Kommentar

Folkeskolen flytter fra forældrene – ikke omvendt

Når forældre vælger privatskoler til, er det, fordi de lokale folkeskoler nedlægges. Vil vi folkeskolen, må vi give den ressourcerne og friheden til at blive det bedste valg for forældrene – det indebærer et øget fokus på dannelse
24. oktober 2012

Der er en udbredt opfattelse af, at privatskoler overvejende anvendes i protest mod de lokale folkeskoler. Men det gør den ikke mindre forkert. Som Ugebrevet A4 skrev tidligere på året: »Over alt i landet skyder små, nye privatskoler op af den lokale muld. Det sker primært som protest fra forældre, som vil beholde lokale skoler frem for at sende deres børn i nye sammenlagte folkeskoler …« under overskriften »Lokaloprør«. Alene i 2011/12 drejer det sig om 22 skoler, men der er ingen af disse skoler, der er oprettet i protest mod den lokale folkeskole – tværtimod! De er oprettet, fordi den lokale skole er nedlagt, og forældrene ønskede en lokalt beliggende skole.

For et par år siden blev forældre spurgt, hvad de lagde mest vægt på, når de skulle bedømme en skole. Overraskende for mange politikere og fagfolk viste det sig, at forældrene lagde mest vægt på det sociale – om skolen sikrede børnenes trivsel. Det mener de fleste forældre, at en mindre og lokalt placeret skole bedst kan sikre, ikke mindst for 0. til 5. klasse eleverne.

Dannelse nedprioriteres

Det er derfor trist, at politikerne i flere år har haft mest travlt med at kritisere skolen for at svigte elevernes kundskabstilegnelse – med støtte fra en række fagfolk. Når lærernes didaktiske arbejde samtidig undermineres af detailstyring, svækker det lærernes professionelle autoritet og dermed deres dannelsesarbejde. Man overser eller ignorerer fuldstændigt elevernes behov for dannelse – at det ikke er nok at få kundskaber.

Det er det sidstnævnte, forældrene intuitivt forstår – og derfor vælger mange af dem så en privatskole, når nu den folkeskole, de er udset til at bruge, også er for stor, har for store klassekvotienter, for ringe budgetter til materialer og lærerefteruddannelse, for ringe støtte til inkluderede elever med massive særlige behov eller lignende.

Når politikerne samtidig med indførelsen af det frie skolevalg har meldt ud, at man som forældre ikke skal forpligte sig til at medvirke til at kvalificere lokalskolen som den lokale kulturinstitution, den vitterligt er – ja, så er vejen jo moralsk åben for at trække sig ud af det lokale fællesskab.

Lokalskoler skal udvikles

I Information fredag 12. oktober udtrykker Ning de Coninck-Smidt, Martin Bayer og Lars Olsen skepsis over for de forældre, der fravælger folkeskolen – angiveligt for at sikre deres børn et bedre fagligt udbytte. At det faglige udbytte skulle være det afgørende, synes der ikke belæg for. Man må tro, at de pågældende forældre bekymrer sig lige så meget om deres børns skolegang, som alle andre forældre gør. Som ovenfor beskrevet ønsker forældre primært trivsel for deres børn. Det får de i en skole, hvor der er frihedsgrader for lærerne og ressourcer til at lade kundskabstilegnelsen og den sociale og demokratiske dannelse gå hånd i hånd. Så får skolen sin autoritet tilbage – og så er der ingen fornuftig begrundelse for at fravælge lokalskolen.

SOPHIA har i 2010 og 2011 udsendt to hvidbøger Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges – om kvalitet i den politiske beslutningsproces. (www.sophia-tt.org). I bind 1 fremhæver Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen, at byrådets beslutning om, at ingen lokalskole i de mindre bysamfund bliver nedlagt, hvis forældrene bruger den, har – sammen med en klar holdning til bottom-up-skoleudvikling – medvirket til at fastholde Aalborg Kommunes relativt lave privat-skolefrekvens. Det kan lade sig gøre – hvis politikerne sammen med deres ledende embedsmænd anerkender og støtter skolens dannelsesarbejde – og så ophører med at hænge den enkelte skole ud på videnskabeligt set uvederhæftige afgangsprøveresultater.

