Kronik

Grådige danskere truer vores velfærd – en rapport fra roeland

Underbetalte udenlandske arbejdere, der arbejder under kummerlige kår, skubber danskere ud af arbejdsmarkedet. Det finder sted i alle brancher i danskernes jagt på lavere udgifter og større profit
Dagens kronikør rapporterer fra Lolland, hvor forbruget af udenlandsk arbejdskraft er stort – bl.a. i landbruget.

Dagens kronikør rapporterer fra Lolland, hvor forbruget af udenlandsk arbejdskraft er stort – bl.a. i landbruget.

Nicolai Howalt

4. oktober 2012

Grådige danskere har et umætteligt behov for hurtig profit ved at udnytte udenlandsk arbejdskraft. Import og brug af udenlandsk arbejdskraft accelerer. Ikke mindst i landets yderområder, hvor Lolland er et alt for konkret eksempel på denne udvikling. Her oplever vi, at godsejere, storbønder og selvstændige erhvervsdrivende kæderyger fremmed arbejdskraft, samtidig med at arbejdsløsheden er markant højere end i resten af landet. Profitten for arbejdsgiverne er høj, fordi lønudgiften ofte er ekstrem lav og arbejdsdagen lang: Helt ned til 40 kr. i timen og op til 12-14 timers dagligt arbejde.

Selvfølgelig betales der næsten ikke skat til samfundet, fordi reglerne om udstationering udnyttes til fulde – og lidt til. I nogle tilfælde er arbejdskraften helt illegal. Taberen i det her spil er det danske samfund, idet skatteindtægterne skrumper ind, når kæmpebeløb bliver overført til Østeuropa uden beskatning og forbrug i Danmark. Danskerne taber deres arbejdspladser og muligheden for selv at skabe sig en tilværelse og for at opretholde et velfærdssamfund. Alene udenlandske chauffører, der overtager lastbilkørslen, koster hvert år samfundet ca. fire milliarder kroner.

Storforbruget af udenlandsk arbejdskraft knytter sig ikke til enkelte brancher, men ses overalt. Hos de store svineselskaber på Lolland passes grisene typisk af unge kvinder og mænd fra Rusland, Ukraine, Rumænien og Litauen, der ansættes som såkaldte praktikanter. Hele importen er organiseret gennem hjemmesider, hvor den enkelte landmand kan se foto af arbejdskraften og bl.a. få oplysninger om kvindelige arbejderes civilstand.

På to meget store godser på Midtlolland transporteres roerne til sukkerfabrikken med dansk indregistrerede traktorer og ungarske traktorførere, alt sammen udført af en maskinstation, som helt bestemt ikke ønsker at aflønne efter landbrugets overenskomst. I mange af vores kendte, lollandske plantager, som fører sig frem med gourmetprodukter, er frugt og bær typisk plukket af polakker. Frugtsortering og pakning udføres også af polakker, som f.eks. er hyret gennem hjemmesider, der tilbyder den danske virksomhed en pris for arbejdet og herefter sender et passende antal polakker til arbejdet, hvor de tjener omkring 60 kroner i timen. Herudover skal polakkerne betale ’rekrutteringsfirmaet’ husleje og andre omkostninger. Sådan mistede 10 danskere deres arbejde sidste år.

Arbejder sammen

På landevejene transporteres meget gods af chauffører fra østlande. Selve lastbilen er indregistreret i et østland, mens anhængeren typisk er dansk. Ofte ser vi, at indenlandsk gods bliver transporteret på denne måde. Omdeling af dagblade, ugeblade og magasiner foretages også typisk af rumænere og litauere, som er ’selvstændige’. På firmaadressen for den omdeling, som jeg kender til, finder man bare et tomt hus! Bladene omdeles om natten, og budene får en ussel stykpris for det. De danske dagblade ejer selv det selskab, der står bag denne uddeling, men det skriver de ikke om i deres aviser. Discount-uddelingen har selvsagt kostet mange arbejdspladser hos Post Danmark.

På byggepladserne vrimler det med især polsk arbejdskraft. Flere store gårde og godser har slået sig sammen om at bruge polske arbejdere til at vedligeholde bygninger og arbejde i landbruget. Et stort gods på Midtlolland bruger polske arbejdere til at renovere og vedligeholde slottet. Inden for husbyggeriet har vi oplevet, at byggevirksomheder og entreprenører selv misbruger polske arbejdere eller bruger polske såkaldte underentreprenører. Derfor frygter vi, at de deltager i Femern-projektet, som vi jo ellers regnede med skulle skaffe mange danske arbejdspladser.

Social dumpning

Betegnelsen social dumping bruges om de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler, eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige. Konsekvensen er unfair konkurrence og arbejdsvilkår under det sædvanlige danske niveau. Social dumping kan udføres på flere måder. Her er nogle af eksemplerne:

Entreprenørmodellen går ud på, at et polsk firma byder ind på et job med en fast pris hos eksempelvis en frugtavler. Den polske entreprenør aflønner efterfølgende medarbejderne med ca. 6.000 danske kroner for en måneds arbejde med en 40 timers uge, nogle indtægter skjules fra SKAT, og ikke alle arbejdere får en lønseddel.

Firmamodellen går ud på, at man bestiller et udenlandsk firma til at løse eksempelvis en byggeopgave. Ofte er disse firmaer enkeltmandsejede og har ingen ansatte, og på den måde skjules ofte et reelt lønmodtagerforhold. Vi har oplevet, at der har arbejdet 16 enkeltmandsfirmaer på samme hus på samme tid.

Disse firmaer betaler ikke skat i Danmark, og de fortæller sjældent noget om deres engagement i Danmark – så de slipper også for at betale skat i deres hjemland. Netop manglende betaling af moms og skat giver disse firmaer en stor konkurrencefordel over for små danske håndværkere.

Den illegale model går ud på, at der ikke forefindes nogen registrering overhovedet til myndighederne. Her er der tale om hurtig profit, idet der hverken afregnes feriepenge eller udleveres lønsedler. Seneste eksempel som vi har set, er på restaurationsområdet, hvor der blev givet 40 kr. sort i timen.

Piratkørsel er, når udenlandske transportvirksomheder kører indenrigskørsel med gods i Danmark. Tusindvis af danske chauffører har allerede mistet jobbet, og mange vognmænd er gået konkurs.

En vej fremad

Men hvad kan og skal vi gøre for at dæmme op for denne uhyggelige udvikling?

Set her fra Lolland er der flere muligheder. SKAT, politi og Arbejdstilsynet bør gennemføre flere fælles aktioner og lave mere opfølgende virksomhed. Regeringen har givet ekstra penge til det formål, men det er langtfra nok. Der er ikke blevet ansat flere personer i hverken Arbejdstilsynet, politi eller SKAT til at klare de enorme kontrolopgaver.

Der bør afsættes langt flere ressourcer. Alle arbejdspladser bør have jævnlige besøg, og bødetaksterne for at omgå lovgivningen bør også stige væsentligt – både for dem, der overtræder reglerne, men også for eventuelle bygherrer og bestillere.

Der bør stilles langt flere krav i offentlige byggerier – eksempelvis om, at der skal antages lærlinge ved større byggerier, samt at uddannet og certificeret arbejdskraft skal benyttes. Alt arbejde, der videregives til en underentreprenør, skal udføres på samme vilkår, som man fik entreprisen på – der skal være kædeansvar. Eksempelvis skal byggeriet af Femern-tunnelen ikke gives til et dansk firma, som herefter hyrer et billigt udenlandsk firma til at udføre arbejdet på udenlandske vilkår.

Det er vigtigt at slå fast, at 3F intet har imod udenlandsk arbejdskraft. Vi har derimod noget imod grådige danskere, der skummer fløden ved at udnytte den udenlandske arbejdskraft. Grådigheden har mange grimme ansigter, og det nytter ikke at appellere til samvittighed for at stoppe dens altædende adfærd. Før den når at gøre grundlæggende skade på Danmark, skal alle gode kræfter gå sammen og danne værn mod vort hårdt prøvede arbejdsmarked. Regeringen bør træde i karakter.

Såfremt vi ikke havde udenlandske arbejdere på Lolland, ville der være noget nær fuld beskæftigelse. Jeg håber, at min rapport herfra kan være med til at lægge grunden for en fælles indsats.

Jørgen Erik Kozak Nielsen er formand for 3F Midtlolland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

OG de grådige dækker sig ind under, at de ikke kan få dansk arbejdskraft.
Nej.. for de fleste danskere vil ikke arbejde til 40-60kr i timen uden overenskomst eller ordnede forhold, for det beløb kan man ikke leve for i Dk.

Men det er da i høj grad lykkedes via medierne at bilde familien kakkelbord ind, at det er fordi danske arbejdsløse er dovne.

Vil vi være med i EU eller ej ??

Det sætter jo meget godt den såkaldte danske model i perspektiv og ikke mindst den omkostninger.

Fusk og snyd skal naturligvis forfælges og straffes.

Men at arbejdsgivere udnytter gældende regler, det er ikke strafbart

Lise lotte:

Det er ikke kun medierne der har en finger med i det spil. Det er ligeså meget politikere fra venstre til højre der efterhånden har det som politisk mantra. Ikke mindst samfundsnasserne i LA, med deres Carina kampange.

Lennart Kampmann

Med i ligningen skal inddrages at en almindelig person søger efter at have ca. 2-3.000 kroner udbetalt hver uge til at dække alle omkostninger, og gerne mere (4-6.000 kr.)

Læg oven i dette ønske indkomstskat, feriepenge, pension - så bliver omkostningen for virksomheden høj.

Ja, kontrol er nødvendig for at opretholde en vis standard på det danske arbejdsmarked, men lønomkostningerne kan også blive så høje at aktivitetsniveauet sættes voldsomt ned. Det er heller ikke ønskværdigt.

