Kommentar

Fred være Europa

Man skal vare sig for kontrafaktiske spekulationer, men den nuværende krise med vrede folk i gaderne kunne med lidt fantasi have ført nationerne ud i konfrontationer med drastiske udvortes reaktioner
Franske tilhængere af euroen fejrer indførelsen af den fælles møntfod 1. januar 2002

Franske tilhængere af euroen fejrer indførelsen af den fælles møntfod 1. januar 2002

2. oktober 2012

For denne skribent, ja-siger i 1972 og i alle folkeafstemninger siden, er det mest ubegribelige i modstanden mod Danmarks deltagelse i det europæiske lige fra dengang og til unionen i vore dage, modstandernes stadige og stædige distraktion over for fredsperspektivet. Hvorledes indsigtsfulde folk kan se bort fra den uimodsigelige fred i Europa på 70. år – en direkte følge af Europaråd, Kul- og Stålunion, EF og EU – forekommer gådefuldt.

Beslutningstagernes motiver for ønsket om dansk optagelse i EF 1972 var sådan set klare. Når England gik med, måtte Danmark af handelsmæssige grunde følge. Adspurgt om de dybere begrundelser for et livslangt engagement i den europæiske idé og den ultimative drøm om Europas forenede stater svarede Jens Otto Krag ved en lejlighed, typisk underspillet for Krag, men lige så kontant som ordret: Vi kan ikke have flere af de krige! Den dengang unge skribent blev så overrasket over svaret at han lettere fåret spurgte: Er det det hele? Hvortil Krag svarede: Synes du ikke det er nok?

Mange af de europæiske storpolitikere, hvoraf flere tyske og franske ældre end Krag på begge sider af fronten, havde kæmpet i skyttegravene i Første Verdenskrig, for siden som modne mænd at gennemleve tragediens anden del: fredens endelige og knusende nederlag i 1939. Denne næsten historisk logiske fortsættelse i endnu en global konflikt med udspring i den gamle verdens nationalegoistiske interesser måtte nødvendigvis føre til politiske, vel at mærke forpligtende drømme om at realisere en anden og bedre europæisk indretning. Mere indviklet var og er de grundlæggende bevæggrunde sådan set ikke.

Fred og kærnemælk

Modstanderne af projektet EF, siden unionen, skal medgives, at politikerne i 1972 ikke ruttede med fredsargumentet. For at overbevise danske forbrugervælgere om Europas nødvendighed, tyede Krag og hans kolleger af danske toppolitikere hellere til økonomiske forsikringer om at et nej til EF betød dyrere kærnemælk, støvsugere og biler.

Danmark stod uanset medlemskab af NATO og Europaråd uden for i Europa; mange danskere opfattede netop Danmark som enestående og som sådan ikke europæisk, men derimod nordisk med stærkere forankret demokrati end andre, med den danske model, homogenitet, indre fred og stabilitet og højere civilisation end syd for Kruså og milevidt over de plumpe hollændere, ekvivokke franskmænd og upålidelige italienere. Kyndige folk med Krag i front indså begrænsningerne i et uddybet nordisk perspektiv og vurderede med rette Danmarks skæbne afhængig af fred mellem Tyskland og Frankrig. At dømme ud fra debatten dengang var det en udbredt opfattelse, at måske ikke Første, men så Anden Verdenskrig var krigen, der satte punktum for alle krige i Europa, og at Tyskland én gang for alle var blevet klogere og aldrig mere ville rejse sig i aggressiv potens. Per Hækkerup anførte over for den opfattelse, at Danmark realpolitisk kun havde tre udenrigspolitiske problemer: Tyskland, Tyskland og Tyskland. Det var bare at indse dét.

Den politiske struktur til ledelse af et Europa-samarbejde på overstatsligt plan, den konstruktion EF’s fædre skabte i 1950 med Robert Schumann og Jean Monnet i spidsen, og som er grundlaget for unionssamarbejdet den dag i dag, minder om Godfathers berømte maksime: Keep your friends close, but keep your enemies even closer. Hele ideen bygger på princippet om suverænitetsafgivelse. Efter nationalstaternes åbenbare fiasko 1914-45 er unionen et betydeligt civilisatorisk og storpolitisk fremskridt, der har vist sin holdbarhed, om end nationalistiske kræfter som Dansk Folkeparti her til lands slår sig voldsomt i tøjret.

Nu skabte franskmændene – hurtigt støttet af Vesttyskland, Italien, Nederlandene, Belgien og Luxembourg – politiske, juridiske og administrative organer: ministerråd, domstol og kommission, hvor spørgsmål af betydning skulle forelægges til fælles bindende dom eller afgørelse. Fidusen var at alle afgav suverænitet, også de store, hvilket var en ny fornemmelse for Vesteuropas små og udsatte nationer, dengang ofte kaldet Benelux, så at sige geopolitisk placeret på hærvejen mellem tyskere og franskmænd.

