Kommentar

Vil Enhedslisten indflydelsen?

Det er nemt nok at erklære, at regeringen ’pisser på folk’, men det kræver mere end hård retorik, når der skal laves finanslov med et begrænset råderum. Kan og vil Enhedslisten det?
10. oktober 2012

Selv om SF’s formandsvalg fylder godt i avisspalterne og på tv’s sendeflade, sker der også andre væsentlige ting i dansk politik for tiden. Blandt andet befinder vi os midt i forhandlingerne om næste år finanslov.

Regeringens finanslovsforslag tager bestik af de svære omstændigheder, som den danske og den europæiske økonomi befinder sig i.

Derfor er der heller ikke lagt op til de store armbevægelser. Pengene, der kunne have være brugt til at fremtidssikre dansk økonomi, blev desværre klattet væk af Løkke og co.

Det har nødvendiggjort et større oprydningsarbejde for den nuværende regering, så der kan lægges skinner til en ny ansvarlig økonomi, der skal sikre fremtidens velfærd.

På trods af økonomisk krise og et beskedent råderum har regeringen fremlagt en finanslov for 2013, der skaber 21.000 job, som går til kamp mod ungdomsarbejdsløsheden, styrker sundhedsvæsnet og sikrer bedre vilkår for de mest udsatte patienter.

Prioriteringer som må glæde enhver med hjertet til venstre.

Ø ned fra træet?

Vi kommer ikke uden om, at finansloven ikke kun er fest og farver, men at den skal ses som et resultat af svære og nødvendige beslutninger. Sådan er vilkårene, og det ansvar, det er at prioritere, påtager vi os gerne. Det har aldrig været god folkesocialisme at lade økonomien sejle. Tværtimod.

Derfor er det også med en vis glæde, at vi bemærker, at Enhedslisten nu giver indtryk af, at de er kravlet ned fra det høje træ, de havde bevæget sig op i i forbindelse med skatteaftalen. Nu hedder det sig, at det er op til regeringen, om den ønsker at indgå en rød eller en blå finanslovaftale. Farven er i sig selv ikke garant for noget som helst – for os handler det om indholdet.

Derfor vil vi også gerne understrege, at det ikke blot handler om, at regeringen skal træffe et valg, men at valget i høj grad også er Enhedslistens. Der skal som bekendt to til at danse tango. Spørgsmålet er, om Enhedslisten vil være med til at tage ansvar og lave en finanslovaftale, der trækker i en grøn retning, sikrer tusindvis af job og investerer massivt i uddannelse? Eller om det nye ultimative krav fra Enhedslistens side om jobgaranti skal tolkes i retning af, at nu vil Enhedslisten igen hellere køre sig selv ud på et sidespor end at bakke aktivt op om de initiativer, regeringen allerede har taget – og fortsat tager – for at skabe job?

Enhedslisten har bolden

Enhedslisten har et privilegeret udgangspunkt. Som regeringens støtteparti står den først i køen, når der skal forhandles. Det er en afgørende position, som Enhedslisten kan vælge at bruge til at få konkret indflydelse på den kommende finanslov.

Men det er også en position, der forpligter.

Det er nemt nok at råbe højt i megafonen og erklære, at regeringen »pisser på folk«, men det kræver mere end hård retorik, når der skal laves finanslov med et begrænset råderum. Kravene skal ikke være ublu, og der skal være reel vilje til kompromis.

Kravler Enhedslisten for højt op i træet og stiller urimelige krav, giver den også afkald på muligheden for at være med til at føre Danmark i en mere venstreorienteret retning.

Tilbage står nogle skuffede vælgere, der sidste år satte deres kryds ved liste Ø i håbet om, at deres stemme kunne gøre en konkret forskel. De har ikke meget gavn af hårdtslående retorik i bedste sendetid, men af at der bliver ført en politik, der skaber et grønnere og mere retfærdigt Danmark.

Venstre står klar

Vi ser meget gerne en finanslovaftale med Enhedslisten, men det vigtigste for os er ikke, hvem vi indgår en finanslovaftale med, men at vi får lavet en god aftale. Det er klart, at når Venstre i disse tider nikker ja til hvad som helst uden at føre egne krav igennem, må Enhedslisten tage situationen alvorligt, hvis man vil have reel indflydelse.

