Læsetid: 3 min.

Folkeskolen bør være det naturlige førstevalg

Engang var det at vælge en anden skole end folkeskolen til sit barn noget, kun få forældre gjorde. Bøtten er vendt, og i nogle områder har der i dag udviklet sig, hvad der nærmest har karakter af en fobi for folkeskolen
12. oktober 2012

Kommunale nøgletal fra Økonomi- og indenrigsministeriet viser, at balancen i Københavns Kommune er tippet så voldsomt, at 28 procent nu vælger en privat skolegang til deres børn. Med den udvikling kan man spørge sig selv, hvor lang tid, der går, før en fælles københavnsk folkeskole er fortid.

Det er en skam. Ikke kun for de berørte skoler, men også for de enkelte kvarterer, for børnene, og ikke mindst for folkeskolen som samfundsbærende institution.

Folkeskolen har nemlig den store styrke at være et socialt samlingspunkt. Det er her børnene knytter kontakt til klassekammerater, der ikke lige er og tænker som dem selv. Og vigtigst af alt, her de får en forståelse af, at der trods forskellene er ligheder, som binder os sammen. Den sammenhængskraft, som folkeskolen er med til at sikre, er vi nødt til at værne om. Men det kræver, at flere tager ansvar, vender fødderne og går aktivt ind for folkeskolen.

Fordomme spiller en stor rolle

Siden stiftelsen i 2003 har Brug Folkeskolen været en forening, hvor forældre kan mødes, danne netværk og aktivt arbejde med at rekruttere flere elever til deres børns folkeskoler. Målet er at skabe grobund for, at også skoler i udsatte områder kan bryste sig af en bæredygtig elevfordeling i forhold til både etniske, sociale og økonomiske forhold.

I vores indsatser på både Nørrebro, Amager, Bispebjerg og Sydhavnen har vi mødt stribevis af forældre med skolevalget inde på livet. En del af dem melder fra starten skråsikkert ud, at deres børn under ingen omstændigheder skal gå på den lokale distriktsskole. Ofte handler deres argumenter om angsten for, at lille Frida ikke får mulighed for at udnytte sit faglige potentiale. Bekymringen for, at forsigtige Albert ikke kan finde legekammerater i skolegården. Og bange anelser om både bøller og mobning.

For det har forældrene jo hørt. Paradoksalt nok har disse forældre aldrig selv har sat deres ben på den skole, de vælger fra. De har hverken mødt lærere eller ledelse, dykket ned i visioner og resultater, eller snakket med forældre, der hver dag trygt sender deres børn af sted til netop den skole.

Alt for ofte bliver folkeskolen valgt fra på et grundlag bygget op af falske forestillinger, rygter og uvidenhed. Og det er et kæmpe problem. Vores erfaringer viser, at får forældre først en rundvisning på skolen og en snak med de, der kender den indefra, ændrer mange deres opfattelse og vælger skolen til.

Grov retorik

Det er desværre bare for få mødre og fædre, der tager sig tid til at danne sig deres egen mening, inden skolevalget træffes. I stedet rider de med på den grove retorik, der florerer flere steder. Hos Brug Folkeskolen oplever vi både at blive beskyldt for at forvandle vores børn til sociale eksperimenter og få skudt i skoene, at vi ikke har faglige ambitioner på vores børns vegne. Enkelte giver sågar udtryk for, at det at sende børn på de skoler, vi har valgt, er det samme som at skubbe dem frem mod slagtehuset.

Det er som om, respekten for folkeskolen fuldstændig er fordampet. Og tit bliver man dybt forundret over de fordomme og vilde udsagn, der kan finde vej ud af munden på ellers veluddannede forældre.

Den grove retorik og tendensen til at tale folkeskolen ned har, sammen med rygterne og de uafprøvede forestillinger blandt forældre, skadelige konsekvenser for folkeskolen. Det skræmmer og får folk til at stikke halen mellem benene i stedet for at kæmpe for den lokale skole.

Skal folkeskolen blive ved at være garant for fællesskab og faglighed, er det nødvendigt, at den igen bliver det naturlige førstevalg for hovedparten af skolebørnene i de forskellige distrikter. Det kræver handling. Ikke kun fra politisk hold eller ude på de enkelte skoler. Som forælder har man et stort ansvar, når man ved skoleindskrivningen står over for at vælge folkeskolen til eller fra.

Går du ind for folkeskolen, så vis det. Om ikke andet, så dæmp retorikken, og giv den i stedet en chance med et besøg.

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nostalgi er en god ting - især når nostalgien ikke passer.

For 200 år siden blev der indført det som hed almueskolen. (i 1814). Rige folks børn har aldrig gået i folkeskolen, hvis det er det man tror. (Bare se Matador hvor borgerskabets børn går hos frk. Mikkelsen i den private og arbejderklassens børn går i den lokale folkeskole).

Middelklassens børn gik også i folkeskolen, i hvert fald i perioden mellem cirka 1950-cirka 1990. (og er der egentlig en middelklasse i Matador?) Arbejder-klassens børn gik dengang i folkeskolen - det gør den stadig.

Gamle dage er for de fleste deres bedsteforældres generation, altså i dag, indtil omkring 1935-1945, men sandheden er altså denne: folkeskolen var tænkt som en skole for almuen, altså for befolkningen på landet.
Las os heller ikke glemme, at landbefolkningens børn indtil 1958-1960 gik i skole hver anden dag, de skulle nemlig hjælpe til gårdene, børnene altså. Og derfor var Venstre imod at børn på landet skulle gå i skole hver dag. (så kunne de jo ikke arbejde på gårdene, altså landarbejdernes børn, ikke Venstre-bøndernes).

