Kronik

Farvel til evalueringsregimet

Den offentlige sektor er underlagt et dyrt og omfattende evalueringstyranni. Evalueringerne tager dyrebar tid fra de ansattes kerneydelser og fører ikke nødvendigvis til bedre ydelser og velfærd. Det er derfor på høje tid, at vi fokuserer vores evalueringer
Debat
9. oktober 2012
Omfanget af evalueringer af alt fra skoleelever og plejehjem til børnehaver har i dag nået et niveau, hvor de massive udgifter til evaluering tynger velfærdssamfundet. Og vi får ikke nok for pengene, mener kronikøren.

Omfanget af evalueringer af alt fra skoleelever og plejehjem til børnehaver har i dag nået et niveau, hvor de massive udgifter til evaluering tynger velfærdssamfundet. Og vi får ikke nok for pengene, mener kronikøren.

Kissen Møller Hansen

Alt skal evalueres. Skoler, børnehaver og plejehjem er blandt de kendte eksempler, men de står langt fra alene. Omfanget af evaluering har i dag nået et niveau, hvor de massive udgifter til evaluering tynger velfærdssamfundet. Heldigvis er der nu kommet stor interesse for ressourceforbruget og de formålstjenstlige effekter (og/eller mangel på samme) af evalueringer, undersøgelser og målinger i den offentlige sektor.

Den interesse er kærkommen, fordi samfundet hvert år bruger flere hundrede millioner danske skattekroner på evalueringer, undersøgelser, målinger, m.v. – til trods for, at evalueringsforskere påpeger, at det rent faktisk er meget usikkert, hvorvidt vi får bedre velfærd ud af evalueringsprocesserne. Praktikere og fagprofessionelle lider også under evalueringsiveren, som skaber et unødigt og skadende arbejdspres på de offentlige ansatte. Et pres, der er så stort, at det går ud over arbejdsglæden og kerneopgaverne. Det er da på tide at tænke nyt! Som Einstein i sin tid sagde: »De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den form for tænkning, som har skabt dem.«

Flere, herunder Jørgen Søndergaard, som er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udtalt til medierne, at løsningen ikke er færre evalueringer, men bedre evalueringer. For mig at se er det ikke enten færre eller bedre, men både og. Vi skal samle kloge fagfolk i en interdisciplinær tænketank og genopfinde styringen og udviklingen af den offentlige sektor. Når evalueringsiveren har taget overhånd, når evalueringers negative virkninger overskygger de gode og samtidig tapper statskassen for ressourcer, som kunne gå til at udvikle vores velfærdssamfund, så må nok være nok.

Ressourcespild

Der er imidlertid flere problemer med de nuværende evalueringslogikker. Et er, at fagprofessionelle kontinuerligt bliver bedt om at gennemføre evalueringer, der kan give ledelse og politikere informationer, som de kan bruge til at begrunde og bevise, at deres organisation har gjort, hvad den skulle. Men er det god ressourceanvendelse, at de offentligt ansatte sættes til at bruge deres tid på at levere service til politikerne i stedet for til borgerne? Er det ok at anvende enorme summer uden direkte nytteværdi for hverken de offentligt ansattes egen praksis eller de borgere og brugere, førstnævnte burde bruge deres tid på at hjælpe? Svaret er nej – det er alt andet end god ressourceanvendelse.

Et andet problem er, at de bagudskuende målinger, som politikere efterspørger, er blevet blandet sammen med evalueringer med et udviklings- og læringssigte. Det nuværende evalueringsregime bygger nemlig på den vildfarelse, at en kortlægning af fortiden er nødvendig for, at vi kan bevæge os mod noget bedre. Men sådan er det bare ikke, når vi vil udvikle. Så når vi, som også økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager er fortaler for, skal bruge evaluering til udvikling, skal der tænkes anderledes. I modsætning til en omfattende kortlægning af fortiden er der brug for, at de, der er tættest på praksis, tager stilling til, hvad de ser som nødvendig viden for at kunne forbedre praksis. Det indebærer, at de sætter fokus på de handlinger og metoder, der virker godt.