Venstre må så selv rode med, at de får et yderst beskedent udbytte set med liberale briller.

Det var jo sandt at sige heller ikke nogen ønskedrøm af en skatteaftale set fra Venstres synsvinkel, men faktum er, at de tog ansvar der, hvor Enhedslisten fedtspillede.

Den situation kan meget vel gentage sig, hvis ikke Enhedslisten denne gang besinder sig og er parat til realitetsforhandlinger, der viser en erkendelse af, at den forhandler med en centrumvenstre regering.

 

Pernille Vigsø Bagge er SF’s gruppeformand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Man kunne også spørge: ”Vil SF gå i døden for ’blå’ politik? Ser man den totale nedsmeltning i øjnene med stoisk ro?”

Som sædvanligt ser SF Enhedslisten som den store fjende, og benytter lejligheden til at true og skamme – og tror så at de får Enhedslisten til at føre den ønskede blå politik.

Der må være noget galt med PVB’s opfattelsesevne – dette her er jo ren projektion:
”Tilbage står nogle skuffede vælgere, der sidste år satte deres kryds ved liste Ø i håbet om, at deres stemme kunne gøre en konkret forskel. De har ikke meget gavn af hårdtslående retorik i bedste sendetid, men af at der bliver ført en politik, der skaber et grønnere og mere retfærdigt Danmark”

Hvis det skulle være forbigået div. SF’eres opmærksomhed, så regner Enhedslisten ikke med at komme i regering og få ministerposter.

Tja nu var det vist nærmere regeringen der ikke ville enhedslisten ved sidste forhandlinger, men det et jo så let at beskylde enhedslisten for jeres højredrejning fordi ikke kan tøjle de radikale.

Kom igen Pernille når du har sociologisk indsigt og dermed er blevet lige så kompetent til at styre et samfund som Johanne.

Inger Sundsvald

Realiteterne er, at regeringen bruger Enhedslisten til at klemme Venstre. Ved truslen om en anstændig politik kommer V og K farende til sidst og spørger hvor de skal skrive under, på en politik som er mere blå end de nogensinde selv har drømt om.
Enhedslisten kan ikke gøre så meget andet end at forhandle. Det er jo ikke DF, der stiller krav om at der ikke må forhandles med andre.

Realiteten er denne PVB:

Dansk, svensk, norsk, og hele Nordeuropas økonomi har det fremragende. Det er de sydlige lande i Europas økonomier, der lider i disse år. Og hvorfor? Fordi man ikke i tide, fra statens side, har fået et skatte-system, med den komtrol vi har heroppe i Nordeuropa.

Og fordi især i Italien og Grækenland, men også i Portugal og i Spanien har haft klient-systemer, hvor store bosser - og mindre - bosser har kunnet bestemme alt. Især måske ude på landet.

Ift. skatte-aftalen fra i sommers (jui 2012) fedtspillede Enhedslisten aldeles ikke; ABF-regerungen løb fra dens løfter hurtigere end adskillige heste kan rende. Og hvorfor gjorde de så det? Jo, fordi Margrethe V. ville det således. Hemmelige sms'er, tekst-beskeder, mellem hende og Claus Hjort (V) om hvordan man bedst holdt Enhedslisten uden for indflydelse.

Sandheden om skatte-aftalen er jo den at der var indgået en skatte-aftale med Enhedslisten om torsdagen eller om fredagen. Og at Enhedslistens hovedbestyrelse om søndagen skulle diskutere denne.
(skatteaftalen altså). Om fredagen (før den søndag hvor dette skulle ske) så melder ABF-regeringen ud, at den nu har lavet en aftale med V og K.

Udover at det både er moralsk og etisk forkasteligt først at indgå en aftale med Enhedslisten (og ja, der var en aftale, ikke kun et udkast eller et stykke papir), er der altså ikke sådan, klaveret spiller på Christiansborg. Har man i tanke at indgå aftaler med nogle andre, så tilsiger traditionen på Christiansborg, at man siger til det dem man forhandlede med først, i dette tilfælde altså Enhedslisten, Liste Ø.

