Kronik

Folkets skole er et fælles anliggende

Når privatskolerne i dag har relativt flere penge end folkeskolen, er de attraktive for forældrene. Skal vi sikre en social og etnisk blandet folkeskole, må vi give folkeskolen den økonomiske fordel, så den vælges til
Den måde, privatskolerne finansieres på, minder om overbetalingen af privathospitaler, siger borgmester Anne Vang. Hun foreslår, at privatskolerne skal have tilskud alt efter, hvor mange børn af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere de optager.

Den måde, privatskolerne finansieres på, minder om overbetalingen af privathospitaler, siger borgmester Anne Vang. Hun foreslår, at privatskolerne skal have tilskud alt efter, hvor mange børn af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere de optager.

Tine Sletting

18. oktober 2012

16 lærere. Så stor en forøgelse af lærerværelset kunne en københavnsk folkeskole få, hvis den fik budget som en privatskole. Lærere til at undervise i flere musiktimer, dansktimer og idrætstimer. Lærere til at bemande alle de små klasser med to personer, så alle børnene bliver set. Lærere til at sørge for, at der af og til er to lærere i de store klasser, så matematiklæreren for Emils 7. klasse kan gå sammen med en sløjdlærer og tilrettelægge et forløb, hvor vinkelregning og geometri leges ind med værkstedbaseret undervisning.

Det betyder noget, hvor stort et budget, en skole har. Selvfølgelig gør det det. Netop derfor er det en skandale, at nye københavnske beregninger viser en systematisk skævvridning i finansieringen af folkeskoler og privatskoler. Sagen er den, at privatskolerne får 73 procent af gennemsnitsomkostningerne til folkeskolen. Derudover må de opkræve en forældrebetaling. I København er den på 1300 kroner pr. måned i gennemsnit. Der er ingen social omfordeling mellem privatskolerne – udover den som nogle af foreningerne laver internt. Derimod er der en høj grad af social omfordeling mellem folkeskoler. Logisk nok. Løser du en stor social opgave som skole, får du også et stort budget. Sådan skal det være.

Ikke desto mindre betyder systemet, at de folkeskoler, der ligner privatskolerne – altså dem med få sociale udfordringer – faktisk har et lavere budget end sammenlignelige privatskoler. Alle folkeskoler får jo netop ikke en gennemsnitsomkostning til folkeskolen, fordi der i København finder en intern omfordeling sted. For en helt almindelig folkeskole betyder det, at den ville kunne vinde otte millioner kroner på at blive privatskole. Ud af et budget på under 40 millioner kroner. Det svarer som nævnt til 16 lærerstillinger.

Nye incitamenter

Jeg synes, at måden at finansiere privatskoler på minder om overbetaling af privathospitalerne. Og jeg synes, at systemet skal laves om. Mit forslag går ud på at sætte et minimumsbeløb for, hvor meget du skal have som privatskole.

Beløbet skal regnes sådan, at du lige nøjagtig kan drive skole med statens minimumstimetal. Derudover bør der være et socialt taxameter, så privatskolen får ekstra penge pr. elev, der er barn af førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere osv. Nøjagtig lige som i folkeskolen. På den måde vil privatskolerne få et incitament til at tage et socialt ansvar. Og vi vil gøre op med den nuværende skævvridning mellem privatskole og folkeskole.

Informations leder den 14.10 kalder mit forslag for en teknokratisk løsning. Jeg kunne ikke være mere uenig. Fordeling af ressourcer er politik. Vaskeægte konfliktfyldt politik. Selvfølgelig betyder det noget, hvad du bruger pengene til. Men modsætningen mellem budgetramme og indhold, som visse debattører i disse dage forsøger at sætte op, er bizar.

Vi skal ikke enten have en fair finansiering af folkeskolen eller en refleksion i forhold til at lave god skoleudvikling for pengene. Vi skal have begge dele.

Nøjagtig lige som de fleste mennesker i deres private forhold ikke vælger mellem enten at tjene penge eller at gøre sig grundige overvejelser omkring, hvordan de bedst bruger deres løn.

Penge har betydning

Sådan er det også for vores skoler. I København arbejder vi med god skoleledelse, fordi skolelederen er alfa og omega i forhold til at få den bedste skole, vi overhovedet kan inden for de rammer, der er til stede. Vi arbejder med efteruddannelse af vores lærere. Fordi den dygtige lærer kan løfte en klasse. Derfor skal lærernes kompetencer styrkes – særligt i forhold til undervisningsdifferentiering, IT-didaktik, konflikthåndtering og klasseledelse. Vi arbejder med at gøre de fysiske rammer bedre. De betyder også noget. Man kan for eksempel stilfærdigt påpege, at når statsministeren på i øvrigt forbilledlig vis taler om værkstedsundervisning, er det såre svært uden et værksted. Og endelig sætter vi som en af de eneste kommuner i landet penge af til flere timer i folkeskolen.

