International kommentar

Ingen panik i Iran

Det virkelige mål for sanktionerne mod præstestyret i Teheran er ikke at få det til at afbryde sit uranberigelses-program, men at vælte regimet. Men hvis regimet vælter bliver det næppe som følge af udenlandsk pres
Debat
16. oktober 2012

Irans valuta brød nærmest sammen i sidste uge, og de offentlige protester, der efterfølgende brød løs i Teheran, bragte mindelser om de massive protester mod regimet i 2009. Dette har vakt frydefulde spekulationer i USA og hos dets allierede om præsident Mahmoud Ahmadinejads forestående fald, opgivelsen af Irans uranberigelsesprogram og endda omstyrtelsen af hele det islamiske regime.

Ahmadinejad skød selvsagt skylden for valutakrisen på de udenlandske sanktioner, der har lammet Irans samhandel. Hans kritikere i Iran gav derimod ham skylden: »Jo, en mindre del af problemet vedrører sanktionerne, men 80 procent af det er et resultat af regeringens fejlagtige politik,« sagde således Ali Larijani, formanden for det iranske parlament.

Sanktionerne gør ondt

Det er sandt, at Ahmadinejad har brugt landets store olieindtægter til at camouflere nogle alvorlige grundskavanker i Irans skrantende økonomi. Men den aktuelle krise er forårsaget af et brat fald i indtægter – som en direkte følge af sanktionerne.

Allerede fra begyndelsen af i år havde de FN-støttede handelssanktioner, som er blevet optrappet fire gange – alt sammen for at hindre Iran i at udvikle atomvåben – nedbragt landets olieeksport fra 2,5 millioner til 1,5 millioner tønder olie om dagen.

Så var det, at USA indførte nye sanktioner, som udelukkede enhver international bank, der bedrev forretninger med Iran fra at få adgang til det enorme amerikanske marked. Et effektivt middel må man sige, for langt de fleste valgte straks af afbryde alle forbindelser til Iran. I juli kom der tillige nye EU-sanktioner, som forbød olieimporten fra Iran helt. Da Europa aftog en femtedel af Irans resterende olieeksport, var dette nok til at sende den iranske rial i frit fald.

Indtil 2009 lå kursen nogenlunde stabilt på omkring 10.000 rialer for en dollar. Så begyndte rialen at falde langsomt og så hurtigere – og i sidste uge styrtdykkede den med yderligere 40 procent til et nyt lavpunkt på 35.000 rialer for en dollar. Da var det, at protesterne begyndte i Teherans storbasar, hvis købmænd var blandt revolutionens stærkeste støtter i 1979.

Protesterne blev inddæmmet uden dødsofre, og forretningerne i basaren holder atter åben. Rialen ser ud til at have stabiliseret sig på omkring 28.000 for en dollar. Men det er kun en tredjedel af, hvad den var værd tre år siden, og virkningerne er mærkbare i næsten alle landets husstande. Middelklassefamilier må nu knokle for at skaffe mad på bordet, mens de fattige for alvor lider.

Så, jo, sanktionerne virker. I den forstand at de gør ondt på iranerne. Men hvad udretter de i forhold til deres erklærede formål, som er at tvinge Iran til at opgive sit atomvåbenprogram? Og hvad opnår de i forhold til deres uerklærede, men nok så afgørende formål: at udløse en opstand, der omstyrter hele det islamiske regime?

Først og fremmest har Iran ikke noget atomvåbenprogram. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og de amerikanske og israelske efterretningstjenester er alle enige heri, selv om den offentlige debat om spørgsmålet i reglen går ud fra den modsatte antagelse. Iran insisterer på, at det alene er i færd med at udvikle sin evne til selv at berige uran til brug i reaktorer, hvilket er helt lovligt i henhold til den nukleare ikkesprednings-traktat.