Uanset hvor meget PVB hopper, danser og drejer rundt har SF (F) og Soc.Dem. (A) mistet store dele af deres troværdighed, det der indenfor retortikken vist nok hedder 'ethos'. Og før de får den etableret igen hos vælgerne, vil vælgerne holde dem væk fra regerings-magten i mange, mange, mange, mange år.

Carsten Mortensen

SF er tilsyneladende ramt af et 'indflydelses-virus' .....der tales bevidstløst om indflydelse, -men ikke hvilken.

Som almindeligt dumt stemmekvæg vil jeg gerne gøre PV opmærksom på at SF for mig (og flere jeg kender ) har tabt vælgere - og det vil tage mange mange år at vinde de tabte vælgere - hvis overhovedet det sker, med den styring og den retorik du her viser.

Flemming Andersen

Det er da ufatteligt, så meget ævl der lukkes ud afregeringspartierne i øjeblikket??

Undskyldningerne for at bevare dagpengeforringelserne er tyndere og tyndere, dummere og dummere.

Hvad regner SF og S vælgerne for??

Kære søde lille PERNILLE VIGSØ BAGGE!
Kassetænkning!
Det er jo stadigvæk ikke et spørgsmål om Enhedslisten vil, det er jo stadigvæk et spørgsmål om regeringen og regeringens støtteparti Venstre vil fortsætte med at køre enhedslisten ud på et sidespor retorisk eller rent fysisk og så må vi jo så se hvad det så kommer til at betyde, om det giver mere opbakning til Socialdemokratiet og SF eller Venstre eller Enhedslisten, eller hvem den linje giver flest stemmer i kasseapparatet til.

Så kragen hos Clemens i går.....og efter at have hørt hende, forstår jeg godt at dem der styrer SF på Christiansborg.....ligger som de har redt.
Hvis det ikke var at blev nævn SF flere gange, kunne hun ligeså godt repræsentere et liberalt parti.
PVB indlæg idag...er bare endu en fortsættelse af fordrejelse og virkelighedsfornægelse.
Der trænger i den grad til at blive renset ud i SF toppen....før de igen er på sikre kurs.

Det er bare om for Pernille Vigsø Bagge at få brugt stemmen mens hun stadig får lov.

Mon ikke piben får en anden lyd efter formandsvalget?

Niels Engelsted

Pernille Vigsø Bagge, var det ikke hende der overbevisende demonstrerede, hvor magtfuldt det kan være at sige, okay, så er jeg den, der er skredet?

Efter forhandlingerne igår ønsker EL rød politik, naturligvis. De har bare ikke opdaget, at der er 15% røde og 85% blå i praktisk politik for tiden.
Det er en del af ritualet, at den lille lyshårede skal stampe i gulvet og sige : Jeg vil ha`, jeg vil ha`.

Steffen Gliese

Politikerne er på kollisionskurs med den almindelige befolkning, der aldrig har ønsket boligmillionærer, men et sted at bo, ekstravagante biler, men bus og tog til tiden, i tilstrækkeligt omfang, jobs, der gør livet tilstrækkelig behageligt til, at man gider tage dem, uddannelse, der anvendes efter sit formål og ikke som generel kompetence som HR-ansvarlig, stop for sjælelig befamling hos coaches, stop for indblanding i det personlige liv. Det er, hvad man med rimelighed kan kræve af en centrumvenstre-regering - + den ubetingede garanti imod at måtte gå fra hus og hjem ved arbejdsløshed.

Steffen Gliese

Leo Nygaard, nu er det de blå, der stamper i gulvet og konstant vil have. Ingen klynker mere end dem, der har mest, har tjent mest på samfundet og har et liv, hvor de får løn for at gøre, hvad andre mennesker betaler dyrt for i deres fritid.

Kristian Laursen

Hvorfor kan Enhedslisten dog ikke forstå at den ENESTE ansvarlige økonomiske politik er liberal? Det har alle de nye politikere i S og SF lært i skolen. Alternativet kan jo kun være Nordkorea!

Solidarisk politik er jo nemlig kun ”nice to have” ikke ”need to have”. Og sådan er det jo.

Sören Tolsgaard

Regeringen "skaber 21.000 job"...