Det er netop en af hovedtankerne i fokuseret evaluering. Et godt eksempel på en fokuseret evaluering er et større projekt, hvori ni private og offentlige arbejdspladser på Fyn deltog. Projektets formål var at nedbringe sygefraværet. Havde man brugt en bagudskuende evaluering, var der blevet foretaget en omfattende kulegravning af sygefraværets omfang de seneste fem år og årsagerne hertil. Det gjorde man ikke. I stedet fokuserede man på den gruppe, der blev døbt ’de langtidsfriske’ og foretog en mindre kortlægning af, hvor mange og hvem det var, der kun sjældent var syge. Disse blev interviewet om deres erfaringer og alle de forhold, der var vigtige for, at de var langtidsfriske. Baseret på disse erfaringer kunne arbejdspladserne ændre en lang række forhold og dermed øge de ansattes trivsel og nedbringe sygefraværet. Og det var netop, hvad der skete.

Ingen objektiv viden

Et tredje problem i det herskende evalueringsregime er troen på en objektiv virkelighed. Objektiv viden findes ikke, og alle undersøgelser, statistik og beregninger er fremkommet gennem selektioner af menneskers fortællinger om oplevelser og erfaringer. Selv om disse udtalelser og besvarelser i mundtlige og skriftlige interviews er bearbejdet metodisk og omsat til tal og grafer, er det sket gennem menneskelig selektion, statistisk bearbejdning og fortolkning. Som sådan er det ét bud på virkeligheden blandt flere mulige. Andre evaluatorer og respondenter ville have set og sagt noget andet. Det er således ikke et spørgsmål om, hvordan virkeligheden er, men om hvordan og hvem, der definerer virkeligheden. Og selvfølgelig hvilke virkelighedsdefinitioner, vi har råd til at få fremstillet.

Vi bliver derfor nødt til at forlade vildfarelsen om, at alt muligt bør undersøges med det formål objektivt at vide. Viden er knyttet til menneskelige handlinger og erfaringer i konkrete kontekster. Om noget er godt eller skidt for nogen, afhænger i høj grad af perspektivet, formålet og konteksten. Derfor kan vi ikke længere bruge den lange række af spørgsmål, der knytter sig til naturvidenskabelig forskning, når vi evaluerer indsatser på sociale processer i den offentlige sektor. Det er for dyrt og ikke brugbart nok. Vi må fokusere.

I fokuseret evaluering er fire helt centrale begreber vigtige, nemlig: nytteværdi, kerneydelser, arbejdsfællesskab og relationel etik. Fokuseret evaluering er kendetegnet ved, at den er tilrettelagt på basis af praktikernes ønske og behov for specifik viden, dvs. efter princippet need to know frem for nice to know. Desuden bygger den på en synliggørelse af de brugbare erfaringer, der allerede findes, og inddrager brugerne og borgerne i en fokuseret dialog om, hvad de opfatter som kvalitet i de offentlige ydelser, der er tale om. En fokuseret evaluering er opmærksom på, at både praktikere og borgere er bidragydere til en fælles ønskværdig fremtid. Endvidere er evalueringsprocessen og metoden styret af en evaluator, der er ekspert i evalueringsmetoder og anerkendende processer, der fremmer fælles læring.

Farvel til tallene

Løsningerne er der. Nu skal der politisk mod til at gøre op med det herskende evalueringsregime og tage ved lære af de mange gode og ressourcelette erfaringer, der findes med fokuseret evaluering.

Derfor er det også opløftende og positivt, at Margrethe Vestager har kastet sig ind i debatten, men vejen til en bedre evalueringspraksis er fortsat lang. For at vi som samfund skal lykkedes med at skabe bedre evaluering, vil det for det første indebære, at kræfterne i den offentlige sektor sættes fri til at bruge metoderne i fokuseret evaluering, hvor både de ansatte, borgerne og brugerne spiller en aktiv og værdifuld rolle.

Det vil også indebære, at både folketings- og lokalpolitikere samt topledelser må give afkald på den falske tryghed, der ligger i at ville have tal på alt. Flere hundrede millioner kroner går tabt i den bureaukratiske trædemølle bestående af omfattende, tidskrævende og systematiske evalueringer og målinger.

