Kommentar

Gør mediestøtte til demokratistøtte

Kulturminister Uffe Elbæk har netop taget hul på forhandlingerne med Folketingets partier om en reform af mediestøtten. Elbæks nøgleord er demokratistøtte, men de små medier føler sig forbigået, fordi han lægger en bundgrænse, der kræver et millionbeløb i omsætning – skriver redaktørerne af NOTAT og Modkraft
Debat
1. november 2012

I et indlæg i Berlingske den 12. oktober åbnede kulturminister Uffe Elbæk (R) en ny runde i medieforhandlingerne. Mediestøtten i dag »er med til at fastholde branchen i papirmodellen«, skriver han og kritiserer oplægget fra den såkaldte Dyremose-rapport om omlægning af støtten for at være for lidt fremsynet i forhold til nye digitale medieprojekter.

Som civilsamfundsmedier mener vi, at mediestøtten bør omdannes til at være en demokratistøtte med udgangspunkt i medieindhold.

Grundlæggende bør det handle om at »styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund« – med et udtryk, der er hentet i DR’s public service-kontrakt.

Det indhold, der kan styrke borgernes handleevne, er især nyheder, kritisk granskning og opinion. Logikken ville altså være, at alle medier, der opfylder dette formål, principielt er støtteberettigede. Men desværre når både Dyremose-rapporten og senere ministeren (i en række udtalelser) frem til, at kun medier med mindst tre-fem journalister – og dermed en millionomsætning – kan komme i betragtning. Støtten går fra at være papir- og distributionsstøtte til at være journaliststøtte.

Faktum er bare, at den danske medievirkelighed – takket være internettet – i dag har en underskov af kvalitetsmedier uden en eneste fuldtidsansat journalist – som netop tager de områder op, som de store medier negligerer.

Fødekæden

Som medieforsker Anker Brink Lund har påvist, er der rent faktisk en fødekæde i mediestrømmen: De store medier lever af bidrag fra de små – ud over, at de stjæler fra hinanden med arme og ben.

Den demokratiske opgave er ikke gentagelsen af de samme nyheder på alle platforme, men at bidragene er mangfoldige, og bearbejdningen kvalificeret. Der har været lange diskussioner om, hvordan man afgrænser »små medier« fra den enkeltstående blogger.

Men det burde være enkelt: Det er mediernes evne til at sortere, bearbejde og dermed bringe væsentlighed ind på offentlighedens store scene, der gør dem demokratisk nyttige og dermed støtteværdige. Og det er de redaktionelle miljøer, der har skabt og opdyrket denne evne, som støtten bør rette sig imod – ikke mindst i medieverdens underskov. Her vil relativt små beløb kunne gøre en kolossal forskel.

Afgrænsningens kunst

Hvordan afgrænser man de medier, der er relevante i en demokratisammenhæng, hvis ikke man kan bruge det nemme journalistkriterium og tælle til tre eller fem? Man slipper ikke uden om at udøve skøn. Medieforsker Anker Brink Lund har foreslået en slags »selvangivelse«, hvor det er medierne selv, der begrunder, hvorfor de er støtteberettigede, på en måde, som er rimelig let at lave stikprøvekontrol på.

Hvem skal så vurdere det skøn, der ligger i ovenstående forslag? Det kan f.eks. et nævn, hvor man placerer estimerede og uafhængige folk med journalistisk, politologisk, kulturel, mediefaglig og juridisk kompetence, og som administrerer ud fra et ’armslængdeprincip’.

Samtidig må det være rimeligt, at små nonprofit-medier får dækket en større del af deres omkostninger, end de store mediehuse, der udover den demokratiske funktion også har til formål at give profit. Større profit burde alt andet lige give reduceret mediestøtte. Sammen med to andre frivillig-medier – Magasinet Atlas og Østeuropa-magasinet rØST – har Notat og Modkraft foreslået de danske mediepolitikere at oprette en todelt pulje for små civilsamfundsmedier. Den ene del skulle yde 50-50 støtte (det vil sige man fordobler mediets egen indtjening) til små medier (færre end tre medarbejdere), der i forvejen har indkomster f.eks. i form af abonnenter. Den anden del skulle handle om projektstøtte efter ansøgning.

Det er et konkret input til brug for langt bedre lovgivning – i demokratiets tjeneste.

Ole Aabenhus er redaktør på NOTAT og Ulrik S. Kohl er redaktør på Modkraft

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det ville være oplagt også at give mediestøtte til fx Modkraft, Notat, Kritisk Debat og andre, der er med til at fodre medier længere oppe i fødekæden.

Hvor befinder de såkaldte gravergrupper sig i den model - jeg orker ikke mere af den professionelle overfladiske amatørisme...

Heinrich R. Jørgensen

Demokratistøtte kunne ske ved, at der blev etableret i demokratisk syndikeringstjeneste, hvor nyheder og artikler digitalt kunne spredes til både medier og borgere, og hvor bidragsyderne ligeså var diverse medier og engagerede borgere. Bidragydernes indsats til syndikeringstjeneste kunne løbende vurderes, og belønnes efter fortjeneste.

En sådan model, ville have flere fordele.

1) de med noget værdigt på sinde, kan komme til orde.
2) de der gerne vil vide noget og vide mere, kan udvælge hvad de finder interessant. De behøver ikke at abonnere på noget medie, og dette medies levering af et konsumprodukt.
3) Hverken dagblade og journalister opnår en priviligeret særstilling, til at blive modtager af statssubsidierne. Hvis de gør den fornødne indsats, kan de tage en væsentlig del af subsidie-kagen.
4) Både dagblade og journalister er til fals (de kaldet det "at være professionelle"). Dagbladet kan styres gennem primært reklameoptag -- det er meget simpelt og virksomt middel. Journalister er højtlønnede funktionærer, og det er åbenlyst, at mammon og i mange tilfælde social status, vejer langt tungere end faglig stolthed. Des mindre medier og journalister kan dominere og monopolisere aktualitetsstrømmen, des større muligheder for at det ikke ender i debil og ukritisk pladder.
5) Ritzaus stadige strøm af propagandistiske bulletiner, bliver blot én (stor) aktør blandt mange (mindre); muligheden for at befolkningen eksponeres for lødige, kritiske og afbalancerede udsagn, vil være til stede.

Et demokratisk syndikeringstjeneste, som et stort digitalt " tage selv bord " af nyheder og artikler, ville jo være en statstøttet revolution.!
Det ville jo bringe nyhedsformidlingen helt ud af kontrol.!

Det får vi aldrig politikerne til at støtte økonomisk.

Heinrich R. Jørgensen

Holger,

jeg er enig i din vurdering; desværre.

En fornuftbaseret tilgang med udgangspunkt i en demokratisk grundopfattelse, vil ikke blive vedtaget og gennemført.