Dagpengegarantien for 55-65 årige er bortfaldet, efterlønsordningen reduceret og pensionsalderen hævet; dagpengeretten er halveret og genoptjeningskravet fordoblet; østarbejdere har fået fri bevægelighed på egne overenskomster; fagforeningerne er stækket og forbud imod faglige konflikter vil snart blive en realitet..

Samtidig sidder S-SF og forsvarer hele forløbet under henvisning til regeringssamarbejdet og ønsket om medindflydelse, som åbenbart mest består i, at inderkredsen får nogle vellønnede ministerposter, før man forlader fallitboet og drager videre til Bruxelles.

OK, vi er dårlige tabere, hvis vi ikke vil acceptere, at det danske velfærdssamfund afmonteres, og at det bliver de ringest stillede, som skal holde for.

Tænk jeg gider ikke en gang at læse Pernilles tosserier, men man kunne jo spørge, vil SF have indflydelse eller vil de have ministerbiler?

Rasmus Paulsen

Jeg må stille mig lidt undrende overfor besættelsen i SF med indflydelse.

Indflydelse er da vigtig, også i politik, men som medlem af Enhedslisten ser jeg hellere at partiet holder fast på sig selv end sælger sin sjæl for at få indflydelse. Hvad er indflydelse værd hvis man bare har den for at have den og ikke bruger den til at føre den politik man ønsker?

Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg ser hellere alverdens dårlige forlig med blå blok end at EL sælger sin sjæl.

Jeg er selvfølgelig godt klar over at den slags stædig fastholden af værdier ikke er på mode på Borgen hvor man sælger hvad som helst for indflydelse. So be it. Jeg er heller ikke på mode med så mange andre ting.

Marianne Christensen

Man må sig At Bagge heller ikke er uden selvironi.

SF indflydelse??

På hvad dog?

Det eneste SF foretager sig er at kritisere dem, som i partiet som har en social profil, og så i øvrigt sælge partiets sjæl for at give et par grønskollinger nogle ministeposter.

Peter Hansen

"Politikerne er på kollisionskurs med den almindelige befolkning, der aldrig har ønsket boligmillionærer, men et sted at bo, ekstravagante biler, men bus og tog til tiden, i tilstrækkeligt omfang, jobs, der gør livet tilstrækkelig behageligt til, at man gider tage dem, uddannelse, der anvendes efter sit formål og ikke som generel kompetence som HR-ansvarlig, stop for sjælelig befamling hos coaches, stop for indblanding i det personlige liv."

Uhm.... det er muligt du har en konkret vision om hvad du ønsker, og hvad du synes "den almindelige befolkning" burde ønske, men ret beset ønsker ca 2/3 af befolkningen i dag at stemme på et parti til højre for S, så "den almindelige befolkning" har måske et lidt mere nuanceret syn og nogle lidt mere komplicerede ønsker end som så...

--

"Det er, hvad man med rimelighed kan kræve af en centrumvenstre-regering - + den ubetingede garanti imod at måtte gå fra hus og hjem ved arbejdsløshed."

En "ubetinget garanti"????

Peter - Du misforstod vist. Min påstand er, at EL vil ha` rød politik, trods det at det overvældende flertal imod,er blåt.
Det er infantilt, for at bruge Dennis Bergs udtryk.

Derfor opfattede jeg Lauersen 11.27 bogstaveligt.
Sådan er verden her i landet.

Søren 2 Jensen

Det kunne være at Pernille Vigsø Bagge skulle prøve at kravle op i et højt træ, dette skylle efter sigende give et godt overblik, forudsat man ikke lider af nedsat synsevne.

Marianne Christensen

Thomas Krogh.

Uanset hvor mange, der stemmer blåt, er det ikke nogen god idé for Enhedslisten at sjoske bagefter.

Alene behovet for at formulere og præsentere en anden politik med et andet menneskesyn end det nyliberale "jeg er mig selv nærmest - mig ve ha skattelettelser ellers stamper mig bare menneske" gør Enhedslisten tll det mest nødvendige parti i Folketinget i dag.