Ved således at væve landenes politiske, administrative og økonomiske interesser ind i hinanden i stadig vanskeligere nedbrydelige mønstre forestillede man sig at væbnede konflikter umuliggjordes. Euroens krise finder jo ikke sin årsag i euroen som sådan, men i uforstandig økonomisk politik både her og der. Euro-samarbejde har indtil nu forhindret endnu større katastrofer.

Man skal vare sig for kontrafaktiske spekulationer, men den nuværende krise der kradser i alle lande med vrede folk i gaderne kunne med lidt fantasi have ført nationerne ud i konfrontationer med drastiske udvortes reaktioner. Et andet motiv til et tættere samarbejde, længe før der var tænkt dansk medlemskab, og hvor Danmark med sin strategiske placering stod under USA’s atomparaply, var ønskværdigheden af det maksimale vesteuropæiske sammenhold vis a vis Sovjetunionen hvis adfærd jo var truende. Et sammenhold med franske og tyske øjne der vel at mærke også ville kunne måle sig med amerikanernes ganske selvbevidste tilstedeværelse i koldkrigens år.

Nationerne eller fædrelandet?

Så længe folk med verdenskrigene i bagagen var aktive, gav fredsprojektet i Centraleuropa mere eller mindre sig selv. I fremtiden må man sætte sin lid til en historisk bevidsthed om vigtigheden af at fastholde princippet om at bevare næsten naturgivne interessemodsætninger i adfærdsregulerende forpligtende samvirke.

Traditionel nærsynet nationalstatstænkning i flere lande stiller sig i vejen for yderligere integration. De Gaulle kaldte fremtidens overstatslige indretning: Nationernes eller fædrelandenes Europa; psykologisk beklageligt for dem der ikke opgav den drøm Jens Otto Krag drømte, men vistnok opgav, om en egentligt politisk og økonomisk forenet verdensdel. Det drejer sig fortsat om at udbygge de fundamentale strukturer i alle væsentlige sektorer, der garanterer freden. De der tror at den over tid giver sig selv burde læse Stephan Zweigs: Die Welt von Gestern (udgivet posth. 1942), hvor Zweig henviser til den klippefaste tro, ja vished om den europæiske civilisations endelige sejr med nationalstaternes evige indbyrdes fred, der herskede i Europa helt op til Første Verdenskrigs udbrud. I det perspektiv kan yderligere europæisk forening ikke blive for meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Klausen

Mere kontrafaktisk spekulation fra Informations skribenter. Ugens ord!

Her et svar: Ligesom selve EU skulle euroen skabe mere fred og samarbejde i Europa. Og hvordan går det med det? Ikke så godt, vel? Har det måske noget at gøre med, at skidtet ikke fungerer i virkeligheden, og at der er voldsom stor arbejdsløshed rundt om i EU pga. manglen på valutafleksibilitet til at udjævne handelsubalancer, for ikke at tale om en de facto tilbagevenden til en guldfod?

Nå nej - jeg glemte: EU-tilhængere vil nødigt diskutere virkelighedens ækle detaljer - fiskeripolitik, økonomi og den slags. Så hellere besynge idealet og kalde folk idealets fjender, hvis de peger på virkeligheden.

Er der nogen nationer der afgiver suverænitet længere, Metz? Er der? Er det netop ikke det Tyskland (og måske især nu Preussens genkomst) der styrer hele Europa. Når Frau Merkel siger Nein til alt - selvom alle andre lande i EU er enige om det som der må gøres, bestemmer Tyskland vel så ikke alt for meget i denne tid?

Merkel vil have en bank og en finans-union - og det får hun og Tyskland så. Og hun sørger for at de tyske banker for sine udlån tilbage igen ved at Tyskland låner penge til Grækenland og Spanien mv. for så at sige at disse penge bruger Spanien mv. på at betale de lån tilbage som de har optaget i tyske banker...

Og Tyskland og Fra Merkel får det som de vil have det.
På den måde får vi et tysk Europa, ikke et Europæisk tyskland. (og ja stavefejlene skal være det...)

Georg Metz har været CHEFREDAKTØR på Information. Selvfølgelig er han EF-EU-tilhænger. Det er jo så godt som alle, der har været chefredaktør.

Findes der overhovedet en gruppe i samfundet, der har været mere positivt indstillet for fred og internationalisme end chefredaktører?

Der ligger en stor sociologisk udfordring og venter for dem, der vil forklare chefredaktørernes adfærd.

