Læsetid: 3 min.

Hvordan forbedrer vi elevsammensætningen?

Hvis ikke der er tilslutning til Anne Vangs forslag til en finansieringsreform af privatskolernes tilskud for at øge privatskolernes incitament til at tage et større socialt ansvar, så skylder kritikerne at komme med forslag til, hvordan vi ellers mindsker skævhederne i elevsammensætningen, skriver forældreforeningen Brug Folkeskolen
27. oktober 2012

Alle børn har ret til en god skolegang. Det er Forældreforeningen Brug Folkeskolens klare holdning, og det er den, der driver vores mange frivillige og engagerede medlemmer i deres arbejde.

Skal det lykkes, kræver det dog, at debatten om folkeskolen spores ind til sagens kerne, og at fokus fastholdes på det reelle problem, som i vores optik er segregering.

Hvordan løser vi det problem, at elever i folkeskolen ikke får det optimale faglige udbytte af deres skolegang, fordi elevsammensætningen er for skæv?

Det er her, vi skal hen. Desværre ender diskussionen alt for ofte i en kamp på ord og holdninger mellem privatskoler og folkeskoler. Eller også strander den i en moralsk strid om forældres frihed til selv at vælge sat over for politisk indgriben og beskyttelse af folkets skole.

Når fokus er her afføder det dilemmaer, som sætter de helt store følelser i rotation. Der bliver skudt mod dem, der går den private vej og mudderkastet tilbage på tilstandene i folkeskolen, mens sigtekornet stille og roligt rykker længere og længere væk fra det, der i vores øjne bør være hele humlen, når vi snakker udfordringer og løsninger for folkeskolen.

Vi har behov for en konstruktiv drøftelse af, hvilke initiativer der skal på banen, hvis vi skal lykkes med at rette op på det faktum, at en stor andel elever med svag socioøkonomisk baggrund nu og i de kommende år risikerer at blive tabt på samfundets bund?

Kammeratskabseffekten

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er netop kommet med en analyse, der som tidligere forskning peger på, at stærke elever trækker de svage op. Den positive klassekammerateffekt er dog afhængig af, at andelen af børn fra ressourcesvage hjem ikke overstiger 30 procent. Gør den det, går det ud over resultaterne.

I undersøgelsen defineres et hjem som ressourcesvagt, hvis mindst to ud af følgende tre kriterier er opfyldt. Ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse, mindst 25 % af husstandens indkomst kommer fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge, og hjemmet rummer kun en voksen. Omvendt udgøres et ressourcestærkt hjem af to forældre, hvor minimum den ene har en mellemlang videregående uddannelse eller højere.

Tal over fordelingen af 9. klasses elever i 2010 viser, at hovedparten af elever fra ressourcestærke hjem ikke er påvirket af den negative klassekammerateffekt, som træder i kraft, når mere end 30 % af elever fra ressourcesvage hjem går i samme klasse.

Dog er billedet anderledes, hvis man ser på gruppen af svage elever. Her rammer den skæve fordeling 17 pct. Det er altså næsten hver femte elev med en svag hjemmebaggrund, som blot får endnu sværere ved at finde ind på uddannelsessporet, fordi nogle skoler er så polariserede, som de er.

Vi skylder børnene løsninger

Hvad gør vi ved det? Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Anne Vang, har smidt et løsningsforslag i puljen, der rummer en finansieringsreform af privatskolernes tilskud med det mål at fremme folkeskolens konkurrenceevne og øge privatskolernes incitament til at tage et større socialt ansvar.

Det vil klæde koret af kritikere at forholde sig til den tilsigtede effekt af forslaget og komme med alternative løsninger i stedet for blot at skyde ideen til hjørne. For bliver vi ved med at reducere debatten til en kamp mellem det private og det offentlige og mellem de, der mener folkeskolen ligger, som den har redt, og de, der forsvarer fagligheden, kommer vi ikke langt nok.

Vi må dykke ned i fakta og tage de rå realiteter alvorligt. De folkeskoler, vi samarbejder med, mangler langt fra kvalitet eller visioner for eleverne, men nogle steder er sammensætningen i klasserne desværre så vanskelig, at det er svært at løfte alle. Den sociale byrde er simpelthen for tung.

