Kronik

Grådige danskere truer vores velfærd – en rapport fra roeland

Underbetalte udenlandske arbejdere, der arbejder under kummerlige kår, skubber danskere ud af arbejdsmarkedet. Det finder sted i alle brancher i danskernes jagt på lavere udgifter og større profit
Dagens kronikør rapporterer fra Lolland, hvor forbruget af udenlandsk arbejdskraft er stort – bl.a. i landbruget.

Dagens kronikør rapporterer fra Lolland, hvor forbruget af udenlandsk arbejdskraft er stort – bl.a. i landbruget.

Nicolai Howalt

4. oktober 2012

Grådige danskere har et umætteligt behov for hurtig profit ved at udnytte udenlandsk arbejdskraft. Import og brug af udenlandsk arbejdskraft accelerer. Ikke mindst i landets yderområder, hvor Lolland er et alt for konkret eksempel på denne udvikling. Her oplever vi, at godsejere, storbønder og selvstændige erhvervsdrivende kæderyger fremmed arbejdskraft, samtidig med at arbejdsløsheden er markant højere end i resten af landet. Profitten for arbejdsgiverne er høj, fordi lønudgiften ofte er ekstrem lav og arbejdsdagen lang: Helt ned til 40 kr. i timen og op til 12-14 timers dagligt arbejde.

Selvfølgelig betales der næsten ikke skat til samfundet, fordi reglerne om udstationering udnyttes til fulde – og lidt til. I nogle tilfælde er arbejdskraften helt illegal. Taberen i det her spil er det danske samfund, idet skatteindtægterne skrumper ind, når kæmpebeløb bliver overført til Østeuropa uden beskatning og forbrug i Danmark. Danskerne taber deres arbejdspladser og muligheden for selv at skabe sig en tilværelse og for at opretholde et velfærdssamfund. Alene udenlandske chauffører, der overtager lastbilkørslen, koster hvert år samfundet ca. fire milliarder kroner.

Storforbruget af udenlandsk arbejdskraft knytter sig ikke til enkelte brancher, men ses overalt. Hos de store svineselskaber på Lolland passes grisene typisk af unge kvinder og mænd fra Rusland, Ukraine, Rumænien og Litauen, der ansættes som såkaldte praktikanter. Hele importen er organiseret gennem hjemmesider, hvor den enkelte landmand kan se foto af arbejdskraften og bl.a. få oplysninger om kvindelige arbejderes civilstand.

På to meget store godser på Midtlolland transporteres roerne til sukkerfabrikken med dansk indregistrerede traktorer og ungarske traktorførere, alt sammen udført af en maskinstation, som helt bestemt ikke ønsker at aflønne efter landbrugets overenskomst. I mange af vores kendte, lollandske plantager, som fører sig frem med gourmetprodukter, er frugt og bær typisk plukket af polakker. Frugtsortering og pakning udføres også af polakker, som f.eks. er hyret gennem hjemmesider, der tilbyder den danske virksomhed en pris for arbejdet og herefter sender et passende antal polakker til arbejdet, hvor de tjener omkring 60 kroner i timen. Herudover skal polakkerne betale ’rekrutteringsfirmaet’ husleje og andre omkostninger. Sådan mistede 10 danskere deres arbejde sidste år.

Arbejder sammen

På landevejene transporteres meget gods af chauffører fra østlande. Selve lastbilen er indregistreret i et østland, mens anhængeren typisk er dansk. Ofte ser vi, at indenlandsk gods bliver transporteret på denne måde. Omdeling af dagblade, ugeblade og magasiner foretages også typisk af rumænere og litauere, som er ’selvstændige’. På firmaadressen for den omdeling, som jeg kender til, finder man bare et tomt hus! Bladene omdeles om natten, og budene får en ussel stykpris for det. De danske dagblade ejer selv det selskab, der står bag denne uddeling, men det skriver de ikke om i deres aviser. Discount-uddelingen har selvsagt kostet mange arbejdspladser hos Post Danmark.