Penge er ikke alt. Men penge betyder noget for din mulighed for at drive god skole. Jeg har over de seneste dage været i debat med en del privatskoleledere. I modsætning til Informations leder, synes de bestemt ikke, at mit forslag blot er teknik. Med foragt i stemmen siger de, at vi bare skulle gøre folkeskolen bedre med de penge, vi har, i stedet for at lade vores manglende formåen gå ud over dem, der gør det godt. Med dem, der gør det godt, mener de sig selv. Problemet med den argumentation er, at den på den ene side foregiver, at penge ikke betyder noget for folkeskolens mulighed for at drive god skole. På den anden side påpeges det, at privatskolernes mulighed for at drive god skole vil blive forringet med færre penge. Det er simpelthen ikke logisk konsistent.

Omfordeling til folkeskolen

Derfor er der ikke andet for, end at vi alle indrømmer: Når privatskolerne i dag har relativt flere penge end folkeskolen, er de attraktive for forældrene. Simpelthen fordi de kan have flere timer og flere lærere pr. elev. Hvis folkeskolen derimod får en økonomisk fordel, vil den blive mere attraktiv for forældrene. Sådan bør det efter min mening være i fremtiden. Jeg er med på, at mit forslag om at tildele privatskolerne færre penge formodentlig vil betyde en langt højere forældrebetaling – og at færre derfor vil vælge privatskole. Det er faktisk en af intentionerne med mit forslag. Vi skal have flere elever tilbage i folkeskolen.

Jeg er nemlig helt enig med Informations leder i, at vi skal blive bedre til at motivere forældre til at vælge folkeskolen til. Vi skal blive bedre til at fortælle historien om folkeskolen som Folkets Skole. Historien om, at alle børn profiterer af den blandede skole, hvor børn af høj og lav møder hinanden på kryds og tværs. Det bliver børn dygtigere af. Fordi ressourcestærke børn trækker mindre ressourcestærke børn op – uden at det går ud over deres egne resultater. Ligesom den blandede skole giver social sammenhængskraft: Børn, der lærer, at alle ikke er lige som dem selv.

Den blandede skole

Københavns Kommunes skoledistrikter er faktisk temmelig socialt blandede. Selv dem på Nørrebro. Hvis bare forældrene valgte folkeskolen til, ville vi få den blandede skole. Desværre er der ikke noget ’bare’ over den problemstilling. Alt for mange forældre vælger privatskolen til – og det er en barriere for den blandede skole. Især fordi privatskolen faktisk er endnu mere socialt segregeret end folkeskolen. Et kort over de københavnske privatskolebørn viser nemlig, at hvor privatskolernes gennemsnitlige andel af socialt udsatte børn minder om folkeskolens, dækker tallene over en voldsom social skævvridning: Et fåtal af primært etniske privatskoler har mellem 60 og 100 procent socialt udsatte børn, mens resten af privatskolerne stort set ingen har.

Vi skal have en bedre social blanding. Det kan kun folkeskolen løfte. Som politiker kan jeg ikke overlade det til forældres altruisme at vælge folkeskolen til. Forældre gør det, de mener er bedst for deres børn. Derfor kan den blandede skole ikke gøres til at spørgsmål om udelukkende at påvirke individers beslutninger. Den må og skal være et fælles anliggende. For mig at se handler det om blandede skoledistrikter. Om god skoleudvikling. Om at tale folkeskolen op. Og om en folkeskole, der også rent økonomisk kan konkurrere med privatskolerne.

Vi kommer ikke i mål ved blot at gøre én af ovenstående ting. Det hele skal gøres. Samtidig. Kun dét er ambitiøs politik for at få Folkets Skole tilbage.

Anne Vang (S) er børne- og ungdomsborgmester i København

Vi har bedt Informations Skolepanel vurdere Anne Vangs forslag. Et flertal er kritiske. Læs deres argumenter her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo også mærkeligt, hvordan det skulle kunne være bedre økonomiske forhold for privatskolerne, når de kun kompenseres med 73% af elevprisen i folkeskolen. Det er vel ikke sådan, at Københavns kommune bruger væsentligt mindre end landsgennemsnittet pr. elev? Selvom man har de problemer, der uvægerligt opstår i en by med mange forskellige befolkningssegmenter.

Sådan :-)

endelig en klar og samlet analyse af skolesituationen i København, som sammenfatter fakta - og derudover peger på de nødvendig tiltag der skal ske indenfor det økonomiske råderum der er, når vi ønsker en folkeskole der danner og lærer ALLE vore børn på de mest optimale vilkår - til fremtiden - og som fjerner den socioøkonomiske skævridning der i dag sker i skolesystemet, til ugunst for vore børn.

I øvrigt, måtte journalister i den danske presse lade sig inspirere af et sådant samlet blik af viden, så vi i fremtiden ville se artikler om folkeskolen som baserer sig på en ordentlig og grundig researchet baggrund - og ikke kun i en skandalejournalistiks optik.

Så ville vi borgere nemlig få et ordentlig grundlag for den demokratiske diskussion om hvordan vor folkskole skal indrettes og hvad dens funktion er i samfundet.

Når man læser Anne Vangs artikel får man en klar indsigt i hvordan tendensen med markedsudsættelsen af den offentlige sektor spiller fallit, da den ikke evner at omfordele så alle (børn) for fordele af denne.