Derfor spørger vi igen? Hvis mere socialt ansvar blandt fri- og privatskoler hjulpet på vej af økonomiske incitamenter ikke er løsningen, hvad er så? Og hvordan kommer vi socialt segregerede skoler til livs, uden hverken at file på skolesystemets økonomiske kanter eller rykke ved det frie skolevalg?

Det er det, børnene har brug for, at vi finder en løsning på.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Det er den befolkning det er galt med. Irreterende når folk reagerer uhensigtsmæssig i forhold til det man beregner.
Sammensætningen og tilbudene har brugerne ikke bestemt og tryghed for at deres børn får en god nok uddannelse, for da heldigtvis forældre til at reagere.
Intet mystisk, en ren følge af den politik man selv har ført.

Steffen Gliese

Det begynder med, at man smider al beslutninger, der baserer sig på abstrakte statistiske konklusioner på møddingen og i stedet angriber konkrete problemer i en konkret verden - konkret. Hvordan skulle skolen kunne blive bedre, når beslutninger på dens vegne træffes på baggrund af luftige forestillinger af en anden verden?

Sætningerne i artiklen

" Desværre ender diskussionen alt for ofte i en kamp på ord og holdninger mellem privatskoler og folkeskoler. Eller også strander den i en moralsk strid om forældres frihed til selv at vælge sat over for politisk indgriben og beskyttelse af folkets skole."

Frihed er noget "slemt noget" , når andre benytter deres frihed til ikke at "makke ret".

Men vi lever i et frit samfund, hvor statens opgave IKKE er at bestemme over os og påtvinge os politsike eller religiøse holdninger.

Hvis folkeskolen ikke kan "levere varen" , så løser man ikke problemet ved at angribe konkurrenterne (privatskolerne) på bedste "mafia-vis" .

Forfatterne til artiklen prøver falskeligen at "vende bevisbyrden" og hælde ansvaret for at forbedre folkeskolen over på dem, der har valgt en anden vej.

Christel Larsen

Istedetfor at kigge på elevsammensætninger, så forsøg måske at finde ud af, hvor meget dårlig opførsel man skal acceptere på en skole,før man siger stop.

Hvilket sprog er acceptabelt at bruge.

Det er ikke et spørgsmål om elev sammensætningen, men om skolernes grænsesætning for almindelig opførsel, så bliver der måske også tid og ro til at lære.

Det er ikke forfatterne til dette indlæg, som bestemmer hvad læserne anser for at være vigtigt. Vi er ikke til forhør hos politiet og tvunget til at svare på en bestemt måde.

Hvis befolkningen og vælgerne anser frihed for at være det vigtigste af alt, så hjælper det ikke at skælde ud og påstå noget andet. Jeg er enig med den ærede debattør, som peger på opførsel og sprogbrug, som noget skolen kunne fokusere på.

Søren B. Lauritsen

Det er en god idé at ændre på privatskolernes vilkår, men man bør samtidigt sætte fokus på hvorfor folkeskolen har det svært.

I forhold til at skolen skal sætte en grænse for den hårde tone, så er jeg sikker på, at lærere ikke er tilfredse med det sprogbrug der kan forekomme. Man skal dog have in mente hvilke ressourcer folkeskolelæreren har. Jeg kan da godt forstå det er svært at finde overskuddet frem, når der, i et alt for overfyldt klasseværelse, bliver råbt og skreget..

En anden mulighed, som måske er en smule utopisk, er at sætte lærerlønninger op. Flugten fra folkeskolen, sker på baggrund af dårlige sociale forhold elever iblandt, samt forældres frygt for deres børns manglende indlæring.
Hvis en lærer med store kompetencer, og stort overskud, kan vælge mellem en skoleklasse med lydige, dydige og nydelige elever, mod en gruppe unge som sidder og bander halvdelen af tiden, så kan jeg da godt forstå kompetenceflugten fra folkeskolen.