Hvad der er behov for, Metz, er ikke restruktureringer. Man kan ikke strukturere sig ud af krig eller risiko for krig. Hvad, der opløser krigen, er humaniteten. Denne kommer ikke ad politisk eller økonomisk vej.

Robert Ørsted-Jensen

"Traditionel nærsynet nationalstatstænkning i flere lande stiller sig i vejen for yderligere integration."

Nemlig!

Smukt leveret!

Niels Engelsted

Det er et kendt psykologisk forhold at ordentlige forhold er noget, man hurtigt vænner sig til og tager for givet. Kun det modsatte motiverer til handling.

At folk tager deres sundhed og gode helbred for givet, og ikke tænker på, hvordan de fik det, er derfor helt naturligt.

At folk tager ordnede forhold på arbejdsmarkedet for givet og glemmer, hvordan det var før, er derfor helt naturligt.

At folk opfatter fred i Europa som en selvfølgelig ting og ikke længere værdsætter den bestræbelse, der frembragte og bevarede den, er en naturlig ting.

Ligesom fagbevægelsen har EU sejret ad helvede til, og hvis vi skal videre, skal der mere til. Indtil da er det alle de dårlige ting, der optager os.

Robert Ørsted-Jensen

Smukt formuleret Niels - det er præsist som med de der anti-vaccinationsfolk som ikke længere mener at polio etc er værd at beskytte deres børn imod. 'Jeg mener har nogen hørt om nogen der har polio difteri, stivkrampe, minigitis, kighoste etc? Næe du vaccination er sgu skadelig. Jeg har hørt det giver autisme?'

Det er som i politik - hukommelsen er forbandet kort - 24-nyhedscirkel synes fuldt tilstrækkelig hukommelse for de fleste.

Karsten Olesen

Siden 1990erne har EU været en aktiv krigsskabende faktor - først og fremmest drevet af borgerlige regeringer i hovedlandene.

Tyskland medvirkede aktivt til opdelingen af Jugoslavien, og denne politik er fortsat siden.

Det er således en falsk varebetegnelse, når EU idag erklærer sig for en fredskraft.

De borgerlige politikere har ikke andre opskrifter i bogen end at træde i tidligere imperietyranners fodspor, og gentage deres fejltagelser.

Denne imperieudvidelse har haft økonomiske skadevirkninger for landene i Sydøsteuropa, der har mistet erhvervsgrene og arbejdspladser.

Efter 2000 er krigsrisikoen accelereret voldsomt - gennem de militære og politiske bestemmelser i Lissabontraktaten - og et militært-industrielt kompleks, der sætter demokratiet ud af spillet, er under dannelse.

De borgerlige ledelser definerer altid rettigheder under eksklusion af afrikanere og asiater - og EU kan derfor under disses ledelse aldrig udvikle sig til andet end en hvid racistisk union - en genoptagelse af kolonialismen.

Dette gælder både indenfor EU, og i forholdet til afrikanske og asiatiske lande.

På trods af kolonitidens traktatmæssige afslutning omkring 1960 er det bekendt, at ikke mindst Frankrig fortsat har drevet afpresnings- og udnyttelsesvirksomhed i Afrika, ofte med hemmelig militær aktivitet.

Denne virksomhed er en fortsættelse af kolonitidens uligestilling og udnyttelse.

Danmark har siden 1960 i sin officielle politik entydigt tilsluttet sig afkoloniseringen og samarbejdet med de nye lande,

Dette må indebære, at danske myndigheder i deres samarbejde med EU-magterne har en forpligtelse til at holde kontrol med sådanne aktiviteter.

Disse forsøg - på genetablering af en koloniale magtforhold - sker ikke åbent, men - på politikervis - gennem skjulte formuleringsændinger, fx. ændring af Natos område.

Forsøgene - fra borgerlig side - på at rulle afkoloniseringen tilbage eller fratage afrikansk-asiatiske borgere deres rettigheder - bør ikke kunne indgå i EU-samarbejdet, og bør fjernes, hvor de end optræder.

Hvordan jeg end vender og drejer ser jeg ikke noget alternativ til et tæt forpligtende samarbejde imellem europæiske lande og der er ikke noget alternaiv til EU hvor ufuldkommet det end forekommer.
Jeg er ikke ukritisk i forhold til EU. Men der hvor jeg finder mest grund til kritik er der hvor EU's svigter sine egne idealer og hvor de enkelte land handler national egoistisk. Svaret på det er ikke at nedlægge EU, men at styrke det

Brian Pietersen

hva er det at jeg havde gået glip ag uden EU siger i ??

jeg ved meget om hvordan det har været at få ordentlige forhold i danmark, hvori består bidraget fra EU ??

