Læsetid 5 min.

Endelig fixerum – men hvad nu?

Danmark mangler en narkotikapolitik. Lad os gøre op med årtiers fejlslagen moralpolitik over for stofmisbrugere og for alvor slå ind på en skadesreducerende vej, der hjælper misbrugerne, hvor de er
Åbningen af Danmarks første fixerum på Vesterbro for nylig er et skridt på vejen til en mere human narkotikapolitik, mener dagens kronikører. Næste skridt må være at legalisere besiddelse af stoffer til eget forbrug.

Åbningen af Danmarks første fixerum på Vesterbro for nylig er et skridt på vejen til en mere human narkotikapolitik, mener dagens kronikører. Næste skridt må være at legalisere besiddelse af stoffer til eget forbrug.

Jakob Dall
23. oktober 2012

Efter årtiers politisk tovtrækkeri har Folketinget endelig givet kommunerne mulighed for at oprette stofindtagelsesrum. For få uger siden slog Københavns Kommune døren op til Danmarks første af slagsen. Her kan de mest udsatte stofmisbrugere under hygiejniske forhold tage deres stof i fred og ro under overværelse af sundhedsprofessionelle.

Stofindtagelsesrum kan være med til at sikre, at færre misbrugere dør af stofferne, og reducere nye tilfælde af hiv, leverbetændelse og andre følgeskader. Det er et skridt mod et mere værdigt og sikkert liv for stofmisbrugerne. Selvom der er sat et foreløbigt punktum i debatten om stofindtagelsesrum, er vi langt fra færdige med narkoområdet. Danmark har en kedelig placering som ét af de lande i Europa, hvor flest stofmisbrugere dør. I 2010 døde 273 mennesker som følge af stofmisbrug. Hvis vi skal vende den udvikling, har vi brug for en samlet handlingsplan, som inddrager både sociale, sundhedsmæssige og retslige aspekter af narkotikaområdet. Men det kræver også en helt ny tilgang.

I Enhedslisten vil vi gerne skyde den debat i gang med tre forslag, som kan forbedre tilværelsen for de mest udsatte stofmisbrugere markant i forhold til i dag. Forslagene er samtidig et opgør med årtiers moraliserende narkopolitik under overskriften ’Krigen mod narko’, hvor sigtekornet har været rettet mod at stresse stofmisbrugerne og opretholde lov og orden for enhver pris – selvom det har fatale konsekvenser. Vi har valgt at fokusere på de mest udsatte misbrugere i denne kronik. Men en handlingsplan skal naturligvis også tage fat på hash, på weekendmisbrugerne og på dem, som bliver afhængige af smertestillende i deres møde med sundhedsvæsenet.

Afkriminalisér besiddelse

På trods af at det nu er muligt at indtage stof i et kommunalt stofindtagelsesrum, er det faktisk stadig ulovligt at besidde stof til eget forbrug. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og helt afkriminalisere besiddelse af stoffer til eget forbrug? Det kan ændre fokus markant i narkopolitikken: Væk fra at jagte kriminelle og hen imod at se stofmisbrugere som borgere.

Det har man gjort i Portugal, hvor erfaringerne med ti års afkriminalisering af at bruge og besidde narkotika taler sit tydelige sprog. Kritikernes forudsigelser om, at brugen af stoffer ville stige, og Portugal ville blive til et centrum for narkoturisme, er blevet gjort til skamme. I stedet ser man i Portugal faldende stofmisbrug sammenlignet med andre EU-lande, som fortsat kriminaliserer stofferne, og flere søger behandling, fordi stigmatiseringen ved stofmisbrug er blevet mindre. Gennem en afkriminalisering kan vi fjerne en stor del af den stress, som stofmisbrugere påføres i dag, og som gør det stort set umuligt at bryde ud af den onde spiral.

Samme konklusion kom bl.a. Kofi Annan, Javier Solana og Paul Vockler frem til sidste år i en rapport, hvor de anbefalede FN at forlade den fejlslagne strategi med kriminalisering af narkotika og i stedet koncentrere retsvæsenets, politiets og finansmyndighedernes indsats mod forbrydersyndikater og grænseoverskridende kriminalitet. De penge, man sparer på at undlade at jage misbrugerne, kan i stedet investeres i behandling og skadesreduktion og på at fange de bagmænd, der tjener store penge.

Lægeordineret heroin

Afkriminalisering af besiddelse af stofferne løser ikke det problem, at stofferne sælges på et illegalt marked uden nogen kontrol med, hvad der bliver solgt. Den enkelte bruger kan ikke vide, hvor kraftigt et stof er, eller om der er blandet urenheder i. I juli måned fik det fatale konsekvenser for en 55-årig mand, som døde efter at have fixet heroin med miltbrandbakterier.