Velfærdsstatens rigelige overførsler, kombineret med demografiens fortælling om babyboomer-puklen, vil tvinge os til at revurdere systemets karakter.

med venlig hilsen
Lennart

Johannes Nielsen

Præcis, Per Nielsen - hvis vi gerne selv vil have mulighed for at tage et sommerferiejob på en italiensk strand eller i en britisk pub eller følge med til vort udenlandske ægtefælles hjemland og tage et arbejde der, så må vi også finde os i at andre EU-borgere tager arbejde hos os. Jeg tror ikke vi får en "sommerhus-ordning" på det her område, hvor vi altså selv kan købe sommerhuse i Tyskland, men tyskerne ikke kan her.

Et godt gæt er desuden, at roerne slet ikke ville blive plukket, hvis man skulle lokke danskerne op af sofaen med lønninger, der var konkurrencedygtige med dagpengene. Hvem ville det gavne hvis de her industrier helt forsvandt?

Endelig synes jeg de konkrete løsningsmuligheder der skitseres lyder fuldstændig forfærdelige - ansætte tusindvis af nye skatte- og arbejdsmarkedsinspektører for at løse den "enorme kontrolopgave". Er det virkelig vejen frem for vores samfund? Flere ressourcer til overvågning og kontrol gør i hvert fald ikke samfundskagen større - og gør formentlig ikke andre glade end bureaukraterne hos SKAT og pamperne i fagforeningerne, som får de nye velbetalte kontrolopgaver.

Jens Overgaard Bjerre

Bare bønderne ikke går glip af deres EU-tilskud. Det ville da være frygteligt. Men mon ikke S ,SF og R nok skal sørge for, at det hele glider let og elegant? For storbønderne altså. Så hellere lade 'kontrollørerne' ligge på lur i et almennyttigt boligkvartér for at se om Hansen får besøg af Hansen.

Så basalt set opremser artiklen hvorfor Danmark og Danskere er for dyre i drift... Tak for det! :-)
Danmark er medlem af EU, og kan derfor ikke vedblive med at være ude af trit med resten af verden, og specielt EU.

For det første, så har Danmark som EU land som intention at hjælpe vore østlige medlemmer op ad stigen, så at vi overfører penge betyder at vi overholder vores forpligtigelser.

For det andet, hvis en Slovak er villig til at gøre et stykke arbejde for 40 kr/time, mens en Dansker vil have 100 kr/time, så er det stykke arbejde kun 40 kr/time værd! Udbud og efterspørgsel... specielt hvis det ikke er rentabelt at få arbejdet gjort hvis det koster 100 kr/time.

Lise Lotte Rahbek

Morten Lynge

Har du trukket din logik i en automat hos LA?

Der er forskel på leveomkostningerne i DK og i Slovakiet.
Men jeg kender godt tankegangen.
Jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med en tidligere tysk jøde, som som dreng var blevet smuglet til Danmark og sendt på landet for at tjene bønder.
Det kom han sandelig også til.
Til sin dødsdag hadede han bønder af et godt og stærkt hjerte, for de udnyttede ham som dreng på det groveste og gav ham kun usle forhold, hvor han kunne lære, at han ikke var andet end usle forhold værd, for ellers kunne de overgive ham til myndighederne.
Historien har det med at gentage sig i et utal af variationer,
når bare menneskelige skrupler og sans for rimelighed bliver ødelagt grundigt nok af indskrænkethed, fordomme og egennytte.

jens peter hansen

Nu bor jeg i udkantskøbenhavn( Brønshøj) og inden for 100 m er der fire huse ved at blive sat i stand. Ved to af husene holder der lithauiske biler, ved et en polak og det 4. en dansk bil. Mon ikke han arbejder sort.

Leopold Galicki

WP! WP! WP!

Working Poor! Længe leve Working Poor!

Skål for denne WP-løsnning for de dovne Roberter.(lad ham skifte fra dansk til polsk statsborgerskab, Fleksibel skal man jo være. Det kan jo være vejen til f.eks. et WP fast sæsonarbejde på Lollland).

Der er altid arbejde til dem, der gerne vil arbejde!

Amen,

med venlig hilsen, og et ekstra pænt buk for den herlige overklasse,

den stæææærke del af verdens middelklasse.

De stærke blandt middelklasserne i alle lande, foren jer!

@Lise Lotte Rahbek

Næh... jeg har såmænd bare været ude i verden og set hvordan ting fungerer...

Roe-bonden skal konkurrer med roe-bønder i andre lande. Hvis de kan få deres arbejdskraft til 40 kr/time, mens den Danske skal betale 100 kr/time, ved du så hvad der sker? Så går den Danske roe-bonde under og ALLE hans arbejdspladser forsvinder fra landet (og han skal selv have bistandshjælp)!

Desuden tror jeg du skyder på det forkerte parti... Er LA ikke et af de EU KRITISKE partier? Det er EU regler der gør at det her foregår, så skyd i stedet på S/K/V/RV :-)

Rasmus Kongshøj

Rigtigt god artikel. Det kunne bare have været rart, hvis vi også havde fået navnene på svindler-virksomhederne at vide. De har intet krav på anonymitet.