Ganske vist vil samme teknologiske knowhow gøre det muligt for Iran at berige uran yderligere, så det kan bruges i atomvåben, og der er god grund til at formode, at Iran går efter at udvikle netop den kapacitet. Det er måske ikke planer om at fremstille atomvåben lige nu, men at have evnen til det er betryggende i tilfælde af, at tingene udvikler sig rigtig skidt i regionen, og nuklear afskrækkelse bliver nødvendig med kort varsel.

En sådan såkaldt ’tærskelkapacitet’ er stadig ikke ulovlig. Andre lande med knowhow inden for uranberigning såsom Argentina, Brasilien, Tyskland, Japan og Holland har den allerede. Hertil kommer, at Irans lager af uran, som er beriget til reaktorkvalitet, holdes under permanent tilsyn af IAEA, hvis alarmklokker øjeblikkeligt vil kime, hvis Iran begynder at berige til våbenkvalitet.

Regimeomvæltning

Israels nuværende regering har talt sig ind i en tilstand af eksistentiel panik over Irans uranberigelsesprogram, hvorimod den amerikanske regering øjensynligt ikke tror på, at Iran har umiddelbare planer om at bygge atomvåben. Så hvad handler disse sanktioner i virkeligheden om?

Om at vælte det iranske regime, selvfølgelig. De amerikanske sanktioner mod Iran er af langt ældre dato end alle bekymringer angående iranske atomvåben, og de vil ikke blive afsluttet, selv om Iran skulle indstille alt arbejde med uranberigelse i morgen. Det fremgår meget klart af den amerikanske lovgivning, der ligger bag sanktionerne.

Før sanktionerne kan ophæves, skal præsidenten kunne dokumentere over for Kongressen, at Iran har »frigivet alle politiske fanger og tilbageholdte, er ophørt med at bruge vold og overgreb mod iranske borgere, der deltager i fredelige politiske aktiviteter; undersøge drab og overgreb mod fredelige politiske aktivister (...) og retsforfølge de ansvarlige og har taget initiativ til at oprette et uafhængigt retsvæsen.« Med andre ord skal regimet afvikle sig selv.

Og da en indstilling af berigelsesprogrammet alligevel ikke vil afslutte sanktionerne, hvorfor skulle den iranske regering så overhovedet begynde at overveje det?

Men vil det iranske folk så rejse sig og vælte regimet, fordi sanktionerne gør deres hverdag stadig vanskeligere? Næppe. Selv de iranske regimemodstandere er stolte patrioter. Sandsynligheden for, at de vil give efter for udenlandsk pres af denne art, er omtrent lig nul.

 

© Gwynne Dyer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

De internationale sanktioner mod det iranske regime er forankrede i regimets overtrædelser af internationale regler, hvad enten der er tale om overtrædelse af IAEAs safeguardsregler og resolutioner omkring atomprogrammet, regimets våbensendinger til FN sanktionerede regimer eller overtrædelse grundlæggende menneskerettigheder.

Langt hovedparten af sanktionerne er knyttet til Irans manglende samarbejde med IAEA. Sker der en kursændring fra regimets side her, har den internationale forhandlergruppe klargjort hvorledes sanktionerne knyttet til atomprogrammet gradvist vil fjernes som modsvar mod iranske skridt. For at sanktioner specifikt knyttet til personer eller organisationer, der er ansvarlige for f.eks. ulovlige våbensendinger til f.eks. Bashirs styrker i Sudan eller Assads styrker i Syrien, skal der selvsagt køre en seperat proces. Ligeledes for de sanktioner, der er relateret til grove menneskerettighedsovertrædelse. Det er svært at retfærdiggøre, at personer, der er sanktioneret for f.eks. tortur og drab pludseligt skal få frt lejde og lov til at rejse frit til Europa, blot fordi regimet skulle tage et positivt skridt ift. samarbejdet med IAEA.

Sanktionerne vil selvsagt ikke kunne føre til regimets umiddelbare fald. Det er vist kun i indskrænkede neokonservative kredse eller i regimets paranoide inderkreds, at man ser dette som det mest oplagte scenarie.