På byggepladserne vrimler det med især polsk arbejdskraft. Flere store gårde og godser har slået sig sammen om at bruge polske arbejdere til at vedligeholde bygninger og arbejde i landbruget. Et stort gods på Midtlolland bruger polske arbejdere til at renovere og vedligeholde slottet. Inden for husbyggeriet har vi oplevet, at byggevirksomheder og entreprenører selv misbruger polske arbejdere eller bruger polske såkaldte underentreprenører. Derfor frygter vi, at de deltager i Femern-projektet, som vi jo ellers regnede med skulle skaffe mange danske arbejdspladser.

Social dumpning

Betegnelsen social dumping bruges om de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler, eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige. Konsekvensen er unfair konkurrence og arbejdsvilkår under det sædvanlige danske niveau. Social dumping kan udføres på flere måder. Her er nogle af eksemplerne:

Entreprenørmodellen går ud på, at et polsk firma byder ind på et job med en fast pris hos eksempelvis en frugtavler. Den polske entreprenør aflønner efterfølgende medarbejderne med ca. 6.000 danske kroner for en måneds arbejde med en 40 timers uge, nogle indtægter skjules fra SKAT, og ikke alle arbejdere får en lønseddel.

Firmamodellen går ud på, at man bestiller et udenlandsk firma til at løse eksempelvis en byggeopgave. Ofte er disse firmaer enkeltmandsejede og har ingen ansatte, og på den måde skjules ofte et reelt lønmodtagerforhold. Vi har oplevet, at der har arbejdet 16 enkeltmandsfirmaer på samme hus på samme tid.

Disse firmaer betaler ikke skat i Danmark, og de fortæller sjældent noget om deres engagement i Danmark – så de slipper også for at betale skat i deres hjemland. Netop manglende betaling af moms og skat giver disse firmaer en stor konkurrencefordel over for små danske håndværkere.

Den illegale model går ud på, at der ikke forefindes nogen registrering overhovedet til myndighederne. Her er der tale om hurtig profit, idet der hverken afregnes feriepenge eller udleveres lønsedler. Seneste eksempel som vi har set, er på restaurationsområdet, hvor der blev givet 40 kr. sort i timen.

Piratkørsel er, når udenlandske transportvirksomheder kører indenrigskørsel med gods i Danmark. Tusindvis af danske chauffører har allerede mistet jobbet, og mange vognmænd er gået konkurs.

En vej fremad

Men hvad kan og skal vi gøre for at dæmme op for denne uhyggelige udvikling?

Set her fra Lolland er der flere muligheder. SKAT, politi og Arbejdstilsynet bør gennemføre flere fælles aktioner og lave mere opfølgende virksomhed. Regeringen har givet ekstra penge til det formål, men det er langtfra nok. Der er ikke blevet ansat flere personer i hverken Arbejdstilsynet, politi eller SKAT til at klare de enorme kontrolopgaver.

Der bør afsættes langt flere ressourcer. Alle arbejdspladser bør have jævnlige besøg, og bødetaksterne for at omgå lovgivningen bør også stige væsentligt – både for dem, der overtræder reglerne, men også for eventuelle bygherrer og bestillere.

Der bør stilles langt flere krav i offentlige byggerier – eksempelvis om, at der skal antages lærlinge ved større byggerier, samt at uddannet og certificeret arbejdskraft skal benyttes. Alt arbejde, der videregives til en underentreprenør, skal udføres på samme vilkår, som man fik entreprisen på – der skal være kædeansvar. Eksempelvis skal byggeriet af Femern-tunnelen ikke gives til et dansk firma, som herefter hyrer et billigt udenlandsk firma til at udføre arbejdet på udenlandske vilkår.

Det er vigtigt at slå fast, at 3F intet har imod udenlandsk arbejdskraft. Vi har derimod noget imod grådige danskere, der skummer fløden ved at udnytte den udenlandske arbejdskraft. Grådigheden har mange grimme ansigter, og det nytter ikke at appellere til samvittighed for at stoppe dens altædende adfærd. Før den når at gøre grundlæggende skade på Danmark, skal alle gode kræfter gå sammen og danne værn mod vort hårdt prøvede arbejdsmarked. Regeringen bør træde i karakter.

Såfremt vi ikke havde udenlandske arbejdere på Lolland, ville der være noget nær fuld beskæftigelse. Jeg håber, at min rapport herfra kan være med til at lægge grunden for en fælles indsats.