Der er åbenbart penge og kontrollører nok til at undersøge hvor mange gange en enlig mor har besøg af sin kæreste. Hvad med om man flyttede nogle af disse kontrollanter til kontrol med de parasit-virksomheder, der driver landsskadelig virksomhed ved at undergrave arbejdsmarkedet?

Og så skal vi nok også have en "hæleren er lige så god som stjæleren"-politik, hvor bygherrer og danske virksomheder kan gøres ansvarlige for den manglende løn- og skatteudbetaling på grund af østarbejderne.

Endelig skal vi i EU arbejde for at arbejdskraftens frie bevægelighed kun gælder, såfremt den foregår på overenskomstmæssige vilkår. Om nødvendigt må vi gå enegang, for at beskytte vores befolkning.

Social dumping er et kæmpe problem ude ved kakkelbordene, hvor østarbejdere og outsourcing truer hundredetusindvis af danske familier på livsgrundlaget. Kampen mod social dumping bør have hovedprioritet for regeringen.

Lennart kampmann:

Jeg bor i alm. Lejlighed på 2 værelser tæt på kbh, min husleje om måneden: næsten 9000kr.

Jeg kan hurtigt regne ud at jeg hverken har mulighed for at betale den husleje hvis jeg får meget under 100kr i timen eller hvis jeg ligesom min kæreste var skizofren og fik kontanthjælp.

Slet ikke hvis jeg skal betale madvarer, der hver gang der er en lille prisstigning på foder så stiger de med 10% eller mere og sjovt nok falder prisen ikke igen med prisen på foder.

Her har du allerede 2 eksempler på grådighed som smadrer vores konkurence evne mere end skatteprocent og er direkte årsag til det du mener er for dyre ansættelses forhold.

Hvis det virkeligt var ansættelses forholdene der var for dyre for samfundet, så forklar mig venligt hvorfor de mest rigeste er de danske købmænd der tager sig yderst godt betalt.

Problemet med konkurencen herhjemme er for meget grådighed på de interne markeder hvilket er skyld i et minimum af konkurence for at drive prisniveauerne ned, og så har vi også haft en regering der har gjort alt for at overophede markederne i højkonjunktur.

Grethe Preisler

@) Johannes Nielsen: "Et godt gæt er, at roerne slet ikke ville blive plukket, hvis danskerne skulle lokkes op af sofaen med lønninger, der var konkurrencedygtige med dagpengene."

Og et godt gæt er, at du aldrig har sat dine ben på Lolland, aldrig har set en roemark og ved sådan ca. lige så lidt om EU's landbrugsordninger, nationaløkonomi og den danske arbejderbevægelses historie, som du ved om dyrkning og "plukning" af sukkerroer. ;o D

Steffen Gliese

Vi ved godt, os med de små indtægter, hvad man kan klare sig for i Danmark, og derfor er accepten af de enorme overskud, der hives hjem i virksomheder og på landet, en kraftig anstødssten.
Alle har de samme adgang til helt gratis ydelser, finansieret over skatten, og de har derfor et lignende mindre behov for egentlig indtægt som den øvrige befolkning. Også de rigeste kan undgå at bekymre sig om sundheds- og uddannelsesudgifter, infrastruktur m.m.m.

Det blev egentlig sagt ligeud under omstillingen til globalisering og total markedsøkonomi omkring år 00, at det ville gå sådan, men kun få protesterede - klimabanditter, konspirationsteoretikere og de andre patetiske skøre globaliseringsmodstandere.

Hvor i verden, udover på Lolland & Falster (og Møn måske) findes der tung, fed, lerjord, hvor roerne kan gro og gro og gro....
kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Sukkerroe

Et lille citat:

"Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest dyrkes på den tungeste lerjord, som især findes på de sydlige danske øer (Lolland og Falster)."

Og man plukker ikke sukkerroer, man tager den op. I gamle dage rensede man mellem roerækkerne, nu har man maskiner til det. Præcist som man har maskiner til at tage roerne op, de kommer så op på et transportbånd og bliver sendt ned i en åben anhænger, som en traktor kører.

I den engelske artikel om Sugar Beets på wikipedia kan man se hvordan høsten af sukkerroer foregår - billederne er illustrative:
http://en.wikipedia.org/wiki/Sugar_beet

PS: Rusland og Tyrkiet samt Tyskland producerer også sukkerroer.

---

Jeg troede ellers at især borgerlige personer gik ind for lov & orden - og at loven skal holdes. Som man kan læse ud af artiklen begås der direkte ulovligheder; mange får ikke en lønseddel, nogle får ikke en ansættelses-kontrakt, beløb skjules for SKAT mv. Altsammen ulovligt ift. den danske lovgivning. Og illegal registrering......og så kan man arbejde i Danmark....?

