Interview

Fixerum giver stofbrugerne tryghed

I det nyåbnede stofindtagelsesrum på Vesterbro kan stofbrugere komme i trygge og rene omgivelser. Lederen af stofindtagelsesrummet fornemmer allerede, at der er færre, der fixer på gaden
23. oktober 2012

Her plejede der at sidde mange stofbrugere,« siger Rasmus Koberg Christiansen og nikker med hovedet i retning af Lille Istedgade.

»Altså, de er her stadigvæk, men siden fixerummet åbnede, ser vi dem mindre på gaden. Det er i hvert fald min fornemmelse indtil videre.«

Information møder Rasmus Koberg Christiansen på Halmtorvet på Vesterbro.

Han er leder af stofindtagelsesrummet, som åbnede for tre uger siden. Her kan stofbrugere hver dag komme og tage deres stof i varme lokaler, med rene kanyler og opsyn fra personale.

»I den her verden skal man passe meget på ikke at lægge sig fuldstændig fast på noget, for tit virker tingene ikke. Det bliver man nødt til at være indstillet på, og så må man ændre praksis. Men selve idéen om stofindtagelsesrum, og at brugerne kan komme i rare, rolige og rene omgivelser, er jeg ikke i tvivl om, er godt. Ikke kun for brugerne, men for hele Vesterbro og hele Danmark,« siger han.

De fleste brugere af fixerummet bliver registreret med navn, alias, fødselsdato og hvilken kommune, de kommer fra. Men det er ikke noget ultimativt krav – for ikke at udelukke nogen.

»Det er en målgruppe, der ved, hvad de har og ikke helt ved, hvad de får, så de kan godt være en lille smule skeptiske i forhold til nye ting og registrering,« siger Rasmus Koberg Christiansen, men fortæller, at der allerede nu er 200 registrerede brugere, og at stofindtagelsesrummet ligger lokaler til omkring 700 injektioner om ugen.

Mindre stress

I gennemsigtige kasser ligger et velassorteret udvalg af nåle. Korte, lange, blå og brune. Sprøjter på 20, 10 og 5 ml, og et injektionssæt pakket i små plasticposer, som stofbrugerne kan tage med sig på vej ud. Rasmus Koberg Christiansen forklarer og viser rundt i fixerummet, som på mange måder minder om en lægekonsultation. Møblerne er hvide, og rummet har den karakteristiske duft af kemiskW renhed. Det er tidlig morgen, og stofindtagelsesrummet er endnu ikke åbnet. Personalet, bestående af pædagoger og sygeplejersker, gør klar til de første besøgende.

Der er plads til syv stofbrugere ad gangen. Tre af pladserne er afskærmede, mens resten er åbne, hvis man har lyst til at være social, fortæller Rasmus Koberg Christiansen.

Hvorfor er fixerum nødvendige? Bør man ikke fokusere sin energi på behandling?

»Vi har 8-10.000 stofbrugere i det københavnske område, og dem ,der gerne vil behandles, skal selvfølgelig behandles. Det er ikke, fordi vi er behandlingsmodstandere på nogen måde, men der vil altid være en åben stofscene og nogle stofbrugere, som er aktive,« forklarer han og fortsætter:

»Her kan de komme og være trygge i stedet for at sidde udenfor og være bange for, at de får stjålet eller konfiskeret deres stof. Det er en stresstilstand, som er permanent. At vi kan få dem til at slappe af her, gør måske, at de får overskud til at tænke på andet og måske får overskud til at blive hjulpet.«

Mellem fortovsfliserne

Rasmus Koberg Christiansen mener, at en lempelse i lovgivningen, der vil give stofbrugerne lov til at have stof til eget forbrug på sig, vil give god mening.

»At tage stofbrugernes surt opsparede stof, som de måske har kæmpet for at få hele natten, giver absolut ingen mening. Tro mig, der er ikke nogen, som bliver stofbrugere, fordi det er nemt eller sejt. Der er altså nogle andre ting på spil i forhold til, at folk havner der, hvor de havner. Når man gør det svært for dem at tage deres stoffer, så finder de løsninger på det, dødeligheden bliver større, deres sundhed bliver dårligere, hospitalsregningen stiger, og værdigheden mindskes.«

Mener du, at flere bør have adgang til lægeordineret heroinbehandling?

»Ja. Man ser, at folk, som starter i heroinbehandling, får det bedre. Når de folk, der i princippet aldrig har haft nogen penge – eller jo, men alt hvad de har haft i hænderne af penge, er røget ned i et sort hul af stofforbrug – begynder på lægeordineret heroin, beskriver de, at de pludselig har råd til f.eks. et par sko. Det er en følelse, de aldrig har haft før.«

Rasmus Koberg Christiansen fortæller videre, mens han tager sin jakke på. Han skal til møde i Mændenes Hjem, så vi følges tilbage på gaden. En kanyle gemmer sig mellem fortovets fliser og vidner om, at gaderne omkring Halmtorvet er stofbrugernes tilholdssted.

»Der er selvfølgelig stadigvæk nogle, der indtager deres stof udenfor. Der er nogen, der er så forgiftede og så besatte af den her lille kugle, som de står med i hånden, at den tid, det vil tage at gå over i stofindtagelsesrummet, er for uoverskueligt. Hvordan vi kan få de allerdårligste med, bliver en af vores pædagogiske udfordringer,« siger han, inden vi skilles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu