Kronik

Giv kickstarten et kick – nu!

Regeringens berømmede kickstart har ikke gjort det, den skulle; ledigheden stiger stadig. Opgaven var simpelthen større, end man regnede med. Men økonomien er grundlæggende robust, og lånemulighederne er gode – opgaven er derfor større investeringer
Offentlige investeringer for milliarder, eksempelvis som forbedring af jernbanenettet, skulle kickstarte dansk økonomi. Men kickstarten skal have et ordentligt los, mener dagens kronikør, som efterlyser flere offentlige og private investeringer.

Offentlige investeringer for milliarder, eksempelvis som forbedring af jernbanenettet, skulle kickstarte dansk økonomi. Men kickstarten skal have et ordentligt los, mener dagens kronikør, som efterlyser flere offentlige og private investeringer.

Nana Reimers

8. oktober 2012

Regeringen har netop haft ét års jubilæum. I samme periode er den samlede beskæftigelse faldet med 10.000 personer frem til juli i år. Dog er der sket en stigning i beskæftigelsen fra juli til august på 2.400 personer, men det skal alene tilskrives unge, der har været kortvarigt i arbejde, og må betragtes som en enlig svale. Tendensen til stigende ledighed er der fortsat – også fordi antallet af ubesatte job er rekordlavt.

Det væsentlige er, at lønmodtagerbeskæftigelsen fra første til andet kvartal i år er faldet med godt 4.000 personer i den private sektor og omkring 4.000 personer i den offentlige sektor. Man skal også hæfte sig ved, at bygge- og anlægsbranchen har en overraskende tilbagegang i lønmodtagerbeskæftigelsen på godt 3.000 personer.

Kickstarten er næppe nok

Regeringens kickstart har altså indtil nu haft svært ved at løfte den beskæftigelsesfremmende opgave alene – eller også er opgaven meget større end det, kickstarten er i stand til at løfte? Flere af de investeringer, som regeringen har indregnet i sin kickstart, er da også for længst sat i gang af kommunerne. Derfor blev følgende spørgsmål allerede rejst i forbindelse med finanslovsforhandlingerne sidste år: Vil en fremrykning af de offentlige investeringer på små 19 milliarder kroner til 2012 og 2013 overhovedet kunne blive selvbærende og vende den økonomiske udvikling? Der var meget usikkerhed omkring svaret dengang, og det er der fortsat.

Hvad er sagens kerne? Og hvad vil de nødvendige og tilstrækkelige midler være for at sætte langt mere gang i dansk økonomi?

Opsparingen må investeres

Udgangspunktet er at afsøge, hvor potentialet for ny vækst og beskæftigelse ligger. Mest iøjnefaldende er den enorme vækst, der har været i private ikke-finansielle virksomheders opsparingsoverskud, som er vokset voldsomt siden krisens start i 2008. Samlet er der sparet mere end 400 milliarder kroner op, og hvis der ikke sker nævneværdige ændringer, vil det tal komme op på 800 milliarder kroner i 2014.

Udbetalingen af efterlønsmidler har heller ikke gjort indtryk og er gået samme vej. Som det hedder i den seneste Økonomiske Redegørelse fra 2012, er opsparingsoverskuddet i den private sektor større end den offentlige sektors underskud. Da vi samtidig har et stort overskud på betalingsbalancen, forbruger og investerer Danmark mindre, end hvad der svarer til den samlede indkomst. Danmark har derfor en ganske robust økonomi, hvor det er muligt at bruge den offentlige sektor aktivt for at sætte gang i vækst og beskæftigelse.

Den anden side af medaljen er et markant fald i husholdningernes forbrugskvote og virksomhedernes investeringskvote.

Keynes og samfundskontrakten

Hvad gør vi så ved det? Disse forhold omkring forbrugs- og investeringskvoter leder tanken tilbage til Keynes. Han slog meget præcist fast, at det ikke er en korrekt udlægning af økonomiens principper, at oplyst selvinteresse altid virker i offentlighedens tjeneste. Og i nogle tilfælde har de økonomiske aktører end ikke fuld indsigt i – eller kendskab til – de mulige konsekvenser af deres handlinger. Desværre skylder Keynes os en bog, som han lavede en disposition til i 20’erne med titlen An Examination of Capitalism. Det, vi ved, er, at han ville påpege, at et kapitalistisk system potentielt er ustabilt, men dog trods alt bygger på en implicit eller underforstået samfundskontrakt (the psychology of society), som ikke kan tages for givet. Justeringer og tilpasninger kan være nødvendige. Derfor gjorde Keynes sig også til talsmand for en række institutionelle arrangementer som for eksempel aktiv finans- og pengepolitik med henblik på at sikre tilnærmelsesvis fuld beskæftigelse. Og netop fuld beskæftigelse er den underforståede samfundskontrakt, der skal sikre systemets legitimitet.

I nyere tid er denne teori blevet suppleret af den norske specialist i makroøkonomisk planlægning Leif Johansen. Han taler om forholdet mellem det økonomiske og det politiske handlerum. For ham udgjorde sidstnævnte det klart mindste handlerum. Set fra en politisk synsvinkel er de forslag, der kan leveres fra den økonomiske tænkning tilsyneladende alt for mangfoldige og komplicerede. Eller rettere: det politiske handlerum er for indskrænket af ideologiske og forståelsesmæssige grunde. For nærværende kan det jo undre, at der fra politisk hold ikke stilles større krav til den økonomiske videnskab og det økonomiske modelarbejde for at få afdækket baggrunden for den finansielle og økonomiske krise.

Forestillingen om den underforståede samfundskontrakt og behovet for at udvide det politiske handlerum bør give anledning til mere handling og udsyn. Er det så sket?

Usikkerheden øges

Et illustrativt eksempel er den meget omtalte, nyligt vedtagne skattereform, som indebærer, at topskattegrænsen bliver hævet med 60.000 kroner. Det betyder, at 250.000 danskere slipper for at betale topskat. Til gengæld skal en række overførselsindkomster ikke længere følge lønudviklingen. Ifølge Finansministeriets beregninger vil dette initiativ øge uligheden i samfundet.

Denne skattereform er med til at rokke ved den underforståede samfundskontrakt. Den skaber usikkerhed omkring indkomstgrundlaget for folk på overførselsindkomst. Kombineres dette med regeringens og regeringspartiernes særlige ordgenerator, der hele tiden spammer offentligheden med slagnummeret ’det kan vi ikke gøre noget ved – der er ingen penge i de offentlige kasser!’ – ja, så er det måske ikke så underligt, at den økonomiske usikkerhed er stigende. Hertil kommer usikkerheden om, hvorvidt skattelettelser også går til privat opsparing.

Hvis man som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kigger på sammenhængen mellem, hvor mange gange ordene »krise« og »gæld« optræder i de danske medier, er der en rimelig pæn sammenhæng med både forbrugertillid og erhvervstillid. Jo mere krise og gæld optræder i medierne, desto mere falder tilliden og forventningerne til økonomien.

Kunne denne usikkerhed ikke give anledning til at skabe et andet udsyn og nogle mere virksomme handlinger?

Tre veje fremad

Her skal gives tre eksempler. For det første skal politikerne give klarere meldinger på den underforståede samfundskontrakt. For det andet er der et voldsomt behov for flere offentlige og private investeringer, og for det tredje er der behov for at få trimmet de offentlige serviceydelser.

Den underforståede samfundskontrakt ville have godt af, at krisen bliver talt ned frem for hele tiden at blive talt op. Det kunne man for eksempel gøre ved at mindske problemet med indkomstusikkerhed. Det drejer sig om at garantere et stop for nedregulering af indkomstoverførslerne.