Også Metz jubler med på dagsordenen om "den uimodsigelige fred i Europa på 70. år", baseret på samme bevidste geografiske uforstand, der åbenbart er avisens erklærede spændetrøje for i dag.

At der ikke har været krig mellem vores allernærmeste naboer er så absolut en velsignelse, men når samme lande har deltaget i en række krige er det sgu for tyndt at kalde perioden for "fredelig" - og det gælder da slet ikke for det krigshærgede Jugoslavien i Centraleuropa, samt rækken af krigen under Rusland i Østeuropa. EU var en lappeløsning med udokumenteret virkning. Om den er langtidsholdbar kan der kun gættes om - men fredelig er den kun omkring egen navle.

Lars R. Hansen

Freden (med de forbehold Paamand bragte på banen) i Europa - skyldes sgu ikke EU som sådan, men nærmere magsbalancen efter krigen - en fælles fjende at samle sig om er god til at holde freden landene imellem under atomparaplyen.

EU derimod - med dets angreb på nationerne og folkeviljerne - synes nærmere at være en mulig kilde til ufred.

Niels Engelsted

Tom,
et teknisk spørgsmål,
hvordan lavede du det--bevidste geografiske uforstand--link til det af dine tidligere indlæg?

Robert Ørsted-Jensen

Karsten Olsen - det du kommer med her er den mest absurde tirade jeg har set i mange år.

EU er netop IKKE Tyskland!

Hvis EU havde haft fælles udenrigs- og finanspolitik ville det slet ikke have været muligt for Tyskland at gå enegang i forhold til Jugoslavien (en enegang som isin tid udløste 1 verdenskrig). Et stærkt og samlet EU kunne have grebet ind og forhindret Juguslaviens opløsning i en borgerkrig ved at stille militære garantier til alle etniske minoriteter, samtidigt med at man gav Juguslavien et tilbud om kollektivt medlemskab med et vist mål af selvstyre for visse etniske grupper (samme rolle som EU har spillet for Baskerlandet, Slesvig-Holsten, Skåne, Skotland, Wales og Irland etc).

Begge dele er rent faktisk der vi næsten er endt med de tidligere Jugoslaviske lande -myrderierne kunne have været udngået med et antinationalistisk indgreb fra et stærkt EU og USAs indblanding kunne ligeledes have været undgået. Det var netop fordi EU ikke var stærkt nok at der ikke blev grebet ind i tide. Der var ingen fælles politik på området, præsist det der også var problemet i 1914. Havde EU været stærkt nok ville der ikke have været nogen borgerkrig i Jugoslavien og de etniske grupper her ville ikke være gået amok i tåbelig nationalisme.

Havde EU haft en fælles forsvars og udenrigspolitik, ville blandt andet Danmark og Storbrittanien ikke have været tilstde i Irak, for man ville ikke have fået lov til at gå enegang, for de ville de andre EU lande have blokeret for.

Havde EU kunnet gøre sig gældende med en fælles forsvars og udenrigspolitik - ville EU have kunnet give USA et positivt modspil i Mellemøsten, hvor EU landende ikke ligfger undewr for Israel lobbyen på samme måde som USA og hvore EU fælleskabet har langt mere progressive og nuancerede holdninger og en langt bedre forståelse for palistinensernes situation.

Sådan kunne viu blive ved - Et samlet og stærket fælleskab i EU - ville have spillet en demonterende og fredsbevarende i en lang række situationer hvor Kine Indien og USA er handlinbgslammede eller underlagt problematiske indenrigspolitiske lobbyer og krav som fungere som et bolværk mod en bedre og mere fredsbevarende politik. De enkelte EU landes fortidige kolonitidsinteresser ville blive udlignet under hendyn til fælleskabet. Det er kun fordi EU ikke fungere som en helhed at enkeltlande stadigf kanb gå enegang med særinteresser tilk skade for den globale sikkerhedspolitiske dagsorden.

Niels - kik i Informations ikkeeksisterende vejledning :). Men til de nysgerrige, så prøv dette med varsomhed - uafsluttede slut-tegn gør teksten meget grim. Indsæt disse specialtegn for at skrive med <i>kursiv</i> eller <b>fed</b>. For at lave links, skal du i din kommentar skrive <a href=”http://LINKET“>BESKRIVER LINKET</a>,

For at linke til tidligere indlæg, så klik først på den lille havelåge # under dem. Så hopper siden til linket, som så kan ses i adressen - men du skal selv indsætte korrekt sidenummer, for det har avisens systemer aldrig fået styr på. De tror alting er på første side, der i øvrigt hedder "page 0", som fx:
"http://www.information.dk/312583?page=0#comment-668979". For at ramme en kommentar på side 2, udskiftes "page=0" med "page=1" og så videre. Simpelt er det ikke!

Og så er jeg spændt på, om al koden her kom til at stå korrekt...