For at komme til bunds i denne sag, bliver man nødt til at få skabt større prestige omkring det at være folkeskolelærer, og på den måde få fisket kompetencerne tilbage.

jens peter hansen

Lærersammensætningen, hvad mener du Jan Weis ? Gymnasier på vestegnen har et meget lille gennemsnit i forhold til gymnasier i Nordsjælland. Folkeskoler i indvandrerområder har et dårligt gennemsnit i forhold til parcelhusdanske områder. Mener du at lærerne er inkompetente fordi de arbejder i områder med elever, der har en svag hjemlig baggrund ??
Man kan ikke sammenligne det arbejde en lærer har på en skole på Nørrebro med 98% indvandrerbørn med det arbejde hans kollega har på en skole i Rudersdal eller bare i Vanløse. Mange lærere på de hårdt belastede skoler holder formentlig ikke så længe og drømmer om at finde et mere fredeligt sted, men forbavsende mange bliver og knokler, selv om de målelige resultater er ringe og bedrevidende hele tiden peger på de elendige karakterer.
Disse forhold kendes i hele Europa og i USA. Nej ikke i Finland, for der er der så at sige ingen indvandrere.
Jeg har intet mod privatskoler, men disse ER altså skoler for de bevidste forældres valg. Også de muslimske, hvis privatskoler ofte får særdeledes elendige resultater.
Privatskolen har et godt ry, det har private børnehaver, private plejehjem og private sygehuse også.
Når så mange, også dem på venstrefløjen, støtter privatskolen, så er de med til at forringe folkeskolen. Kammeratssakbseffekten er målelig, men hvad med medindflydelseseffekten fra de resursestærke forældre er den ikke også vigtig ? Når lille Malthe er sat i den private, er den desværre ikke målelig og presset for ordentlige forhold i den offentlige skole nedsat.
Alle vil kun det bedste for deres børn. Jo men vil vi ikke også det, når det gælder vores helbred og vores alderdom?
Privatiseringen af barndommens institutioner får logisk nok konsekvenser for vores opfattelse af de institutioner vi ellers kommer i kontakt med. Jeg forudser en stigning i antallet af private gymnasier og oprettelsen af et privat universitet. Man vil jo kun det bedste for sit barn.

@Søren

Man har allerede ændre på friskolernes vilkår ved at nedsætte tilskud fra 75 til 71%.

Hvis man endelig skal kigge på økonomien, og det er der mange der mener at man skal, får friskolerne i følge loven ca 71% i tilskud til hvad en folkeskoleelev modtager.

Derudover bruger folkeskolerne penge på : Vedligeholdelse af skolerne, specialundervisning, handikapundervisning, ansatte i den kommunale administration, forsikringer, lønadministration, lovpligtigt tilsyn, beløb som ikke er medregnet i fordelingssatserne.

Derudover skal friskolerne stille en række fripladser til rådighed for økonomisk dårligt stillede.

Samlet regnskab svarer til at friskolerne får ca 50% i tilskud af hvad en folkeskoleelev koster.

Så hvorfor er det at man vil proppe flere elever ind i folkeskolerne og dermed forøge de offentlige udgifter markant?

Hvorfor er det at man vil mangfoldigheden til livs og svække den sunde underskov af frie pædagogiske, politiske, og religiøse initiativer eller skoler hvor man bare mener at man kan gøre det væsentligt bedre end den kommunale folkeskole eller skoler som oprettes fordi kommunerne nedlægger de små skoler, ved at forlange at laveste fællesnævner skal gælde for alle skoler?

Hvad med om man i stedet i folkeskolen sagde: Hvis friskolerne kan gøre det bedre end os, så må vi forbedre os.

Hvad med om folkeskolerne fik mulighed for, på alle klassetrin, at sige til forældrene: I står for opdragelsen af jeres børn, vi står for undervisningen. Hvis i ikke vil sørge for at opdrage jeres børn, kan vi ikke undervise dem, da de forstyrrer og ødelægger undervisningen for de andre børn! Vi vil gerne give jer hjælp til at opdrage børnene, memn det kan ikke foregå i skolen, da skolen har andre funktioner.

Hvis forældrene så ikke vil samarbejde med de lokale myndigheder om at få opdraget børnene, må disse børn jo så fjernes fra forældrene.

Mere os og mindre dem og mere apartheid.

Debatten tyder åbenbart på at nogen insisterer på mere apartheid og ingen regulering, det gjorde man jo også i Sydafrika i sin tid.

Man må vel minde om at det faktisk er en politisk regulering der har skabt denne situation vi har nu.

