Læserbrev

Få styr på fakta, Auken

31. oktober 2012

Den 16. oktober skrev miljøminister Ida Auken (SF) i Information, at jeg med pressen som vidne havde pløjet mine randzoner op efter randzoneloven trådte i kraft. Det er ikke korrekt, hvilket et medietjek hurtigt vil kunne afsløre. Lovbruddet var altså ikke sket, da miljøministeren udelukkede Bæredygtigt Landbrug fra et vandtopmøde på Fyn.

Jeg må derfor anmode om, at miljøministeren får styr på fakta, og så ser Bæredygtigt Landbrug frem til at modtage en invitation til et møde med ministeren inden for kort tid, så de florerende misforståelser kan blive ryddet af bordet.

Danske landmænd kører ikke gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand. Vi gør blot som hidtil og dyrker jorden

Danske landmænd er eminent dygtige til at producere fødevarer af høj kvalitet, og i fremtiden bliver der i stigende grad brug for, at den bæredygtige produktion bliver øget.

FN forudsiger i rapporten Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing, at verden i 2030 har brug for 50 procent flere fødevarer, 45 procent mere energi og 30 procent mere rent vand end i 2012. Danmark, der allerede mætter mere end 15 millioner munde, har muligheden for at brødføde endnu flere.

Landbruget kan forbedres

I stedet for at se dansk landbrug som et problem er det på tide, at regeringen ser landbruget som løsningen. Dansk landbrug har evnen til at udvide produktionen væsentligt, uden at det går ud over miljø og drikkevand.

Dansk landbrug er i fuld gang med forsøg, hvor lugten fjernes fra gyllen, hvor staldenes udluftningssystemer måler præcis, hvor meget ammoniak, der forsvinder ud i atmosfæren, og ved drænudløbene udvikles måleinstrumenter, så reguleringer af erhvervet kan indrettes efter faktiske udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet.

Dansk landbrug har nøglen til at skabe vækst og fremgang, og det eneste, vi har brug for, er at blive behandlet på lige vilkår med vores EU-kolleger. I forhold til FN’s forudsigelser om fremtidens mangel på fødevarer, er vi i Danmark forpligtet til at holde fødevareproduktionsapparatet i høje omdrejninger. Det kræver en kursændring fra regeringen, hvis vækstmotoren i landbruget ikke skal gå i stå.

Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Bæredygtigt Landbrug

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Suk.

Hvorfor er det dog ikke det danske landbrug som har udviklet den metode som nu bruges i Spanien (kan desværre ikke huske stedet?) til at sprede kvælstof - eller gylle?

Her kan landmanden via en computer (iPad?) taste forskellige tal ind og beregne hvor meget gylle der skal bruges, også vejret mv. kan tastes ind...

I stedet for er dansk landrug fodslæbende som altid. Man så ikke i dansk landbrug at englænderne var parate til at købe økologisk svinekød, før 5-10 år efter det var sket. Og dermed kunne tyske og svenske landmænd rykke ind....

Og dansk landbrug dyrker aldeles ikke jorden som gode bønder gør. De fleste danske landmænd kører et højt intensivt landbrug hvor den samme afgrøde, feks. den samme sort vinterhvede dyrkes på den samme mark år efter år. Dette udpiner jorden, og som en konsekvens af dette må man tilføre jorden en masse nærings-stoffer som kunne fremkomme naturligt i jorden, såfremt man fra danske bønders/landmænds side ville lægge jord brak eller blot have en mark eller to med kløvere på.

Et karakteristisk træk ved dansk landbrug er, at man først - i mange år - forpester miljøet ved at sprede gylle ud i landskabet og derefter - hårdt presset - giver sig til at undersøge, om gyllestanken eventuelt engang vil kunne elimineres.

Dansk landbrug stinker!

Jesper Frimann Ljungberg

Tja...
Jeg glemmer aldrig da jeg fortalte min svoger, som på daværende tidspunkt var konventionel landmand, hvad man betalte for et kilo økologisk special malt.
Altså et forædlet produkt.

Eller da jeg fortalte ham, hvad man betalte, som forbruger, for en sæk umaltet konventionel hvede.
Altså hvor meget mellemmændene scorer.

Måske er det ikke så svært...

// Jesper

Dorte Sørensen

PS: Hørte i går i P1, at de økologiske landmænd dyrkede mindre majs til dyrefoder, fordi fuglene tog frøene fra markerne. Fuglene ville ikke rører frøene fra de ikke økologisk dyrkede marker, da disse frø var behandlet anderledes.
I mine øjne er det da et eksempel på, at de selvkaldte bæredygtige landmænd ikke har taget navnet for miljøets og befolkningens sundheds skyld.

Troels Brøgger

@Karsten Aaen: Det du siger er desværre sandt lige ved siden af vores ejendom. Min gode nabo som ejer jorden som tidligere hørte til min gård har lige sået vinterhvede for andet år i træk. Der stod en stubmark med et læs bigballer på og området er 10 hektar.
På samme dag kom 4 mand. En begyndte at pløje i den ene ende af marken mens to andre fyldte en harve/såmaskine med såsæd go den fjerde læssede bigballer og begyndte at køre dem væk. Det tog dem en dag at blive færdig.(de var færdige kl 22).
Da jeg spurgte min nabo hvorfor det skulle gå så fandens stærkt så han helt fortvivlet ud og sagde at det var de nødt til - ingen tid til kaffeslabberas der.
Det fortvivlende er at det hele nu deler sig i fronter: På den ene side fanatikerne fra "Bæredygtigt landbrug" som på alle måder forsøger at miskreditere økologisk produktion og fremsætte dommedagsscenarier angående fødevaremangel. På den anden side Landbrug & Fødevarer som er lidt mere moderate da de skal rumme alle slags producenter. På den tredje side de økologiske producenter og Økologisk Landsforening. På den fjerde bankerne som sidder i kulissen og virkelig fosøger at "malke koen" endnu mere. Min nabo fortalte at hans bank havde opfordret ham til at købe naboejendommen fordi de havde underretning om at den ikke kørte så godt. Han sagde nej. Det de gør i deres grænseløse profithunger er der ikke ret mange der lægger mærke til, og det burde vi gøre: Det er DEM der bestemmer mest i dansk landbrug i øjeblikket, de kan støtte eller lukke landbrugsbedrifter stort set som det passer dem. HER var der brug for at regeringen greb ind med noget lovgivning!
Hvis man så samtidig med at man lovmæssigt begrænsede bankernes mulighed for indtjening gav noget støtte til dem ville omlægge til økologi og lavede en kampagne rettet mod danskerne der gik på at få folk til at forstå at man må betale for sine madvarer !! Så kunne man fjerne landbrugsstøtten og bruge nogen af pengene til at betale for skattelettelser der gjorde at folk fik flere penge til at betale det det FAKTISK koster at producere ordentlige fødevarer.
Det er sandt at mange landmænd på et tidspunkt fik dollartegn i øjnene og lånte penge til udvidelser som gør at mange af dem nu er ved at bukke under af stress, men EN ting har skribenten af denne tåbelige artikel ret i: Landbruget ER et vigtigt erhverv, og samfundet repræsenteret af den siddende regering BØR gøre noget ved de problemer der er.
Meget betegnende er det i øvrigt at der kun er så få kommentarer her: De fleste bor i byerne og vil et eller andet stede skide på at prøve at forstå denne halvkomplekse problematik. Det er sgu nemmere bare at sige at landmændene er nogle svin og at "vi ikke har råd til at betale for økologisk mælk fordi det er for dyrt" Det bliver der nødt til at blive lavet om på hvis vi skal videre.

Dorte Sørensen

Troels Brøgger tak for dit indlæg.
En ting regeringen kunne gør var at nedsætte momsen på sunde dagligvarer. Herunder ville økologien komme og prisen på fx. økologisk mælk ville blive billigere for forbrugerne.