Niels Engelsted

Det sidste lykkedes ikke helt.
Der var ikke noget sidenummer at ændre i informationslinket, jeg gik vist heller ikke lavet resten.
Undskyld til alle læsere, men man må øve sig.

Niels Engelsted:
"Det er et kendt psykologisk forhold at ordentlige forhold er noget, man hurtigt vænner sig til og tager for givet. Kun det modsatte motiverer til handling."

Det er et teoretisk-empirisk standpunkt - ikke et evidentielt psykologisk forhold, som din fremstilling muligvis lader underforstå. Vi ved at også fremgang og velfærd kan motivere til progressivt skabende handling ... og ikke mindst tænkning.

Af bl.a. denne årsag skal vi måske anskue dén betingning og assimilation, du i forskellige scenarier opregner, som også noget kulturligt, noget som er strukturelt og socialt fremmet/konstrueret og ikke nødvendigvis iboende eller tilhørende nogen 'menneskelig natur'. Sidstnævnte forståelse tager et deterministisk udgangspunkt, og noget sådant har bidrager vel næppe meget til oplysning?

Selvom det måske ikke synes umiddelbart indlysende, har ovenstående betydning for diskussionen af EU-konstruktionen og dens mulige velsignelser, forbandelser og forblændelser. Og tillige for vor historieforståelse - jvf. artiklens talrige, idiosynkratiske påstande ... måske særligt når det gælder omtalen af lokaliseringsparadigmet som nærsynet og traditionalistisk.

Niels Engelsted

Peter, du har sikkert ret.
Det jeg tænkte på var Herzbergs To Faktorteori, hvor fred indlysende hører til hygiejnefaktoren.
Dvs. en faktor hvis fravær fører til utilfredshed, men hvis tilstedeværelse ikke i sig selv fører til tilfredshed.

Bare lige et par stumper mere af Europas historiske periode med total fred. Ind til 70erne levede millioner af europæere i diktaturer, også i vores såkaldte demokratiske hjørne af Europa, men altså åbenbart i fredelige diktaturer. To af dem var Portugal og Spanien, der også havde gang i kolonikrige, sammen med Frankrig. Tyrkerne jævnede kurdiske landsbyer med jorden, og invaderede Cypern. Samme ø har flere gange udløst væbnede konflikter med Grækenland, der under obersternes kup selv var et diktatur.

Alt dette er glemt i det påbudte hukommelsestab, der vil dominere fejringen af EU, så heller ingen husker ret nylige europæiske krige, som Storbritanniens og Argentina Falklandskrig. Eller Spaniens krig med Marokko så sent som i 2002 over en omstridt ø. Lad os dog få fred, men ikke ved at glemme og omskrive både for- og nutid.

Michael Kongstad Nielsen

Kul- og Stålunionen var ikke fredens fromme projekt, men genopbygningens projekt, et planøkonomisk projekt i sin struktur. Europa skulle genopbygges, komme i fremgang, dertil skulle der bruges kul og jernmalm, der tilfældigvis lå henholdsvis i Frankrig og Tyskland, og så var det bedst at samrabejde om stålproduktionen. Men selvfølgelig lå der i baghovedet på folk, at Tyskland ikke skulle stort og stærkt igen, det var det planøkonomiske arrangement egnet til at forhindre - eller holde i tøjler.

Unionen som den udviklede sig var mere rettet mod kommunismen end mod frygt for krig igen mellem de vesteuropæiske lande. Samlet må man sige, at det var fuldstændigt utænkeligt, at de store vesteuropæiske lande igen skulle komme i krig. Det er fanfasteri at påstå, at det var en risiko.

Michael Kongstad Nielsen

På alt hvad jeg ved om sagen.

Jeg glemte at sige, at vi havde Nato ved siden af EU til at sikre, at der ikke kom krig. Nato var ligeledes rettet mod kommunismen, men holdt også egne medlemmer i tøjler, og Tyskland var stadig besat og fyldt med amerikanske tropper, og ville ikke opruste eller deltage i krigshandlinger, det er dog blødt op på det sidste. Men EU var kommercialismens og kapitalens samarbejde, der i organisationen skulle sikre størst mulig profit til kapitalen, sådan som det stadig foregår

Som jeg har forstået det, så var der i 1952 omkring Kul- og Stålunionen ikke noget der pegede i retning af EF og EU.

Men i 1957 dukke Romtraktaten pludselig op, ud af den blå luft.

Flere mener, at det spring var kreeret af Bilderberg-gruppen, dannet i 1954..

Eu er netop Tyskland uden deres økonomiske og
industrielle potentiale sammen med delvis Frankrig og Italien intet Eu.

