International kommentar

Hvis ekstremt vejr bliver normen, venter hungersnøden

Klimaforandringerne kan øge høstudbyttet på den nordlige halvkugle, forudsiger flere forskere – problemet er bare, at i virkeligheden kan fremtidens ekstreme vejrfænomener ikke forventes at opføre sig som i forskernes gennemsnitsbetragtninger
Klimaforandringerne kan øge høstudbyttet på den nordlige halvkugle, forudsiger flere forskere – problemet er bare, at i virkeligheden kan fremtidens ekstreme vejrfænomener ikke forventes at opføre sig som i forskernes gennemsnitsbetragtninger
19. oktober 2012

Jeg tror, vi kan have begået en fejl. En fejl, hvis konsekvenser kan være helt uoverskuelige. Jeg tror, at vores prognoser for verdens fremtidige fødevareproduktion kan være fuldkommen forkerte.

Fødevarepriserne stiger igen, til dels fordi voldsomt vejr har anrettet skader på høstafgrøder på den nordlige halvkugle. I USA, Rusland og Ukraine har nogle af de værste tørkeperioder i mands minde ført til mindskede udbytter. I dele af Nordeuropa var det endeløse regnskyl, der forringede årets resultat.

Alligevel er der ikke tale om ’en af de værste globale høstudbytter i årevis’, som medier har hævdet i de seneste dage. Der er tale om et af de bedste. Den globale kornproduktion sidste år var den højeste i historien, og i år ligger høstudbyttet såmænd blot 2,6 procent under sidste år. Problemet er, at på grund af den støt stigende befolkningstilvækst og den amoralske omledning af en stor del af høsten til dyrefoder og biobrændstof, er det blevet nødvendigt at sætte nye rekorder år for år. Skønt høsten i 2012 tegner til at blive den tredjestørste i historien (efter 2011 og 2008), bliver der alligevel tale om fødevareunderskud, fordi verdens befolkning vil konsumere omkring 28 million tons mere korn, end det globale landbrug har produceret. Det betyder, at der tæres på alle lagrer, så hvis ikke høsten i 2013 slår alle rekorder, kommer verdens fattigste i alvorlige vanskeligheder.

Spørgsmålet om, hvordan klimaforandringerne influerer på verdens fødevareproduktion, kan derfor næppe være mere væsentligt. Problemet er bare, at der er så mange faktorer involveret. Vil effekten af kraftigere og hyppigere regnskyl blive neutraliseret af forøget fordampning? Vil den gødende effekt af kuldioxid slå stærkere igennem, end de varmeskader, som udledningen af den forårsager? I hvor høj grad vil bønderne kunne tilpasse sig nye vejrmønstre? Kan vi udvikle nye varianter af afgrøder, der svarer til det ændrede klima?

Groft taget er der konsensus om, at klimaforandringerne vil ramme landbrug i troperne hårdere, og måske kan blive til fordel for bønderne i lande med tempereret klima. En meget citeret forskningsrapport fra 2005 konkluderede, at hvis udledningen af drivhusgasser udviklede sig med samme hast som dengang (og det gør den), vil de rige landes høstudbytter i 2080 være vokset med tre procent og de fattige landes være faldet med syv procent. Nettoresultatet vil således blive en reduktion i den globale fødevareproduktion sammenlignet med, hvad der ville være sket uden menneskeskabte klimaforandringer.

Dårlige modeller

Klimaforandringerne vil gøre tilværelsen endnu mere miserabel for mange af verdens fattigste. Hvis bønder i udviklingslandene ikke kan konkurrere, vil både deres indkomster og fødevaresikkerhed falde, hvorved antallet af permanent fejlernærede vil kunne stige. De nationer, hvori de lever, og hvis vækst blandt andet skulle være kommet fra fødevareproduktion, vil blive nødt til at importere mere fra udlandet. Dystre perspektiver, men trods alt ikke mere dystre, end at vi kan undgå permanent hungersnød.

Problemet er imidlertid, at de modeller, som de fleste forskere benytter sig af, opererer med klimaforandringer ud fra gennemsnitsbetragtninger. Dermed tager de ikke højde for ekstreme vejrbegivenheder. Det er for så vidt forståeligt, da deres modeller i forvejen er rigeligt komplicerede. Men hvad nu hvis forandringerne i det globale høstudbytte i mindre grad bliver afgjort af gennemsnitsforhold end af ekstremer?