Derfor er det en glæde at se Anne Vang tager fat om nældens rod, og med udgangspunkt i at vi vores fællesskab skal sikre ALLE vore børn gode fremtidsmuligeheder - tager fat på at få skabt den nødvendige omfordeling af resurserne, således at vi får det nødvendige udgangspunkt for at få skabt en rigtig god folkeskole for ALLE og ikke kun for nogen.

Jeg glæder mig ti, om et par år,l at sende mit barn i den Købehavnske folkeskole.

Niels Ludvigsen

Michael B Pedersen har ret, men samtidige har den offentlige skole i relation til privatskolerne flere elever med særlig behov, der økonomisk kræver mere end gennemsnittet for en skoleelev.

Derfor mener jeg også Anne Vang har ret i sin sammenligning med privathospitalerne, da de fik Løkke tilskud af det offentlig, samtidige med de kun tog sig af de operationer der gav profit.

Jeg har tidligere hørt, at Anne Vang bliver beskyldt for et ideologisk korstog. Hertil mener jeg det handler om at stoppe et igangværende ideologisk korstog, således at der bliver flest mulige penge til Folkets skole. Så må dem der vælge anderledes søge økonomiske midler andre steder f.eks. hos privat fonde. Jeg tror faktisk flere fonde ville støtte projekt privatskoler, hvis de stod og manglede penge til den daglig drift.
I mit hoved giver det ikke mening, at køre med to folkeskoler,, hvor den ene gren får et tilskud og den anden gren 73% af tilskuddet, plus retten til at opkræve penge samt muligheden for at fylde klasserne med de mindst resourcekrævende elever.
Vi bør kun have en skattebetalt skole(som samfund tror jeg ikke vi vi ikke råd til flere)og det bør selvfølgelig være Folkets skole.

"Derfor er der ikke andet for, end at vi alle indrømmer: Når privatskolerne i dag har relativt flere penge end folkeskolen, er de attraktive for forældrene. Simpelthen fordi de kan have flere timer og flere lærere pr. elev. Hvis folkeskolen derimod får en økonomisk fordel, vil den blive mere attraktiv for forældrene."

Det faktum at folkeskolerne ikke kan inddrage penge fra forældrene gør jo, at der er en kraftig konkurrence forvridning mellem privatskole systemet og folkeskolerne, som også artiklen påpeger, netop det faktum ville ingen jo acceptere hvis det foregik andre steder, og især ikke flertallet af dem der vælger privatskolerne, men de selv samme mennesker har åbenbart ingen problemer med konkurrence forvridning når det handler om offentlige ydelser der påføres urimelig konkurrence fra private tilbud.

Hvis en privatskole kun får 73% pr elev, af det eleven ville have kostet , såfremt eleven havde valgt folkeskolen

- så betyder det, at det offentlige sparer 27% hver gang en elev smutter over i "det private".

Disse 27 % kan jo bl a bruges til at forbedre folkeskolen ? ( Men i det store regnskab , så forsvinder besparelsen sikkert over i en helt anden "kasse".)

I øvrigt er artiklens argumentation elendig - godt at Anne Vang ikke er forsvarsadvokat, for hun ville sikkert tabe samtlige retssager med et brag?

Bjarne Falk Rangård

De private skoler får 73% af gennemsnitsomkostningerne.
Når de "omkostningstunge" elever bliver tilbage i folkeskolen stiger gennemsnitsomkostningerne og dermed tilskuddet uden at man tager flere "tunge" elever.
fuldstændig anlogt med at de private sygehuse ansatte de bedste, færdiguddannede læger og foretog den type operationer der var nemmest at planlægge, ikke deltog i uddannelse af læger, ikke deltog i vagtarbejdet og det akutte og endelig når noget gik galt fik klaret problemerne på det offentlige sygehus uden at betale for det.
Det hedder forretning.
Godt der er nogen der vil gøre noget ved denne spekulationsmodel indenfor såvel sundheds som uddannelses sektoren.

Steffen Gliese

Nu bliver jeg meget reaktionær: er der mon en sammenhæng imellem de mere problematiske børn i folkeskolen og det faktum, at deres forældre benytter dette tilbud?
Jeg er enig i, at det selvfølgelig er en forvridning af midlerne, når man baserer tilskud på en pulje, der inddrager både børn med ekstra behov og almindelige folkeskolebørn, så vi måske nærmer os, at det 100% og ikke 73% + forældrebetaling, der dækkes.
Imidlertid er forskellen altså mere demografisk end økonomisk! Børn med dårligere baggrund for at gennemføre et almindeligt skoleforløb kommer i høj grad fra bestemte kvarterer, hvor de ligesom i højere grad er blevet placeret end har valgt at bo. Det er og bliver politikernes beslutninger, der giver skævhederne, og det er derfor dem, der må rette op på det, f.eks. ved i højere grad at skabe blandet bosætning i byen og andre steder i landet.
Politikerne har dog gang på gang gjort det lettere for sig selv, f.eks. ved at tiltvinge sig adgang til fordelingsretten i socialt og almennyttigt boligbyggeri fremfor at holde fast i egne boliger til at løse sine sociale problemer.
Jeg kender personligt ingen friskoler, der ikke har et socialt meget blandet elevoptag, men som samtidig er fornuftige nok til at holde fast i en mere virkelighedstro opblanding, så tre børn med særlige behov i en klasse med tyve elever ses som overkommelig.