Men det er desværre kommet for langt ud,med alt for mange fattige og korrupte lande som har fortyndet EU,ingen nævnt ingen glemt.

Tyskland kan ikke redde EU-fordi de inderst inde godt ved,at de vil blive for upopulære i mange henseender,hvilke mange kommentarer også antyder.

Falder euroen falder unionen og hvad kan så reddes og samarbejdes om,forhåbentlig får vi ikke de stærk nationalistiske stater,hvis EU kan omdefinere og omstrukturere sig i tide er der måske et håb-men det er op af bakke.

Ja det er ikke nemt at være klassens dygtigste og flittigste elev som rager langt op over gennemsnittet,især ikke hvis man evig altid skal skydes det værste i skoen.ligemeget hvad man gør.

Michael Kongstad Nielsen

Jens Yde,
jo, der var meget der pegede i den retning, hvis du graver lidt dybere i det. De stærke og magtfulde embedmænd bagved konstruktionen, f. eks. den franske Jean Monnet, der også stod for Frankrigs genopbygning efter krigen, havde allerede udtænkt modellen, der skulle føre til EU. De troede knapt nok selv på det, men det gik hurtigere, end de kunne drømme om. Monnet var første kommissionsformand, og lagde Romtraktaten til rette. Ingen havde drømt om, at det indre marked kunne udvikle sig så hurtigt, men det virkede forbløffende godt, selvfølgelig, for frihandel er altid godt.

Men tilbage til Kul og Ståunionen, så var den faktisk allerede skruet sammen nogen lunde på samme måde, som EU er det idag.

Vi kan forfølge sagen endnu længere tilbage, nemlig til kejser Wilhelm II's tid i Tyskland, hvor der allerede omkring år 1900 fabledes om en Told- og Militærunion som led i det man den gang betegnede Pangermanismen ...

Se: Ch. Andler (professor ved Universitetet i paris): "Pangermanismen. Dens tyske Ekspansionsplaner i Verden", Librairie Armand Colin, Paris 1916.

Men nu kan jeg ikke bruge mere tid på Jer, ved dog der gemmer sig et andet lille skrift i mine samlinger skrevet i nazitiden (en sjældenhed lissom Bovrupkartoteket, som også ligger et eller andet sted og samler støv), hvor tyske forfattere ikke lader nogen som helst tvivl tilbage om, hvordan de mente de kommende Neuropa skulle ordnes - og det var heller ikke langt fra dagens situation - en af forfatterne var den berygtede jurist Roland Freisler, der heldigvis fik en mursten i hovedet under et engelsk bombeangreb på Berlin, men nåede inden da desværre at dømme utallige "ordentlige" tyskere til døden, herunder medlemmer af sammensværgelsen af 20. juli 1944, Stauffenberg et al. ...

Robert Ørsted-Jensen

Vås - EU er netop ikke kun Tyskland - EU er båpde Tyskland Frankrig og England samt alle os andre og hvis EU blev en reel Union ville dette blive cementeret. I øvrigt er denne undertone af tyskerhad utilsdelig for venstreorienterede mennesker, det er her vi kan se nationalismens hæslige ansigt stikke frem - Danmark til Ejhderen - vorherrebevars

Robert Ørsted-Jensen

Det er kun EUs m,anglende styrke der tvinger enkelte store nationer til at stå frem - det er netop derfor vi skal styrke EU - så¨vi kan komme omkring dette og blive Europæere og internationalister istedet for vedblivende at hænge i denne natonalistiske suppedas

Vitterligt vås

Man kan finde alle mulige, støvede skrifter, hvor den ene og den anden tænker, at nu må vi have et samlet Europa. Kristne grupper har længe advokeret for at gøre EU til et særlig kristent projekt, f.eks. Kan vi ikke blive fri for den slags fjendebilleder? Og konspirationsteorier? Som bekendt var det digter-filosoffen Schiller, der skrev teksten til EUs "Ode til glæden", og Beethoven der satte musik til. Var de to måske også medlem af en hemmelig prænazistisk loge, der drømte om at underkue eller ensrette de europæiske folk? Denne form for analogislutning er helt hen i vejret.

Kant var nok også nazist - eller hvad?

for han mente også, at løsningen på de evindelige krige, der har hjemsøgt det europæiske kontinent, var at indføre en "evig fred" i form af en konføderation - ikke kun af europæiske stater, men af alle verdens stater.

Robert Ørsted-Jensen

Det der indædte tyskerhad med påstandende om at EU er lig med tysk nationalisme i genfødsel nærmer sig ofte en form for ulækker racisme - det er i alletilfælde småborgelig nationalist xenophobi så det klodser

Robert Ørsted-Jensen

Det er på tide vi begynder at erkende og anderkende den kæmpe indsats Tyskland rent faktisk har gjort for at frigøre sig og lægge fortidens skadelige nationalisme bag sig for istedet at yde en fundamental uegennyttigt indsats for et ægte ligeværdigt Europæisk fælleskab.

