Kronik

Kan man ændre verden med ord?

Hiphop-kulturen er global og lokal modkultur, der henter næring ved at være i opposition. Rappen tilbyder en global generation af kritiske unge med usikre fremtidsudsigter et ståsted, et talerør og et fornyet håb om forandring
Hip hop kulturen så en eksplosivt vækst i forbindelse med den egyptiske revolution. En kultur som systemet med al magt prøvede at undertrykke og censurere, men som fandt en scene i det frirum revolutionen skabte.

Hip hop kulturen så en eksplosivt vækst i forbindelse med den egyptiske revolution. En kultur som systemet med al magt prøvede at undertrykke og censurere, men som fandt en scene i det frirum revolutionen skabte.

Tine Sletting

5. oktober 2012

I disse dage besøger otte egyptiske rappere Rapolitics, en dansk forening, der arbejder med rap og aktivisme – raptivisme – verden over. Disse rappere repræsenterer en ny strømning i egyptisk kulturliv, båret frem af revolutionen og de sociale medier. Bevæbnet med mikrofoner og pladespillere var egyptiske rappere en integreret del af opstanden på Tahrir-pladsen. De revolutionære hiphoppere så sig særligt pressede i forbindelse med regeringsskiftet, da hiphop-kultur generelt – og den politiske og kritiske variant især – ikke passer ind i en konservativ (islamisk) kunstopfattelse.

Men til trods for styrets ihærdige indsats for at inddæmme den populære genre, lever og vokser den til stadighed blandt Egyptens unge. De er samtidig en del af en global hiphop-nation, der forener unge fra Bronx til Bolivia, fra København til Kairo. Men hvad er det ved hiphop-kulturen, der fascinerer urbane unge verden over – specielt i samfund præget af store politiske omvæltninger? Og kan rappere være med til at skabe social forandring?

Den globale hip hop nation

Hip hop blev født i New Yorks ghettoer i 70’erne som en kritisk og antiautoritær udtryksform. I dag er den i radioen, i moden og på bymurene verden over. Hiphop er gået fra at være et substantiv til et adjektiv; alt fra stil til musik, fra sprog til mad, kan være ’hiphop’. En paradoksal genre, der på én og samme tid repræsenterer en global populærkultur og en kritisk modkultur; en milliardindustri og en kritisk stemme for marginaliserede unge.

Hiphoppens globale udbredelse bliver ofte opfattet som kulturel ’amerikanisering’. Men indsigter fra ’gaden’ verden over viser, at hiphop ofte er et værktøj til at manifestere lokal identitet og artikulere dybt lokale problemstillinger. Selvom begreber som ’underground’, ’gangsta’, ’homie’, ’beat’ og ’flow’ er blevet globale termer, er hver lokal ’hiphop’ altid unik og tilfører noget nyt til den globale hiphop-nation. Hiphop er på én gang lokalisering af det globale og globalisering af det lokale.

Men hiphop kulturen er ikke bare et værktøj i formidlingen af politiske budskaber. Den er en måde at forstå verden på, der bærer sin egen logik og sine egne idealer.

Gammel skole i nye klæder

Uanset hvilken lokal variant af hiphop-kulturen man beskæftiger sig med, eksisterer der altid en spænding mellem hiphoppens to karikerede yderpunkter: Den materialistiske, ofte kommercielle, ’gangster’-rapper og den kritiske, politisk ’bevidste’ rapper. Det er specielt den sidste figur, marginaliserede unge verden over identificerer sig med.

Som den bolivianske rapper Grover Canaviri fra rapgruppen Wayna Rap udtrykker det: »De sorte i USA led, ligesom vi gør. De blev diskrimineret og brugte hip hoppen til at rejse sig. Men i USA er hiphop død nu. De taler om penge, biler og ’bitches’. Det er her, i Latinamerika, at det lever videre. Her er det ’oldschool’. Social rap.«

Igennem ’oldschool’ hiphop, der i Bolivia opfattes som en protestform, der har karakter af en social bevægelse, drages der paralleller mellem 70’ernes ghettoer i Bronx, og den virkelighed, som unge bolivianere af indiansk afstamning lever under: fattigdom, diskrimination og undertrykkelse.

Denne selvforståelse afspejler et grundæggende ideal inden for hiphop-kulturer verden over, nemlig en stræben efter autenticitet, hvor ’det ægte’ forstås som en (præcis) diagnosticering af den sociale virkelighed. Som et medlem af den colombianske rap gruppe Asilo 38 forklarer: »Hip hop er at fortolke en virkelighed, der er usynlig for de magtfulde eliter, og at dokumentere den historie, som endnu ikke er skrevet af magthaverne.« Derved besidder hip hop kulturen en bevidstgørende kraft.

Institutionaliseret modkultur?