Man er åbenbart heller ikke fra borgerlig side bekymret over at folk arbejder 14 timer om dagen (med øget risiko for at lave fejl de sidste 2-4 timer eller mere); ligeledes synes man det er fint at svine-selskaber A/S, og de dertil knyttede landmænd, kan se civilstatus på de evt. kvindelige ansatte, samt at de her polske arbejde betaler en stor sum penge til de danske svineselskaber....

eller hyr?

Hanne Gregersen

"Det er vigtigt at slå fast, at 3F intet har imod udenlandsk arbejdskraft." ...sjældent har noget klinget mere hult. Hykleriet lever også på Lolland, hvor roerne gror,og groer og groer !

Det er der jo sådan set ikke noget nyt i. Det nye er at det er blevet socialdemokratisk og SF politik, at de skal hjælpes med deres forehavende.

@Karsten Aaen

Selvfølgelig skal lovene overholdes, men det er jo altså fuldt ud legalt at hyre et udenlandsk firma til at varetage en opgave, også selv om det indebærer udstationering af ansatte i Danmark :-)

Det kommer man ikke udenom, for sådan er reglerne i EU. Før de bliver ændret (eller vi mælder os ud) så bliver det ikke anderledes.
...medmindre vi altså får vores lønninger ned på et niveau hvor vi er konkurrencedygtige med resten af verden... og hvis vi gør, så kan vi måske også få vendt strømmen af arbejdspladser så den ikke bare går ud af landet.

Velkommen til globaliseringens virkelighed. Uanset hvor meget man gerne vil, så forsvinder den ikke :-)

Rasmus Kongshøj

Fagbevægelsen har intet imod udenlandske arbejdere. De har derimod ganske berettiget en hel del imod arbejde på usle løn- og arbejdsvilkår, uanset om de arbejdere det går ud over er danskere eller polakker.

Man hører en hel del om at lønnen skal ned, for at tækkes finanselitens konkurrence-fetich. Jeg har i den sammenhæng nogle uddybende spørgsmål. Hvor langt skal lønnen ned? 60 kr. i timen? 40 kr.? 20 kr.? Og hvordan vil et realistisk budget se ud for en familie på to børn og to voksne, hvor begge forældre kun tjener en "konkurrencedygtig" mindsteløn?

Lad os da få nogle tal på bordet så vi ved hvad vi taler om.

jasper bertrand

Det er vel udmærket at fagforeningsmanden gør opmærksom på problemet. Men han er for begrænset i sine virkemidler, kontrol og brud på eu-regler er ikke vejen frem. Men det har i mange år været et problem, at selv om man tjener så lidt at man ikke kan leve af det skal man betale en høj indkomstskat i Danmark. Så han bør argumentere for at den offentlige sektor og den rigelige adgang til offentlige overførsler formindskes, så vi kommer derhen at meget lave indkomster ikke skal betale skat. Når man så samtidig strammer op på Robert typernes overførsler, har vi en ramme hvor vi kan konkurrrere med polakkerne, og kan så evt også indføre en officiel mindsteløn. Men de nedskæringer vil fagforeninger og informationslæsere ikke så gerne høre om, for så er det jo deres egne jobtyper, som kommunikationsmedarbejdere inden for det grønne eller diskrimination, eller projektleder for de kommunale brintbiler, eller udstillingsleder på roearbejdermuseet der ryger.

@Rasmus Kongshøj

Lønningerne skal så langt ned at arbejdspladser ikke længere konstant flyder ud af landet...
Hvor langt er det? Tja, formentlig ned til omkring der vores største handelspartnere ligger, f,eks. Tyskland... gerne længere.

Du kan så hyle over at det går ud over nogen, men hvad er bedst? Arbejdspladser i DK, eller arbejdspladser i udlandet... Hvis det ikke sker, så har forældrene i dit lille eksempel intet arbejde, og der er ikke nok jobs tilbage i landet til at betale deres socialhjælp.

Det virker som om dem der hyler mest op allerhelst vil stikke hovedet i jorden og ikke se at globaliseringen er i fuld fart (omend den stadig er i opstarts-fasen). I stedet for at leve i den fantasiverden boer I hellere vågne op til den VIRKELIGE verden, og så indrette jer derefter.
Danmark har under 0.1% af verdens befolkning... Det bliver ikke verden der retter sig ind efter os...

Ruben Michelsen

Vi står her med et meget alvorligt problem. Alt for alvorligt til at der går partipolitisk fnidder i det.
Som nævnt er der flere problemer.
Dem der arbejder sort skal selvfølgelig afsløres. Uanset om det er danskere eller udlændinge. Det er ikke noget nyt problem.
Men der er en masse østarbejdere, der arbejder fuldt lovlig til lønninger man ikke engang ville tilbyde en flaskedreng på 15 år.
Og det sker overalt. F.eks. på mange danske campingpladser, hvor jeg kommer meget. Her møder man stort set kun danskere i receptionen. Rengøring, græsslåning, affaldshåndtering m.v. varetages af udlændinge, fortrinsvis østarbejdere.