Tyskerne betalte en grum pris for tredvernes vanvid og de har lært af det - det er på tide at man kaster dette evindelige xenophobiske bullshit af sig og anderkende og påskynder dette.

Vi bør i stedet slutte op om George Orwell - nu vi snakker om store og fremsynede skribenter - og hans opfordring til skabelsen af 'Europas Forenede Socialistiske stater' som debn eneste farbare vej væk fra den nærmest permanente borgerkrigstilstand Europa har befundet sig i i århundreder.

Roberto Jensen et al. har misforstået en hel del i denne diskussion …

Den yngste generation af tyske historikere er begyndt at tænke i holistiske baner og ser klart en lige linie fra Wilhelm II til Hitler og deres to selvtriggede verdenskrige …

Allerede under første krig var der tanker fremme om, hvordan Europa skulle indrettes efter en sejr – Pangermanismen spøgte og søgte konfrontation med de andre lande – en plads i solen, kaldte de det …

Den anden krig, som bl.a. var udløst af de uløste problemer fra den første, stopper ikke tyskeres fantasier og ekspansionsplaner om et nyindrettet kontinent – de kaldte det ligefrem Neuropa – og Lebensraum i øst …

Der er ingen grund til at fornægte historien – det bliver man bare dummere af …

Men at påstå, at tyskerne ikke er blevet klogere, er vistnok et bizart synspunkt ikke ret mange abonnerer på i dag – kender i hvertfald ingen …

Og at påstå, at det er tilsvarende planer, tyskerne forfølger i dag, er der vistnok ingen historisk kyndige personer, der begiver sig ud i – medmindre de befinder sig i en bestemt slags lukket anstalt …

Det at flere her så ikke engang er stand til at læse rimeligt lix-lave tekster, forveksler rene historiske oplysninger meddelt kun af hensyn til oplysningsprojektets videre fremdrift og tilsyneladende griber til verbale våben i deres kamp mod virtuelle vindmøller under vilde brøl med alle mulige skældsord, kan man jo bare konstatere som et underholdende element …

Gamle støvede bøger er ikke altid til ulempe – de kan af og til oplyse om en fortid, som ellers ville være gået upåagtet hen – og føre til den moderne omsiggribende historieløshed …

Robert Ørsted-Jensen

Så vidt jeg kan se kender du mindst to - nemlig Hihail og jeg.

EU handler om at dæmpe og holde nationalismen i de forskellige lande i arve og siklre et samarbejde der give alle udviklingsmuligheder. Første verdenskrig var ikke bare tysklands skyld det vfar imperialismenes skyld og det handlede om at de andre magter Frankrig - og i endnu højeregrad Englad arbejdede på en indemningspolitik over for europas da yngste nationalstat - nTyskland (som kun havde eksisteret som nation fra cirka 1870 og frem). det var netop den rivalisering melem de europæiske stormagtter og nationer som EU blev skabt for at bryde ned. EU er den eneste ogh bedste mulighed vi har for at forhindre intern Europæisk rivalisring i igen at ende op i Europæiske borgerkrige. Se det kommer tættere på den historieske virkelighed Weis.

Derudover har vi med EU en enestående mulighed for at yde et Globalt eksempel der demonstrere at mulitinationalt eller overnationalt og multikulturelt demokrati er en mulighed - at noget sådant kan lade sig gøre. Men det kræver at vi arbejder for og ikke imod denne vidunderlige vision om en bedre verden, og at vi arbejder bevids mod en demokratisering og en foirenkling og afbureakratisering af EU. Beurakratisering og demokratiske underskud skyldes ikke EU men nationalistisk enerti og modstand mod samme. Det kræver nemlig suverenitetsafgivelser, og at man finder et fornuftigt kompromis mellem hvad der er nationalstaten(erne) og det lokale og hvad dser bør være EU.

Der er brug for EU på Globalt pålan - EU er europas eneste mulighed fopr at øve global indflydelse - der er ingen andre - Tyskland Frankrig og Engalds tid somk stoirmagter er historie - fortiden er død - oig der er brug for et samlet EU til at bidrage til at løse f.eks Mellemøsten konfligten, noget som USA klart ikke kan bidrage til løsning af. Et stærkere Europa kan.

Det står værre til, end jeg troede

- når Weis kan fremture så éndimensionalt, at anderledes tænkende er lige til den lukkede.

Men nu skal jeg på arbejde, og må lade sagen ligge i denne omgang.