Når bæredygtigt landbrug er så bekymret over manglende fødevarer i fremtiden savner jeg også deres bekymring om hvad disse mennesker skal lave i fremtiden . Der er næppe job til dem i landbruget .
Landbruget får støtte fra eu . De kunne passende bruge denne overførselsindkomst fra det øvrige samfund ved at skabe arbejdspladser .
Så dem der får aktiv overførselsindkomst kan hjælpe dem der får passiv overførselsindkomst .
Landbrugets parti Venstre er meget ivrige for at fjerne tilskud til dem der er så uheldige at være uden for arbejdsmarkedet .
Hvis de landmænd der er på EU støtte samtidigt tænker på hvordan de kan hjælpe det samfund som også hjælper dem , ville det måske være til at holde ud når vi endnu engang skal høre landbrugets klagesang .

En forurettet landmand: "Jeg har ikke pløjet randzoner op..."

Godt for det...det manglede bare.

Men selvretfærdigt forsætter han så:

"Danske landmænd kører ikke gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand."

Er landbruget holdt op med internt at handle ulovlige sprøjtemidler og medicin, kunne man istedet spørge?

...og manden forsætter med en en række påstande om, at dansk lanbrugsproduktion kan udvides væsentligt, uden at det går ud over miljø og drikkevand, og uden lugt fra gylle, og med præcise målinger af ammoniak i drænudløb...

...altsammen foranstaltninger landbruget aldrig ville indfører uden en skarp lovgivning og et effektivt overopsyn.

Og det hele gøres angiveligt af hensyn til fødevaresituationen i verden...

- så længe der ikke er givet los for produktion af biobrændstof - kan man vist roligt tilføje

Erik Tvendager

Det er da rart at Flemming Fuglede Jørgensen ikke anvender terroristisk pression i form af at kører gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand.
Men tankevækkende at FFJ tilstår at have begået andet lovbrud.

Flemming Andersen

Det er så dejligt ude på landet!!

I årevis har danske bønder pøset gylle ud over landet fra , hvad der svarer til 75 millioner menneskers lort og gjort landet til et viritabelt lugthelvede, hvert forår.

Det er mærkeligt at landbruget får lov , ingen andre erhverv fik lov til at belaste hele landet på samme facon og så snart landets grænser bliver krydset i en hvilken som helst retning er lugten forsvundet. De er en vits i hele europa efterhånden, at vi finder os i alt for penge.

Gyllens opfindelse er selvfølgelig gjort af hensyn til penge og ikke af hensyn til gødningsværdier og sundhedspørgsmål omkring gyllen har været taget op flere gange.

Den teknologi der i det mindste kunne fjerne stanken, har været kendt i mange år, men igen koster det penge, så den har man ikke villet bruge.

Nu kommer man så og siger at man forsker i problemet???

Tænk , hvis landbruget blev pålagt at opføre sig som resten af erhvervslivet og blev stillet overfor krav om at bruge tilgængelige teknikker for ikke at gene resten af befolkningen. Der ville rejse sig et ramaskrig fra dette forkælede erhverv.

Endnu bedre kunne man forestille sig at dansk landbrug af si selv forsøgte at indstille sig på de normer, regler og standarter som resten af samfundet bruger og har accepteret.

Det ville give landbruget en kredit og velvilje de ikke kunne forestille sig og som de aldrig har prøvet.

ean det er nok for meget fantasi.

Jesper Frimann Ljungberg

@Troels Brøgger

Der er ingen tvivl om, at bankerne for en stor del er dem der bestemmer i landbruget.. eller for den sags skyld i Hele Danmark.
Men min pointe i min ovenstående kommentar er, efter min mening, et af hovedproblemerne for landbruget.
Hvis jeg som forbruger går ud og køber en sæk uforarbejdet hvede til ølproduktion, så er den del der tilfalder landmanden kun cirka 10%.
Hvis jeg køber et produkt der er forædlet lidt, f.eks. en sæk økologisk special malt falder landmandens andel til under 5%.

Hvis jeg går ud og køber noget tørret røget skinke, så ligger prisen for et consum produkt på langt over hundrede kroner kiloet, hvad er prisen pr kg. for landmanden for et kilo gris i dag ? 8-9 kr ?
Og hvad får en svineproducent i Tyskland ? 10-11 kroner ? Og så er det vi køber i butikkerne en hel del dyrere i Danmark.

Man har anslået at vi betaler cirka 4-6% for meget for vores varer i butikkerne, renset for afgifter, højere arbejdsløn. Hvis nu landmændene og forbrugerne kunne dele den merudgift, hvad ville det så betyde ?
Hvis vi siger at landmandens andel af prisen på et færdigt produkt er cirka 15% så vil 3% betyde en merindtægt på 20%.

Så den situation vi står i er, at forbrugerne faktisk betaler for meget for deres varer, problemet er bare at pengene ikke når landmændene.

Så hvem er det der tjener på det her ? Det er Dansk Supermarked, Coop.. det er Arla, Danish Crown... Det er bankerne .....
Og så er det at herren der fodrer hunden med sin egen hale pointen kommer.
Hvem er det der især bidrager med partistøtten til Danmarks gamle Landbrugs parti Venstre ?

// Jesper

Hvis man et øjeblik hæver sig lidt over "den danske andedam" m h t landbrug, hvor alle tilsyneladende hader alle, så er realiteten, at verden på sigt har et fødevareproblem ,hvis produktionen af fødevarer ikke sættes yderligere op.

Vi i de såkaldt "rige lande" ( d v s lande med god regeringsførelse, effektive administrative systemer, høj produktivitet , veluddannet arbejdskraft o s v) skal nok få mad nok - vi kan altid overnbyde de fattige befolkninger i udviklingslandene og berøve dem deres daglige mad.

Det vil være ret umoralsk at sætte
fødevareproduktionen ned i områder, der kan producere gode fødevarer. - dominoeffekten bliver, at dem der i forvejen ikke har det godt, fremover får det værre

Sørgeligt at fødevarerproduktion skal være genstand for denne gigantiske strid og bøndernes aflevering af friheden til bankerne.

Men landbruget har selv sammen med skiftende regeringer skylden.
Volumensyge, EU-regler og nationale økonomiske systemer har bevidstløst kørt erhvervet ud i en blindgyde.

Kort sagt jordspekulation !
Det er ikke for sent at indføre et fornuftigt systemskifte.
Ikke købe naboens jord, men overtagelse af brugsretten til den fælles jord uden penge, mod betaling af jordlejen.
Slut med spekulationen, gældsætning med oppustede jordværdier som sikkerhed og en gæld som driften ikke kan betale.

Det hjælper ikke at sige, at det skulle vi have gennemført for 50 år siden. Man må jo se fremad og bruge fornuft og fantasi.

Steffen Gliese

Men, Jesper Frimann, et mere direkte salg mellem producent og forbruger udmønter sig i dag desværre ikke i lavere priser.
Hvis man ser på www.landkoeb.dk, er det overraskende, hvor meget dyrere landmændene ofte ønsker at sælge end i butikkerne, selvom de undgår detailledet. Lidt trist og beskæmmende.

Landbruget er dybt patologisk.

1) Svinefarmene bruger så enorme mængder antibiotika, at sandsynligheden for en pandemi vi ikke kan gøre noget, fordi der er udviklet resistens overfor de former for antibiotika vi har, bliver stadig større. Udover denne problemstilling er der et enormt forureningsproblem forbundet med de former for dyrehold som dominerer den danske produktion.

2) 81% af den danske landbrugsjord bliver brugt til at dyrke fodder til dyr i stedet for til at lave mad til mennesker. Langt størstedelen af denne produktion foregår med sprøjtemidler og kunstgødning og dyrkningsmetoder der er skadelige for jordens biodiversitet. Der blev for nylig fundet rester af pesticider i hver fjerde vandværksboring. Tak lort til den største snabel i statskassen.