Jeg talte for en måneds tid siden med en 82-årig frugtavler. Han havde 20 td. land med spiseæbler.
Han fortalte uden blussel, at han havde kontrakt med et firma, der sendte han 6 mænd (æbleplukkere) fra Estland, som kostede 80 kr. i timen. Altså frugtavleren betalte firmaet 80 kr. pr. time pr. mand. Han skønnede selv - stadig uden blussel - at mændene nok højst fik 60 kr. pr. time af firmaet.
Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke benyttede danske plukkere, når der nu er så høj arbejdsløshed.
Han svarede hertil, at hvis han skulle betale danske lønninger, ville æblerne ikke blive plukket. Det ville ikke være rentabelt.

Jeg var rystet, og umiddelbart vred på ham.
Men jeg kan ikke se en løsning på problemet.

Steffen Gliese

Det bemærkelsesværdige er, at de lønninger, vi diskuterer, at man ikke vil give danske ansatte, ikke har flyttet sig væsentligt siden min barndom for 30-40 år siden. Dengang var det måske 92 kr i timen, der blev givet.
Problemet er vel ikke, at danske lønninger er for høje, men at den danske krone er for dyr.

Gert Sørensen

Sikke dog en fordømt gang sludder. Vi lever i en global verden og må indrette os derefter. 3F har stået totalt stille og har intet gjort for at medvirke til at sikre at vi kan konkurrere med andre lande og andre landes arbejdskraft. Istedet for at tage ansvar og gøre noget peger man bare fingre af alle andre, som nu skal kaldes grådige. Hvis den danske landmand eller fabrikationsvirksomhed skal kunne konkurrere med udenlandske virksomheder nytter det altid ikke at vi har verdens højste lønninger og skat. Det er her kampen skal stå, hvis vi skal have mulighed for at beholde job i Danmark og have råd til den velfærd så mange tror kommer af sig selv.

Jonas Foged Kristensen

Spørgsmål; må man nægte at ansætte folk pga. at de ikke forbruger i Dk - eller sagt anderledes; må man ansætte efter forbrugsmønster, og dermed udelukke folk med det "forkerte" forbrugsmønster - for det er vel egentlig bare nationalistisk ideologi/tænkning. ?

Lennart Kampmann

@ Rasmus Hjul

Du mærker jo netop problemet med at 9000 kr. om måneden er for høj en husleje.

Løsningen er dog ubehageligt kynisk - at flytte længere væk til noget billigere. Ikke noget jeg personligt håber sker for dig, men huslejeniveauet dikterer hvor høj løn du behøver for at blive boende.

Når Systemet Danmark så har 25 procent moms på alt, samt punkt afgifter og ekstraskatter, så bliver din indkomst udhulet. Du mister købekraft og overlader din rigdom til staten, der så kan omfordele den.

Staten bliver rig, men befolkningen fattig.
37 procent i indkomstskat og 25 procent moms på alt. For at opretholde det niveau skal man være meget mere effektiv end andre. Og det bliver vi ikke ved med :(

Med venlig hilsen
Lennart

Endelig et indlæg fra fagbevægelse, der kommer rundt om danskerne og arbejdsmarkedet. Mange danskere er blevet grådige, det er meget vigtigt at vise sig med sin materialisme overfor andre og her kommer den dårlige moral ind. Sort arbejde, misbrug af au-pair ordning, underbetalt østlig arbejdskraft, folk der valfarter til tyskland efter billige varer osv. er midler til at opnå målet: At spare penge. Penge som skal bruges på show off. Og det på bekostning af samfundssindet. Mange danskere vil hellere end gerne have en skyhøj løn så de kan tage til Phuket på ferie og gå rundt i (mentale) klipklappere på mere eller mindre ubestemt tid. Arbejdsgiverne flytter produktionen udenlands eller sparer penge på billig udenlandsk arbejdskraft. Det er på tide at alle parter får skyklapperne ned.

Man kan jo også se på det forhold, at hvis man skal betale en hel del i indkomstskat og ejendomsskatter o s v, så skal man altså have en højere løn end i så mange andre lande med lavere skatte- og afgiftstryk.

Det er interessant at se, havd der er tilbage af lønnen, når indkomstskat , ejendomsskat o s v er betalt - det er ikke altid at vores "effektive danske lavestandard" er højere end den er i lande med et noget lavere lønnivea.

Vi har på en eller anden facon fået skævvredet relationen mellem lønindtægt, skatte- og afgiftsbetaling og skatte- og afgiftsfinansierede velfærdsydelser ( der jo oftest går retur til dem, der netop betalte skatter og afgifter for at finansiere dem).

Men i øvrigt er det da givet lidt af et surt show at være 3F'er på Lolland - men 3F kunne jo nok være lidt mere aktive - når man kan organisere en konflikt med restaurant Vejlegården, så kan man sikkert nok også hitte ud af at konfliktramme nogle lollandske snydepelse ??? - konfliktram dem på stribe i overensstemmelse med gældene ret og praksis med de groveste først.