Jeg synes godt man kan stille alle de søde politikere, der har deres børn i privatskoler om ikke de synes at de selv medvirker til at fralægge sig socialt ansvar. Det er jo ikke så heldigt i tider hvor vi har hårdt brug for flere kloge hoveder og vi ikke bryder os om flere udgifter til sociale ydelser, ja, så var det måske en ide, at gøre noget ved problemet.

Hvis det bevisligt gavner de resursesvage at gå i skole med resursestærke, ja, så kunne man f.eks. tage ansvar, hvis målet er at flere skal igennem systemet for, at vi kan klare omstillingen til videns samfundet.

Løsningen er måske at man hjælper folk med at tage ansvar og placerer resurse svage i privatskoler med tilskud fra staten. Så kan det nok være at vi kommer til at se, at nogle af de wiiiije får nervøse trækninger.

Ole Brockdorff

Danmark får aldrig nogensinde mere en veldisciplineret og velfungerende folkeskole, hvis ikke Skolelederne og Danmarks Lærerforening samt forældreforeningen Brug Folkeskolen èn gang for alle officielt forholder sig konsekvent til den ubestridelige kendsgerning gennem de sidste 20 år, at problemerne med de muslimske børn i klasserne udelukkende skyldes kulturelle og religiøse årsager på grund af islam som lovreligion for sine troende i hverdagen.

Tusinder af muslimske forældre herhjemme, der er kommet hertil som flygtninge og indvandrere, svigter fuldstændig majoritetsbefolkningen af etniske danskere, fordi de ikke gør deres børn skoleparate, og får dem opdraget til at udvise blot et minimum af respekt over for klasselæreren som en naturlig autoritet, der skal lære dem at læse og skrive og regne samt alt muligt andet, som er nødvendigt for at kunne få et godt liv i fremtiden, men ingen landspolitikere eller lokalpolitikere gør noget effektivt ved problemerne.

Derimod sender de samme politikere deres egne unger i privatskolerne, hvor disciplinen fungerer optimalt, fordi alle eleverne her ved, at hvis de ikke indordner sig på tilfredsstillende vis, ja, så bliver de sendt retur til folkeskolen. Her bruger man så til gengæld 13 milliarder kroner om året ud af et budget på 39 milliarder kroner til specialundervisning af overvejende adfærdsvanskelige muslimske børn, som på racistisk vis dagligt mobber, intimiderer og truer såvel lærere og etniske danske elever, uden at nogen konfronterer dem med skrappe disciplinære foranstaltninger eller sanktioner mod forældrenes dårlige opdragelse.

Naturligvis kan man ikke som påpeget af fremtrædende pædagoger og psykologer konkludere, at samtlige elever med en muslimsk baggrund skaber problemer, men det er og bliver en ubestridelig kendsgerning, at det overvejende er de muslimske elever, der konstant ødelægger disciplinen i folkeskolen, så etniske danske børn ikke får en ordentlig undervisning, og som derfor heller ikke får lært at skrive og læse og regne tilfredsstillende i skoleårene.

Alle de muslimske børn i Danmark er hverken mere eller mindre begavede end de etniske danske børn, når de starter op på den første skoledag, men rigtig mange af dem er meget dårligt udrustet til undervisningen sammen med danske unger, fordi de er børn af u-integrerbare muslimske forældre, der ikke selv har lært ret meget dansk, og som derfor sender deres afkom ind i folkeskolen, uden at de kan to ord dansk på den første skoledag, hvilket i høj grad hæmmer de etniske danske børns udvikling.

Imidlertid har de mange u-integrerbare muslimske forældre fra alle mulige lande på kloden, ingen som helst kulturelle eller religiøse problemer ved at lade sig økonomisk livsforsørge året rundt gennem overførselsindkomsterne fra primært den hårdt arbejdende etniske danske majoritetsbefolkning, der knokler hver dag året rundt i det private erhvervsliv for at tjene penge hjem til bruttonationalproduktet, og som hellere end gerne vil leve i fred og harmoni med landets muslimer.

Som etnisk dansker sidder man anno 2012 med en grim fornemmelse om, at tusinder af u-integrerbare muslimske familier udelukkende sender deres børn i folkeskolen dagligt, fordi de ellers vil blive trukket i kontanthjælpen eller børnechecks samt andre sociale velfærdsydelser, så måske kunne det være en god idé med nogle sanktionsmuligheder for skolerne og kommunerne, at de kan trække penge fra overførselsindkomsterne – herunder børnechecken – hvis man som forældre ikke sørger for at opdrage sit barn til, at de skal opføre sig disciplineret og respektfuldt overfor lærerne i folkeskolen.