Steffen Gliese

Altså, for at være kortfattet: kommunerne har i høj grad ansvaret for at skabe børn, der kræver særlig indsats, og så er det vel også rimeligt, at det i højere grad er kommunerne, der løser det problem, de selv har skabt.

alexander andersen

Der er en løsning og kun den ene.

At politikeres børn ved lov skal gå i folkeskole.

Dette samfund har mange problemer, og kære Anne, nu bruger du ordet logik så svar mig på dette:

Er det logisk at en elitær gruppe der på ingen måde er en del af samfundet(pensionsforhold, pensionsalder, økonomiske forhold ved afskedigelse osv osv) vil eller kan udvise oprigtig interesse for folkeskole, hjemmehjælp, efterløn, pensionsalder, dagpenge osv???

Derimod er det meget logisk at sige det rigtige i forhold til ugens hype.
For stemmer, det interesserer i jer for.

Ikke fordi i er dårlige menneske, men fordi i er mennesker.

Ren logik.

Morten Kjeldgaard

Politikerne kan takke sig selv for udviklingen ved igennem snart årtier at have sparet på skolerne. Bygninger forfalder, skoler nedlægges og slås sammen, klassestørrelser øges, og lærerne presses mere og mere. Resultat: ønsker man f.eks. at ens barn skal gå i en klasse med under 28 elever, eller ønsker man ikke ens barn bliver præsenteret for beskidte og ulækre toiletter, er man tvunget til at vælge en fri grundskole.

Og hvad så efter skoletid? Århus nedlagde man alle fritidshjem og anbragte børnene i skolefritidsordning, med halvt så mange pædagoger pr. barn eller mindre, til en voldsomt opskruet månedlig udgift. Resultat: man kunne spare penge hver måned ved at vælge en privat skole, hvor skole PLUS skolefritidsordning var BILLIGERE end den kommunale skolefritidsordning ALENE.

Man høster som man sår, og politikerne har i årtier sået besparelser og forringelser på folkeskolen.

Problematikken omkring midler i relation til elevernes ressourcestyrke (ja, jeg vælger med vilje at skrive ELEVERNES ressoucestyrke, for ressourcer der skal anvendes på elever er ikke kun et spørgsmål om forældrenes baggrund) må gælde både for folkeskoler og privatskoler.

Privatskoler modtager jo ikke pt. ekstra midler, hvis de har mange elever som kræver ekstra ressourcer. Ligesom privatskoler med relativt få elever der kræver ekstra ressourcer ikke modtager mindre.

Artiklen handler om, at privatskoler GENERELT har elever med flere ressourcer end folkeskolen .. tilsyneladende ... eller .. taler vi om helt lokale konkrete udfordringer her?

Ifølge rapporten "Privatskolerne og det sociale ansvar" af Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg AKF fra 2012 ser vi nogle interessante betragtninger (jeg citerer uddrag fra konklusionen):

"Man skal imidlertid være opmærksom på, at forskellene imellem elever på offentlige grundskoler og private grundskoler om end statistisk signifikante ikke er af en overvældende karakter."

"Ses der på mål for indkomst blandt henholdsvis privatskoleelever og elever på en offentlig grundskole, er der en indkomstforskel på ca. 3,6% for mødrene og 11,7% for fædrene i privatskoleelevernes favør."

"Når der forsøges set på børnenes egen ressourcestyrke målt gennem medicinforbrug og lægebesøg, fremstår resultaterne noget blandet. Elever, som har modtaget antipsykotiske midler eller psykostimulanti, som fx tages ved ADHD, har en mindre sandsynlighed for at gå på en privatskole sammenlignet med elever, som ikke har modtaget disse former for medicin, men udgør omvendt en relativt lille andel af eleverne. Derimod stiger sandsynligheden for at gå på en privatskole, jo flere gange eleven har været hos en praktiserende læge eller en speciallæge i 2009. Resultaterne i forhold til børnenes egen ressourcestyrke er således ikke enty-dige i relationen mellem privatskolerne og de offentlige grundskoler."

"Undersøgelserne tyder alt i alt på, at der er behov for en udvidet forståelse af begrebet ressourcestyrke i undersøgelser af, om de danske privatskoler lever op til deres sociale ansvar. Nogle af privatskolerne varetager tilsyneladende specifikke trivselsbehov, hvor forældrene vælger en privatskole ud fra andre kriterier end de rent faglige. Dermed er der behov for, at der differentieres imellem de forskellige privatskoler. Man kan ikke slå alle privatskoler over en kam, men må se på hver skole for sig og søge at inddrage flere faktorer i forhold til elevernes ressourcestyrke. Resultaterne i denne rapport kan give anledning til en formodning om, at visse privatskoler lever op til deres sociale ansvar ved at have elever, hvis forældre nok har mange ressourcer, men hvor eleven har nogle andre problematikker at slås med."