Afkriminalisering løser heller ikke det problem, at mange stofmisbrugere er tvunget til at skaffe penge til det daglige forbrug via kriminalitet og prostitution. Lægeordineret heroin er derfor et vigtigt alternativ til at købe stofferne på gaden. Sundhedsstyrelsens første evaluering dokumenterer, at ordningen har særdeles positive effekter for brugerne. Deres sundhed er blevet bedre, de er ikke længere nødsaget til at begå kriminalitet for at skaffe penge, og flere har fået egen bolig frem for at bo på gaden.

Desværre er det kun få, som har glæde af ordningen. Daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) opstillede skrappe krav for, hvem der kunne få adgang: Man skal have forsøgt med metadonbehandling, man må ikke have en psykiatrisk lidelse eller et sideløbende alkoholmisbrug, og man skal have haft et meget langvarigt misbrug. Endelig skal man kunne møde op til faste tidspunkter to gange dagligt. Samtidig kan stoffet kun indtages ved injektion eller som piller. Det er altså ikke tilladt at ryge eller sniffe heroinen, som i praksis er administrationsmåde for mange misbrugere. I dag er det således kun en lille sluttet kreds på omkring 170, som får lægeordineret heroin.

Det skal ses i forhold til, at vi har omkring 13.000 aktive injektionsmisbrugere i Danmark. Hertil kommer brugere, som ryger eller sniffer heroin. Langt, langt flere burde have adgang til lægeordineret heroin både ved at tillade rygning og ved at sænke tærsklen for, hvem der kan deltage. Det er også værd at diskutere, om ordningen bør udvides til andre stoffer. Særligt kokain bliver brugt af flere og flere og er især udbredt blandt de nye stofmisbrugere. Kokain medfører en langt mere aggressiv adfærd hos misbrugerne, som skaber konflikter i stofmiljøet og i forhold til andre borgere. Det kunne være interessant at undersøge, om det kunne give positive resultater at udvide ordningen med kokain.

Psykiatri i misbrugsbehandling

Med afkriminalisering og lægeordineret heroin har vi naturligvis langt fra løst problemerne med stofmisbrug, men vi reducerer stress og kaos for den enkelte misbruger drastisk. Det kan bane vej for, at flere kan lykkes med at skabe et bedre og sundere liv. Det kræver et socialt og sundhedsfagligt system, som ser det hele menneske frem for kun at se misbruget. Stofafhængige er generelt mennesker, som har forfærdeligt ondt indeni. Det er velkendt, at der bag mange misbrug gemmer sig svære psykiske problemer og psykiatriske diagnoser. WHO betragter faktisk også stofmisbrug i sig selv som en psykisk lidelse. Desværre ser vi stadig, at psykiatri og misbrugsbehandling har meget vanskeligt ved at samarbejde og på skift skubber misbrugere med psykisk sygdom frem og tilbage mellem systemerne. Det problem skal vi have løst én gang for alle.

Vi foreslår, at psykiatrisk faglighed skal integreres i misbrugsbehandlingen, så det altid er muligt at trække på psykiatrien. Samtidig er der behov for mere viden om misbrug på psykiatriske afdelinger. En løsning kan være specialuddannede sygeplejersker og læger, som kender til rusmidler, abstinenser, misbrugsadfærd og skadesreduktion.

Med ovenstående forslag inviterer vi til debat om en ny linje i narkotikapolitikken. Danmark har brug for en samlet handlingsplan, præget af effektfulde tiltag og omsorg for misbrugerne. Stofmisbrug forsvinder ikke af, at politikere træffer en beslutning om, at det skal forsvinde. Det forsvinder heller ikke ved at byde misbrugerne endnu mere usle og uværdige forhold, og det forsvinder slet ikke ved, at vi sætter politi til at jagte eller stresse den enkelte stofmisbruger overalt. Tværtimod fører en sådan strategi til mere desperation og flere menneskelige tragedier. I stedet skal vi række hånden ud til den enkelte og sigte efter at reducere de skader, som følger af misbrug. Ud med forbud og kontrol – ind med skadesreduktion og brugbar behandling.

 

Pernille Skipper er MF og retsordfører, Stine Brix er MF og sundhedsfører og Mikkel Warming er socialborgmester i København – alle for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Esben Maaløe

Jamen ... jamen ... begynder heroin-misbrugerne så ikke bare at ryge hash eller det der er værre? Og at det virker i Portugal er ikke ensbetydende med at vi heroppe skal holde op med at spilde penge og politi-ressourcer på et komplet sisyfos-arbejde. Der er jo også mine følelser at tage hensyn til!

Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Enhedslisten vil afkriminalisere narkotika (en undersøgelser viser, at hash skader hjernen: videnskab.dk/krop-sundhed/hash-giver-varige-skader-i-hjernen). Samtidig vil de forbyde købesex, selvom et forbud i Norge har betydet at prostituerede har langt større risiko for at blive udsat for overgreb (læs også den danske SFI undersøgelse). Der er vist ikke ret meget logik i enhedslistens forbudspolitik ....