Vi har seriøst brug for en meget snarlig overgang til bæredygtig produktion som foregår på naturens præmisser dvs. i samarbejde med naturen og dens måder at arbejde på. Det meste såkaldte økologiske landbrug er blot konventionelt landbrug uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, men det er altså ikke godt nok. Vi skal i stedet over til en ny tankegang hvor vi i vores produktion efterligner naturens økosystemiske måder at arbejde på. Der findes ikke monokultur og lige rækker i naturen. Det er menneskets linære tænkning applikeret på en natur som er non-linær. Polykultur og bæredygtighed er forudsætninger for fremtidig fødevaresuverænitet og fødevaresuverænitet er en forudsætning for frihed.

I øvrigt er det helt forstyrrende absurd, at man kan eje jorden. Det er kollektiv ejendom (commons) som landmændene disrespekterer og smadrer!

Tillad mig at citere Rosseau:

"Den første, der indhegnede et område og fandt på at sige: Dette er mit, og fandt nogen, der var dumme nok til at tro på ham, var den sande grundlægger af det borgerlige samfund. For hvor mange forbrydelser, krige, mord, for hvilke ulykker og rædsler ville ikke den mand have sparet menneskeslægten, som havde fjernet grænsepælene eller fyldt grøften op og råbt til sine fæller: Lyt ikke til denne svindler; I er fortabte, hvis I glemmer, at jordens frugter tilhører alle og jorden ingen.”

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen

Der er mange faktorer i det her. Og det er ikke altid at du kan sammenligne. Jeg er vant til at handle i den lokale gårdbutik når jeg er hos svigermekanikken, og der er altså bare kvalitets forskel. Æg lagt samme dag af økologiske fritgående høns... kartofler der lige er gravet op....
Men en ting er lokalt salg til lokale .. og noget andet er så en lille sidebiks på internettet.. hvor du ved at de folk der kommer og køber er villige til at betale overpriser bare der lugter af ko. Prøv at se hvad f.eks. sådan en som Camilla Plum tager for tingene hos hende.

Det her er jo ikke ideologi men business, og i nicher, der kan folk tjene en god profit, og det gør de så.

Min morfar var slagter og lærte min far faget.. for at han skulle overtage butikken, det ville min mor så ikke så ja.. men jeg har som barn været vant til at mine forældre købte en halv gris som så blev skåret op og lavet til medister, flæskesvær, etc etc.
Og kvaliteten er bare en anden end det du køber i Netto eller... og prisen ja den var der sku ikke noget galt med. Men man skulle så også vide hvad man gjorde og være villig til at lægge kræfterne i det.

Jeg har også selv købt en kvart ko (ingen snyd eller afgift snyd), af kødkvæg som har hængt rigtigt og blev skåret ud af en rigtig slagter etc etc.
Og ja folk synes det var dyrt.. men.. jo i forhold til vandpumpet supermarkeds discount produkter.. men kvaliteten, smagen og prisen sammenlignet med hvis du skulle have købt det i Kvickly eller Irma.. ja. der var det sku en glimrende forretning. Problemet er bare at nå at spise det hele.....

Og du bliver rigtig mæt af det, ikke det der bøvs og så lige en papkylling mere..

// Jesper

Bjarne Falk Rangård

Desværre er det ikke nok med at reducere moms på sunde fødevarer.
Der er meget lille produktionspris forskel på konventionel og økologisk mælk , men slutprisen i butikkerne er væsentligt større for økologisk end konventionel mælk. Det kan ikke kun forklares med moms , men med simpel markedslogik. De store supermarkedskæder tager den pris de kan få.
Når der så ikke bliver solgt så meget økologisk mælk fylder Arla bare den økologiske mælk på konventionelle kartoner og så er prisen lige pludselig lavere. Problemet i Danmark er for ringe konkurrence mellerm kæderne, fuldstændig analogt med benzinpriser som også svinger +- 10 til 15 % samtidig for alle selskaber, uden de taler sammen.

Jørgen Rygaard

"Danske landmænd kører ikke gylle på vejene"
Mener han transportere eller sprede ?
Den forurettede formand for Bædygtige landmænd FFjørgensen er en hjertensgod dreng der er kommet uretfærdigt i klemme i det socialistiske system. Hva satan er dog den mening ? Jeg baldrer ikke ruder, kører kilometervis landeveje med gylle, jeg elsker naturen og åens klare vand, skul vi et sæt os ve æ bord og få ryttet de florerende misforståelser ud af ministerens ræverøde sind ?

Dansk Landbrug bedes holde fokus !

Det er typisk for Dansk Landbrug, at man forsøger at ændre fokus til emner, som er mindre væsentlige.
Problematikken omkring gylle bliver f.eks. omformet til, hvordan lugten fjernes fra gyllen.
Landbruget bruger årligt 515 tons kobber, heraf har svineproducenterne erkendt, at de bruger ca. 360 tons, som altså ender i gyllen og dermed på markerne, for tilsidst at ende i fødevarer og grundvand.
Difference på 155 kons kobber er der pt. ingen, som ved hvad bruges til.
Kobber er et tungmetal med en halveringstid på 500-1000 år.
Kobber i større mængder, end der er behov for, er temmelig giftigt for både mennesker, dyr og planter.
Kobber medvirker til udvikling af antibiotika-resistent.
Nogle mennesker føler sig "gylle-ramt" og får symptomer som kvalme, hovedpine, utilpashed, træthed, men da danske læger er bagefter med faglig viden indenfor visse områder, så testes det ikke, om disse mennesker i teorien kunne være allergisk overfor kobber.
I lande som USA og Tyskland anvendes en MELISA-test til test for metal-allergi.

Thomas Bonde siger : " I øvrigt er det helt forstyrrende absurd, at man kan eje jorden. Det er kollektiv ejendom (commons) som landmændene disrespekterer og smadrer! "

Ja, men det er os alle og ikke landmændene, der har magt over dette.

Mere om mulige konsekvenser af landbrugets forurening med kobber.

Kronisk kobberforgiftninger kan i teorien være en årsag eller medvirkende årsag til psykiatriske sygdomme som f.eks. depression og psykoser og neurologiske sygdomme som f.eks. Alzheimers Demens og Parkinsons Sygdom, men danske patienter undersøges ikke herfor, hverken i levende live eller ved undersøgelse af afdøde.
Manglende relevante undersøgelser skyldes mangelfuld faglig viden hos den danske lægestand.
Det er dybt skræmmende og med uhyggelige konsekvenser for både de mennesker, det går ud over og som lider unødigt, idet en kronisk kobberforgiftning kan behandles, og for samfundsøkonomien.

Jeg har så tilladt mig den for Bæredygtigt Landbrug ikke forventede kontrol af et medietjek

Selv om jeg er landbruger, men ikke medlem af Bæredygtigt Landbrug, så synes det mig underligt, at Flemming Fuglede Jørgensen mener at den 16. oktober 2012 kommer før den 10. oktober 2012.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/bl-formand-plojer-fortsat-naer-kunsti...

Citat fra artiklen i linket ovenfor:

-------------------------------------------------

>>>[10. oktober 2012 – 9:41

BL-formand pløjer fortsat nær kunstige vandløb

Flemming Fuglede mener ikke, at han bryder loven, når han pløjer i randzonerne. - Jeg har ingen naturlige vandløb, derfor har jeg ingen randzoner, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug.

Ida Auken har aflyst endnu et møde med Bæredygtigt Landbrug på grund af formandens udtalelser om, at han vil pløje, som han plejer.

Det er ifølge Ida Auken et brud på randzoneloven, men det er Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, ikke enig i.