Hvis vi ikke snart gør noget drastisk ved situationen, går vi etniske danskere menneskeligt og kulturelt til bunds i et multikulturelt helvede, og det kan ikke være rigtigt i et land med en 1000-årig kristen historisk-kulturel arv og et homogent folkefærd, der har praktiseret demokrati og folkestyre som politisk styreform gennem de sidste 163 år. Her er det vigtigste fremskridt, at kvinderne har fået nøjagtig de samme personlige frihedsrettigheder som mændene, og denne for os danskere helt naturlige ligestilling mellem kønnene må alverdens muslimer i Danmark snart forstå og respektere fuldt ud, for ellers må de forlade Danmark èn gang for alle.

Så, ja, Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen har da ret i deres tese sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at de stærke elever altid vil kunne trække de svage elever op i folkeskolen, men det forudsætter jo i al simpel logik, at de svage elever som udgangspunkt er veldisciplinerede og motiverede, når de møder op i klasselokalet om morgenen, og ikke bare sidder og griner lærerne og klassekammeraterne op i ansigtet med benene på bordet.

Men vi kommer generelt aldrig èt skridt videre med en positiv integration af muslimske børn i folkeskolen og dermed i samfundet generelt, hvis ikke Skolelederne og Danmarks Lærerforening som de første definitivt bryder den vanvittige politiske korrekthed på skoleområdet, der er skabt af ryggesløse, opportunistiske, uansvarlige og ansvarsforflygtigende landspolitikere, lokalpolitikere, mediefolk og kulturradikale meningsdannere, så vi kan føre en åben bred liberal og fordomsfri debat om de kulturelle og religiøse problemer med nationens mange u-integrerbare muslimer.

Ellers går folkeskolen slet og ret i opløsning.

@Steen Ingvard Nielsen

"Løsningen er måske at man hjælper folk med at tage ansvar og placerer resurse svage i privatskoler med tilskud fra staten"

Kan du gøre det mere konkret. Er det økonomisk svage eller mener du at privatskolerne skal overtage specialundervisning eller skal skolerne stå for opdragelse af børnene eller ???

@Nils bøjden

Jeg mener i princippet at man kunne have specialtilbud i privatskoler, hvor der fulgte penge med, det der er helt skævt i dag er jo, at de skoler der har det største budget, har de mindst resursekrævende opgaver (elever), og hvis der så også er dokumentation for at det gavner de mindst resursestærke, at blive påvirket af de mest resursestærke, så er det vel den forkerte vej vi går, når vi ser en tendens til at folkeskolen hele tiden for en højere andel af resursesvage elever og det modsatte er tilfældet i privatskolerne. Hvis det havde været erhvervslivet så ville man vel kalde det meget ulige konkurrencevilkår.

Flemming Andersen

Steen Ingvard Nielsen

En udmærket ide, men nærmer vi os så ikke private entrepenører på skole om rådet, hvilket vi jo så resultatet af på handicapområdet, hvor en direktør stak 22 mill. i lommen.
Vi skal lære af vore fejl og så lære ungerne ikke at begå de samme??

@Steen Ingvard Nielsen

Specialtilbud for hvad.

Undervisning i islam i katolske skoler?

Staveundervisning i skoler for musikalsk begavede?

Jeg forstår ikke hvad du mener med specialundervisning?

Vil du have flyttet specialklasserne ud på privatskolerne således at den specialisering som skolelærerne har for at undervise den slags elever ikke mere er tilstede?

Hvad er de ressource stærke i? Økonomi?

Skal friskolerne fratages deres ret til at bestemme hvilke elever der optages?

Hvis elever anvises, skal de så være underlagt folkeskolens bestemmelser eller friskolens bestemmelser?

Jeg forstår stadigvæk ikke hvad du mener. Prøv at være lidt mere specifik.

@Nils bøjden

Jeg ved jo ikke hvordan sådan en problematik rent teknisk kan løses, men jeg vil da gerne prøve at give et bud alligevel; (faktisk mener jeg at børn har bedst af at forblive i det nærområde de bor i), dog har der jo som på visse skoler på Nørrebro, været en kraftig selvforstærkende tendens til, at søge mod de private tilbud, det forstærker jo desværre også tendensen til, at man isolerer dem der har de færreste resurser.