Heinrich R. Jørgensen

Marianne Christiansen:
"Det eneste SF foretager sig er at kritisere dem, som i partiet som har en social profil, og så i øvrigt sælge partiets sjæl for at give et par grønskollinger nogle ministeposter."

Blandt statsgodkendte teologer er der en tradition for at lade sig professionalisere til statspræsteskab, på trods af at vedkommende ofte dermed dikteres at måtte tjene inhumane og undertrykkende dagsordener. Hvad nogle gør, i bytte for lidt mammon og social status...

Marianne Christensen,

"Uanset hvor mange, der stemmer blåt, er det ikke nogen god idé for Enhedslisten at sjoske bagefter."

Det er da muligt. Og hvis EL får pudset deres glorie ved at blive i den hængekøje de har hængt i i stort set hele partietes levetid, er det fint for mig. Jeg kunne aldrig drømme om at stemme på dem og deres ureformerede hang til gigant-statens kvælende overformynderi, så jeg foretrækker personligt at de vokser fast i liggende stilling.

--

"Alene behovet for at formulere og præsentere en anden politik med et andet menneskesyn end det nyliberale “jeg er mig selv nærmest - mig ve ha skattelettelser ellers stamper mig bare menneske” gør Enhedslisten tll det mest nødvendige parti i Folketinget i dag."

Måske er det da ellers opgøret med den altdominerede "Staten-skal-nok-sige-og-styre-hvad-du-skal-gøre" der har været drivkraften bag de eksplosivt voksende offentlige udgifter, også under VK-regeringerne, der er nødvendigt.

Kunne det ikke tænkes at være på tide at vi gik tilbage til en offentlige sektor der i omkostninger og i procent af BNP lå på det niveau det var i 90'erne, og så lod almindelige mennesker få lov til at råde over egne penge i stedet for?

Måske kunne det gøre det som den groteske stigning i det offentlige forbrug har kvalt - nemlig sætte gang i produktiviteten og det private forbrug til fordel for økonomien?

Søren 2 Jensen

Thomas Krogh

Hvad skal man med politisk indflydelse, hvis man kun kan bruge denne til at støtte en politik man ikke kan stå inde for?

Efter SFs fordelingspolitiske syvmileskridt til højre i forbindelse med skattereformen, vil det nok være på sin plads, hvis der var nogen som gjorde de tilbageværende SF'ere opmærksom på, at det er SF som har ændret politik og dermed mistet en masse vælgere.

Det ændrer Pernille Vigsø Bagges bøllefraskolegårds-retorik ikke noget som helst ved.

Steffen Gliese

Folk stemmer da ikke blåt pga. politikken, de stemmer blåt, fordi de borgerlige ikke lægger skjul på, hvilken politik de vil føre!
Gang på gang oplever folk, der stemmer på venstrefløjen - og her tæller de radikale af helt mystiske grunde med - en anden politik, end den, de troede, de stemte på, selvom venstrefløjen griber magten. Og det er værre at blive ført bag lyset end råt for usødet at få at vide, at man går hårde tider i møde. Ingen ved, hvad den nuværende regering har tænkt sig, at deres initiativer og reduktioner af velfærdsstaten skal føre med sig. Der er ingen visioner, der er ingen mål, ingen genkendelig eller ønskværdig forestilling om fremtiden, befolkningen kan stå sammen om. Det kan man ikke stemme på, det ville være at sætte sit kryds ud i det blå.

Steffen Gliese

Og NEJ! vi skal da ikke sætte gang i et privat forbrug, der ikke bygger på en regulær efterspørgsel! Der er ingen, der reelt set mangler noget, de ikke ville købe, hvis det virkelig var et problem for dem. Fornuftigvis lader de være - og så bliver der plads til de helt anderledes nødvendige aktiviteter på fællesskabets vegne, hvis vi ellers havde en ansvarlig regering, der gav los. Penge brugt i den offentlige sektor har jo den enorme charme, at de blot spreder sig ud i samfundet og kommer mange til gode, især mange i det private erhvervsliv.

jan henrik wegener

Spørgsmål "udefra":
Kan man nu slutte, at for Enhedslistens bagland vil det være efter omstændighederne OK, hvis Venstre kommer tilbage,med støtter? Hvis ja, vil man vel heller ikke beklage det når det sker?