"Selvom rapporten langt hen ad vejen viser, at der er visse om end gennemsnitligt set ikke store forskelle mellem elevsammensætningen på offentlige skoler og private skoler, tyder analyserne alligevel på, at der er en vis del af privatskolerne, der hovedsageligt udgøres af de meget ressourcestærke elever – både målt i henhold til forældrenes ressourcer og elevernes egne ressourcer. Spørgsmålet er her, om sådanne skoler skal pålægges at varetage et større socialt ansvar ved at inkludere mere ressourcesvage elever. Og i så fald hvordan disse vil skulle udpeges, og hvordan udligningen skal foregå. Skal ressourcer defineres ud fra forældrebaggrund, eller vil andre parametre være frugtbare at inddrage i ligningen? Og er en økonomisk straf i form af et lavere tilskud vejen? Kunne man således ikke risikere, at denne løs-ningsmodel blot ville resultere i en endnu større skævvridning i elevsammensætningerne? En mindre økonomisk støtte fra det offentlige vil måske bare resultere i en forøget egenbetaling til privatskolerne. Der synes således at være behov for en grundig undersøgelse af elevsammensætningerne samt en klar definition af, hvorledes ressourcestyrke skal måles. Noget tyder på, at måden, hvorpå ressourcestyrke måles, kan have klare implikationer for synet på privatskolerne – og om de lever op til deres sociale ansvar."

SÅ .. ud fra de interessante betragtninger i undersøgelsen tænker jeg, at:

1) Man bør fokusere på at se på elevers ressourcestyrke som faktor istedet for blot at se på forældrenes sociale baggrund. Det er ikke nemlig nok for at belyse skolens anvendte ressourcer på elever, som kan have forskellige udfordringer.

2) Den omtalte problematik er REEL nok, men KUN i et meget begrænset geografisk område/på bestemte skoler - og gælder for så vidt også privatskoler, der har en stor andel af "ressourcesvage børn" - de bør vel i sagens natur så modtage et HØJERE tilskud end nu?

3) Præmissen omkring beregninger er rodet - for på mange privat/friskoler indgår i beløbet også SFO/pasning - så for at kunne sammenligne bør der laves en grundig analyse af hvad der beregnes ud fra - man kan ikke sammenligne æbler og pærer.

4) For min skyld kan man godt differentiere tilskuddet således, at skoler med mange "ressourcestærke" elever modtager mindre end skoler med mange "ressourcesvage" - men gruer for det bureaukratiske helvede man kunne tænke sig, når der skulle udarbejdes "ressourceprofiler" for de enkelte elever, så der kunne beregnes hvor meget der skulle følge den enkelte elev .. puhaaa ...

Så mit indspark er kort sagt: Lad ikke et lokalt problem påvirke fremtiden for et helt lands skolesystem, lad ikke et lokalt problem forklare et helt lands skoleproblematik.

Ole Brockdorff

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang glider let og elegant uden om problemets egentlige kerne med de mange privatskoler, nemlig at vi bruger 39 milliarder skattekroner om året på driften af en folkeskole, der ikke leverer "varen” til samfundet, fordi omkring halvdelen af eleverne kommer ud efter overstået skolegang som funktionelle analfabeter, der knap nok kan læse eller skrive eller regne på et rimeligt niveau, og derfor aldrig får en chance på arbejdsmarkedet.

Privatskolerne er udelukkende interessante for statsminister Helle Thorning-Schmidt og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen samt mange andre økonomisk velfunderede børnefamilier, fordi man her ikke tolererer manglende disciplin i undervisningen fra børn af u-integrerbare muslimske familier, som folkeskolelærerne og kommunerne ikke tør konfrontere på grund af den oparbejdede uhyggelige politiske korrekthed.

Jeg kender en sød og begavet enlig mor på førtidspension, der hver uge drømmer om at vinde i lotto, så hun èn gang for alle kan trække sine to børn ud af folkeskolen på Nørrebro til en god privatskole, fordi hendes drenge ofte kommer grædende hjem, og fortæller den ene horrible beretning efter den anden om, at folkeskolelærerne ikke tør gribe ind over for de muslimske drenge, som konstant ødelægger disciplinen og undervisningen.

De udisciplinerede muslimske børn sidder åbenlyst og fryder sig i klasselokalet over, at folkeskolelærerne ikke tør gribe konsekvent ind over for dem med sanktioner, og de er hamrende ligeglade med deres etniske danske skolekammerater, der er opdraget til hjemmefra at opføre sig ordentlig i klasselokalet, og som hellere end gerne vil lære at læse og skrive og regne samt føre positiv dialog med andre.

Udover det bliver de etniske danske poder ofte truet og mobbet af muslimske børn i skolegården på de københavnske folkeskoler, også på vej hjem fra dagens skolegang, men ingen folkeskolelærere eller socialpædagoger eller politiet gør noget som helst for at hjælpe dem gennem en hurtig indgriben, fulgt op af straffeforanstaltninger, og så er det jo indlysende, at man flygter over i privatskolerne med sine børn, hvis man har de økonomiske muligheder for at gøre det.