Flemming Andersen

"Et godt gæt er desuden, at roerne slet ikke ville blive plukket, hvis man skulle lokke danskerne op af sofaen med lønninger, der var konkurrencedygtige"

"Næh… jeg har såmænd bare været ude i verden og set hvordan ting fungerer…"

Ja det er sandeligt godt at have så stor viden om roer, hvor lange er mon stierne ned på det flade Lolland .........sikker længere end hvis der havde været en bakke at stå på.

Rasmus Kongshøj

Hvis vi nu for eksemplets skyld antager at den "konkurrencedygtige" løn er 80 kr. i timen, så kan man med 160 timer pr. måned tjene 12800 kr. på fuldtidsarbejde, eller 153600 kr. om året. Efter skat (i mit tilfælde i Odense kommune) bliver der 71252 kr. tilbage, eller 5937,67 kr. pr. måned.

Er man en familie på to voksne og to børn, har man således 11.875,33 kr. pr. måned før de faste udgifter.

På stående fod kan jeg komme på følgende faste udgifter:

Husleje (efter boligsikring): 4.000 kr.
Fagligt kontingent og a-kasse, 2 voksne: 2.680 kr.
Vuggestue (med friplads): 1239 kr.
Børnehave (med friplads): 365 kr.
Telefon: 300 kr.
Internet: 179 kr
Forsikringer: 750 kr.
Medielicens: 192 kr.

Det giver alt i alt et rådighedsbeløb på 2.170,33 kr. pr. måned til to voksne og to børn. Eller lige godt 18 kr. om dagen pr. person. Beløbet skal dække alle øvrige udgifter til mad, tøj, tandlæge, fornøjelser, uforudsete udgifter osv.

Er det virkeligt det samfund vi ønsker os?

Flemming Andersen

Politikerne er ganske rigtigt umoralske Per Nielsen, men ingen har da tvunget dig til det samme, det har du selv valgt.

Lars Kristensen

Vi kan ikke have kæmpe virksomheder eller underleverandører til det globale marked, uden at det vil slå hårdt, når virksomhederne bliver udkonkurreret, ikke på lønningerne, men på større krav til arbejdsmiljø og forureningsbekæmpelse.

Tænk blot på Scan Hide i Vester Skerninge, der ikke vil betale hvad det koster at rense Scan Hides spildevand og kommer de til det, siger de at de flytter virksomheden.

Det er altså ikke lønningerne der får en virksomhed til at flytte fra Danmark, men langt mere, at der er færre omkostninger til rensning af vand og luft og mindre eller slet ingen krav om arbejdsmiljø, samt krav om pensionsbetaling til arbejderne, andre steder i verden (Polen, Tyskland, Kina og mange andre steder).

Så det med at lønningerne er for høje her i Danmark, skal lige tages med et gran salt.

Det er kravet om et godt arbejdsmiljø og krav om et bedre miljø for den omkringliggende natur (vores - menneskenes - grundlag for liv i det hele taget) samt sikring af arbejderens pension, når de ikke længere kan arbejde, der får arbejdsgiverne til at jamre - sgu da ikke lønningerne.

@Rasmus Kongshøj

Hvordan vil du forhindre globaliseringen i at virke? Skal DK laves om til et lukket samfund som Nordkorea?

Og hvordan vil dit regnestykke se ud når jeres arbejdspladser er flyttet til udlandet hvis lønningerne ikke kommer ned?

Vi er en lille og meget åben økonomi. Det er sådan vi opretholder en rimelig høj levestandard på trods af at vi ikke har de store naturresurser etc.
Men... det medfører også at vi er underlagt det globale marked, og hvis vi ikke kan konkurrere, så mister vi arbejdspladser = penge = velstand...

Er DK bedst med eller uden arbejdspladser?

Til Rasmus

Normals vis betaler man ca. 33% i skat. netto

Dvs. du vil alt andet lige have ca. 8400 netto pr. måned for 2 16800. Det vil med dit eksempel give lige omkring 7000 netto.

Det er på ingen måde en formue.

Men ret skal vel være ret.

Derudover kunne man jo lave regnestykket for 0 skat. Hvis alternativet er dagpenge, kontanthjælp + aktivering vil det under alle om stædigheder give overskud for staten

Lars Kristensen

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at roer ikke plukkes, men tages op af jorden af - en maskine.

Jeg har aldrig hørt om et roetræ, hvorpå roerne hænger.

Steffen Gliese

Alternativet til roesukker er rørsukker - og prøv at sammenligne priserne i jeres Netto. Helt umulig kan konkurrencevilkårene ikke være.

@Peter Hansen

Hvis de ikke kan sælge afgrøderne til de priser de producerer dem til (pga. høje lønninger eller andre omkostninger), så kommer jorden til at ligge brak...

Godt for miljøet, men skidt for de mennesker der skulle leve af det... og skidt for de mennesker der nu skal betale højere skatter for at betale for flere på bistand...

Det er for øvrigt et generelt problem, og ikke begrænset til landbruget...

Torben Nielsen

landmænd forventer at kunne køre en flok polakkerog fattige danskere langt ud på en mark, hvor de kan plukke jordbær til 40 kr i timen. Uden rene og ordentlige sanitære forhold må der skides og pisses i hegn og krat uden håndvask.