De offentlige og private investeringer er alt for lave. De er forudsætningen for at sikre fremtidens grundlag for økonomisk udvikling. Den private erhvervsinvesteringskvote ligger langt under gennemsnittet for de sidste 30 år. Det investeringsvindue, regeringen har åbnet, skal være meget større og holdes åbent meget længere. De offentlige investeringer skal straks gives et ordentligt løft, og offentlig låntagning har aldrig været billigere.

Endelig trænger den offentlige service til et serviceeftersyn, der sikkert vil indebære, at produktivitetspresset skal nedsættes for at beholde en rimelig effektiv service. Det drejer sig både om pleje og pasning, undervisning og sundhedsområdet.

Hovedpointen er, at der skal skabes et andet og mere optimistisk politisk miljø, der signalerer, at den offentlige sektor faktisk rummer en masse instrumenter til at løfte økonomien ud af krisen. Et af midlerne hertil er at give de offentlige investeringer og den offentlige service et ekstra kick. Måske kan kickstarten så endelig komme til at virke?

 

Mogens Ove Madsen er lektor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gode betragtninger! Spørgsmålet er blot om det er lige Nu - det er Nu. Det synes jeg ikke artiklen giver et klart svar på. Arbejdsløsheden stiger i hele Europa og Tyskland melder om recession. Måske skal Danmark holde hesten og koncentrere sig om de der er ved at tabe indkomst og arbejdsevne. Og så slippe pengene løs senere?

Steffen Gliese

Hvor godt skal det egentlig gå med dansk økonomi, før propagandaen om krise stopper? Der er jo udelukkende tale om et slør, der skal skjule politikernes afvikling af et velfærdssamfund, som de af en eller anden grund ikke under befolkningen længere.

Hvis der skulle være ønske om lidt ekstra kick, så er statens budget på små 1000 små mia et godt sted at start.

Skær 100 mia over maks 2 år, hæv topskattegrænsen til 1 mio, fjerne fedt, sukker, alokohol, NOX, PSO afgifter.

Blot fordi det er billigt at låne, så er der ingen, som siger vi som nation blot skal låne som besatte.

...Eller hvad med at få hovederne ud af hullerne og indse, den økonomiske model er forældet. Og desuden logisk inkonsistent så det vil noget.

Danmark er ikke et lille isoleret land, hvor vi kan gøre hvad vi vil uanset, hvad der sker i landene omkring os.

Går det skidt på eksportmarkederne, så gør det ondt i Danmark.

Stiger oliepriserne og andre råvepriser , så gør det ondt i Danmark.

At hælde penge ud for at kickstarte skal gøres sådan, at virkningen bliver i Danmark, og ikke flyder over grænsen til andre lande.

Det mangler artiklen at forholde sig til.

Slettet Bruger

Der er formodentligt en hel del opgaver, som man ved skal laves i de kommende år, så uanset om man kan tror på om man kan kickstarte vækst eller ej, så kunne det vel passende udføres her mens der er ledighed. I en sådan tid og med lave renter burde vel, iflg. teorier, såfremt der ellers er konkurrence, vel være muligt at få udført opgaverne til en bedre pris end under en kommende højkonjunktur med sædvanlig snak om mangel på arbejdskraft?

Europa lige nu er et skoleeksempel på hvor galt det går når 27 lande der handler med hinanden alle sparer som vanvittige:

lavvækst, indskrumpede økonomier, massearbejdsløshed og en masse helt unødvendige lidelser for millioner af mennesker er resultatet

som vi kunne være ret sikre på, da korreleret spareiver som det ses her er prøvet før.

Denne gigantiske efterspørgselskrise som europæerne selv har konstrueret kører nu på 5. år
;o(

I EU-27 (27 lande) var der i august 2012 i alt 25.466.000 arbejdsløse (10,5% af hele den europæiske arbejdsstyrke) (Eurostat) og i Danmark 229.000 arbejdsløse (8,0%) (Danmarks Statistik, AKU-ledigheden, 2. kvt. 2012 / Eurostat).
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/Emneopdelt.aspx?psi=125

Så` den gal igen Brian!