Sanktionerne er dog med til at anskueliggøre overfor såvel regimet som den iranske befolkning, at overtrædelse af internationale regler og normer har en omkostning. Og så kan man jo tage debatten i Iran, f.eks. hos kioskejeren, der konstant må sætte priserne op, om Khameneis egenrådige og konfrontatoriske udenrigspolitik virkeligt er den, der tjener det iranske samfund bedst. Hvem ved, måske vil den debat blandt almindelige iranere måske en dag forplante sig op igennem regimet. Så kunne det jo være, at Khamenei - eller nok snarere folk omkring ham - vil forsøge at omlægge den nuværende kurs inden landet for alvor mærker de diplomatiske, økonomiske og politiske konsekvenser af den hidtidige politik.

Peter Andersen

Det er så forbeholdt de hurtige at have eneretten på a-våben. Og det må være en mærkelig følelse at blive inspiceret og mistænkeliggjort af indehaverne.

"With Iraq, that of course ended up with 500,000 Iraqi children dead, resulted in the shortage of medicine, and other needs, and ended up ultimately to forceful invasion and war."

http://www.guardian.co.uk/world/2012/oct/15/eu-tightens-sanctions-iran

"With Iraq, that [sanktionerne] ..."

Mikkel Andersen

Et atomvåbenbevæbnet præstediktatur er en kæmpe trussel mod hele regionen, og sådan set også mod den vestlige verden.
Vi begår en fejl hvis vi lulles ind i den forestilling at atom-ayathollaer kun er en trussel mod Israel og USA.
SaudiArabien, Irak, Kuwait m.fl. er ved at sk... i bukserne over udsigten til et atom-Iran. Og for et regime der rask væk afbrænder ambassader (den danske!) og støtter islamistiske terrororganisationer kan truslen hurtigt blive reel selv for en lille hygge-nation som vores.

Det var da rart med en kommentar om Iran, hvor forfatteren rent faktisk ved, hvad hun taler om!

Mikkel Andersen

Gwynne Dyer konkluderer frejdigt at Iran ikke har noget atomvåbenprogram ...... heldigt for hende at det ikke er hende og hendes egen familie der ustandseligt bliver truet med død og tillintegørelse af et meesiansk præstediktatur, der samtidig konstant tester missiler og flasher deres plutonium-centrifuger.
Den moderne demokratiske verden bør naturligvis ikke tillade et islamofacistisk atom-Iran selv om det på den korte bane ville være lettest bare at lade ayathollaernes våde drøm gå i opfyldelse.

Den iranske strafferet og den generelle undertrykklesen af menneskerettigheder i Iran er vel det store problem - uden disse forhold ville man næpe være helt så bekymret ved det iranske atom-program.

Sanktioner er nødvendige, og enten fører de til, at fplk skiller sig af med præstestyret, eller at realpolitiske dele af det iranske establishment griber ind og ændrer på tingene. ( Lidt efter samme model, som da USSR "faldt sammen" uden synderlig støj.)

Gwynne Dyer er altså en mand, Esben og Mikkel.

Mikkel Andersen

Ups! Det ændrer jo hele den geopolitiske situation fuldstændigt......

Niels Jespersen

Diskussionen om Irans "atomprogram" som nyhedsbureauerne ynder at kalde det har tydeligt nok en slagside som ser bort fra de objektive forhold - i stedet afspejler "debatten" de propagandatemaer som USA og zionistiske sympatisører gerne ser fremmet.

En sober gennemgang af hvad IAEA har sagt eller ikke sagt findes i

http://www.counterpunch.org/2011/05/23/obama-and-the-iron-cage-2/

hvor Obamas "jernbur " - skabt af zionisternes lobbyer i USA, som forhindrer en selvstændig amerikansk udenrigspolitik i Mellemøsten er beskrevet af den respekterede professor John Mearsheimer fra Chicago University.