Næh, Anne Vang, folkeskolen har desværre udviklet sig til et multikulturelt helvede for de fleste etniske danske børnefamilier, fordi etniske danske børn hele tiden skal indrette sig efter, hvad muslimske familier synes er godt for deres unger. Folkeskolelærerne dukker hovedet i politisk korrekthed, og melder sig langtidssyge i adskillige måneder på skatteydernes regning, hvis de bare èn gang bliver udsat for et ”bøh” fra de adfærdsvanskelige muslimske børn, og håbløse vikarer bliver i stedet indsat til at undervise.

Når man er kommet så langt ud i folkeskolen, at man nu har skiftet begrebet ”integration” ud med ”inklusion” har lokalpolitikere som Anne Vang spillet fallit på alle måder, fordi man her reelt siger, at det er os i den etniske danske befolkning med førstefødselsret til vores fædrene jord, der skal tilpasse os muslimernes kulturelle og religiøse livssyn, for ellers er vi ikke et mangfoldigt og tolerant folkefærd.

Så, nej, Anne Vang, din klumme er poleret indholdsløs retorik, og kan ikke bruges til noget som helst positivt, fordi vi aldrig nogensinde mere får en Folkets Skole af høj kvalitet, så længe du og andre politikere ikke forholder jer til den ubestridelige dokumenterede kendsgerning, at problemerne med de muslimske børn i folkeskolen udelukkende skyldes kulturelle og religiøse omstændigheder, og lige så længe I politikere ikke gør noget ved dèt problem, ja, så vil etniske danske børnefamilier fremover strømme over i privatskolerne,

Folkeskolen er blevet et multikulturelt helvede.

randi christiansen

Helt indlysende at det er et spørgsmål om manglende ressourcer i folkeskolen - i særdeleshed for få og for dårligt uddannede lærere til for mange og for dårligt fungerende elever. At forbedre folkeskolen ved at forringe privatskolerne, som Anne Vang foreslår, kan ikke kaldes for en løsning men for et ualmindelig ubegavet forslag.

Man skal se på, hvad der fungerer godt i privatskolerne og kopiere det - naturligvis - og så vil man se, at det netop er et spørgsmål om ressourcer på alle niveauer.

Og så må man optimere læreruddannelsen - især de kulturelle og etniske udfordringer kræver en specialiseret og kvalificeret indsats.

Dårlige sociale forhold og dårligt uddannede børn skaber som en selvfølge en direkte fødekæde til de sociale problemer, vi ser udfolde sig med kriminalitet og parallelsamfund, herunder krav om beskyttelsespenge og afpresning af forretningsdrivende på Nørrebro. Det er forbundne kar - skolen spejler samfundet.

Det hjælper ikke en at ændre ressourcefordelingen, da det ikke batter.

Det hjælper at lave en jævn fordeling af de rigtigt svære elever mellem alle skoler. Privat som offentlig.

De svære elever er oftest en minoritet af de muslimske drenge. Sådan er det, nogen svælger i at skrive flere sider om det. Men det er alle de tungeste der skal fordeles. Op i bussen med tvang.

De opgørelsen der bruges til at lave tilskud med, fanger ikke den problemstilling at de tosprogede der sender deres børn i privatskole, uanset om de er arbejdsløse eller har lavt uddannelsesniveau, er ambitiøse. Den selvselektion er afgørende. Man kan ikke bare se på fordeling af tosprogede, ej heller de normale kriterier for segmentering.

Til den historie om hende på kontanthjælp der ikke kunne sende hendes børn i privat skole. Tør øjnene, og tag ansvar i stedet for at udråbe flere ofre. I virkeligheden koster en SFO plads det samme som en privatskole, så til 4 klasse er det reelt set gratis at sende på privatskole. En anden mulighed er at flytte.

Flemming Andersen

Dette er kun endnu et eks. på resultaterne af det store eksperiment med at gøre Danmark til et mutietnisk samfund. Den manglende integration påvirker vor skole , som så meget andet, men vi fik noget billig arbejdskraft anført af de radikale, som jo så har lært lektien og ikke mere er fortaler for invadring uden at have noget at tilbyde folk.....nåe nej.
Til gengæld er de radikale så begyndt på et andet, mindst lige så dyrt eksperiment, men at forringe dagpengene, som vil blive af mindst lige så ødelæggende karakter.

Fantastisk at dette parti ikke bliver klogere og stadigt kan mønstre en 7-8% af vælgerkorpset mens vi andre ser på de ødelæggelser de kan præstere i en magtfuld bestemmende rolle, hvor de altid bevarer retten til at benægte fakta.

Nogle vælger at kun 'belaste' kommunen med 73% af hvad der er afsat til en elev i folkeskolen og så selv betale oveni for at komme i privat skole. Det må så give flere penge per barn i folkeskolen... Det har jeg meget svært ved at få øje på problemet med...

Flemming Andersen

Man kan jo også sige:

Jeg kan da ikke se noget galt i at jeg når jeg har råd, betaler en pris for at mine børn undgår nogle problemer i folkeskolen, når jeg nu ikke gider at være med til at fremme fællesskabet.