Steffen Gliese

Problemet, Thomas Krogh, er, at det, som private mennesker efterspørger, i høj grad er noget, der importeres, mens det, det offentlige bruger pengene på, forbruger dansk arbejdskraft og danske produkter.

Thomas Krogh siger 13.58 : ".....deres ureformerede hang til gigant-statens kvælende overformynderi,..."
Ret skal være ret .
Sidste forår, altså før valget skrev Johanne Schmidt Nielsen i en kronik (artikel ?), at EL arbejdede for en mindre stat, færre regler, mere frihed for den enkelte og mere decentralicering, m.m, (mine ord). Jeg tænkte dengang, at det kunne kunne være skrevet af en liberal.
Få dage efter blev dette fulgt op af et læserbrev, der gentog udsagnet.(husker ikke forfatteren).

Men så kom læresætningen : "Frihed forudsætter lighed", og den politiske forskel kom til syne igen. For hvad er lighed. En endeløs debat !!

Måske et EL medlem/tilhænger kan referere noget om dette fra EL`s program ?

Mads Kjærgård

""Tilbage står nogle skuffede vælgere, der sidste år satte deres kryds ved liste Ø i håbet om, at deres stemme kunne gøre en konkret forskel"

Næppe! Det er vist S og SF, der lider af skuffede vælgere!

Leo

"Sidste forår, altså før valget skrev Johanne Schmidt Nielsen i en kronik (artikel ?), at EL arbejdede for en mindre stat, færre regler, mere frihed for den enkelte og mere decentralicering, m.m, (mine ord). Jeg tænkte dengang, at det kunne kunne være skrevet af en liberal.
Få dage efter blev dette fulgt op af et læserbrev, der gentog udsagnet.(husker ikke forfatteren)."

Jeg husker det også svagt - også at det var en udløber af tidligere diskussioner i EL om hvorvidt en bevidstløs udvidelse af det offentlige forbrug nu altid var den rette automatreaktion. Tror nu EL's ledelse fik lukket effektivt for den slags "blasfemi"...

Forslag til symfoni; for en mand med en skovl og fem dirigenter.

Det er meget rigtigt Peter Hansen derfor kan man også stille spørgsmålstegn ved, når vi nu ikke kan sikre folk et eksistensgrundlag, fordi vi ikke har råd, hvordan vi så har råd til at gøre som man i sin tid gjorde i Sovjetunionen, at der står en mand med en skovl og der er 5 der dirigerer arbejdet.

I Danmark har vi 5 mand eller flere dyre rådgivere for hver arbejdsløs, som ikke formår at skaffe ledige i job, derudover har vi ligeså mange rådgivere for hver politiker, eller flere som ikke formår at skaffe arbejdspladser, men vi finder penge til skattelettelser bl.a. ved, at fratage de meste udsatte deres eksistensgrundlag.

Enhedslisten får at vide deres krav ikke er ansvarlige og ultimative, derefter kommer Venstre med et forslag til en ny motorvej mellem Herning og Holsterbro, for det er jo ansvarligt, i en benhård krise tid.

Kan du gætte hvem regeringen ender op med at lave aftale med?

Rasmus Kongshøj

Jamen det er da meget fint at SF får indflydelse. Det kunne jeg da godt tænke mig. Men hvad er det egentlig af regeringens politik som SF har haft så meget indflydelse på, at det trækker i en solidarisk retning?

Dagpengeforringelserne? - Næ.
Skatteaftalen? - Næ.
Fleksjob- og førtidspensionsforringelserne? - Næ, heller ikke.

Ikke en gang deres skaldede betalingsring kunne de få indflydelse på - og det på trods af den stod i det ved andre lejligheder så ufravigelige regeringsgrundlag.

Undskyld mig, men det eneste SF har fået ud af at være med på dén fidus er nogle ministerbiler. Til gengæld har de mistet al troværdighed.

Rasmus Kongshøj

Hvorfor stemmer folk på Venstre? Er de blevet massochister eller vanvittige?

