryttere, fremhæver netop, at de ikke har nogen ønsker om at være forbilleder for ungdommen.

Og uddyb venligst hvem der har snydt?, hvis du bare har fulgt lidt med I hvad der foregår indefor pro sports, vil du ikke have kunne undgå at have stødt på balco skandalen. Jeg tror på Victor Conte, når han siger at SAMTLIGE finalister i 100 meteren, ved olympiaden er krudtede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bertel Brander

Jeg forstår slet ikke at der kan være nogen diskussion om snyd. I sport (og andre konkurrencer) bliver man nødt til at have nogle fælles regler, som alle kender og overholder. I cykelsport (som de fleste andre sportsgrene) er der en regel om at man ikke må bruge doping. Hvis man bryder reglerne, snyder man. Armstrong har brugt doping, altså har han snydt. Når man snyder, bliver man udelukket for konkurrencen, og så er den sådan set ikke længere.

Jeg ved ikke om EPO er skadeligt, men jeg har dog en fornemmelse for at uhæmmet brug af EPO næppe er fremmende for folkesundheden. Men det er slet ikke det det handler om. Det hander om at nogen (sandsynligvis alle der har deltaget i touren de sidste 10-20 år) har brudt reglerne. Hvis man mener at cykelrytterne skulle have lov til at bruge EPO, burde man arbejde for at få det gjort lovligt, på samme måde som at man bør arbejde for at gøre brug at batterimotorer på cyklerne lovligt, hvis man synes at det da bare er menneskeligt at ønske lidt medvind op ad de stejle bakker.

Snyd er snyd, det hjælper ikke noget at sige at de andre også snyder, hvis man vil have en troværdig sportsgren, så må man arbejde for at få stoppet snyderiet.

At det er Armstrong der bliver hængt ud som den største svindler, skyldes naturligvis at han i mange år har spillet rollen som den største helt.

Et af de store problemer i artiklen er at han intet gør for at hjælpe cykelsporten til en fremtid, han lukker øjnene for problemerne og opfordrer læserne til at gøre det samme. Det er den direkte vej til cykelsportens endeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Er doping forståelig? Hvorfor mon det? Hver eneste eliteidrætsudøver er vant til at give alt han/hun har, det har intet med sportsgrenen at gøre.

Hvis der er forståeligt at nogle mener de ikke kan klare sig uden doping så er det fordi der er sket en skred i moralen af dem der synes det er forståeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Hej Per Jongberg.

Undskyld mit lange og sene svar!

Jeg skal ikke kalde din kone det igen og det var nærmere en metafor end en decideret beskyldning;)
Som sagt er jeg enig med dig omkring det "vi" forfatteren bruger - kommunikatorisk skyder han sig selv i foden. En anelse for meget patos fra den unge filosof måske.

Når det er sagt har Løppenthin ret når han kalder sporten farlig og blodig. Ser du på statistikker er det klart:
http://da.wikipedia.org/wiki/Tour_de_France_2012#Udg.C3.A5ede_ryttere

http://www.bikeraceinfo.com/tdf/tdfstats.html

Touren i år var forskånet fra de værste styrt i og med ingen blev ekstremt skadet eller dræbt, men skaderne tæller alligevel Perforeret milt og nyre, punkterede lunger, brækkede hofter, ben, ribben, kraveben, arme, håndled og hænder.
Plus en masse kødsår.
Så meget blodig brutalitet finder du ikke i andre sportsgrene med undtagelse ag visse former for martial arts som Muay Thai f.eks. Og det er måske derfor forfatteren laver den noget søgte kobling til boksning, som han oven i købet synes er pervers.
Han har dog ret i, at en stor del af fascinationen ligger i dramaet og den overmenneskelige præstation, der beviseligt kun kan gennemføres med lægelig assistance og kost-tilskud.

Trods al den elendighed cykelsporten har været ramt af går det frem på tilskuersiden. Moralist-bevægelsen er rigtig nok tabloid i Danmark med BT som førerhund. Men det lader til at også her er dårlig omtale bedre end ingen omtale. Cykelsporten er nu så stor at man kan iagttage, som her på information, at selv erklærede antisportsfans nu har en mening om cykling.

Angående doping har myndighederne altid haltet bagefter. Selv dengang Sovjetunionens kvindelige atleter satte umenneskelige tider med overskæg og mandekroppe haltede man bagefter.
I dag har cykling opbygget et menneskefjendsk kontrolsystem der ikke alene overvåger rytteren i ekstrem grad men også bagstræberisk forfølger rytteren med klare brud på basale menneskerettigheder til følge. For mig må man også i forhold dopingspørgsmålet huske at vælge sine kampe.
Dopingdiskussionen i dag er langt mere kompleks end denne forkvaklede ren eller dopet diskussion moralisterne har kogt det hele ned til.

I øvrigt er marihuana også doping. Hvem kan forklare den?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Uffe Gisuah

Tak for svaret, og min kone blev skam også glad igen :-o)

I mit første indlæg forsøgte jeg bare skelne mellem sport, idrætsudøvelse, og så sådan noget som Tour de France. Tour de France er en organisation, der tjener på "kraftpræstationer" og veltilrettelagt medieomtale ... og du har ret her : Dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Dopinghysteriet er, jeg tøver, men kun lidt, med at påstå ligefrem tilrettelagt, men et særdeles velkommen og i øvrigt stadig tilbagevendende tema i medieomtalen før, under og efter et Tour de France, og opmærksomhed er enorm ... se bare her i tråden i denne seriøse avis, som du også bemærker.

Ingen tvivl om heller, at Tour de France er en blodig affaire, men det jeg forsøgte at sige, var at når "almindelige", sådan en som mig cykler rundt i de samme bjerge, over de samme pas, på de samme smalle veje, med afgrund til den ene side osv, og jeg er ikke alene, så er det altså ikke særligt blodigt. Største fareelement er motoriserede turister.

Om det deltagerne gør under Tour de France kan karakteriseres som idrætsudøvelse eller ej, er vist en smagssag.

Flere læger og andre mere eller mindre kyndige, som jeg kender er enige om, at det deltagerne præsterer under Tour de France ikke kan gøres uden et-eller-andet kosttilskud. Personligt synes jeg, at det er aldeles ligegyldigt, hvad de mennesker spiser, og de må gerne kalde det sport, og de må gerne tro på, at den bedste vinder ... og bla-bla-bla, men tilbage står, at en ting som Tour de France er en vel-i-scenesat, måske også doping hysteriet,."pengemaskine", hvis formå er at tjener (styrtende med) penge til deltagerne og især til organisationen bag.

Om deltagerne gør det af glæde ved "sporten", ved jeg ikke, men de får så mange penge for deres "kraftpræstationer", at jeg tvivler lidt på motivet. Og personligt jeg er egentlig aldeles ligeglad.

Når jeg overhovedet hidser mig mig op over det her, noget der ikke interesserer mig en fis, er det fordi jeg ved, at jeg på en-eller-anden-måde betaler til denne "pengemaskine", og at jeg ikke ved, hvordan jeg kan undgå at bidrage.

Hvis sofafolket og måske andre gerne vil betale for at se nogle måske påvirkede mennesker drøner rundt i bjergene og slå sig slemt, jamen fint nok, men jeg vil sgu ikke betale for deres "besynderlige" lyster.

Det ser ud til at klare op, så jeg skal ud og cykle. Jeg må nøjes med et beskedent pas i dag, der ligger sne i de højere ;-o(

anbefalede denne kommentar