Så kan jeg jo altid sige det skaffer flere penge til systemet og undskylde mig med det. Såe jeg kan ikke se der er et problem i de resursestærke lader resten klare de problemer med den billige arbejdskraft, jeg havde glæde af, giver visse problemer.

Frit valg på alle hylder!
Ved folk overhovedet hvad det vil sige hvis vi ikke havde en skandinavisk ligevægts model, noget tyder på, at de ikke gør, lad dem så få den liberale model og lad os så finde ud af, om den med alle sine konsekvenser huer alle de folk, der stemte et alternativ ind sidste år, om det huer dem, at vi fører (lykkesmeds) filosofien ud i yderste konsekvens og lader folk betale for alt hvad de har brug for selv, uden skelen til hvem der har behov eller evne til at betale. Lad dem få den model der siger ingen sikkerhed, kun dem der er stærkest overlever.

Det vil betyde, at vi ville nærme os naturens orden som dyrene lever efter, men er det det vi gerne vil, når det kommer til stykket, netop et sted hvor en anderledes velfærds model er blevet udviklet og hvor den har vist sit værd, er det så den svimlende progressions model, hvor der ikke findes begrænsninger eller regulering, vi tragter efter når det kommer til stykket.

Mange vil nok være nødsaget til at være dette ligevægts system foruden for, at vide om de kan leve uden eller ej, en ting må vi måske bare huske på inden vi forkaster dette system, og det er at det faktisk ikke eksisterer andre steder end i netop Skandinavien.

Knud Nørregaard

Tillad mig stilfærdigt at gøre opmærksom på, at "privatskoler" ikke er private, men selvejende institutioner, som i 2013 får 72 % i statstilskud af genm. udgiften til en folkeskoleelev. Det er rigtig mange penge, det offentlige som helhed sparer her.
Man kan sagtens lukke de fleste frie grundskoler i Danmark ved at sænke statstilskuddet. I landsbyer, hvor alle går på den lokale friskole, behøver man ikke at sænke den mange procent, inden mange forælde må melde fra.
Man kunne måske søge inspiration hos hinanden, i stedet for at gøre "privatskoler" til skurken i denne store udfordring. Det sker faktisk vest for Valby Bakke.
Og så synes jeg, at avisens (Ceveas) fremskrivninger af antallet af elever i "privatskoler" 11. okt. er ganske manipulerende: Hvis man havde taget grafen for København fra 2010-2012 som afsæt, ville man kunne se en nedadgående kurve. Det kunne hænge sammen med nedsættelsen af tilskudsprocenten til de frie grundskoler og derfor have været ganske relevant. Er det mon så stadig en trussel ?? Eller er det de omkringliggende folkeskoler, der så bliver en trussel ?
Jeg underkender ikke udfordringen på Nørrebro, kun løsningsforslagene. Jeg mener det vil være et voldsomt tab for grundskolen i Danmark, hvis muligheden at gå på en fri grundskole skulle forbeholdes de rigeste.

Knud Nørregaard

Tillad mig stilfærdigt at gøre opmærksom på, at "privatskoler" ikke er private, men selvejende institutioner, som i 2013 får 72 % i statstilskud af genm. udgiften til en folkeskoleelev. Det er rigtig mange penge, det offentlige som helhed sparer her.
Man kan sagtens lukke de fleste frie grundskoler i Danmark ved at sænke statstilskuddet. I landsbyer, hvor alle går på den lokale friskole, behøver man ikke at sænke den mange procent, inden mange forælde må melde fra.
Man kunne måske søge inspiration hos hinanden, i stedet for at gøre "privatskoler" til skurken i denne store udfordring. Det sker faktisk vest for Valby Bakke.
Og så synes jeg, at avisens (Ceveas) fremskrivninger af antallet af elever i "privatskoler" 11. okt. er ganske manipulerende: Hvis man havde taget grafen for København fra 2010-2012 som afsæt, ville man kunne se en nedadgående kurve. Det kunne hænge sammen med nedsættelsen af tilskudsprocenten til de frie grundskoler og derfor have været ganske relevant. Er det mon så stadig en trussel ?? Eller er det de omkringliggende folkeskoler, der så bliver en trussel ?
Jeg underkender ikke udfordringen på Nørrebro, kun løsningsforslagene. Jeg mener det vil være et voldsomt tab for grundskolen i Danmark, hvis muligheden at gå på en fri grundskole skulle forbeholdes de rigeste.

Steffen Gliese

Folkeskolen bliver ikke bedre af at svække de frie grundskoler, og da slet ikke ved at fratage folk med lave indkomster muligheden for at vælge folkeskolen fra, den bliver bedre, når politikerne tager et ansvar for andet end økonomien og lærerforeningens tarv og i stedet udvælger engagerede ansatte til en skole, der giver maksimal plads til undervisning og relaterede aktiviteter og minimalt til bureaukrati og kontrol.
Ind med de lærere, der gider tage eleverne med i Utterslev Mose på jagt efter salamandre.

Christel Larsen

børn som mistrives i folkeskolen på nørrebro kan ikke afvente at problemerne løses om måske 10 år

Står man med et barn med mistrivsel, ja så er man forpligtet som forældre til at gøre noget ved problemet, og nytter det ikke trods gentagne henvendelser til ledelsen, ja så er privatskolerne det eneste rigtige løsning , som ansvarlig forældre.