- Jeg har ingen naturlige vandløb, derfor har jeg ingen randzoner. Fødevareministeren har selv sagt, at når der er fejl på randzonekortene, så skal vi bruge vores sunde fornuft. Og jeg har gjort nøjagtigt, som fødevareministeren har sagt ved at pløje mine marker, som jeg plejer, siger han.

-”Men randzoneloven gælder jo alle vandløb - også de kunstige. Så bryder du jo også dansk lovgivning.”-

Ja, men den lovgivning er lavet på et ulovligt grundlag i forhold til EU-lovgivningen. Det er jo derfor, vi har stævnet staten. Og jeg er helt overbevist om, at vi vinder den retssag.
-
Tager ikke afstand fra lovbrud

-”Bæredygtigt Landbrug lavede jo også et arrangement ved Brovst, hvor randzonerne blev pløjet op for øjnene af politikerne. Brød I heller ikke loven i den sammenhæng?”-

- Nej, det var ikke Bæredygtigt Landbrug, der stod bag den aktion. Det var Asger Møller, der er almindelig landmand. Og hvad han gør, er hans egen beslutning.

-”Han er medlem af Bæredygtigt Landbrug. Tager du afstand fra, at et af dine medlemmer med overlæg bryder loven?”-

Nej, det gør jeg ikke. Men jeg går heller ikke og opfordrer folk til noget. Mine medlemmer må gøre præcis, som de vil. Det er en demokratisk forening, siger Flemming Fuglede Jørgensen.]<<<
---------------------------------------------------------------------
Og her følger lidt yderligere læsning omkring Bæredygtigt Landbrug, og det første link beskriver omkring Ida Auken’s afslag for at mødes med Bæredygtigt Landbrug ved Flemming Fuglede Jørgensen.

Denne har altså, om ikke før den 06. september så efterfølgende jfr. allerførste link i artiklen, valgt at pløje sine randzoner.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/bl-var-advaret-om-udelukkelse-auken-mode

http://www.maskinbladet.dk/artikel/baeredygtigt-landbrug-i-clinch-med-gj...

http://www.maskinbladet.dk/artikel/plojede-randzone-ojnene-politikere

Det må siges at være et abnormt krav til miljøministeren, at kræve hun skal få styr på Flemming Fuglede Jørgensens ønske om fakta, da miljøministeren næppe kan gøre Flemming Fuglede Jørgensens pløjning af hans randzoner ugjort med tilbagevirkende kraft, så pløjningen først har fundet sted efter den 16. 0ktober 2012.

Hvordan transporteres gylle, om ikke på vejene, når markerne ligger placeret så kun offentlig vej kan benyttes?

Om landmænd knuser ruder eller sætter bydele i brand, kunne man jo anlægge Bæredygtigt Landbrugs sædvane og tankegang omkring reelle fakta, at inden accept af hans påstand, må han jo kunne bevise det ikke forholder sig sådan, den kære Flemming Fuglede Jørgensen.

Min påstand er, at heller ikke landbrugeren normalt går rundt og smadrer ruder og sætter bydele i brand.

Rettelse:

Min påstand er, at heller ikke landbrugeren normalt går rundt og smadrer ruder og sætter bydele i brand.=====

Min påstand er, at heller ikke ikkelandbrugeren normalt går rundt og smadrer ruder og sætter bydele i brand.

Mona Blenstrup

Det danske industrilandbrug møtter måske mange munde.
Men mange flere munde kunen mættes, hvis ikke netiio den industrielle landbrugsproduktion krævede produkter, fra lande og egne, hvor man fravælger egen produktion af mad til fordel for salgbar sojaprotein til danske industrielle husdyrbrug.

Og det rene drikkevand, kræver afholdenhed fra spørjtegift i det industrielle landbrug.

Men sådan er det jo med den lille forening med det misvisende navn.

Niels-Holger Nielsen

Siden efter første verdenskrig har landmændene været drevet frem af bank- og højfinansen; ofre for et marked, som bestemmes af kapitalkoncentration og den enkeltes magtesløshed. I de seneste tyve år landmændene blevet baroner uden indflydelse, fordi kapitalkoncentrationerne er vokset endnu mere og er blevet totalt internationaliserede. Landbruget ligger som det har redt i sin dyrkning af markedet. Tilgiv dem, for de ved næppe hvad de foretager sig.

Robert Mouritsen

Ja det er sørgeligt.....!
Til hvad nytte har jeg dog brugt 6 år af mit liv på at uddanne mig som fødevareproducent/landmand, der er jo ingen her i landet der sætter pris på det mad vi laver.
Jeg elsker at passe køerne og se dem vokse og have det godt arbejdet med dyr er bare dejligt, jeg elsker at passe planterne og se dem gro op og udvikle sig til vi til sidst bære frugten,
Jeg har altid haft lyst til min eget landbrug men når jeg læser alle jeres kommentar så taber jeg lysten til det for hvad nytte har det at mætte jeres utaknemmelige munde, er det blevet en sport at hakke ned på landbruget ? Hvorfor skulde vi gøre det værste for vores jord og det værste for vores dyr ? Det jo de vi lever for ! Hvis ikke vi gør det bedste for dem så kan vi ikk tjene penge nok til at kunde opleve en sasong mere med det vi er her for!
Er der ikk nogen af jer der kan fortælle mig om jeg har en fremtid ?
Er der en grund til at jeg lader det lille håb jeg har tilbage forblive ?

Nis Jørgensen

Tak til Jens Høybye for det udførlige faktatjek. Kunne man måske forvente at Information faktatjekker indsendte indlæg - og afviser dem, der indeholder let dokumenterbar løgn?

Det nævnte "vandtopmøde" afholdtes 7. september - altså efter at FFJ var citeret i Maskinbladet (og Landbrugsavisen) for at han pløjede sine randzoner, også efter lovens ikrafttræden.

Heinrich R. Jørgensen

Flemming Fuglede Jørgensen:
"Danmark, der allerede mætter mere end 15 millioner munde, har muligheden for at brødføde endnu flere."

Flemming Fuglede Jørgensen fortier visse fakta.

Der er yderligere ca. 25 millioner munde, der årligt mættes af det dansk landbrug frembringer. Nemlig de mange svin, der opdrættes og opfodres intensivt i industriel skala, alene med sigte på at de opfedede dyr kan leveret til veritable udryddelsesfabrikker, hvor dyrene ombringes, og forarbejdes til fødevarer.

Det optimale slagtesvin har vægt omtrent som en voksen person, og de to væsener kan ernæres med samme mængde føde, og af samme type føde. I stedet for at producere foder til opfodring af vores firebenede brødre, kunne der være blevet tilvejebragt foder til 25 millioner tobenede brødre i stedet. Ganske vist kan griseligene anvendes som føde, men forholdet mellem hvad der har indtaget og hvad fortæringen af deres legeme giver af udbytte, står svjv i forholdet 7 til 1. 25 mio grises død, kan ernære 3,5 mio. personer, årligt.

Fakta er, at landbruget opfostrer 25 mio. grise årligt, med henblik på at disse væsener kan indbringe mammon, i bytte for det veritable Shoah de vil blive udsat for. Andre væsener, hvis købekraft langt overgår aflivede grises, kan lade den kapitalistiske og evolutionære retfærdighed ske fyldes, når de køber dele af aflivede væseners udskårne kroppe, men henblik på nydelsesfuld fortæring.

Konceptet minder en del om Jonathan Swifts ydmyge forslag, angående de demografiske og fordelingsmæssige udfordringer der forekom i 1700-tallets Irland, som han ligeså fandt i pragmatisk løsning på.

Fakta er, at danske landmænd kunne have produceret landbrugsprodukter, der havde et sigte der på flere måde kan betegnes "humant". Tilvejebringelse af føde til mere end 20 millioner menneskelige brødre, ville have bidrager til at mindske den globale kalamitet, der betstår i at ca. 1000 mio. personer globalt set, sulter.