Niels Engelsted

Europa er et lille kontinent, det næstmindste. Der er kun lidt over 4000 kilometer fra Nordkap til Gibraltar og kun lidt under 4000 fra Galway til Uralbjergene.

Som en halvø på Asien er Europa rigt forsynet med kyster, vandveje og floder, der har skabt nemme forbindelser mellem de forskellige dele. Området er derfor stærkt sammenhængende både kulturelt og historisk. Et skæbnefællesskab, ofte blodigt.

Fra vores egen position lægger vi mærke til og vægt på dramatiske forskelle mellem os og vores euroæiske naboer, men set fra afstand (USA) for eksempel, bliver det tydeligt, hvor meget den europæiske familie ligner hinanden.

Det er indlysende, at ideen om et europæisk storrige omfattende det meste af kontinentet må have været tænkt fra tidlig tid--og det har det også fra Cæsar til Charlemagne til Hitler til EU og en masse ind imellem.

At tyskere skulle have tænkt den tanke forekommer endnu mere indlysende siden Tyskland ligger nogenlunde midt på kontinentet og har haft samling af småstater som sit tema siden jeg ved ikke hvornår.

Weiss har selvfølgelig derfor ret, når han kan pege på at EU som en europæisk samling har været en tysk vision siden hedenold og endvidere pege på alle mulige skurke også før Hitler, der har tænkt den tanke.

Weiss har det åbenbart med tyskere, som Store Claus har det med degne, og det kan der være alle mulige gyldige personlige eller familiemæssige grunde til, og når tyskere har haft visionen om et samlet Europa, kan den derfor afvises som uhyrlig.

Men det er et personligt anliggende, der ikke kan binde os andre til ikke at mene noget andet om EU.

Engelsted - hold nu op - din bemærkelsesværdige psykologiske analyse ses ikke at have nogen som helst sandhedsværdi - og hvor finder du så beskrevet min mening om EU, da ikke i denne spalte - og er I ikke et par stykker eller tre, der efterhånden har hidset hinanden så meget op, at I helt har glemt grunden til denne storm i et glas vand - hvad plager dog herskaberne ...

Efterhånden har borgerne i en snes lande fået lov til at ytre sig ved hemmelige skriftlige afstemninger angående EU.

Hvornår får tyskerne mon lejlighed til at stemme?

Tyskland mangler på den demokratiske liste. Kohl, Merkel og de andre ledere er vel ikke bange for deres egne borgere? Eller direkte bange for mennesker?

Særligt dem, der var associerede med Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker og nu med Den Europæiske Union, bryder sig ikke om spørgsmålet, men heller ikke Ellemann og Lykketoft vil udtale, at "det bør være et krav, at tyskerne bliver hørt, inden vi . ."

Angående ovennævnte diskussion om placering af stolte europæere på sindssygehospitaler i Sibirien eller på en afsides liggende ø:

Det har i umindelige tider været den almindelige opfattelser blandt mennesker, at ham den overstuderede er forskruet i hovedet, muligvis endda sindssyg.

Denne opfattelse er i de seneste årtier - ikke mindst gennem folkeafstemingerne i Danmark - bevist som værende sand.

Han og hun er totalt gak, men dog muligvis i stand til at færdes frit i samfundet og behøver ikke at blive spærret inde.

Men at disse politologi-hjerner kommer til at forstå, hvilken katastrofe de har været årsag til, kan vi næppe vente.

Niels Engelsted:
"Det jeg tænkte på var Herzbergs To Faktorteori, hvor fred indlysende hører til hygiejnefaktoren.
Dvs. en faktor hvis fravær fører til utilfredshed, men hvis tilstedeværelse ikke i sig selv fører til tilfredshed."

To-faktor-teorien er heftigt kritiseret for at være voldsomt generalistisk og iøvrigt baseret på subjektiv empiri fra fortrinsvist veluddannede mennesker indenfor visse typer jobs. Men som jeg anførte, passer sådanne arbitrære afsæt til politikudvikling med fokus på incitamentstyring, betingning og belønning, ganske glimrende til governance-statens ideal om fremavlingen af Homo Economicus. Lex drømmen om det fredelige Europa hvor borgeren kan vælge frit, kapitalen dyrke sit og Fanden kaste sin kærlige pisk over ryggen på de sidste.

Beklager min fejlkodning ovenstående. Man aner jo ikke, hvad man kan forårsage. Jeg ved ikke kodningen er årsag til, at jeg pludselig kunne læse e-mail-adresserne på debat-ørerne.

Hvis I nægter at tro det, så begynder maiadresserne på ovenstående fyre med:
Porto500...
Insulapr...
Engelst...
mihai...
orsted-jens...
mknvir...
cirkelby...
tom...
vwv4x...
brian-deb... og øverst oppe
geme...

Sider