Det er svært at se, hvem det er til gavn for. Og det er tvivlsomt, om velfærdssamfundet, de offentligt ansatte og borgerne får et udbytte, der svarer til den enorme ressourceanvendelse. Hvorfor ikke tænke nyt?

 

Gro Emmertsen Lund er master i evaluering og organisationskonsulent i Haslebo & Partnere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja - og parallelt med evaluering eksisterer kontrollen som udtryk for det Adorno og Hockhiemer kaldte den instrumentelle fornuft. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det er meget negativt begreb.Det flytter blikket fra arbejdsopgaven til kontrollen. Så den ansatte i stedet for at løse sin opgave løser den af kontrollen pålagte opgave. Altså svarer på kontrollen og ikke på virkeligheden (den reelle arbejdsopgave). Det er vores arbejdsmarked gennemsyret af og det er her, den næste store arbejderkamp skal stå - en kamp mod kontrollen. Ellers.... går samfundet nedenom og hjem, da det ikke producerer noget som helst at svare på kontrollen.

Thorbjørn Thiesen

Abraham Maslow, ham med behovspyramiden, var oprindelig psykiater; men det blev for meget for ham kun at se syge mennersker, så læste han psykologi og begyndte at studere adfærd hos raske mennesker og hos mennesker der overkom mere end gennemsnittet.
Det har jo en sammenhæng med artiklen, studer det gode og det udviklende og tag det dårlige ad notam.

Det kræver politisk mod og det er vores politikkere ikke i besiddelse af.

@Hans Hansen.

God ramt. Problemet bliver nemlig, at den enkelte vil forsøge at opfylde evalueringens potentiale - som er en instrumental og generel syntese - fremfor den 'varme' opgave. PISA undersøgelsen er eksempel på, at en instrumentel fornuft lægger sig over dannelsesprocessen som en mørk og tung skygge, der muligvis har gode intentioner, men kun måler overfladisk og reduktionistisk på færdigheder, fordi menneskets dannelses- og uddannelsesproces ikke kan måles i et generelt skema.

Grethe Preisler

Mangler der ikke lige en inserat-markering til orienterig for læserne om, at ovenstående "artikel" er en reklame for konsulentfirmaet Haslebo & partnere?

Bjarne Falk Rangård

Til Grethe
Ophavsmanden har klart markeret hvor han er ansat.
fordi man skriver noget relevant skal det vel ikke nedgøres som reklame.

Steffen Gliese

Evaluering og kontrol er direkte kontraproduktivt, fordi det fratager virkelyst og arbejdsglæde. Arbejde af lyst får folk til gøre deres bedste - arbejdet bærer lønnen i sig selv - men når man pludselig skal leve op til forventninger, der ofte kan synes luftige og vilkårlige, forsvinder hele formålstjenligheden ved indsatsen, og motiveringen falder. Arbejdet ophører med at være en fornøjelse og bliver i stedet en byrde, man hen ad vejen forsøger at undslå sig.
Det er et kerneproblem ved økonomisk tænkning, at den implicit har et forkert psykologisk begreb, som fører til arbejdslede, fordi det netop snarere end at udføre arbejde for at opnå et resultat, handler om at udføre arbejde for at tjene nogle penge - hvoraf følger en konstant jagt på, hvordan man kan komme lettest i mål; derved undergraves den enkeltes behov for at gøre sit bedste, fordi det bedste er en dårligere forretning end det nødvendige.

@Bjarne Falk Rangård.

Du har helt ret. Vi har alle ståsteder, men det ville være overdrevet at sige at det skrevne eller sagte ord intet betyder - kun vores placering i det sociale.

Grethe Preisler

Bjarne Falk Rangaard,

Ophavsmanden til ovenstående artikel (som ikke er en mand, men en nydelig ung dame), er konsulent i et firma, der konkurrerer om markedsandele med andre private udbydere på markedet for udbredelse af new public management-strategier i den offentlige sektor.

Det er måske ikke relevant information set med dine blå øjne. Men jeg vil nu altid gerne vide, hvilket medicinalfirma en lægemiddelkonsulent er på lønningslisten hos, før jeg tager hans eller hendes anbefalinger af det ene præparat frem for det andet for gode varer og uvildig ekspertrådgivning.