Hvis det ikke er teknisk muligt at flytte de mindre resursestærke børn, så kunne man jo forsøge sig med, at give folkeskolen større bemanding og flere endnu mere og specialiserede tilbud, så folkeskolen kunne profilere sig på, at man udvikler specialviden om individualiserede lærings- processer, for hvis man ikke kan tvinge folk til at vise socialt ansvar, må udfordringen for folkeskolen måske være, at profilere sig der hvor deres styrker er, det vil så måske igen kunne gøre folkeskolen attraktiv for dem som i dag har svigtet ligheds princippet om at gennemsnits niveauet bliver højere af resursedeling i fælles skoler med børn fra mange sociale og kulturelle lag i samfundet.

@Steen Ingvard Nielsen

Hmm. Vi taler forbi hinanden. Det jeg ikke forstår er hvad din opfattelse af begrebet ressourcestærk / ressourcesvag er.

Hvad ligger der i det begreb du brug.

Er det familierne der ikke er i stand til at opdrage deres børn?

Er det økonomi?

Er det børn der ikke forstår sociale spilleregler?

Er det børn der er så snotdumme at de i 5 klasse dårligt er i stand til at stave deres eget navn?

Er det indavlsbørn som ikke forstår et kvæk dansk når de starter i skolen, selvom de har boet i Danmark i hele deres liv?

Og jeg er stærkt uenig med dig i at det folkeskolen har brug for er flere penge. Som jeg tidligere har skrevet er omkostningerne her i kommunen (uden mange store regnskabsblokke som privatskolerne betaler for) over det dobbelte pr. elev af hvad tilskuddet er til friskolerne. Derudover er specialundervisning, handikap undervisning og andre specielle undervisningstyper ikke medtaget. Så en forhøjelse at elevtilskuddet i folkeskolen, eventuelt i form af flere lærerkræfter, lyder for mig som en aldeles forkert vej. Allerede i dag er ca 1/3 af folkeskolens budget allokeret til specialundervisninger. Det lyder fuldstændigt forkert i mine ører.

Mens mange herhjemme snakker - og snakker – har druseren Salman Masalha, poet, forfatter, essayist og oversætter, givet sit bud på grunde til nogle af de udgiftstunge kalamiteter, som bl.a. de danske folkeskoler med mange såkaldte to-sprogede elever kan siges at være blevet ramt af – denne kroniske inkompatibilitet mellem forskelligartede kulturer - der åbenbart skulle udgøre en ressource - en positiv én, kan man forstå - lyttes der til givetvis godhjertede og engagerede, men til tider dybt frustrerede skolefolk – var der nogen der sagde – usigtsløst? ...

Salman Masalha har i en avisartikel slået til lyd for, at der i den islamiske verden mangler en forskningskultur omkring begrebet personlig samvittighed (Gewissensforschung) – og at denne mangel udspringer af en gennemgående ”uærlighed” (Unaufrichtichkeit) ved arabiske medmenneskers moralistiske omgang med sig selv …

En morallære til brug for opnåelse af én eller anden form for selverkendelse bliver ikke lært, og hvad der mangler i læseplanerne opstår ikke af sig selv i eleverne – en ”araber” må derfor altid have ret, også selvom han så helt eklatant har uret – og denne tingenes tilstand gør derfor mange ungdommelige hedsporers adfærdsnormer i denne verdensdel mere forklarlig – men over for sådanne medmennesker bør man ikke insistere på sandhed – så hellere skifte emne – si’r Salman …

Det er næsten umuligt - set fra det københavnske Nørrebro og andre steder i provinsen - at afgøre om druseren har ret i sine betragtninger – det gør det hele så forbandet svært – men oplysningsfilosoffen Immanuel Kant kunne nok bidrage med ét og andet til den arabiske verdens moralske og kulturelle selvforståelse på personligt plan – noget vi her i landet mener har været en del af læseplanerne i over hundrede år …

Smæk de værste ballademagere i en bus og transporter dem til en pæn skole.

Penge batter ikke noget, der går 100 danske lyshårede protestantiske piger på en slem araber dreng, der ikke har fattet han skal klappe hælene sammen over for Immanuel Kant.