Fakta er, at sådanne synspunkter næppe vil anerkendt endsige rost, i en forening som Bæredygtigt Landbrug. Den økonomiske realitet (sic!) er jo ganske enkelt, at et dansk svins købekraft langt overstiger mange fjerntboende personers købekraft, og al fornuft og logik derfor nødvendigvis dikterer, at svinet kan æde sig mæt, mens andre må undvære.

Fakta er, at medicinrester i de producerede animalske fødevarer er skadelige for de, der fortærer produkterne. Fakta er, at forbrugerne var bedre tjent med fødevarer af en bedre kvalitet og renhed.

Fakta er, at overgødskning belaster vandløb og grundvand, og truer og fremtidig vandforsyning.

Fakta er, at landbruget lægger beslag på størstedelen af rigets areal, og er en nettobelastning og nettoomkostning på måske alle områder. Fakta er, at det kunne have været stik modsat -- at landbrug bidrog positivt på alle områder. Selvrollen som netto-bidragsyder af energi, er der oplagte muligheder for.

Fakta er, at hvad Bæredygtigt Landbrug agitererer for i praksis, på ingen måde peget på, at landbrugsproduktion iflg. den aktuelle model, vil være bæredygtig. Hverken økonomisk, økologisk eller på anden vis.

Fakta er, at vækst ikke er svaret. Ønsket om vækst er et fjoget og betændt mantra, der intet løse. Vækst kan skjule nogle grundlæggende problemer gennem symptombehandling, men når symptombehandlingerne ikke længere kan dølge og dulme, har problemerne i mellemtiden antaget groteske og aldeles uoverkommelige proportioner.

Der er årsagen til, at de mange personer frygter mere end noget andet, er vækst. Vækst i den form hvorpå denne manifesterer sig, i "naturen"; nemlig som cancer.

Fakta er. er landbrugere oftest er dybt forgældede, og at midlet for dem til at undgå økonomisk ruin, helt oplagt synes at være at satse på en vækst-diskurs. Den tankegang er forståelig, men ved nærmere eftersyn er den strategi næppe holdbar (et andet ord for "bæredygtig"). En mere realistisk (og mindre destruktiv) strategi, ville være hvis landmændene henvendte sig til de finanskredse, der har været så letsindige at udlåne enorme summer til landbrug(ere), og forhandlede en dekord og en reduktion af ågersatsen deres gæld kontinuerligt vil øges med i mange år fremover.

Kan nogen i fuld alvor forestille sig bankfolk, der fodrer svin, muger ud og spreder gylle på markerne? Hvis bankfolk ikke kan finde nogen der kan forvalte de pantsatte aktiver med større profitabilitet end de aktuelle gældsslavegjorte storbønder, burde landbrugsbranchen erkende, at også gældsslaver kan forhandle vilkår med deres ejere.

Flemming Fuglede Jørgensen

I din artikkel i Information den 31. oktober 2012 indleder du artiklen med:

>>>[Den 16. oktober skrev miljøminister Ida Auken (SF) i Information, at jeg med pressen som vidne havde pløjet mine randzoner op efter randzoneloven trådte i kraft. Det er ikke korrekt, hvilket et medietjek hurtigt vil kunne afsløre. Lovbruddet var altså ikke sket, da miljøministeren udelukkede Bæredygtigt Landbrug fra et vandtopmøde på Fyn.]<<<

Beskriver afsnitteti sit indhold:

1. at du pløjede før den 01. september 2012?

2. Hvis ja til 1., at du så også havde pløjet før den 18. juni 2012?

3. Hvis ja til 2., at du så pløjede før den 29. marts 2012?

De 3 spørgsmål er begrundet i, at i Maskinbladet den 10. oktober 2012 kan man bl.a se dig citeret for:

>>>[- Jeg har ingen naturlige vandløb, derfor har jeg ingen randzoner. Fødevareministeren har selv sagt, at når der er fejl på randzonekortene, så skal vi bruge vores sunde fornuft. Og jeg har gjort nøjagtigt, som fødevareministeren har sagt ved at pløje mine marker, som jeg plejer, siger han.]<<<

D. v. s. den 10. oktober 2012 står det jo ret tydeligt i Maskinbladet, at du har pløjet, også det areal du ikke betragter som randzone, fordi du er uenig i lovgivningens lovlighed. Men på den anden side har du jo også erkendt jfr. citatet nedenfor, at du pløjer som du plejer 2 m. fra dine vandløb. Og dermed har du jo erkendt, at dine vandløb også er omfattet af Vandløbsloven, og derfor er registreret som vandløb, der automatisk er omfattet af Randzoneloven.

Citat fra link til Landbrugsavisens:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/9/5/BLledereViploe...

>>>[BL-ledere: Vi pløjer i randzonen
Landbrugsavisen.dk
Onsdag 5. september 2012 12:08
Annonce

Ledelsen i Bæredygtigt Landbrug står nu frem og erklærer, at den bevidst bryder loven om randzoner.

Formanden og et bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt landbrug nægter at følge den nye lov om randzoner på deres gårde. Det fortæller de til Radio24syv.

"Jeg pløjer, som jeg plejer. Og det er to meter fra åer og vandløb, og jeg er helt klar over, at det er i strid med loven," siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, til Radio24syv.]<<<

Først ved pressemeddelese fra Bæredygtigt Landbrug til Landbrugsavisen den 09. oktober 2012 oplyser du, at du alligevel ikke som oplyst af dig den 05. september 2012, har pløjet dine randzoner. Men denne nye oplysning til offentligheden og Landbrugsavisen om ikke pløjning af dine randzoner, giver du først efter godt en måned, og endda først efter at Ida Auken forinden via en mail til Bæredygtigt Landbrug for anden gang aflyser at mødes med Bæredygtigt Landbrug.
Den første gang Bæredygtigt Landbrug blev afvist, var til et møde på Lykkesholm Slot den 09. september 2012, altså 4 dage efter og begrundet af Ida Auken i det ovenfor givne citat og link.

Her er så linket der beskriver årsagen til andet afslag:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/10/9/Baeredygtigtf...

Flemming Fuglede Jørgensen, jfr. det hele ovenfor beskrevet, er du kommet ud i et forklaringsmæssigt dilemma, ved at have givet udtrykkelige oplysninger om pløjningen af dine randzoner til pressen, Maskinbladet, Landbrugsavisen, DR og dine medlemmer og Radio24syv, samt også i det hele siddet Ida Aukens åbne brev til Bæredygtigt Landbrug og efterfølgende invitationer overhørige, har du tillige fået bragt din forening i den situation, at Bæredygtigt Landbrug trods invitation nu er blevet afvist for anden gang af Ida Auken.

Det er meget sølle af en foreningsformand også en for Bæredygtigt Landbrug, at alt det du har fortalt og udtrykt overfor pressen, om hvad du ville gøre fremadrettet især siden 05. september 2012, kunne Miljøminister Ida Auken jo bare tage til Løkken for at se, om det nu også var fakta fra din Flemming Fuglede Jørgensens side, inden hun afviste dig og Bæredygtigt Landbrug indflydelse på vandmiljøplanen for anden gang, fordi hun har taget dig som person og dine oplysninger til pressen for værende til troende oplysninger.

Men husk på, pressen troede også på din autoritet som tals- og foreningsformand, og man må jo så bare håbe for dine medlemmers skyld, at dine handlinger overfor pressen ikke fremadrettet skader dine medlemmers interesser, når de vil have noget offentliggjort fremover.

For hvis pressen føler de er blevet taget som gidsler af dig og foreningen til brug overfor ministeren, vil det efter min umidelbare opfattelse ikke være uforståeligt.