Ligesom jeg gerne vil vide, på hvilken partiliste en politiker er opstillet, før jeg sætter mit kryds ved ham eller hende på valgdagen.

randi christiansen

"Fokuseret evaluering er kendetegnet ved, at den er tilrettelagt på basis af praktikernes ønske og behov for specifik viden, dvs. efter princippet need to know frem for nice to know."

Hvad f..... er det for nogen inkompetente båtnakker med bevidstheden i et eller andet hedengangent århundrede, som ikke har fattet, at det selvfølgelig er sådan, man arbejder ?

Så meget for en videnskabelig tilgang - de danske akademiske miljøer er åbenbart ikke ret langt fremme i sutterne ...

Torben Nielsen

Familieafdelingen i Aalborg øst er lukket for henvendelser i 3-4 uger, for at personalet kan afvikle en administrativ pukkel i fred.
En vagthavende studerende(?) der ikke har nogen bemyndigelse passer telefonen.

Så kan borgere, der ikke er i akut livsfare, sejle sin egen sø.

jens sørensen

Almindelig sund fornuft er på det nærmeste blevet skældsord i disse spørgsmål. Lad os bare ta' et eksempel.:
"Et sygehus beslutter at fyre 10 sygeplejersker, da de hermed kan spare 5 mill.
Da sygehuset er ejet af samfundet, er der i virkeligheden intet sparet, da de nu arbejdsløse medarbejdere jo skal have dagpenge. Til gengæld skal de resterende ansatte på sygehuset løbe en del stærkere, hvilket nogle af dem måske bliver sygdomsramte af."
Derfor er de folk som sidder og tager den slags beslutninger i virkeligheden ikke fem potter pis værd. - Det var dem selv og deres øvrige kolleger i det administrative cirkus, som skulle fyres,...eller i det mindste sættes til at bestille noget andet.

Over skriften tegne godt. Men nej, mangler focus.

Evaluering er et fremmedord for at lære af erfaringen. Og det har menneskeheden altid gjort med skiftende held. Men hvem ???

Den, der opstiller reglerne bør evaluere.
Fejlen er derfor statens mange regler. Fjernede man en del af dem og decentraliserede, forsvandt den tilsvarende evaluering fra staten.

Det drejer sig om nærdemokrati og mindre stat.

Artiklens indhold er i bedste fald totalt ligegyldigt.

randi christiansen

Så man mistænker i stigende grad undergravende virksomhed - og her vil man jo rette blikket mod de finansielle sektorer, eller ´følg pengene´- hvem bestemmer egl over økonomien.

Som billedet ser ud nu, er det de svage, der skal udsultes, jordens ressourcer udpines og misbruges med slutresultatet, at alle dør - og når de har lært at opføre sig ordentligt, går ind ad en anden dør til evigt liv i fryd og gammen. Haleluja i det høje

randi christiansen

Leo - nærdemokrati og mindre stat - nemlig. Decentralisering, beslutningerne tæt på borgeren, den, der har skoen på, ved hvor den trykker - men det vil jo betyde afgivelse af magt til dem, der nu i det skjulte sidder på ressourcedministrationen og tvinger vores politikere til at gennemføre udemokratiske forandringer, f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed - som kun har én effekt, nemlig at undergrave socialstaten Danmark, at gennemtvinge en agenda med udnyttelse, misbrug og til slut ekstermination af de, der ikke passer ind i den hemmelige pengemafias plan.

Al snak om folkeafstemninger, suverænitetsafgivelse etc. ligner mere og mere spil for galleriet. Pengemafiaen er i gang med den endelige magtovertagelse, i gang med at amputere den del af vores menneskelighed, der består af bevidstheden om det gode, sande, skønne og retfærdige.

For et uddybende og kritisk blik på evaluering kan anbefales:

Selvmål - det evaluerede liv
Af Karen Lisa Salomon

Og til de skeptiske: jeg er hverken ansat på forlaget eller har aktier i bogen...