Angående de påståede ovetrædelser af IAEAs regler og manglende samarejde - se

http://www.wbeeman.com/

hvor der er mange saglige gennemgange af det IAEA faktisk siger - og specielt påpegning af propagandaen, som udspringer af fri fantasi over IAEAs rapporteringer.

Jeg vil tilføje at både Hans Blix og El Baridi, tidligere chef for IAEA, har udtalt de sidste par måneder at pressen politiserer alt. Og at selv IAEA er begyndt at udsende bulletiner om påståede additonal protocols som Iran ikke "oveeholder", mens man behændigt undlader at gøre opmærksom på at disse var ment som temporære foranstaltninger for at skabe tillid til Irans hensigter , men udtrykkeligt ikke var ment som en tilladelse til at inspicere militære anlæg når man havde lyst.

Selv Washington Posts "ombudsman", Paxton, har i sin gennemgang af avisens dækning i Mellemøsten konstateret:

http://consortiumnews.com/2012/09/14/us-media-distorts-iran-nuke-dispute/

Her er et ciat:

Pexton added that “perhaps most important, Americans don’t leak about the Israeli nuclear program either.” He cited the inclination to protect a friend and ally, as well as the reality that deviating from this silence “can hurt your career.”

Pexton quoted George Perkovich of the Carnegie Endowment for International Peace as saying: “It’s like all things having to do with Israel and the United States. If you want to get ahead, you don’t talk about it; you don’t criticize Israel, you protect Israel. You don’t talk about illegal settlements on the West Bank even though everyone knows they are there.”

However, the job of journalism should be to present all the relevant facts in context, especially on life-or-death issues like war and peace.

When the New York Times and the Washington Post institute systemic bias in their coverage of such an issue – as the two newspapers also did in the run-up to the U.S. invasion of Iraq – they not only fail to uphold the principles of journalism, they risk becoming complicit in the slaughter of innocent people.

Frigivelse af alle politiske fanger og tilbageholdte, ophør med brug af vold og overgreb mod borgere, der deltager i fredelige politiske aktiviteter, undersøgelse af drab og overgreb samt retsforfølgelse af forbrydere i uafhængige retsinstanser.
Alle disse ting burde være en selvfølge for alle regeringer i alle lande.
Hvis sanktioner ikke kan gøre det, hvad kan vi så ellers stille op for at hjælpe vores iranske medmennesker?

Niels Jespersen

Hvis man tror sanktioner hjælper mod nogetsomhelst i Iran er man naiv.

Folk bakker op om regimet når der er tale om vestlig pression mod landet - som artiklen påpeger er Akraftprogrammet en kilde til national stolthed - helt tilbage fra shahens tid var man ved at etablere et sådant program for at udnytte uranforekomster i landet. Når Veste så bruger Akraftprogrammet som løftestang for regimeskift bliver iranerne - selv regimemodstandere - meget umedgørlige og fast beslutede på ikke at bøje sig uanset hvor meget det måtte koste i forhold til Vesten.

Hvis man mener regmet er så dårligt at man må gå til aktion mod det - så får man også travlt i resten af Mellemøsten med samme begrundelse. F. eks. Israel skulle jo så øjeblikkeligt isoleres og ikke tolereres når man ser på landets fremfærd mod palæstinenserne og dets satdige tyveri af land, grusom undertrykkelse og fængsling, indespærring af alle der sætter sig op mod dets umenneskelige racistiske regime som kun giver alle rettigheder til jøder.

Det er lidt sjovt at Gwen har åbenbart fået en åbenbaring, hans sidste artikel om Iran var noget mangelfuld:
www.information.dk/305578

Det glæder mig at han har fået undersøgt sagen lidt nærmere og derved har rettet hans analyse til. I denne artikel fremstiller der en realistisk analyse af situationen.

Det er desuden ikke en gennemtænkt tanke hvordan diverse debattør taler om humanisme i andre lande, når de i samme åndedrag taler om sanktioner mod Iran. Disse to tanker går ikke i hånd, ligegyldigt hvor dobbeltmoralsk man ønsker at fremstille sig selv.