Cit.: fra artiklen " Man skal også hæfte sig ved, at bygge- og anlægsbranchen har en (overraskende) tilbagegang i lønmodtagerbeskæftigelsen på godt 3.000 personer."

Nå for søren da` så er det nok derfor, at de ikke taler dansk når man går ind på en byggeplads, det er måske fordi de ikke er registreret hverken i folkeregistret eller i fagforbundene.

Måske,
Er det bare toppen af isbjerget, I landbruget er de også blevet mere multikulturelle, som sagt den stående rekord for en timeløn, indtil videre 27 kr./time. (iflg. 3F)

Det kan være der er nogle dygtige journalister der kan finde ud af, om der er steder man får mindre end det.

Måske,
Kan vi komme i Guinness Book of Records med mest social dumping og laveste løn, samt en helt masse mennesker udenfor arbejdsmarkedet som aldrig kommer ind, netop af samme årsag.

Derfor må vi hellere skære i overførsels indkomsterne samtidigt med, at vi forhindrer folk i at komme i arbejde, fordi jobbene forsvinder i den ”blå luft” og samtidigt med, at de ledige må acceptere at blive kaldt dovne og krævende og ende uden forsørgelsesgrundlag, selvom der ikke er jobs de kan tage for de er taget af dem der får 27 kr. i timen og ikke får feriepenge eller pension eller er omfattet af sikkerhed eller beskyttelse af nogen art.

Til Peter Hansen

Nu er verden jo temmelig meget andet end DK.

Og den er så sandelig også andet en et mindre mere provenue til staten grundet højere oliepriser.

Denne forelæsning med Joseph Stiglitz er blandt de mest interessante jeg har set meget længe ;o)

Den globale økonomiske krise

I denne forelæsning taler professor og nobelprismodtager Joseph Stiglitz om den økonomiske krise og om, hvordan
lande som Danmark og USA kan reducere det stigende underskud og den voksende arbejdsløshed.

Ifølge Stiglitz er krisen både menneskeskabt og forudsigelig.

Nu er spørgsmålet, hvordan USA og Europa forholder sig til lavkonjunkturen, og hvilke politiske valg de træffer.

(Sendt 30. januar 2012 kl. 14:00 på DR2)

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/Den_globale_oek...

@Henrik Wagner

Cit.: "I en sådan tid og med lave renter burde vel, iflg. teorier, (såfremt der ellers er konkurrence), vel være muligt at få udført opgaverne til en bedre pris."

Er 27 kr. i timen ikke rørende billigt? Betal for en og køb 5-10 personer.
Til dem der vil føle glæde ved at købe udenlandsk arbejdskraft til 27 kr./time.

"Det er spilme` da billigt!". En rigtig købmand, ville bliver rigtig glad ved tanken, men om det lige løser ledigheds problemet i Danmark er noget andet.

Det kan undre, synes jeg, at det offentlige ikke investerer i produktiv virksomhed, der giver overskud.
Eksempel: Sæt vindmøller og solceller langs motorvejene, og sælg den grønne el.
Energien kunne også bruges til letbaner ovenpå motorvejene, så bilisterne kan slippe for chauffør-jobbet, og så bilos og biltrængsel mindskes.

Steffen Gliese

Statsejet produktion, Arne Thomsen, kan kun anbefales, når den kan foregå automatiseret, fordi produktivitetsforbedring og effektivisering i den offentlige sektor reelt set fratager den offentligt ansatte den beskyttelse mod overgreb og udbytning, som staten skal værne borgerne imod.