Jørgen Erik Kozak Nielsen er formand for 3F Midtlolland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var den igen. : "....er du selv forbavsende høflig af en neoliberalist at være." Debatstilen fra Flemming Andersen m.fl. Hvem er uhøflig ?
Så gider man ikke læse mere.

Lige en lille bemærkning :
Man kan konstatere, hvordan verden er, og man kan debatere, hvordan den burde være.
Men at blande dette sammen er ret forvirrende.
To forskellige udgangspunkter for en fornuftig snak.

Leopold Galicki

Leo Nygaard,

Kan du ikke sammenhængen og syntesen mellem: sådan er det jo (beskrivelse), sådan burde det være (stillingtagen) og sådan kan man gøre det (handlingsplan)?

Steffen Gliese

Nu har jeg lige for sjovs skyld set på en schweizisk håndværkerløn, en murer, der angives til at være ca.45 CHF (i dag skal man gange med godt 6). Skatten er ca. 30%, sygekasse skal betales oveni - men så har man som i de fleste tyske lande: 1 13. månedsløn!
Jeg ved ikke, hvordan danskerne med de lønninger og de forhold kan siges at være så utroligt dyre.
Den skat, der står i vejen for mere arbejde, er således ikke den, den almindelige lønmodtager får, men den som de bedst aflønnede kvier sig med selv at skulle punge ud med - selvom de om nogen profiterer på samfundets indretning.

Olav Bo Hessellund

Meget interessant læsning – tak for linkene, Søren Tolsgaard.

De bekræfter jo de værste anelser, som EU-modstanderne gjorde opmærksom på op til folkeafstemningen i ’72.

Interessant er det også at lytte til denne gamle radioudsendelse, som giver et indtryk af, hvordan debatten foregik dengang – der bliver ikke lagt fingre i mellem, når det gælder om at beskylde hinanden for at være demagogiske, tale mod bedre vidende og lign. af samme skuffe http://www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2012/10/05110704.htm

Leopold - Jo, det kan jeg.
Sådan er enhver design proces og stillingtagen ud fra, hvordan tingene er.
Analyse - syntese - konklussion
Og det spændende er, at vi analysere forskelligt og der for også konkluderer forskelligt, alt afhængig af vores personlige karakteregenskaber og opfattelse af tilværelsen.
Ingen er "fritænkere", alle er belastet af vores livs erfaringer indtil nu.
Jeg efterlyser et åbent sind uden dogmatiske bindinger i enhver debat.

Bjarne Falk Rangård

Det er dejligt at se så mange kommentarer.
emnet er højaktuelt og yderst relevant.
En vej fremad er at lov er lov og lov skal holdes.
Så enkelt kan det siges.
EU udbud skal kun tildeles firmaer som overholder gældende regler og der bør for alle større udbud føres behørig kontrol. Påvises der afvigelser og grove lovovertrdelser vil det pågældende firma få en bod og man vil ved fremtidige udbud formentlig kunne fravælge firmaet ved gentagne overtrædelser.
Ved EU udbud skal firmaet dokumentere soliditet og også skrive under på at alle love og regler herunder overenskomster, arbejdsmiljøregler med videre bliver overholdt.
For landbrug og andre virksomheder der modtager direkte støtte fra staten bør overtrædelse af gældende overenskomster med videre medføre bod og automatisk modregning i den støtte der bliver udbetalt. Når man ikke vil yde til det samfund man opererer i skal man da heller ikke nyde.

Til Bjarne

Hvis det er muligt for firmaer, danske som udenlandske via udstationerings direktiv, at byde med lokale overenskomster. Så skal dette naturligvis respekteres.

Vi har mafia/monopol nok i DK via de såkaldte rigtige fagforeninger og deres såkaldte rigtige lønninger.

Hvis en udenlandsk entreprenør med egne medarbejdere, udstyr etc. kan udføre arbejde i DK billigst, så skal denne naturligvis have jobbet. Klart at gennerelle regler om arbejdsmiljø skal overholdes.

Peter Hansen

Prøv at lave din løn sammenligning med polske håndværkere

Til Søren.