Dette er kernen i vestens politik. At vi opfører os inhumane og argumentere dette på grund af "humanismen i os". Disse er ikke nye tanker, ser vi tilbage historisk opdager vi at vi altid har set ned på andres tanker og værdier. Det har været på baggrund af samme tanker vi tog ud og koloniserede omverdenen. Det var de stakkels vilde der skulle til at lærere vores værdier. Idag er det de stakkels Iraner, stakkels Iraker, stakkels Libyer, stakkels Afghanere, stakkels syriere der åbenbart har brug for vestens bomber til at lærer dem om "humanisme".

Vi har set R2P i alverdens lande, vi har set dets implementering i omverden, ikke på noget tidspunkt har dette ført til humane forholde. Denne form for arrogance er præcis det omverden har fået nok af, og derfor vestlig indflydelse er dalende.

Derfor kan jeg her sidde og le af disse komiske tanker jeg læser mig til.

Hvad end vores iranske "medmennesker" beslutter for deres fremtid, vil de gøre det uden at tage vestens irrationelle tanker tilfølge. De vil ikke adoptere de inhumane vestlige tanker baseret på postmoderne liberalistiske demokrati. (Noget mange ellers kalder for humanisme)

Som tiden går nu om dage, hvor vi ser at folks viden og uddannelse stiger i lande der ellers herskede analfabetisme, vil det blive sværere for vesten at bilde verden ind at de vil folk det gode.

Hvis man tildato ikke har forstået at tankerne der står bag vesten er dagens største forhindring mod verdensfred og andet frygtelig positive buzzwords, ja så har man stadigvæk noget historie man bliver nødt til at indhente...

.. for dælen hvor er den her diskussion blevet gammel og boring at høre på, gid "præstestyret" i Iran droppede a-kraft og købte 100.000 hav-vindmøller ved Vestas,.. c'mon Iran,.. gider i ikke godt at holde op med at fylde hele medie-billedet med jeres forældede isse-kram.

(Ironi kan forekomme, men ikke i dette indlæg)

Niels Engelsted

Hvor langt er man iøvrigt kommet med planerne om Mellemøsten som atomvåbenfri zone?

Hvor er det misinformation at blive ved med at pointere at Iran har et Atomvåbenprogram.
Alle USA efterretningstjenester siden 2003 har årligt konkluderet at Iran end ikke har taget en beslutning om at gå Abombe vejen...selv Mossad erkender dette.
Alligevel bliver høgene og deres styrede medier at slå på tromlen.
Selv vores SF udenrigsminister er med på denne gallej.

Kristian Laursen

USA tror stadig at præsident Ahmadinejad bestemmer over Revolutionsgarden.

Sjovt at tænke på, hvordan vi vil reagere, hvis andre lande pressede os sådan og bare bestemte hvad vi måtte, man kan jo se hvad der sker, så snart nogen få siger de vil sharia, uhhh så er der ballede, mens, de fleste med glæde støtter hvordan vi kommer og siger hvordan andre skal være og opføre sig og tro på

PS USA smed 2 A-Bomber....DE har dem stadig og de er netop en trussel imod verdens freden med den arrogance de lægger for dagen, som verdens politimænd....

Morale er godt, dobbeltmorale dobbelt så godt :-/

US Funds Iran Nuclear Program
4 Min 50 Sec - Engelsk
Exasperated newscaster reports on a USA funded Russian Institute, working with Irans nuclear project ???.
Link: http://www.youtube.com/watch?v=l4lB1Y4ZwfU

Uha, man bliver helt svimmel af at læse alle de forvirrede bloggere, der som små skrattende køkkenhøjttalere udspyr skinbarlig imperialist-propaganda.

USA, England, Israel og Saudi ønsker at nakke Iran. De udsender for tiden flodbølger af beskidt propaganda. Det er hørt, det er set, det er forstået.