Det kan være jeg skriver noget mere senere, men lige nu efter at have efterprøvet og derved gennemlæst hvad der reelt er sket, i forhold til fakta i din Flemming Fuglede Jørgensen kontrafaktisk konstruerede artikkel omkring din opfattelse af fakta omkring dig og Bæredygtigt Landbrug kontra myndighederne bekræftet ved pressens sum af faktaoplysninger, kan jeg kun håbe at Gud bevarer Danmark, hvis du mod min forventning og hidtidige opførsel kommer til forhandlingsbordet omkring fremtidens love og miljø.

Er vi f.eks. ved at få, eller har vi allerede et parallelt samfund med Bæredygtigt Landbrug?

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/8/14/AukenOpfordri...

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/8/15/BaereygtigtLa...

Robert Mouritsen

Du skal bare gå til den, alene det at du reflekterer over indlæggene er et godt tegn.

Men husk du er landmand i et samfund og miljø, og ikke kun landmand.

Robert Mouritsen

Tak Jens
Der er mange velformulerede mennesker her på siden,
Jeg forstår ikke det der med at sænke kød forbruget og stoppe med at sprøjte, og afskaffe eu tilskuddet. Som landmand har vi en forretning der skal køre rundt det er vores eksistensgrundlag, så derfor må vi producere det folk efterspørgere ! Er i her inde villige til at betale det dobbelte ( minimum ) for jeres fødevare, i Danmark kan vi i overblikket ikke sælge alle de produceret økologiske fødevare på trods af prisen er enumerer kunstigt sænket end de øvrige fødevare, økotilskud, konventionel gylle og halm og så videre.
Der er jo ingen der iværksætter godt danske kvalitetsfødevare mere.
Det er meget bedere at hive den dyre bracilienske økologiske kaffe op når naboen kommer på besøg !
Og sikkert ikke mange af jer er klar over hvilke antiøkologiske forhold sådanne planter er dyrket under ! Da jeg så det bliv jeg ligefrem glad for vores ekstrem stramme konventionelle regler.men der er nok ikk mange af jer der tænker over hvad økologi er i importeret vare kontra danske vare !

Men tænk jer lige hvis i skulde bruge 2/3 af jeres indkomst på fødevare som i så mange andre lande, for mig at se en ønskesituation for så kunde det være i kunde lære at sige tak for mad....!

Jesper Frimann Ljungberg

@Robert Mouritsen.

Du ekkoer sådan set bare den samme klagesang, som man hører igen og igen fra mange i Landbruget.
Det er forbrugernes skyld.

Din lille svada med kaffen er jo også sjov. Jeg sidder netop og drikker hjemmeristet kaffe fra Cuba der smager himmelsk. Når man først er startet på at drikke ordentlig kaffe, er der ingen vej tilbage til de lav kvalitets industri produkter, som rigtig mange folk drikker.

Og ved du hvad, jeg giver cirka 73 kroner for det der svarer til et kilo almindelig kaffe, for det jeg sidder og drikke her. Oven i det skal jeg nok ligge cirka 7 kroner i afskrivninger på kaffe rister og kværn.
Så cirka 80 kroner kiloet for noget der smager som at blive kysset i numsen af en engel. Sjovt nok er det samme pris, som et kilo Merrild koster.
Hvordan hænger det lige sammen ? (retorisk spg)

Når landbruget nu har problemer med at sælge økologiske højkvalitets produkter, hvorfor er de så altid udsolgt i f.eks. Netto og Fakta ?

Og nej jeg er ikke villig til at betale det dobbelte for vandpumpet hakket svinekød, som for at sige det lige ud ikke rigtig smager af noget.

Og den der med 2/3 dele af indkomsten på fødevarer ? Hvor kommer den nu fra ?
Jeg må indrømme at jeg ville ha' svært ved forstå at vi i vores familie skulle bruge 1000 kr om dagen på fødevarer. Øh ?

// jesper

Lad os vedtage, at hele landbruget blev omlagt til økologisk, at vi blev næsten vegetarer og spiste kød produceret her i landet 1 gang om ugen, og at fødevarepriserne steg betydeligt.
Så skulle vi osse vedtage en udmelding af EU`s marked, indføre told på fødevarer og forbyde grænsehandel.
Nej vel, vi hænger på den.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Frimann:
"Sjovt nok er det samme pris, som et kilo Merrild koster. Hvordan hænger det lige sammen ? (retorisk spg)"

Merrild kaffe er andet og mere en blot Merrild kaffe. Kaffebønnerne sorteres, efter kvalitet, før de ristes. Til de markeder, hvor kunderne går efter kvalitet, anvendes de pæneste bønner, som siden ristes skånsomt. Til de markeder, hvor kunderne er indifferente og ignorante, anvendes de ikke-egnede bønner (ikke modne bønner, f.eks.), som ofte også ender med at blive ristet ved alt for høj varme.

Begge produkter havner i indpakning, der ligner hinanden, men indholdet er et ganske andet.

Kaffe købt i Sverige tåler ikke sammenligning med samme mærkes produkter distribueret i Danmark. En simpel test består i, at lave to kander kaffe af hvert af de to produkter, på præcis samme måde, og dernæst sammenligne. Dér, hvor sammenligningen bliver tydelig, er hvis kaffen drikkes afkølet/kold, idet smag og duft træder tydeligt frem.

Danske forbrugere finder sig i ringe produkter, som de tilmed betaler meget høje priser for.

Robert Mouritsen

@ Jesper Frimann

Det er meget normalt at bruge 2/3 af sin løn på fødevare i Østeuropa hvor jeg er bosat og de rander sku ikk og klager.

Jeg syndes heller ikke du skal betale det dobbelte for det kød du skal da have noget ordenligt kød for de penge, og det kan du jo også få, landbruget producere jo de vare der efterspørges ikke sandt ? Det jo det eneste vi kan sælge ! Så hvordan kan skylden på de ringe billige fødevare ende hos landbruget ?

Det er ikke noget problem at sælge økologisk mælk og kød, men du skal jo også tænke på alle føljeprodukterne mærsk, valle, indvolde, skind, hoveder, og så vider.

Jeg har intet imod økologien de er mine kollegaer, men for mig at se er det ikke andet end et Brandt for at give kunderne bedere samvittighed, sundere er det jo ikke, jo køerne skal på græs om sommeren det er rigtigt, det ser os så hyggeligt ud på mælkekartongen med billedet af græsmarken.
Og der er jo da ikke nogen som kan udpine jorden så meget som økologer da de ikke må tilføre det der bliver fjernet. Men nej puha det vil vi ikke tænke over for så hjælper det jo ikke min samvittighed ! Jeg har intet imod økologi jeg syndes bare det er træls og høre på dem der tror de kan rede verden ved at købe økologisk de dage i ugen hvor det er på tilbud !

Men jeg har voldsomt meget respekt for de mennesker der går all in på biodynamiske fødevare de betaler det det koster og lave, de får kvaliteten, og de har sku sat sig ind i det !
Lidt sammenligneligt med din kaffe det går du jo op i det har du sat dig ind i, jeg aner ikke hvordan man rister en bønne

Jesper Frimann Ljungberg

@Heinrich R. Jørgensen.

Det var et retorisk spg, et forsøg på at plante et frø der potentielt kunne give indsigt hos Robert.

Jeg er som kaffoman helt klar over, hvordan disse mekanismer fungerer. Det hedder produkt udvikling med et fint ord. Jeg arbejder selv med produkt udvikling, jeg har barn syg, men skulle ellers selv sidde og netop skrive et oplæg vdr. netop udvikling af nogle af vores produkter.

Min holdning er at det kan lade sig gøre at lave ordentlige produkter som man kan tjene penge på, som regel også med et større ROI, højere kunde loyalitet og bedre kvalitet.