Brugerbillede for Tor Brandt

@Ulrik Mortensen:
Ikke at jeg skal prøve at retfærdiggøre alle ELs - til tider knap så skarpe - forslag.
Men at hash er skadeligt for hjernen, betyder vel ikke nødvendigvis at det er konstruktivt at beholde et forbud? Jeg kan nævne mange andre ting, som er nok så skadelige på forskellige måder, her i blandt alkohol, som vel må betragtes som et af de allerfarligste stoffer mht. generel sundhed. Og vi ved jo alle hvad alkoholforbuddet i USA førte med sig, bare for at give et eksempel - som i øvrigt på mange måder ligner konsekvenserne af krigen mod stofferne.

Brugerbillede for Emil Edelgart

@Ulrik Mortensen
Ikke alle forbud har samme værdi, hvilket burde være indlysende, men nu handler denne debat altså om narkotika og ikke prostitution.

Brugerbillede for Rasmus Hjul

Hash er ikke som sådan skadeligt for hjernen, ikke mere end alle andre lovlige som ulovlige indtaget regelmæssigt i alderen <14-18år hvor hjernen gennemgår en meget massiv udvikling og ikke mindst oprydning i alle forbindelserne der blev skabt under den læringsproces vi kalder barndommen.

Hash er tricky i den periode fordi den i modsætning til feks. Alkohol som bare dræber cellerne. Så virker thc som et signal stof der har en hvis beskyttelse på celledød samt tab af forbindelser imellem cellerne, hvilket ser ud til at forstyrre den oprydnings og modningsproces der sker i vores teenageår.

Når den proces er færdig har hash ikke nævneværdige skadevirkninger på hjernen tværtimod kan man sige. Medmindre man virkeligt ryger meget og er påvirket hele tiden.

Derfor giver det god mening og legaliserer hash og sætte en aldersbegrænsning på 18år.

Bare lige for at vi får hele historien med hash skadevirkning med.

Brugerbillede for Rasmus Hjul

Chris green:

Arh nemme vil jeg nu ikke sige, de skal have forslagene igennem en gruppe stivnakkede mennesker hvis sociologiske forståelse og erfaring med selve stofmisbrugernes problemstillinger, kan ligge på et meget lavt niveau.

Brugerbillede for Jakob Bagterp

Krigen mod stoffer er spildte kræfter. Det hjælper ikke - tværtimod skaber det flere problemer, end det gavner. Denne graf fra USA siger det hele:

http://cdn.theatlanticwire.com/img/upload/2012/10/12/drug-spending-v-add...

Enhedslisten har helt ret i Portugal som det gode eksempel, hvor stoffer er afkriminaliseret og bliver behandlet som et sundhedsproblem frem for et problem for politiet. Det virker - mindre kriminalitet, mindre misbrug blandt unge, mindre spredning af HIV/ADIS osv. - og vi bør gøre det samme.

http://www.huffingtonpost.com/tony-newman/portugal-drug-laws_b_891703.html

Selv visse danske politibetjente støtter en legalisering, fordi de kan se med egne øjne, hvor ligegyldig indsatsen er mod bagmændene, og at de mange mandetimer er brugt bedre i fx indsatsen mod økonomisk kriminalitet eller volds- og berigelseskriminalitet.

Så længe pengene flyder i Pusherstreet, er der rigeligt med fodfolk, der tør tage en risiko for at arbejde i et lukrativt narkomarked. Bagmændenes største frygt er en legalisering, da deres levegrundlag så forsvinder. Mærkeligt nok er legaliseringen også Christiansborgpolitikernes største frygt.

Brugerbillede for Emil Ole William Kirkegaard
Emil Ole William Kirkegaard

Selvom ENH må siges at gå i den rigtige retning, så går de ikke langt nok. En legalisering er den bedste løsning, ikke blot en afkriminalisering af besiddelse til personligt brug (hvor meget dette så end dækker over).

Se også: http://www.legaliser.nu/node/29 hvor jeg diskuterer ENH's artikel.

Brugerbillede for Tor Brandt

@Emil Ole:
Mon ikke ELs forslag er "begrænset" lidt for at øge chancerne for en positiv modtagelse?

Jeg er enig i, at alle stoffer bør legaliseres fuldstændigt (på trods af jeg personligt "ikke engang" drikker alkohol), alt andet er tåbeligt. Og mon ikke EL i sidste ende mener det samme?

Brugerbillede for Emil Ole William Kirkegaard
Emil Ole William Kirkegaard

Jeg tænker at man sagtens kunne slippe af sted med at foreslå en legalisering af hash - som man ser mange andre steder i verden lige nu.

Men vi kan jo håbe på, at du har ret, og at ENH faktisk har tænkt lidt mere over tingene end de giver udtryk for i den kronik.