Michael Kongstad Nielsen

Evalueringsmanien er kun god for konsulenterne. Evaluering kan bruges, når noget er gået galt, eller hvis man igangsætter helt nye måder, at gøre ting på. Så kan man efter et stykke tid se på, hvordan det virker. Resten er spild af tid, og værre - det trækker tænderne ud af den positive energi i dagligdagen.

Martin B. Vestergaard

Lige et lille eksempel fra dagligdagen: I Århus kommune, (og så vidt jeg ved i alle andre kommuner) udfører man hvert andet eller tredje år brugertilfredshedsundersøgelser i bla. daginstitutionerne. Den seneste af slagsen viste en overvældende tilfredshed fra forældrenes side med servicen i dagtilbuddene, og det lige ovenpå en stor nedskæring.

Som faglig aktiv indenfor området læste jeg et par af dem og skimmede en hel del andre. Og min konklusion var at man får svar som man spørger. Af de mange spørgsmål var der 5 spørgsmål der stort set i alle institutionerne fik dårlig karakter, det var de eneste 5 der berørte normeringen, og der var ikke ét eneste spørgsmål der omhandlede serviceniveauet. Alt handlede om personalets indsats, eller de fysiske rammer.

Altså var forældrene meget tilfredse med den indsats personalet leverede, men om de er tilfredse med serviceniveauet blev ikke klarlagt. Men ud fra de 5 lavest scorende spørgsmål kan man jo gætte sig til hvad en undersøgelse af dette ville vise.

Så jeg vil give artiklens forfatter ret i at evalueringer, der er til for at servicere politikerne, er værdiløse for servicen overfor borgerne, og at da de koster ressourcer der går fra den service de evaluerede områder skulle yde til borgerne, er de ikke kun værdiløse men direkte skadelige.

Men evalueringer der fokuserer på hvordan vi forbedrer servicen kan, hvis de bliver lavet så de er et arbejdsredskab for de evaluerede, være et værdifuldt værktøj.

Steffen Gliese

Jeg har et standardsvar nu til alle disse for-/brugerundersøgelser, og det: hvis jeg er utilfreds, skal jeg nok sige til; men jeg forventer da sandelig, at hver mand gør sin pligt, det er vel ikke for meget forlangt?

David Steinberg

Dette rigmarole-marmorerede evaluerings- og dokumentationshysteri burde stoppes.

Det giver ingen mening - for borgerne - at vores skatteknappe ressourcer skal bruges på at bruge tid på at dokumentere, at kerneydelserne ikke bliver leveret, fordi tiden bliver brugt på at dokumentere, at de ikke bliver leveret. Dermed ikke sagt, at det ikke giver mening for andre, bare ikke for borgerne.

Jeg talte for noget tid siden med en underviser, som stak- og trætåndet kunne fortælle, at hun brugte oceaner af tid på at skrive side op og side ned om deltagerne i den afsluttende rapportering til EU, som finansierede en stor del af hendes kurser. Så vidt jeg husker skulle der skrives 6-8 sider om hver deltager - om deres baggrund og forudsætninger og om deres udbytte af kurset. Hvad disse oplysninger egentlig skulle bruges til, vidste hun ikke, men hun gjorde det, for ellers fik hun ikke nogen penge.

For nogle år siden indførte man et lignende system i den danske folkeskole. Også her skulle folkeskolelærerne skrive side op og side ned om hver enkelt elev og sende dem et eller andet sted hen i det politiske-administrative system. Denne indespærende, stressende, resourcespildende og dybest set menneskemakulerende proces foregår vel i virkeligheden overalt.

Jeg vil have blod, sved, tårer - og friheden - tilbage igen.

I maa altsaa gerne kalde mig Per Degn, men jeg har lidt ondr af de mennesker der driver en eller anden offentlig service, og som kan risikere at skulle tale med et menneske som forfatteren, der bruger dette sprog:

" Og selvfølgelig hvilke virkelighedsdefinitioner, vi har råd til at få fremstillet."

Maaske er det en troest, at den slags ikke kun findes indefor det offentlige. I min niche er der noget der hedder: "Master Data Management!" Paa almindeligt sprog betyder det, at man skal soerge for at ens biks ikke bliver til en rodebutik - men det kan man desvaerre ikke saelge konsulentydelser paa.