For det var jo noget i den retning, vi så i 2012, og som vi sandsynligvis vil se gentaget i de kommende år. Som klimaforskeren James Hansen påviser, vil hyppigheden af ekstrem varme (såsom de tørkeudbrud, der i år ramte USA og Rusland) tage til med en faktor 50 i sammenligning med årtierne før 1980. For 40 år siden påvirkede ekstreme hedebølger kun mellem 0,1 og 0,2 procent af Kloden. I dag er det 10 procent, der bliver svitset.

Hvad er normalt?

Og det er ikke kun ekstreme vejrfænomener, der bliver hyppigere. Jetstrømmen er en luftstrøm, der cirkulerer i østgående retning over den nordlige halvkugle. Den adskiller koldt og vådt vejr i nord fra varmere og mere tørt vej i syd. Langs denne strøm findes fluktueringer kaldet Rossby-bølger. Når den arktiske region bliver varmere, bliver disse fluktueringer mindre intense og stejlere. Det betyder, at vejret bliver låst fast i den samme skure over længere perioder.

Fastlåst vejr er en anden form for ekstrem-vejr. Hvis jetstrømmen befinder sig nord for dig, bliver vejret ved med at være varmt og tørt, og temperaturen stiger uafbrudt. Er den syd for dig, bliver det ved med at regne, jorden bliver mættet, og floder går over deres breder.

Og det er vel at mærke situationen nu, hvor vi står med en global opvarmning på blot 0,8 grader og 30 procent mindre sommeris i Arktis. Forestil dig en verden med 2, 4 eller 6 graders højere gennemsnitstemperatur og en pol uden is.

Bønderne i de rige lande kan udmærket tilpasse sig forandrede gennemsnitsforhold. Men det er svært at se, hvordan de skal kunne tilpasse sig til ekstreme begivenheder, især hvis disse begivenheder er forskellige år for år.

Måske findes der ikke længere nogen norm for vejret. Måske tilslører den blide gennemsnitsopvarmning, som klimamodellerne forudser, de vilde ekstremer, som ingen bonde kan forudse eller tage forholdsregler imod. Hvor efterlader det en verden, som enten må blive ved med at skrue fødevareproduktionen i vejret eller se den permanente sultkrise i øjnene?

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ud fra kapitalismens syge logik er det jo kun en fordel med fødevareknaphed og stigende priser, det betyder nemlig større profitter. Og fanden tager jo de sidste.

Altså
For meget kød + for meget biobrændstof = for lidt mad til højere pris.

Hvis vi ikke sendte maden og andet kram verden rundt, sparede vi brændstoffet og begrænsede opvarmningen.
Hvis vi tilmed begrænsede kødspisningen, begrænsede vi opvarmningen ydeligere.

Og hvad mere kunne vi og vores politikere gøre :

- Straffede kørsel istedet for at belønne den med fradrag.
- Progressiv km-afgift på landvejstransport.
- Højere brændstofafgifter.
- Momsfrihed for vedligeholdesarbejder generelt.
- Og iøvrigt regulering af EU`s indre marked i grøn retning.
- Højere moms på kød, lavere på frugt og grønt.
- Forbud mod biobrændstof af fødemidler.
- FN-forbud mod opkøb af jord i (korrupte) udviklingslande.
- Hjælp til landes egenproduktion.
- Afvikling af landbrugsstøtten i EU.
- Hjælpe befolkninger med store fødselstal og skyd Paven, hvis han ikke anbefaler prævention.
- Og hvad mere ??

Niels-Holger Nielsen

Det vi skulle have overladt til markerne, har vi overladt til markederne. Den uindskrænkede pengemagt er naturligvis den direkte vej til helvedet.

"Den globale kornproduktion sidste år var den højeste i historien, og i år ligger høstudbyttet såmænd blot 2,6 procent under sidste år."

Det står der mindsanten, godt nok lidt nede i teksten. Og det efter at der har stået "hungersnød" i overskriften. Jamen det er da mageløst, der er da ikke noget der er så godt at man ikke kan udtænke nogle scenarier så de alligevel ender i dommedag. Var der lige en klimaforsker der igen trængte til lidt opmærksomhed??