Det er det jeg advokere på arbejde, og jeg har analyserne, tallene m.m. med mig. Men alligevel så oplever jeg gang på gang middelmådige ledere med ringe eller ingen faglig indsigt, som kun kender en ting der virker.. nemlig generelle traditionelle beton metoder, hvis eneste formål synes at se ud som om at de fremmer selvsamme personers karriere.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Robert Mouritsen
Jeg er gift ind i en hardcore Landbrugs familie. Når jeg er til familie træf på svigerfars side, så er der en del med fra Bæredygtigt Landbrug. Og hvis folketinget skulle sammensættes ved et valg i den forsamling ville Venstre og DF til sammen have 90% af stemmerne.
Der er også et par økologer, eller som de bliver kaldt 'dem med de mange børn', den kan man jo så tænke lidt over.
Når man så er kommet til isen (suppe steg og is), og snakken går, så ved folk jo godt, hvad der er galt, når man går de gamle i gårde på klingen.
Det er jo ikke gennemsnit landmanden, og forbrugeren der er problemet. Problemet er jo bla. de Mega Monopol Andels Koncerner, som landmændene totalt har mistet kontrollen over, og som er blevet til misfostre der ikke er til gavn for landmændene, forbrugerne eller Danmark for den sags skyld. Og så er der lige detail monopolerne.

Igen... det er noget galt, hvis distribution, salg m.m. skal udgøre 70-80% af et produkt der stort set leveres færdig produceret fra landmanden ?

Igen Robert.. hvordan kan det være at landmandens unit pris aldrig har været laveret, og samtidigt betaler vi forbrugere bevisligt overpriser ?

Does not compute.

// jesper

Den gamle sang synges igen og igen.

Alt er samfundets og forbrugernes skyld, når landbruget ikke kan køre rundt.

Som Jens skriver så er landbrugere også deltagere i samfundet og har ansvar formiljøet, hvilket glemmes af landmænd for begge deles vedkommende.

Når man opdrætter over 25 millioner svin til slagtning i Danmark, kan det aldrig blive den danske forbruger, der er ansvarlig for den ringe indtjening/afsætning.

Så mange svin kan vi ikke gnaske os igennem.

Til gengæld kan vi der fremavler mindre portioner til salg i nær områderne og inden for landets grænser opnår en ganske god pris for vores varer.

eksempelvis kan man sælge æg til private kunder, faste kunder, strøgkunder mv. til en pris, der er over 75 % højere end, dem man kan få ved at sende æggene til æg pakkerier.

Æg som lægges af høns, der udelukkende fodres med eget korn, og det de selv kan finde i jorden.
Minimale udgifter og maksimale indtægter.

Og at man ved meget lave indtægter i Østeuropa anvender en tresidel af sin løn på mad, kan ikke overføres til danske forhold.

Til oplysning er der stor forskel på løn, leveomkostninger Inkl. husleje, og hvad det medfører.
Samt transport, studielån, beklædning og mange andre udgifter. Husk også lige momsen.

De landmænd fra Danmark der bosætter sig med deres produktion i de billige øst lande, har formodentlig et økonomisk incitament for valget af produktions land. Medarbejderne er billige i løn, forsikring og miljøreglerne lempeligere om ikke tilstedeværende.

Robert Mouritsen

Bravo sælg landæg til 75 % over prisen skide godt...!
Og i har jo fuldstændig ret det er Arla, DanishCrown, og så vider der har magten landbruget har ingen jordisk sjanse for at ændre noget ved de megaselskaber som vi i historiebøgerne kan læse engang var ejet og styret af landbruget, men hvem har så magten ?
Undskyld jeg kaster bolden igen, men det er jo dem der er flest og dem med flest penge !

Ja vi er en del af samfundet den lille forhadte del

Vi landmænd vilde da gerne have forbrugerne vilde spise bedere fødevare, men når det nu er landbrugets skyld som i alle siger hvad skal vi så gøre kan i ikk komme med noget hjælp i stedet for ?

Nu sidder vi her så igen og diskuterer økologi kontra konventionelt. Og hvorfor så det, når formanden for Bæredygtigt Landbrug har skrevet en artikkel med overskriften:

"Få styr på fakta, Auken"

Det er blevet afdækket ved at gå tilbage i mediernes artikkelarkiver, at det reelt er Flemming Fuglede Jørgensen, der ikke har styr på fakta, eller rettere måske netop har styr på fakta, og endda bevidst har undladt at oplyse væsentlige fakta, men håber og forsøger ved konstruktionen i substansen i hans artikkel, at bortlede alles opmærksomhed på disse fakta ved at spille forurettet offer og pådutte miljøministeren, at hun for anden gang på en måned har afvist Bæredygtigt Landbrug helt uden grund.

Pludselig den 31. oktober 2012 kl. 21:16 dukker så et rørende indlæg op, om et ønske om at blive selvstændig landmand, men med de indlæg artiklen har afstedkommet indtil da, er der ikke meget lyst til at blive selvstændig landmand:

>>>[Jeg har altid haft lyst til min eget landbrug men når jeg læser alle jeres kommentar så taber jeg lysten til det for hvad nytte har det at mætte jeres utaknemmelige munde, er det blevet en sport at hakke ned på landbruget ? Hvorfor skulde vi gøre det værste for vores jord og det værste for vores dyr ? Det jo de vi lever for ! Hvis ikke vi gør det bedste for dem så kan vi ikk tjene penge nok til at kunde opleve en sasong mere med det vi er her for!

Er der ikk nogen af jer der kan fortælle mig om jeg har en fremtid ?

Er der en grund til at jeg lader det lille håb jeg har tilbage forblive ?]<<<

Ja, Robert Mouritsen det er et citat fra dit første indlæg i debatten her, og hvis du kan huske hvad jeg svarrede den 1. november 2012 kl. 05:23 på dit indlæg, som det iøvrigt undrede mig mere gik på et ønske om at være landmand, end at du udtrykte undren over afdækningen af Flemming Fugledes Jørgensens kontrafaktiske artikkel, valgte jeg at svare dig især ud fra de 2 sidste spørgsmål i dit indlæg.

Min opfattelse er, at du bevidst valgte en indfaldsvinkel til debatten, ved at udtrykke forargelse over os i debatten ikke forstår landbruget, trods det er landbruget i dette tilfælde Bæredygtigt Landbrug, der ikke forstår, at faktiske oplysninger forsvinder ikke ved at angribe andre ved at påstå mangel på fakta.

Det undrer mig også meget, ligesom det gør hos Jesper Frimann og andre, at du kommer ind på betaling af landmandens produktion, og ikke har undret dig over, at p.t. afregnes svineproducenterne af deres egne slagterier med ca. 12,40 kr. pr. kg. kød, men at et kg. færdigpakket fra f.eks Danish Crown i forretningen koster mellem 50,00 kr. -60,00 kr. pr. kg. i genemsnit.

Nej, du og også sympatisører med Bæredygtigt Landbrug fortæller igen og igen, at det er forbrugerne der ikke vil betale, og hvis ikke det var fordi jeg lige som du ved, at landbruget ejer slagterierne generelt, ville jeg som forbruger falde for argumentet, om at det er synd for landmanden.

At du så også indirekte fortæller hvor dumme forbrugerne er, når de køber økologisk fra Østlandene, hvor du arbejder, fortæller en hel del i sig selv om moral overfor forbrugerne.

For er det som udgangspunkt med baggrund i landbrugets udtrykte selvforherligende rolle i samfundet, dumt som forbruger at have tillid til de fødevareproducenter, både dem her i landet og fra de danske i Østlandene?

Tilsyneladende ja. For du har jo netop beskrevet hvordan det er landbruget der snyder forbrugerne, og samtidig har du undret dig over min og andres holdning til netop den del af landbruget, som værende hvilende alene på falske forudsætninger og uvidenhed om landbruget.