Det tror jeg ikke de er. Jeg tror forløbet er nogenlunde således:

Vælgerne oplevede Lars Løkke og hans små-korrupte regering. Pengene fossede ud af statskassen, og der blev ikke gjort noget som helst fornuftigt for at vende skuden. Derfor valte de Helle Thorning og Maggie Vestager ind - det kunne jo være de kunne gøre det bedre.

Nå. Det kunne de så ikke. Det hele er stadigvæk ad helvede til, regeringen gør stadig intet fornuftigt for at rette op på økonomien, og pengene fosser stadig ud af statskassen.

Det kunne være rart hvis tingene var bedre, men hvornår var de egentlig det? Jo... under Fogh fik vi da i det mindste friværdi, fladskærme og samtalekøkkener. Det var ret så hyggeligt, og vi kunne have købt hele verden. Hvis vi er heldige får vi alt det igen, hvis vi prøver Venstre en gang til.

Jeg tror egentlig det er mekanismen bag Venstres unaturligt høje vælgertilslutning - ønsket om at vende tilbage til de glade dage under Foghs boble-økonomi.

Det var glade dage for lånte penge, som blev lånt på opskruede ejendomspriser, ved hjælp af lempelige lån, måske endda afdragsfri, startet af Nyrup, færdiggjort af Fogh.
Det gik en tid, men så flygtede først Nyrup, så Fogh.

Måske har de siddet over en øl et sted i Europa og bandet over de materialistiske, griske danskere, som de var nød til at lefle for.

Nu gør Thorning og Løkke det samme ! !

Fortsættelse.
Den nødvendige politik, der forholder sig til retfærdighed mellem mennesker, til klodens tilstand og til den formynderiske "velfærdsSTAT", findes ikke repræsenteret i folketinget i èt parti.

Den må søges eller dannes andre steder.

Michael Kongstad Nielsen

Det er altså noget sludder, når artiklen siger:
"Derfor er der heller ikke lagt op til de store armbevægelser. Pengene, der kunne have være brugt til at fremtidssikre dansk økonomi, blev desværre klattet væk af Løkke og co."
For VK-regeringen havde overskud på finanslovene i mange år. Det var først til sidst, der kom underskud. Og det var pga. skattelettelser til de rige.

Så SF skal bare arbejde for at rulle skattelettelserne tilbage, og ikke lave nye skattelettelser, så er der plads til velfærd.

Natur-love
Jeg ved ikke hvorfor det er blevet en naturlov at den eneste måde at få indflydelse på er ved at sidde i regering, vi har jo faktisk set en del mindretalsregeringer i historien og vi har senest set Dansk Folkeparti få Danmarkshistoriens største indflydelse som støtteparti, udenfor regering. Derimod er det ofte en naturlov, at nogle partier lider under regeringssamarbejde, det er sket for Konservativ, det sker nu for SF. (Badegæster i rødt og blåt, Georg Metz)

Sören Tolsgaard

"Efter forhandlingerne i går ønsker EL rød politik, naturligvis. De har bare ikke opdaget, at der er 15% røde og 85% blå i praktisk politik for tiden."

Jo, men de "praktiske politikere" svigter deres vælgere! Når det i 2011 lykkedes venstrefløjen med tvivlsom hjælp fra de radikale at danne regering, var det i høj grad fordi midtervælgerne reagerede instinktivt imod de dagpenge- og efterlønsreformer, hvor særlig DF havde svigtet deres vælgere.

At den nye regering nærmest kun har gennemført radikale mærkesager, øget globaliseringen og saboteret folkekirken, var ikke i dette vælgersegments interesse. Så mange er tilbage hos V og DF igen. Havde den nye regering beskyttet de udsatte lønmodtagere, havde den i højere grad levet op til forventningerne og stået stærkere i blandt vælgerne, men idet de radikale har udnyttet S og SF's manglende initiativ, er resultatet blevet det modsatte: Lønmodtagerne er blevet svigtet som aldrig før, og regeringen har 117 undskyldninger for, at det ikke kan være anderledes.

DF har nu ændret position, og er villig til at forhandle om dagpengene. De grænsebomme, som de fik af V-K for at sluge reformerne, har de radikale jo sløjfet. DF's vælgere, som i høj grad er lønmodtagere i en ringe position, er langtfra glade for reformerne, og derfor kan DF kun genvinde terræn ved at hale i land og ved at bero sig på, at deres vælgere har en kort hukommelse, samt at den nye regering jo ikke gør noget som helst for de betrængte lønmodtagere.