Forældrene tager ikke deres børn ud af den lokale folkeskole, hvis den får muligheder for en autonom kvalitetsudvikling.

 

Per Kjeldsen, tænketanken SOPHIA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Vinther Rasmusen

"Man overser eller ignorerer fuldstændigt elevernes behov for dannelse – at det ikke er nok at få kundskaber," skriver Per Kjeldsen. En farlig misforståelse at dannelse og kunskab skulle være modsætninger. Hvis kundskaber ikke er en del af elevernes dannelse - hvorfor skal eleverne så have dem? Eleverne lærer at læse, skrive og regne - de lærer om samfundet og naturen omkring dem. Det er kundkaber som i høj grad er en del af dannelsen.

Steffen Gliese

Henning Vinther Rasmussen, stråmand! Som skrevet står, er det trivsel, det handler om, og den er om noget forudsætningen for dannelsen.

Carsten Hansen

Men er vi ikke flere der længe har forfægtet dette synspunkt, artiklen er inde på ?.

Store skoler, store klasser, "rummelighed" skræmmer mange forældre.

En folkeskole høre til i nærområdet. En folkeskole hvor eleverne kender hinanden, er sammen i fritiden og dyrker sport i samme klubber. En folkeskole hvor lærere og ledelse kender alle forældre og omvendt.

Selvfølgelig koster det penge at bevare mindre skoler med små klasser; Men er pengene ikke givet godt ud ?.

Michael Kongstad Nielsen

Forældrene har selv gennem 10 år stemt på VKO,
der ville en ny og mere kundskabspræget folkeskole, med kanoner og disciplin. Så forældrene har fået den skole, de selv har bedt om. Uden rundkredssnak.

Og nu, hvor de samme forældres overforbrug i oo-erne betyder, at der skal spares, så trækker de sig fra folkeskolen, og finder på indviklede forklaringer på hvorfor.

Måske skal man passe på med at komme med entydige forklaringer på hvad der er foregået, men der er vel godt belæg for at tale om at valget af privatskoler i høj grad handler om afmagtsoplevelser overfor udviklingen i folkeskolen. Protest kan der meget vel ligge i det for en del, mens det for andre mere handler om at sikre eget afkoms undgåelse af det vederstyggelige. Under alle omstændigheder sætter kommentaren fingeren på nogle afgørende forhold, nemlig at dannelseselementet er elimineret til fordel for kundskabsdisciplinering - og at lokaliseringstanken er tromlet ned af centraliseringsspøgelset og økonomivulgariseringen.

Michael Kongstad Nielsen

Carsten Hansen (18.50): - nej, desværre ikke.

Peter Jensen: - hvorfor skulle folkeskolen være så dårlig? Under VKO har man brugt masser af kræfter på folkeskolen. Budgetterne er ikke faldet. Bygningerne er sat i stand og nye skoler bygget. Hvad er det, der pludselig får denne diskussion til at blusse op? Skolen er, hvad man har ønsket den skulle være, men nu er det slet ikke godt nok.

I al denne her snak hvor der ofte henvises til Finland overser man totalt at det finske system er således indrettet at børnenee/eleverne går i en lokal skole fra 1.-66.klasse. Og at der meget små skoler.....

Frans Ørsted Andersen har udgivet en lille bog om dette, hvor han bl.a. skriver at der på de to eller tre skoler han besøgte i Finland er mellem 250-300 og 450-500 elever pr. skole. (og nok snarere cirka 300 elever i en sådan grundskole i Finland).

Fra 7.klasse og op til 9.klasse flytter eleverne så skolee.

I Politiken kunne man tidligere læse (også online) en mors fortælling om hvorfor hun valgte en privat skole til sit yngste barn. Det var fordi politikerne i kommunen havde valgt at nedlægge Humlebæk skole....en lokal skole som lå mindre end 1 km fra hjemmet og hvor hun trygt kunne sende datter cyklende derhen...