DEr er intet som forhindrer DK i at melde sig ud af EU og derved undgå arbejdskraftens frie bevægelighed

Per Nielsen : " Der er intet som forhindrer DK i at melde sig ud af EU og derved undgå arbejdskraftens frie bevægelighed "
Eller af andre gode grunde at melde os ud.
Gjorde vi det, ville realiteterne melde sig med hård hånd. Vi ville i vores stædige virkelighedsfornægtelse (som beskrives grundigt på denne avis) brat vågne op til, at verden er ond, virkelig ond.

Jeg kan godt lide din ærlige måde at sætte dig selv ind som eksempel på, hvordan tilstandene rent faktisk er her i landet. Kompliment.

Aarh - Per. Det var nu ikke det jeg mente. En udmeldelse ville gavne på flere punkter. Men det er en EU-debat, vi ikke skal tage her.

Katastofen vil gælde de almindelige "grådige" danskere, der ville føle den globale konkurrence som en brat opvågning.
Fagforeningerne ved det godt. Derfor den tilbageholdende ved sidste forhandlinger.
Men politikerne tør ikke fortælle befolkningen om hele situationens alvor.
Overskriften " Grådige danskere truer vores velfærd...", er forkert. Det er verden, der truer.

Måske nedturen vil være bedre uden for EU.
Så ville den være på egne præmisser.

I er rablende gale !!!

Enten accepterer man den private ejendomsret og retten til at drive virksomhed , uanset om man er udlaending eller dansker .
eller ogsaa bekender man rent kuloer og siger alt privat ejendomsret boer ophaeves !!!

Der findes ikke noget midt imellem !

Lise Lotte Rahbek - sigen at man ikke kan leve for den loen udlandsarbejderne faar , men hvordan kan de saa leve ??
De har en familie derhjemme ogsaa at foede samt dem selv i Danmark ???
Mon ikke en af grundene er at udlandske arbejdere IKKE kan gaa paa social kontoret og faa nogen form for hjaelp, jheller ikke fry hospital eller medicin for ikke at naevne arbejdsloeshedsunderstoettelse.
Der er kort sagt mere vant til at slaas for tilvaerelsen end en Dansker , der ikke gider arbejde for en loen under 100 kr og selv det er for lidt for mange !!!

De kraever heller ikke at man har penge til at rejse paa ferie sydpaa , eller SU til deres boern , nej de maa selv betale .

Saa med 50 -70 kr i timen kan de overleve , betale hospital hvis noedvendig , betale deres boerns skolegang , have bil , maaske ogsaa hus samt en taalelig tilvaerelse ,
MEN DET KAN DANSKERNE IKKE !!!!

Mon ikke danskerne skulle vende blikket lidt indad og taenke lidt over deres egne goder opnaaet gennem de sidste 30 aar !!!

Sören Tolsgaard

@Leif Mogensen: Jo, disse østeuropæere er vant til at kæmpe for at overleve i lande, hvor de rige er endnu rigere end her, mens de fattige er meget fattigere. En konsekvens af dette er, at der i disse lande fødes færre børn, fordi de unge ikke har råd til at opfostre børn. Ungdommen bliver boende hos forældrene, som også kæmper for livet, mens organiserede kriminelle skummer fløden af samfundskagen.

Når de unge og stærke forlader disse områder, efterlades børn og gamle under endnu værre omstændigheder. Hos os overtager østeuropæerne arbejdet for en ringe løn, mens vore egne unge og især vore ældre kommer til at gå ledige og efterhånden også må arbejde for en lavere løn. Stadig fleres levestandard falder til østeuropæisk niveau.

Gæstearbejderne sender penge hjem, hvor der importeres statussymboler, som får endnu flere til at søge arbejde hos os, mens hjemegnen ikke får udviklet den infrastruktur og de virksomheder, som kunne sikre området mod fattigdom. Stadig flere søger væk, mens der hos os bliver stadig større multikulturel befolkning og social uro.

Misforstå mig ikke: Jeg holder meget af østeuropæerne, som fortjener et bedre liv. Men jeg synes ikke om de folkevandringer, som EU befordrer for erhvervslivets skyld, mens nationalstaterne må betale prisen, idet de lokale samfundsstrukturer bliver undergravet. Arbejdsgiverne fryder sig, men er disse forhold mon, hvad vi ønsker os?