Poul Borup-Andersen

Sådan stod der: "Jeg tror, vi kan have begået en fejl. En fejl, hvis konsekvenser kan være helt uoverskuelige. Jeg tror, at vores prognoser for verdens fremtidige fødevare produktion kan være fuldkommen forkerte". Citat slut. Mit svar:
Ja, når der ikke er mad nok, river man arme og ben af hinanden. Husk at bl.a. 2. verdenskrigs tvang både russiske og japanske soldater ud i kannibalisme.
For hvem som ikke ved det. I 1952 var vi 2.1 mia. I 2011 rundede vi 7 mia. I 2050 vil vi være minimum 9 mia. og det er grænsen for, at menneskene kan brødføde sig selv.
Her så ikke taget højde for at et voldsomt stigende energibehov vil skulle dækkes ( helt overraskende?)af energien i fødevarer ( men måske er det den voldsomste måde, at standse befolkningstilvæksten på, når det nu desværre er sådan, at vi internationalt ser på den sag, som verdens absolut største tabu. Så lad os derfor afvente. Ret mig hvis jeg er på vildspor.

Leo Nygaard spørger:
"Og hvad mere kunne vi og vores politikere gøre :"

Vi kunne nedtrappe olieudvindingen ved brønden, indtil den til sidst lukkes helt. Det vil langsomt begrænse udbuddet og dermed drive prisen op og gøre andre energikilder profitable.

Men det kræver naturligvis jern-disciplin.

Nu har de prøvet med CO2-kvoter og skabt et marked for det, og der er intet sket med væksten af udledninger.

Ingen andre tiltag end at lukke brønden vil virke. Kun hér har man 100% styr på de samlede C02-udledninger fra fossile brændstoffer.

Hvad er vigtigst?
A. At vi kan køre (billigere) rundt i vores biler og spise dejlige bøffer
B. At de fattige får nok at spise

Svaret er jo når man ser fuldstændigt objektivt på det helt klart A!

Og problemet kan løses... Vi skal have gang i produktionen af 'Soylent Green' kiks til de fattige...

@Morten Lynge.

Dit synspunkt er et opdræt; et kvæg af den neo-liberale stald. Den vulgære, selvsmagende (og bøf-euforiske) u-mådeholdige type, som er fjern fra virkeligheden og derudover reducerer denne fantasiverden til et enten-eller spørgsmål, der er så latterligt, at selv den amerikanske valgkamp fremstår reel og jordnær.

Den amerikanske overfladiske overflods-sjæl der som et insekt har ædt sig vej til hjernekassen af mangt og mange mennesker verden over, er ubæredygtig og vil inden for kort tid absolvere det i forvejen pressede "frie" menneskeliv.

At undvære bøffen og køre i kollektiv trafik er et ubetydeligt afsavn - ikke kun til fordel for lande hvor dele af befolkningen lever af FN-rationer af opkogt majsmel, men så sandelig også for kloden generelt.

Dit synspunkt har intet med objektivitet at gøre. Du er pacificeret af ignorancens blindhed, hvorfor dit øje kun skuer din umiddelbare æstetiske reaktioner og på ingen måde repræsenterer noget begavet eller objektiv standpunkt.

jasper bertrand

At der skal biobrændstof i bilen har jo ikke noget at gøre med at bilisterne skal køre billigere, men noget at gøre med at Auken typerne og en række ukonkurrencedygtige industrier skal leve fedt af skatteborgernes penge. Så klap lige i med den med bilisterne, det er ikke deres skyld at folk sulter, det er tværtimod de velmenendes skyld.

At begrænse biobrændstof og kødspisning løser ikke problemet...

Der er simpelthen for mange mennesker om for få resurser... så antallet skal ned...

Der er en vis portion penge til rådighed til at hjælpe den fattige del af verden... Hvis pengene skal bruges fornuftigt, så skal de ikke bruges på nødhjælp når tingene går galt. De skal bruges præventivt på familieplanlægning, uddannelse og bæredygtighed med det formål at få fødselstallet drastisk ned (og samtidig skal man så lige have et opgør med nogen af religionerne der er imod).

Hvis der ikke sættes ind der, så vil det at bruge mindre biobrændstof og spise mindre kød kun udskyde problemet indtil de fattige har fået endnu flere børn, og så venter en endnu større katastrofe...

Jeg så en undersøgelse for nogen år siden (gemte desværre ikke linket) om hvor mange mennesker kloden kunne understøtte uden brug af naturgas til gødning... svaret var ca. 2 milliarder...

Morten - Det er ikke enten/ eller, men både/ og.
Du kan finde oplysninger om, hvordan omsætning af vegetabilsk stof omsat til kød reducerer fødeværdien.
Jeg kan ikke hjælpe med facts.
Dyrenes prutter er forøvrigt en væsentlig post i co-regnskabet.