Grethe Preisler

Henrik Brøndum,

Tak for sangen "Per". ;-)

I den niche, hvor jeg indtil for et par år siden slog mine folder (off. administration) kaldte vi det "kunsten at sælge en mejetærsker til en, der har brug for en plæneklipper."

Når man har et system med problemer er der grundlæggende to mulige strategier: Styring eller fornyelse/ innovation. Evalueringerne er en naturlig følge af styringstænkningen - de skal danne grundlag for bedre styring. Problemet i den offentlige sektor er styringen hindrer nødvendig innovation.

Der er kun én vej frem:

Evaluer evalueringerne!

(og skulle resultatet ikke vise det ønskede, så skift evalueringsmetode)

Martin B. Vestergaard

Nej nej, Karsten Jachs, hvis ikke det virker, så evaluer evalueringen af evalueringerne.

"Objektiv viden findes ikke", påstås det.

Er så også den citerede påstand uden objektivitet?

I så behøver vi vel ikke tillægge artiklen den helt store sandhedsværdi!

Nej. Det er rigtignok svært med det objektive og objektiviteten. - Men det er da et ganske godt stræbemål, selvom vi aldrig vil nå dette mål fuldt ud. Ikke sandt?

Både forskningsrapporter og metodologiske fanfareerklæringer er bestemt ikke alle lige subjektive. Nogle er i hvert fald mindre subjektive end andre, og måske derved også lidt mere objektive.

Eller tilsiger socialkonstruktivismen, at alt er principielt er lige lidt objektivt, uanset hvad?

Når fx Pavlovs hunde savlede så snart, de så et kødben - og senere, når de også hørte den forudgående klokkeringning - var dette da også på grund af en subjektiv virkelighedskonstruktion i hundens hjerne?

Finn G. Christensen

Forfatteren siger at "objektiv viden" ikke eksisterer. Så er det man kan spørge forfatteren "hvordan har du defineret viden"? Viden er f.eks. at "skolelærerne på skole x har haft 2770 skematimer i 2012". Hvis man er enig om optællingsprincippet og gennemfører en kontrolleret optælling, så har man skabt "objektiv viden". Hvis man er enige om at "hvis 50% af eleverne synes undervisningen er "god" når de bliver spurgt", så har man skabt objektiv viden. Objektiv viden er noget en gruppe af mennesker er blevet enige om......og nogle former for viden kan meget store grupper af mennesker blive enige om, f.eks. at "jorden er rund". På den måde kan mennesker skabe fundamenter af objektiv viden som grundlag for fælles handlinger og skabelse af endnu mere objektiv viden. Dette er sket i videnskaberne gennem flere tusinde år.
Dette bare til orientering.......for du sidder vel med din subjektive viden om at "der findes ikke objektiv viden"....?

Nief Ehrrerany

Åh, vi må endelig ikke lægge pres på de offentligt ansatte ved at evaluere deres arbejdsindsats, for så bliver de i dårligt humør. Sikke en argumentation.

Hvis ikke man evaluerer, kan man ikke dokumentere forbedringer eller forringelser, og beslutninger bliver truffet på baggrund af udsagn så som "vi tror", " jeg synes", "det er almendt kendt".

Når man træffer beslutninger på sådanne grundlag vil det spild som opstår få "de flere hundrede millioner danske skattekroner samfundet hvert år bruger på evalueringer, undersøgelser, målinger" til at ligne det rene ingenting.

jens sørensen

Finn Christensen: - Der findes ikke 100 pct. objektiv viden. I og med alle facts skal filtreres igennem beskuerens subjektive filtre, er objektiv viden en illusion.., - men man kan naturligvis komme tæt på det.