Privatskolerne her på nørrebro har børn fra rigtig mange kulturer og rigtig mange religioner, de har børn fra alle sociale lag, så måske med alle de som går i privatskole på nørrebro, er der egentlig en mere korrekt fordeling i forhold til det omgivende samfund på nørrebro end i folkeskolerne i området.

Steffen Gliese

Måske man også bare skulle forholde sig til, at forældre er vant til at betale for deres børns institutioner, så det er ikke længere så stort et spring at vælge en betalingsskole, der endog er billigere end vuggestue og børnehave hver måned.

Flemming Andersen

Det er Ok at have en fair overtryksventil på skoleområdet, som privatskoler.

Rimeligheden på hospitalsområdet mener jeg er mere tvivlsom, idet resurser på privatområdet kan koste andre behandling i det offentlige.

Christel Larsen

Hvor ensrettede skal vi være?

Skal alle vores boliger være ens , med samme antal værelser og samme møbler? Vi skal have samme efternavn for ikke at udskille os.

Der er masser af familier på nørrebro der vælger deres børn skal gå i enten katolske , muslimske , eller andre former for friskoler, for der at opnå måske en blanding af at høre sammen med en gruppe, få et indblik i den religion som deres forældre har, og opvokse med den tro, det kan være forældrene hellere vil have små klasser, de kan ønske en rudolf Steiner skole fordi de mener det er det bedste for deres barn. Måske ønsker forældrene at der skal være fokus på man opfører sig pænt, eller en mobbefri skole, kan være de mener at det faglige er det vigtigste. Kan være de rykker deres barn fra en folkeskole, fordi barnet ikke trives i folkeskolen

Fakta er at der skal noget til at fravælge en gratis folkeskole, man har tænkt over det før man vælger en privatskole.

Det er åbenlyst at ingen udefra ønsker at forflyttes til visse skoler i kommunen, og vi ved at politikkere fravælger folkeskoler. Der må jo være en grund andet end at de bare flyder med på en modedille

Det er meget forskellige mennesker der bor på nørrebro og det er da en del af området at man har den mangfoldighed også på skoleområdet.

Der optages også svage elever. Der forefindes en del fripladser på skolerne. At folkeskolen fravælges i så stort antal, det er selvfølgelig noget der bør bekymre dem, men det nytter da ikke at fjerne tilskud til privatskoler, skælde forældre der tager det valg ud for at være svage , fremfor at kigge indad på hvor problemerne er og at løse dem.

friskoler er en del af danmarks historie og har eksistet temmelig længe. at give dem skylden for folkeskolens problemer er som at rette bager for smed.

http://da.wikipedia.org/wiki/Smeden_og_Bageren

Brian Pietersen

Knud Nørregaard

jeg er enig med dig, bortset fra jeg hellere så folkeskoler rundt om i landet end at de mennesker der bor der er tvunget til at lave en privatskole.

Brian Pietersen

Michael Kongstad Nielsen siger:
Hvorfor i alverden skal privatskoler have statstilskud?

fordi vi nedlægger folkeskolen, så folks børn ellers ikke vil kunne gå i skole.

susanne winther

Anne Vang, det er simpelthen ikke i orden at sprede falske fakta!
De frie skoler modtager en koplingsprocent på 73% pr elev af folkeskolens budget 3 år tilbage. Og det gælder alle frie skoler. Procentsatsen sættes ned de følgende 2 år med endnu 1% årligt, så vi lander på 71%. Hvis vi skal bruge flere penge til at drive skole for, skal forældrene betale den difference.

Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at du ikke har andre skud i bøssen end den her "syndebuk-taktik", som du kører overfor de frie skoler. Det er ikke rimeligt, at jeres socialdemokratiske lade-stå-til-politik i flere årtier i Københavns kommune skal betyde en hetz - på falske fakta - overfor de frie skoler. KOM IGEN MED NOGET MERE KVALIFISERET!
Jeg er helt enig i, at DK skal ha' en go' og stærk folkeskole. Men stop med den dumme mobning, du har gang i og skab en positiv fortælling om folkets skole og helt særligt ovre i København, hvor i så tydeligt og beklageligt har snorksovet i timer - i årtier...

randi christiansen

Hvis folkeskolen kunne lade sig inspirere af de frie skoler og kopiere deres successer, så ville søgningen naturligt blive større til folkeskolen. Det burde være indlysende, at med de meget mere omfattende og krævende opgaver, som folkets skole skal løse, er det nødvendigt med tilsvarende større ressourcer for at kunne adressere problemerne.

Det handler om gode sociale og fysiske forhold, om normeringer og om at optimere læreruddannelsen. Det koster penge, som statskassen ikke har, fordi efterkrigsøkonomien har været baseret på et hjernedødt forbrugsfix, og nu er ´narkotika´lagrene ved at være tømte.

En helt grundlæggende omlægning af de økonomiske strukturer er nødvendig, hvis vi skal have en chance for at bevare og genopbygge de sociale institutioner, som samfundet hviler på.