Jeg synes du skal tænke over rimeligheden ved Flemming Fuglede Jørgensens artikkel, og især over hvordan og hvorfor landbruget kan få sig selv til at beskylde forbrugere for at være modstandere af landbruget, når det reelt er de dele af landbruget der ved dets odiøse handlemåde selv har rejst påstanden.

Hvordan synes du selv, det må være at blive beskyldt af Bæredygtigt Landbrug for alskens ulykker og manglende fakta, når du har læst nedenstående link, og som Bæredygtigt Landbrugs dumsmarte handlemåder og kontrafaktiske påstande har afskåret foreningen fra at kunne deltage i, og nu endda for anden gang.

http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2012/8/31/AabentbrevtilBae...

p. s. Jeg er selv landbruger, men ikke økolog, om end jeg dyrker mine marker giftfrit og uden kunstgødning.

Og jeg som lille økolog sælger ikke mine æg til 75 % over prisen.

De sælges til prisen.

At andre så lader sig besnakke til at have mange høns og dermed til at forlove sig med den store industrielle aftagerverden, den er da ike mit eller mine kunders problem.

Stordriften i hønseægsproduktionen er kun til mellemledenes favør.Jeg kan med 200 høns oprette den samme indtjening, som dem med 1200 høns. Både grundet prisen , afsætningen og udgifterne.

Lige til sidst: er alle indusssstrielle konventionelle landmænd ordblinde? Eller har Kaare blot skiftet identitet?

Jesper Frimann Ljungberg

@Mona Blenstrup.

Det tror jeg ikke, det er bare ikke alle med varierende grad af ordblindhed, der bruger firefox med spellcheck.

Eller har haft forældre der har terpet staveord med en 1-2 timer hver dag i de år hvor det gav pote.

// Jesper selv 'mild' ordblind.

Robert Mouritsen:

Nu betaler danskerne jo altså ikke kun for deres fødevarer i butikken. Først betaler vi over skatten til det voldsomt subsidierede landbrug. Der udbetales mig bekendt omkring 12 milliarder årligt til en stadig mindre skare af mennesker. Dernæst betaler vi i butikken for produkterne. Så betaler vi igen over skatten, når staten rydder op efter landbruget, som for eksempel da Gudenåen var mere eller mindre død som konsekvens af nitratudledning fra landbruget. Sidst men ikke mindst betaler vi med vores helbred og vores fremtid, når der kommer sprøjtegifte i vores grundvand eller jorden udpines og naturen forurenes. Det er ikke ligefrem billigt, at have jer landmænd rendende og forresten, hvem er det lige der altid brokker sig?

Jesper

tak for din kommentar.

jeg snubler selv over tasterne på mit tastetur med regelmæssige mellemrum. Jeg sætter pris på, at folk ytrer sig uanset stavefejl og slåfejl.

Men jeg sporer en vis lighed i skrivemåden mellem den kære Kaare og Robert.

Og indholdet er lige så identisk: økologi er noget skidt og meget mere forurenende, forbrugerne er dumme og nærig og de kemiske landbrug er den eneste sande vej til velstand og kan brødføde hele verden, hvis ikke alle andre konstant ville blande sig i noget, de ikke har forstand på.

Heinrich R. Jørgensen

Korrektion:

Jeg skrev tidligere om forskellen mellem kaffe-produkter, der distribueres under samme produktnavn til forskellige markeder, uden at være samme produkt.

Jeg ved ikke noget om mærket Merrild i den forbindelse, og antydningen af at de anvender den beskrevne praksis har jeg intet belæg for.

Sættes navnet Gevalia ind i stedet, holder påstanden stik. Beklager forvekslingen.

Når jeg læser artiklen, så genkender jeg, at nogle slags landbrugere dobbeltbrokker sig.

Først brokker de sig over love og regler, og så brokker de sig, og føler sig tillige forurettet over deres helt og holdent selvopfundne og påførte pådutninger hos andre, for at kunne brokke sig en gang til.

Og er det ikke nok, så fortæller de hvad de ikke gør, så andre tror og får den opfattelse, at det er fordi landbrugerne ikke gør som andre, ved den insinuition om andre der ligger i fortællingen om hvad man ikke selv gør.

F. eks. pådutte negativt, at Ida Auken korrekt i helt anden sammenhæng, har sagt omkring Bæredygtigt Landbrug, at det er ekstremisme at bryde love bare fordi man ikke er enig i lovgivningen, berettiger jo ikke i sig selv, at Flemming Fuglede Jørgensen til nu at skrive, hvad han godt ved Ida Auken ingensinde har sagt om Bæredygtigt Landbrug og foreningsformanden, nemlig:

>>>[Danske landmænd kører ikke gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand. Vi gør blot som hidtil og dyrker jorden]<<<

Hvilket han bevidst meningsdannende hos læseren skrev efter at have skrevet:

>>>[Jeg må derfor anmode om, at miljøministeren får styr på fakta, og så ser Bæredygtigt Landbrug frem til at modtage en invitation til et møde med ministeren inden for kort tid, så de florerende misforståelser kan blive ryddet af bordet.]<<<

Hvilket jo kun kan betragtes som en forurettethed hos Flemming Fuglede Jørgensen over, at få aflyst en invitation, fordi Ida Auken, på uorden i fakta, påduttet hende og læserne alene af Flemming Fuglede Jørgensen, har aflyst en invitation med samme begrundelse, som første gang Flemming Fuglede Jørgensen ikke var velkommen til et vandplansmøde.

Efter min mening, har Bæredygtigt Landbrug virkeligt gjort sig bemærket og synlig i debatten i det offentlige rum og hos landbruget, hvilket også er en del af foreningens formålsparragraffer. Men til gengæld har foreningen efter min mening, også på kun godt 2 år, fået sat lus i skindpelsen i hele landbrugsorganisationen ved foreningens populisme alen for at fremme kun egne interesser overfor samfundet.

Populisme: en folkelig politisk retning som går imod en statslig centraliseret styring af økonomi og politik.

Ekstremisme: en yderligtgående holdning, især om en politisk holdning.

Hvilket er den eneste betydning Ida Auken, ud fra det jeg har læst omkring hendes brug af ordet ekstremisme om Bæredygtigt Landbrugs handlemåde og opfattelse af de love foreningen ikke er enig i lovligheden af, har brugt overfor Bæredygtigt Landbrug, når hun afviser deltagelse fra Bæredygtigt Landbrug i vandplansmøder, indtil foreningen tager konkret afstand fra, at ville bryde love de ikke er enige i lovligheden af.

Altså ikke: >>>[Danske landmænd kører ikke gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand. Vi gør blot som hidtil og dyrker jorden]<<<

Som suplement til ekstremisme:

ekstremistisk adj. - , -e
d (om personer) = yderligtgående

yderligtgående el. yderliggående adj.
d som går til yderpunkter

>>>[Man må gerne sige, at landbrugets forurening er skyld i, at der hvert år lukkes i hundredvis af drikkevandsboringer. Det slog retten i Roskilde i dag fast i dag ved dommen i den sag, som foreningen Bæredygtigt Landbrug har ført mod Danmarks Naturfredningsforening.]<<<

Citeret fra Landbrugsavisen:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/11/5/BaeredygtigtL...

Hvad mon Flemming Fuglede Jørgensen ind til videre har lært af sine tidligere skråsikre udtalelser, omkring hvad andre må sige i forhold til landbrugets fraskrivelse af ansvar overfor omgivelser og samfund?

Det er straks værre, når Flemming Fuglede Jørgensen, insinuerer i hans artikel ovenfor, at Ida Auken ikke har styr på fakta, ved at henvise til sine egne påståede fakta omkring et hændelsesfoløb, der har anuleret en indbydelse for anden gang.