Men det er godt nok underligt at høre på alle de privat-propagandister, der bare copy-paster skingre udsagn, der kommer ud af den STORE MUND, som om de var på en pay-list:

- Iran skal ned med nakken
- Præsterne er onde
- Ahmadinejad er en ond-ond mand
- USA, Israel, England og Saudi er den frie verdens beskyttere, de er garanti for folkets styre og rettigheder, de vil os det godt
- Vi skal i krig nu
- Det er OK at smide atomvåben, når blot fjenden er ond-ond
- Israel her jo ikke atomvåben, og de har slet ikke tænkt sig at bruge dem, og vi skal ikke kontrollere om de overhovedet har dem - men de vil i hvert fald ikke bruge dem ...
- Det hele har intet med olie at gøre
- Vi vil blot hjælpe de stakkels undertrykte med at få demokrati, og se blot hvor godt vi selv har det med demokrati

Apropos 'paylists': gad vidst, hvor mange af de agressive krigs-bloggere, -lobbyister og -propagandister, der egentlig er direkte eller indirekte opkoblet til organisationer med milliarder i ryggen a la Defamation League? Aviser og medier svømmer jo rundt i det svineri for tiden.

Men vi må også huske på, at deres eneste holdepunkt er den folkelige sum af stupiditet og uvidenhed om geopolitik. Vi skal huske at gøre vores hjemmearbejde.

Og vi kunne passende repetere vores viden - den er helt mainstream, og du risikerer ikke at blive kaldt konspirationsteoretiker - om hvordan CIA og engelske efterretningsvæsener iscenesatte et statskup i Iran 15 august, 1953, hvor vestens førende magter væltede den demokratisk valgte præsident Mohammad Mossadeq og bragte diktatur til Mellemøsten for at bevare deres kontrol med landet olieressourcer.

Vi bør måske minde os om dette, når vi lægger ører til alle de skrigende halse, der gentager amerikanernes hykleri om, at de vil frelse verden med deres rådne demokrati. Især når dette land ikke længere ER et demokrati.

Niels Jespersen

Artiklen mener formålet med sanktionerne er at vælte præstestyret.

En anden - og sikkert mere logisk begrundelse - finder man hos en kender af den israelske strategi og tankegang , en israeler ved navn Miko Peled, søn af en kendt israelsk general.

Han mener det er et politisk kort som Netanyahu spiller ud for at falede opmærksomheden fra det fortsatte ekspansion og røveri af palæstinensernes ejendom og jord på Vestbredden, hvor man ekspanderer uden verdenspressens opmærksomhed - fordi truslerne og dramatikken vis-avis Iran overskygger dette "meget mindre" dramatiske (fordi pressen ikke fokuserer på det og iøvrigt heller ikke kan gøre det uden israelernes bistand, da pressefolk ikke tillades i de forbudte områder, når israelerne begår deres daglige forbrydelser .

Se de sidste 30 minutter af hans oplysede foredrag i en amerikansk kirke i Seattle.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=TOaxAckFCuQ

Niels Jespersen

Her er sidste nyt i det aktiske spil om uranberigelsen.

Gareth Porter, som er en kendt amerikansk journalist med insiderviden, skriver om de sidste nye forhandlinspositioner og udspil fra både USA og Iran.

De fremgår at Iran overfor EU g UN har planer (eller allerede har luftet planer) som kan føre til konfliktens ophør - ligesom man har gjort det tidligere uden at man hører meget om det i pressen!

USA prøver så at tage gassen af balonen,- Se er

http://www.atimes.com/atimes/Middle_East/NJ18Ak01.html

Nief Ehrrerany

Og her en betydeligt bedre underbygget artikel end den Information har valgt at trykke, som let forståeligt viser, hvordan det Iranske styre selv har bragt landet i en uholdbar økonomisk situation.

Will Iran Weather the Economic Storm?
The depreciation of the rial is unlikely to change Iran's foreign-policy calculations.

http://www.foreignpolicy.com/articles/2012/10/11/will_iran_weather_the_e...