DF er i høj grad et arbejderparti, hvis basis er tidligere socialdemokrater. Deres mærkesager, mod indvandring og EU, støttes af et bredt udsnit af lønmodtagere (inkl. pensionister), og selv om mange socialdemokrater nægter at se "de frafaldne" i øjnene, har S gradvis overtaget en stor del af DF's politik, ikke mindst foranlediget af situationen i de af indvandringen stærkest påvirkede kommuner.

Pga. denne dybe splittelse blandt lønmodtagerne (som ikke længere kun er arbejdere, men også mange på overførselsindkomst), ender de godtroende vælgere med lethed som ofre for partitoppens flirt med V-K. Ligesom i Weimarrepublikken, hvor nazisterne og erhvervslivet indgik en alliance, som især kom til gavn for de sidstnævnte, da våbenproduktionen skulle øges, mens naive borgere åd propagandaen råt. Eskaleringen kunne muligvis have været forhindret, hvis omverdenen i højere grad havde formået at styrke de demokratiske kræfter, særlig i socialdemokratiet, hvilket dog var langt fra datidens hævngerrige agenda i specielt Frankrig.

Vi har utvivlsomt også behov for en mere jordnær socialdemokratisk politik til gavn for lønmodtagerne. Ellers søger midtervælgerne mod DF, hvor de finder tryghed i retorikken omkring de traditionelle danske værdier. Og en dansk regering gør faktisk klogt i at beskytte disse nationale værdier, ellers vil en total liberalisering eller globalisering af "arbejdskraften" (idet mennesket ikke regnes for andet) blive gennemført af erhvervslivets håndlangere i VKR med støtte fra "de frafaldne" arbejdere i DF.

Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, svikmøllen kørte anderledes under VKO, end du beskriver: for lånte penge forsøgtes et "opsving" sat i gang, men som altid med den slags kunstprodukter kørte det jo af sporet, der kom overophedning og tilsyneladende mangel på arbejdskraft - men lad det fare i denne omgang. Hvad VKO gjorde, var at sikre staten skatteindtægter af de lånte penge, der kom i omløb, især på bolig-, bygge- og indretningsområdet. Så statens gæld blev afviklet, men til ulempe for den almindelige forbruger, der i stedet blev storlåner, ikke mindst pga. de alt for høje boligpriser, der alene skyldes for let tilgængelige penge i form af lån. - Og så altid, når man låner for at betale lån ud, bliver det nye lån større, derfor har vi nu den enorme private gæld.
Det virker som Troldmandens Lærling, hvor det hele løber løbsk for måske velmenende politikere. Desværre tror jeg ikke engang, at de har indset deres direkte ansvar for krisen. Tydeligt er det, at folk er blevet ført bag lyset af slesk tale og billig portvin ved den megen snak om en ny økonomisk virkelighed, teorien ikke tog højde for, som Fogh med andre ord udlagde det. Desværre tog Fogh fejl og teorien havde ret: man kan ikke skabe velstand på baggrund af lånte, ikke tjente, penge, hvor man netop får det, som ingen har peget på: en inflation isoleret til et bestemt område, nemlig boligmarkedet. Og så alligevel ikke, for de ufattelige summer omsat i mode og andre letfordærvelige luksusvarer var jo også udtryk for denne inflation, hvor billigt kluns blev loppet op i pris. Hvis Danmark reelt har problemer med konkurrenceevnen - hvad meget tyder på, vi faktisk ikke har - skyldes det borgerlig overbudspolitik og fraværet af styring af pengestrømmene, sådan som ellers en Lykketoft tidligere har vist ekstrem flair for, med en skatte- og afgiftspolitik, der mindre handlede om statens behov end om at holde privatforbruget i ave til gavn for handels- og betalingsbalance.
VKO fodrede hunden med dens egen hale, og som altid med borgerlig politik gik det helt galt. Græshoppementaliteten i partiet Venstre sluger værdierne på den mark, vi i fællesskab har dyrket.

Sider