Europa er forbundne kar.
En ventil er blevet åbnet og væsken løber fra højeste niveau til laveste.
Det store spørgsmål er : Skal vi, Danmark, lukke ventilen igen eller erkende nivelleringen.

Og til Leifs betragtning 06.42 : " Der findes ikke noget midt imellem ! "
Jo, det gør der. Staten (og EU) bryder ind hele tiden i både privat ejendomsret og retten til at drive virksomhed, med omfattende reguleringer.
Heldigvis i nogle situationer og desværre i andre, bedømt efter emnet og vores politiske ståsted.

Leo !!

Det er stadig ja eller nej til privat ejendomsret.

Vi har oesteuropaerne til at tage jobs i Danmark fordi de er tilfredse med en lavere loen .
Samtidig tager vi imod flygtninge og indvandrere der lynhurtigt finder ud af at udnytte vores Sociale sikkerheds net saa de heller ikke vil tage lavere loennede jobs men forbliver paa overfoerselsindkomst - arbejdsloesheds understoettelse , kontanthjaelp med mere .

Sa vi mister jobs og betaler mere i sociale ydelser uden at faa noget til gengaeld !!

Vores indvandrere og flygtninge kommer fra kaar der er endnu ringere end Oesteuropa saa hvorfor skal de ikke saettes i arbejde med det som i dag gaar til Oesteuropaere ???
eller bedre ikke tage imod andet end lovmaessigt forpligtede flygtninge .

Saa ville i det mindste en meget stor del af de sociale omkostninger forsvinde samt alle de kulturmaessige problemer der med speciel muslimer ville forsvinde fordi der ville ikke vaere saa mange paa overfoersel og NAS ..
De halve af dem arbejder alligevel sort for familie og venner samt hotel og restaurationsbranchen.
Samtidig med at de modtager stoette !!

De saa ledige pladser kunne saa gaa til Oesteuropaerne !! uden kulturproblemr

randi christiansen

Leif Mogesen - "eller bedre ikke tage imod andet end lovmaessigt forpligtede flygtninge."

Jo, men så skal vi lige have ophævet loven om arbejdskraftens frie bevægelighed. Som er endnu et blandt flere af finansmafiaens overgreb på dansk suverænitet. Hvordan ansvarlige danske politikere er lykkedes med at snige den ind ad bagdøren uden en folkeafstemning, det fatter jeg ikke. Det er en af vor tids største overgreb på den danske befolkning.

Sören Tolsgaard

@Leif Mogensen: Tidligere var det tyrkere og pakistanere, erhvervslivet skaffede hertil, når lønningerne skulle holdes nede, under modstand fra LO. Sådanne arbejdstilladelser bremsede politikerne for, da ledigheden og protesterne steg. Men gæstearbejderne blev boende og skaffer fortsat en strøm af familiemedlemmer hertil. Tyrkere og pakistanere udgør fortsat vore to største grupper af indvandrere.

Nu er der åbnet en ladeport for østeuropæere. Bevares, deres kultur minder om vores egen, og derfor forventes vi at juble over arbejdskraftens frie bevægelighed. Men i en tid med høj ledighed fungerer de som løntrykkere, hvilket de hårdt trængte fagforbund overhovedet ikke kan hamle op med. Snart vil der komme et politisk diktat om, at det ikke er tilladt at konflikte de virksomheder, hvor de er ansat på østeuropæiske "overenskomster" til 30-40 kr i timen. Vi skal jo harmoniseres og det efter laveste fællesnævner. Uvidende borgere lulles i søvn med forsikringer om, at det er en helt nødvendig udvikling.

Som suværen nation var vi engang tæt på at afskaffe fattigdomsproblemerne gennem en social udligningspolitik. Den fortsat voldsomme tilgang af indvandrere og gæstearbejdere gør det dog umuligt at fastholde et højt niveau for lønmodtagerne. Også de veluddannede vil i stigende grad komme til at mærke problemet. Erhvervslivet vil udnytte mulighederne til det yderste, og der vil vedvarende være magtfulde kredse i Bruxelles, som vil undergrave nationalstaterne og i stedet skabe en centralstyret union.