Lad os heller ikke glemme, at helt op til omkring 1970 gik langt de fleste ud af skolen af 7.klasse, først omkring 1967-1969 blev der indført obligatorisk 8. og 9.klasse. Og lad os heller ikke glemme, at Venste også var imod dette - fordi så kunne Venstre-bønderne jo ikke bruge de unge mennesker som (billig) arbejdskraft.

Venstre har som bondestand altid villet holde landarbejdernes børn nede, og som sådan aldrig villet have, at almuen skulle have (for meget) uddannelse. Det er i det lys man skal se VKO's angreb på AMU-systemet, med nedsættelse af refusionen fra 100% til 80% af dagpengene mv. ABF-regeringen har lempet lidt på de her regler, og vil måske lempe dem lidt mere, især ift. efter og videreuddannelse. Men folk som f.eks. vil være service-assistenter eller rengørings-assistenter nu vælger ofte dette fra. Og hvorfor? Fordi holdningen hos Venstre er at almuen ingen uddannelse behøver - de kan bare tage et job, kan de.

Der er intet nyt i at folkeskolen er en almueskole - det nye er det som hedder middelklassen flytter deres børn fra folkeskolen. (og taler vi segmenter ift. Minerva-modellen vil jeg tro vi taler om hhvs. det blå og det grønne segment).

Nogle familier er to-sprogede og vælger en skole, der kan undervise i både dansk og det ekstra "modersmål" ( tysk, engelksk, fransk, arabisk o s v).

Nogle familier har en musikalsk vinkel og vælger en skole , der er særlig god til musikundervisning.

Der er en række gode grunde til at en familie måske foretrækker en anden skole end den lokale folkeskole - og man bør ikke intimidere forældrer, der vælger noget andet end folkeskolen.

Måske er fokkeskolen for ensartet - samme vare på alle folkeskoler .

Måske burde folkeskolen også levere forskellige skoletilbud - man kunne forestille sig enheder med fokus på musik eller sprog eller sport eller naturfag o s v.

Måske kunne man også tilbyde enheder med en forskellig tilgang til indlæring - nogle børn er boglige - andre er mere til det talte ord - og nogle er til gammeldags undervisning med prøver o s v - nogen trives med gruppearbejde o s v.

Folkeskolen behøver ikke levere en standard vare m h t undervisning og pædagogik - den kunne blive til en palet af tilbud , så alle elevtyper og forældre kunne blive tilfredsstillede.

Men alt skal være så topstyret og reguleret og på samme tid "rummeligt" .

Det er godt vi har et frit skolevalg, og vejen frem for folkeskolen er "gulerods-metoden" - "stokkemetoden" duer ikke mere (hverken i skolen eller i politik eller i den daglige tilværelse).

"Det kræver handling hvis folkeskolen skal blive det naturlige førstevalg......Ikke kun fra politisk hold eller ude på de enkelte skoler. Forældrene har et stort ansvar"

Kommentar:
Er ganske enig. Jeg mener dog også at forældre har pligt til at være både skeptiske og kristiske i valg der kan være afgørende for ens børns trivsel og videre vej gennem tilværelsen.
En skepsis organisationen Brug folkeskolen er nød til at tage alvorligt når de er ude på diverse institutioner for at rekruttere.

Bekymringen og angsten for om ens barn nu får legekammerater og/eller får faglige udfordringer nok er uden tvivl genkendeligt for alle forældre som står og skal sende deres børn afsted i 0.klasse. Dette uanset hvilken skole der er valgt til
Eksemplerne forekommer derfor banale. Når folkeskolerne på især Nørrebro har problemer med at få danske forældre til at vælge den lokale folkeskole til, så må det nødvendigvis også være de specifikke udfordringer der skal italesættes og tydeliggøres.
Fx. hvilke udfordringer skaber det helt konkret for Frida og Albert hvis som danske børn i en klasse på 20 udgør den absolutte minoritet? Hvad kræver det mere specifikt af netop denne skole og af den enkelte familie at værne om og bevare sammenhængskraften? Hvad betyder det for fællesskabet hvis 1/3 af forældrene har svært ved at forstå det danske sprog osv osv.

Med 2 børn i indskolingen i den lokale Nørrebroskole er ovenstående udfordringer aktuelle. Vi er glade for skolen, vores børn trives og vokser med de daglige udfordringer. Vi sætter pris på forskellighed og lærer vores børn at være nuancerede og rummelige.
Det er dog ikke ensbetydene med at vi holder op med at være kritiske
Jeg tror på at hvis forskelligheden skal favnes i et så stort omfang som er tilfældet for de nævnte skoler, så kræver det at skolerne forholder sig langt mere tydeligt til forskelligheden end det er tilfældet.

@Robert

"Måske er fokkeskolen for ensartet - samme vare på alle folkeskoler ."

Det går sikkert fint de steder hvor befolkningstætheden er så stor at næste folkeskole ikke ligger langt væk.

Forestil dig lige Tønder kommune. På størrelse med Lolland (som så også er en kommune) og med 35.000 indbyggere. Det er det halve antal indbyggere i forhold til Nørrebro, der så til gengæld fylder 4km2 (1/300 del af Tønder kommune)