Er det da mærkeligt at 45 000 danskere bliver syge hvert år af frugt og grønt?

Skal jeg arbejde i et køkken kræves et hygiejnebevis. Det kræves ikke i engros og producentleddet.

Køb kun jordbær som selvpluk!

(Skulle jeg have gentaget hvad andre har skrevet beklager jeg, men jeg har ikke læst alle kommentarer.)

"Landsforræderi betegner den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed eller er i åbenlys modstrid med dets interesser" .....

Grethe Preisler

Ruben Michelsen,

Det er trist for den 82-årige frugtavler, du har talt med, at det ikke kan løbe rundt for ham, hvis han skal betale "danske lønninger" for at få plukket sine æbler.

Men hvis han ikke var så fornæret, kunne han jo overveje at sælge sine 20 tdr. land til den højstbydende, og leve af salgssummen og sin folkepension, de år han har tilbage her på jorden.
Der er ingen lommer i ligtøj, og hans børn og børnebørn klarer sig nok uden den sum, hans 20 tdr. land med eller uden æbletræer kan indbringe, når han engang har stillet sine træsko.

Med det kendskab jeg har til frugtavl i DK
(min bedstefar drev et handelsgartneri med frugtplantage på Askø indtil han lagde op i 1955 og flyttede til "fastlandet" for at nyde sit otium) har det aldrig kunnet løbe rundt økonomisk for små plantageejere i Danmark, hvis ikke de havde koner, og børn til at give sig et nap med for ingen eller ringe betaling i den korte sæson, hvor plukningen står på.

Som et kuriosum kan det nævnes, at der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene og gårdene på Askø, da min farmor, som var jordemoder på øen, gik på pension i 1955. Man klarede sig som de fleste steder i landdistrikterne, med brændekomfurer, petroleumslamper og vandpost på gårdspladsen i de gyldne tider,før de "satans sociallister" kom til magten og indførte velfærdsstaten og gjorde gode tider bedre for land- og byproletariatet i løbet af tresserne.

Sådan er det så meget, som folk, der er født efter 1965 ikke aner en disse om.

.

I er godt klar over at de her enmandsfirmaer eller firmaer fra Polen med polske medarbejdere til polske lønninger heller ikke overholder arbejds-miljølovene i Danmark eller andre love i dette land. Og at store danske virksomheder indenfor byggeriet faktisk hyrer enmands-firmaer; eller rettere:

De udstyrer en mand med en kontrakt fra et polsk firma, dette polske firma er et skuffefirma, som igen har en kontrakt med et andet polsk firma osv. Og så når tiden kommer til at der skal betales skat, ja så går firmaet da bare lige konkurs...

Ift. de tyske lønninger som er på cirka 8 Euro, altså 40-45 kr. i timen, glemmer folk at i Tyskland betaler arbejdsgivere en masse i arbejdsgiver-afgift, socialafgift, forsikrings-afgift, pensions-afgift og så er vi oppe på en 110-120 kr. vel, er vi ikke?

Og vi skal altså aldeles ikke have en timen på en 50'er i timen i dette land, selvom Venstre, Liberal Alliance og til dels Dansk Folkeparti har drømme om dette...

Ift. de 80 kr. i timen, (og de 12.800 kr. pr. måned) vil man have, hvis man tager eksemplet lagt frem i denne tråd:
11.776 efter arbejdsmarkedsbidrag på 8%, så et personfradrag+akasse+fagligt kontingent giver fradrag i alt for 4500 kr.= 7.276 kr.x 38% i skat.= 2764 i skat.
Dette giver 4512 tibage+4500 kr. i fradrag (som man ikke betaler skat af) = 9.012 kr. efter skat.

Er man to, giver det således 18.024 kr. Udgifterne er nu cirka 9700 kr. Så har man således 8300 tilbage til to voksne og to børn. (som jeg ser det...)

Om dette er meget eller lidt til fire personer ved jeg ikke. Men mange mennesker klarer sig for mindre - og mange mennesker klarer sig også for cirka 2200 kr. pr. måned.

Ift. Lolland, Falster & Nordsjælland kan 3F ikke gøre så meget; det der foregår er fuldt lovligt, eller lige på kanten. Kun i sjældne tilfælde synes det som at de store byggefirmaer bliver opdaget i at gøre noget decideret ulovligt....

Lolland:
Til dem der har så satans ondt af storbønderne og ikke mindst godsejerne:
Prøv lige at kigge her- EU´s tredjestørste udgiftspost(læs-bistandspost) er landbrugsstøtten.
I 2011 udgjorde den 319 mia. kr.

I 2009 modtog 673 danske landmænd mere end 1 mio. kr i direkte landbrugsstøtte hver, 3617 fik mere end 500.000 kr hver og 17.142 fik mere end 100.000,-
Hvem mon der betaler dem?
Hvor længe endnu kan anstændige mennesker godtage sådan en gang svineri?

Sider