Henning Vinther Rasmusen

Små skoler = dannelse
Store skoler = kundskabsdiciplinering
Det er lige præcis den slags kortslutninger der forplumrer debatten. En stor skole vil alt andet lige kunne ansætte et så stort antal dygtige lærere at hele fagpaletten er dækket - og elevernes dannelse dermed i højere grad kan sikres. Trivsel er naturligvis en forudsætning for dannelse, men den gør det ikke alene. Og hvem siger at eleverne ikke skulle kunne trives på en stor skole?

Steffen Gliese

Fordi, Henning Vinther Rasmussen, at børn ikke er klar til at omgås store flokke af mennesker, de ikke kan relatere til! Det handler sidst af alt om, at 'hele fagpaletten er dækket', så omfattende er hverken pensum eller fagrække i grundskolen.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen, hvis børn ikke er klar til at omgåsstore flokke af mennesker, så skulle forældrene nok lade være med at sende dem ud i det. Så skulle forældrene nok lade være med at gå på arbejde begge to. Den melodi får du nok svært ved at sælge i dagens Danmark.

Når jeg specifikt nævner Finland er det fordi mange ser Finland - og det finske system som et ideal at stræbe efter. Men det der overraskde mig i den bog jeg nævner er at Ørsted Andersen besøger en 4.klasse og en 2. klasse i skoler som er meget små, altså efter danske forhold med cirka 200-400 elever. Og så er der altså en lærer til en 1.klasse og en lærer til en 2. klasse - præcist som i Sverige.

Og kigger man på Ontario vil man også se at systemet er sådan. Her har man elementary school fra 1.-6.klasse med en en lærer til en en klasse fra 1.-3-klasse, måske 5. eller 6.klasse. Og de er altså også meget små, de er nemlig på cirka 400-500 elever. Og på junior high i 7. og 8.klasse er der cirka 800 elever....

Derfor er det for mange elever i Canada og i USA en stor omvæltning at starte på high school, fra 9.-12-klasse. Her går der nemlig fra 12000 til 2500 elever.
Og eftersom jeg har selv har gået på en sådan en - eller to - for 30 år siden i USA kan jeg kun sige at dette er alt for stort. Individet bliver tabt her - og man er kun en del af det man kunne kalde en pølsefabrik.

Til gengæld er lærerne dygtige og gode til at sætte klare mål og rammer for elevernes læring...

---

Op til 5.-6.klasse har eleverne brug for den nærhed og tryghed som er i den lokale skole, i 7.-8.klasse kan de bedre forholde sig til større enheder og nye mennesker.

Flemming Andersen

Det kan ikke nytte at politikerne bliver ved med at sige de vil have verdensbedste folkeskole og samtidigt bruger samme folkeskole til besparelses objekt. Punktum.

Det nytter heller ikke at demokratisere med skolebestyrelser uden direkte økonomisk ansvar. Når dette ansvar fortsat ligger i kommunalbestyrelsen, så er der kun tale om skindemokrati og skolebestyrelserne er nyttige idioter.

Hvis ikke vi har råd til at give folkeskolen det samme indhold , som private skoler, er der noget galt med modellerne og udligning skal gennemføres. Det er et must. Folkeskolen skal sikres de samme udviklingsmuligheder som privatskolerne eller "vælter" systemet.

Michael Kongstad Nielsen

Flemming Andersen - enig, men jeg tror ikke, der er de store besparelser på folkeskolerne.

Al demokratiet omkring folkeskolerne er efter min mening "skin-", for hvorfor skulle folk i al almindelighed have forstand på, hvordan en skole drives bedst.

Jeg vil mene, at privatskolerne bør fratages deres offentlige tilskud, hvis de bliver en slags alternativ folkeskole.

Flemming Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Det er vel mere et spørgsmål om at tilføre folkeskolen de midler der er nødvendige end at fratage privatskolerne deres.
Privatskolerne ser jeg som en sikkerhedsventil, der kan være nyttig i visse tilfælde, således at momentum ikke tabes i kursen fremad.
Men der skal sikres lige vilkår. Privatskolerne må ikke kunne opnå fordele økonomisk.