Steffen Gliese

Problemet med alle de målinger, man til dato har set, er, at de ikke måler det, der er væsentligt at opnå viden om, for det kan ikke måles - men de måler alt muligt, blot fordi det kan kvantificeres. Det er så simpelt, at vi som regel allesammen godt kan gennemskue, om noget har tilstrækkelig kvalitet eller ej - men målingerne bruges netop til det modsatte af det, man måtte ønske, nemlig at finde det lavest acceptable niveau, fremfor at arbejde for det bedst mulige.
Forskellen kan aflæses i f.eks. forskellen på fast ansat rengøringspersonale og nogen, der kommer fra et firma. Den fastansatte har al mulig grund til at gøre sit arbejde så godt som muligt, bl.a. for at høste anerkendelse for sit bidrag til den fælles trivsel. Den outsourcede har ingen relation til arbejdsstedet, er som regel anonym for dem, der arbejder der, og har for lidt tid til sit job, fordi arbejdsgiveren skal have så mange kunder som muligt presset ind i sin ansattes timeplan. Resultatet er som regel sjusket og halvgjort arbejde.

Steffen Gliese

Jens Sørensen, erfaringen viser, at stort set al sikker viden med tiden modbevises af nye resultater, der så igen modbevises af nye resultater etc. etc. Men konklusionerne på den manglende endelighed i resultaterne i denne debat er latterlige. Grisen bliver ikke større af at blive vejet, og objektivt kan man iagttage, at vejningen ikke har været andet end et uhyrligt dyrt mellemled, der står i vejen for ordentligt udført arbejde.

Peter Hansen

Lige netop rengoering kan det dog ske at evalueringer og en "Business Tilgang" som f.eks. ISS virker udmaerket. Paa dette omraade sker det at "business" metoden udkonkurrerer "den faglige stolthed" - men ikke altid.

Men med langt de fleste offentlige service, boernepasning, undervisning, behandle og pleje af syge, socialarbejde ...... klarer evaluering/"business" metoden sig elendigt.

Det pudsige er, at vi her ofte stoeder ind i, at de ofte liberalt orienterede fortalere for "Business/Evalueringer" glemmer at laese deres eget ideologiske ophave Adam Smith, der var teolog og underviser. Smith anbefalede at undervisning laa i den offentlige sektor da det var umuligt at maale output - eller bare at se paa hvad der virker:

I min egenskab af administrator paa Rigshospitalet blev jeg en dag ringet op af en dansk-amerikansk kvinde der ville hoere paa prisen paa en stoerre operation. Jeg startede med at naevne, at der jo var nogen forbehold for hvor laenge det ville tage hende at komme sig, og at hun ikke ville komme foran i en evt. koe.

Men da jeg saa afsloerer beloebet ca. 30.000 kr. bliver hun henrykt og fortaeller, at saa kan hun da tage til Europa med Concorden og mere til for de penge hun ville spare i forhold til et amerikansk hospital.

Alligevel vil liberale og konsulentfirmaer konstant aendre det danske sundhedsvaesen, der er baseret paa faglog stolthed og politisk styring - til et voldsomt dyrt amerikansk inspireret system, der er baseret paa markedsforhold.

Hvis man gennemfoerer den oevelse der hedder: lad resultaterne taelle, saa ligner Japan en vinder. Den laengste levealder kommer af et fuldt offentligt finansieret system, hvor man haeger om den faglige stolthed.

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, problemet med ISS løsninger er, at man får, hvad man betaler for, mens man i den direkte ansatte medarbejder får meget mere.

Peter Hansen

ISS succes kommer ikke af ingenting, hundrede-tusinder ansatte paa verdensplan, hvor de leverer en service i et konkurrencepraeget marked kommer ikke uden substans.

Jeg mener du begaar praecis den samme fejl som de CEPOS liberale. Du finder et enkelt logisk argument som f.eks. mere i loen stoerre arbejdsvillighed, og saa naegter at se paa det overordnede resultat.

I dit tilfaelde er argumentet: ISS beregner et overhead paaa loennen, det faar vi ikke noget for, men der er tusindvis af glade ISS kunder altsaa uenige med dig.

Steffen Gliese

Der er ingen tvivl om, at Henrik Brøndum, at det fravær af ansvar for rengøring, outsourcing er udtryk for, betyder meget for mange ledelser. Det ser jeg som ISS's væsentligste ydelse.
En ansat rengøringsassistent har personlige aktier i den fælles arbejdsplads, som den udefrakommende ikke har - lønnen ufortalt. Det har meget mere at gøre med loyalitet og inklusion end betaling og besparelse.