@ Peter Hansen.
Produktivitetsforbedring og effektivisering i den offentlige sektor bør efter min menig være et incitament for den enkelte og ikke et overgreb.
Mit forslag er: Demokratisk ledelse på alle niveauer kombineret med resultatløn.
Så tror jeg, at stift bureaukrati, regeltyranni og en kvælende rapporteringsbyrde vil forsvinde "som dug for solen", samt at de ansatte vil have det bedre og være mere tilfredse - og alle vi andre ligeså.

Flemming Andersen

Glimrende artikel med focus på tidens størte problem, nemlig at staten skyder sig grundigt i foden, ved at ødelægge tilliden til ydelserne der sikrer folks indtægt.
Men troen på den genkomne vækst, der skal redde os alle fra ulejligheden med at tænke nyt, og indføre nytænkning og ændrede værdinormer er stadig ledestjernen på himlen, som vi kan se, selvom den i virkeligheden er slukket for længe siden.

Danmark taber arbejdspladser hver eneste dag til udlandet, fordi danske virksomheder ikke kan konkurrere med udenlandske virksomheder. Derfor må omkostningerne ned, erhvervsskatterne må sænkes og det generelle skattetryk må sænkes, så det igen kan betale sig at producere i Danmark.

Kickstart virker ikke, for det er kun midlertidige arbejdspladser, samtidig med at de øgede udgifter presser endnu flere arbejdspladser ud af Danmark. Det der skal til er et bedre erhvervsklima hvor dem der tjener pengene ikke brandbeskattes ud af landet, så væk med diverse afgifter, halver selskabsskatten, reducer indkomstskatten og fortsæt med totalt skattestop i mange år frem .

For socialisme virker ikke det er den direkte vej til fattiggården. Borgerne må have frihed til at udfolde sig så længe de ikke generer andre, derved kan vi igen få fremgang i Danmark.

Til Chris Green

Nej der er ikke tiltro til regeringens politik, for den gør intet for at rette op på den tabte konkurrenceevne, men i det store hele fortsætter den blot Anders Fogh Rasmussens linie. Det er selvfølgeligt godt at den ikke gennemfører alle de tåbelige og skadelige forslag den foreslog i valgkampen, men det var der vel heller ingen der har forstand på politik der havde regnet med. For så havde Danmarks økonomi været på samme kurs som Grækenlands.

Men det haster med at forbedre konkurrenceevnen, det er noget alle burde kunne enes om, for hver gang vi mister arbejdspladser ud af landet, bliver samfundskagen mindre, vi må gøre den større og det kan kun ske gennem vækst i den private sektor.

Steffen Gliese

Danmarks tabte konkurrnceevne udmærker sig ikke desto mindre ved den største eksport nogensinde.
Hvad der tabes af job, tabes til automatisering - glimrende, især fordi det giver et langt bedre grundlag for en virksomhedsbeskatning på et seriøst grundlag, hvor man ikke behøver at være bange for tabet af arbejdspladser - de er tabt, det handler blot om at finansiere de redundantes tilværelse på et rimeligt niveau.

Ro på nu!
Regeringen har jo lovet os 21000 nye arbejdspladser til næste år, at disse jobs øjensynligt vil være inden for politi, domstole, og fængselsvæsnet.
Vi får brug for flere hænder på dette område, når nu Hr & Fru Danmark i afmagt knalder socialrådgiveren en, for de ikke længer kan få dagpenge eller kontanthjælp og huset skal på tvangsauktion!

Den enes død den andens brød!

Alan Strandbygaard

Tjah, havde man ikke valgt at give skattelettelser til de øvre del af samfundet, men den nedre, så havde vi med al sandsynlighed været i stand til at holde samfundet gående internt, og dermed bedre kunne koncentrere os om at tage fat på opgaven med eksporten.

Flemming Andersen

Peter Hansen

Regeringen er jo her på forkant med situationen, idet man jo har foreslået at flere kriminelle skal afsone straffen hjemme med fodlænke,.......altså i hjemmet der er solgt på tvangsauktion til den tid.