Flemming Andersen

Søren Tolsgaard

Fint og rigtigt indlæg, med enlille tilføjelse er jeg helt enig:

". Men i en tid med høj ledighed fungerer de som løntrykkere, "

Det gør de så sandelig også i opgangstider, hvor de højt besungne frie markedskræfter skulle have bevirket at lønnen steg, for at udligne den lavere stigning under lavkonjukturer.

Denne funktion som løntrykkere har de således hele tiden haft i op og nedgangstider og der skulle man måske finde den egentlige årsag til ønsket om det multikulturrelle samfund, når danskerne på et tidspunkt havde opnået en lidt større grad af frihed en til blot at skulle trælle for de bedre stillede.

Billedet af den golfspillende pæne ældre dame der slap billigt til sin "sorte" phillipinske hushjælp, selvom hun indrømmede hun havde rigeligt råd til at betale prisen, står lysende klar på nethinden.

Lige så klart er det , hvem der har gavn af "arbejdskraftens frie bevægelighed", når man som lønmodtager navigerer rundt imellem de "mange" tilbud om godt betalt arbejde på arbejdsmarkedet idag???

Sören Tolsgaard

@Flemming Andersen: Det har du ret i langt ad vejen, og såvidt erhvervslivet ønsker at anvende udenlandsk arbejdskraft burde vi belært af fortidens fejltagelser i langt højere grad stille som betingelse, at der ikke er dansk arbejdskraft at trække på, at ansættelsen i givet fald skal ske på danske arbejdsmarkedsvilkår, at den er tidsbegrænset og ikke automatisk giver adgang til dansk statsborgerskab. På et sådant grundlag kunne vi fortsat udgøre et eksempel på, at velfærdsmodellen faktisk virker.

Vi bevæger os dog stadig længere fra en sådan model, givetvis med den uudtalte hensigt at harmonisere den skandinaviske velfærdsmodel med unionen. Og vi har desværre i høj grad glemt, hvad vore forfædre kæmpede for. Vi lader passivt erhvervslivets magtfulde lobby og unionisterne styre udviklingen, som smører det lukrative foretagende ind i skåltaler om den store forbrødring. I virkeligheden et globaliseret monster, hvor fattige og rodløse mennesker kastes hid og did efter erhvervslivets forgodtbefindende.

Ved større udvidelser eller omlægninger er det ofte et sundere perspektiv, at produktionen flyttes til det område, hvor arbejderne hyres, end at den lægges her. Det medfører utallige sociale bivirkninger, at arbejderne blot skal flyttes efter ejernes bekvemmelighed (som jo gerne drager store veksler på de højtudviklede områders infrastruktur), når det tiltrængte er, at de underudviklede områder opbygger en lokal produktionskapacitet. Det ville være et værdigt perspektiv på hjælpen til udviklingslandene, fremfor at dræne dem for de unge og uddannede kræfter, som lokalområderne selv har behov for.

Bjarne Falk Rangård

Til Per Nielsen
En fagforening er ikke en mafia.
Det er en faglig organisation som varetager sine medlemmers interesser med lovlige metoder og indgår kollektive overenskomster som både arbejdsgivere og arbejdstagere har fordel af.
Denne model har været med til at sikre at Danmark er et af de rigeste lande i verden og med optimal udnyttelse af alle menneskelige ressourcer i et åbent samfund.
Jeg ved ikke hvad det er for samfundssystemer med en stækket fagbevægelse du drømmer dig hen til ?
Med hensyn til forslag om kontrolsystemer, så er det jo en meget borgerlig tankegang nå det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse med videre. Claus Hjorth frederiksens opbygning af kontrolsystemer og tvungne mimimums jobsøgninger in mente.
Men sjovt nok stopper initiativerne når der drejer sig om modtagere af overførselsindkomster i godsejer klassen og andre dele af landbruget.
Bankpakkernes anvendelse føres der heller ikke omfattende kontrol med effekten af.
Sjovt ikke ?
Man behøver ikke ansætte tusindvis af nye kontrollanter. Man kan omskole dem der bruger alt deres tid på at jagte svage mennesker på kontanthjælp og sætte dem til at kontrollere misbrug af arbejdskraft og overtrædelser af miljøbestemmelser , herunder overenskomster og arbejdsmiljø.

Sider