Der er således en klar sammenhæng mellem den kritiske, ’old-school’ hiphop og revolutionære ideologier. På Cuba og i Bolivia er hiphoppen for eksempel trængt helt ind i præsidentpaladserne. Fidel Castro så et stort potentiale i ’revolutionær rap’. I 2002 etablerede den cubanske regering det såkaldte ’Cubanske Rap Bureau’ (Agencia Cubana de Rap), et ’hip hop-ministerium’, for at promovere cubanske artister og deres ’revolutionære’ budskaber. Og i Bolivia støtter den første indianske præsident, Evo Morales, ligeledes unge politiske rappere.

Hiphop er derfor ikke nødvendigvis i opposition til den dominerende statsideologi – selv om politisk hiphop oftest associeres med ’modkultur’, da den fordrer en kritisk stillingtagen til samfundet. Derfor blomstrer den især i kontekster med store politiske omvæltninger. I løbet af Det Arabiske Forår har hiphop således givet unge et rum, hvor de kan udtrykke sig kritisk, og vist sig som et effektivt værktøj til at udfordre dominerende magtstrukturer.

Som når det egyptiske rap-kollektiv Revolution Records, der p.t. gæster Danmark, i videoen til nummeret »Kazeboon« (Løgnere) rapper henover en strøm af barske billeder af demonstranter, der angiveligt bliver beskudt med skarp ammunition, og kvindelige demonstranter, der bliver mishandlet og slæbt hen ad gaden i håret af militærets sikkerhedsstyrker. Et billede, der står i skarp kontrast til budskabet i de statsstyrede medier, der stadig er den primære nyhedskilde for det store flertal af egyptere.

Revolutionære gadefilosoffer

Identitetsmæssigt tilbyder hip hoppen et kærkomment alternativ for mange unge bosiddende i metropoler præget af ulighed, ungdomsarbejdsløshed og globale lavkonjunkturer. TeMraz fra Revolution Records beskriver filosofisk, hvordan han før var en spirende revolutionær pakket ind i et uinspirerende dagligliv med »det forkerte job, den forkerte kone og børn, der vokser op i en forkert atmosfære.« Han har nu ændret sit liv 180 grader og er blevet rapper og revolutionær, der for alt i verden ønsker at undgå »bare at være en hvilken som helst mand.« Rappen tilbyder således et ståsted, et talerør og ikke mindst et fornyet håb for en global generation af unge kritiske stemmer med usikre fremtidsudsigter.

Det er her en del af hiphoppens kritiske potentiale ligger. I modsætning til de mere klassiske kunstarter som teater og maleri er hip hoppen ikke afhængig af en fysisk ramme for at nå sit publikum. Hiphop er en gadekultur. Den trives blandt folk på gaden, på nettet, på de sociale medier, og den næres ved at være i opposition. Søgningen efter en positiv identitet i en hård socioøkonomisk virkelighed og idealet om at afbilde den sociale virkelighed så ’ægte’ som muligt gør, at det netop er hip hop-scenen, der er blomstret under Det Arabiske Forår.

Disse unge fortsætter kampen for en reel forandring af det egyptiske samfund ved konstant at udfordre grænserne for den begrænsede ytringsfrihed. Igennem hiphoppen defineres og genskabes verden på et beat. På spørgsmålet om, hvorvidt hiphop kan ændre verden, svarer Rush fra den egyptiske rapgruppe Arabian Knightz: »Vi bliver nødt til at tage ordets tyngde alvorligt. Ord kan ændre tanker, og tanker styrer verden. Der er ingen revolution uden et soundtrack.«

 

Camilla M. Kronborg er cand. mag. med speciale i unge og hip hop kultur og er forkvinde for foreningen Rapolitics. Peter Tindborg er rapper, skriver speciale i antropologi om hip hop bevægelsen i Bolivia og har som rapcoach afholdt workshops for Rapolitics i bla. Bolivia og Mellemøsten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Tja, jeg ved ikke rigtig.
Det da ihvertfald med hip hop og rap. Blevet almindeligt at kalde piger for Ho og få det i den daglige tale mellem unge.
For så at påstå at det er "sødt"ment, at kalde pigerne i klassen og i omgangskredsen for luder.
Så ja, det er med til at ændre verden.

Så bare ikke helt på den disney-søde måde som artiklen antyder.

Leopold Galicki

"Ord kan ændre tanker, og tanker styrer verden", konkluderer kronikkens forfattere.

Men ord kan også fastholde tanker i veletablerede tankemønstre og/eller blot virke som sikkerhedsventiler for kritiske sjæle. Og kampen på ord oftest vinder de, der har magten og den pondus som er en naturlig følge af magtpositionen.

Unge mennesker burde alligevel ikke opgive ord som det mest fredelige våben i kampen for en bedre verden.

@ Majbritt Nielsen

Har du overhovedet den første idé om hiphop/rap kulturen og udviklingen af denne...?

Hvis ikke...og det virker din kommentar til at bære præg af...så synes jeg at du skulle afholde dig fra at pådutte en enkelt kultur...ansvaret for hvordan vi taler sammen...

I en ideel verden er pennen mægtigere end sværdet...men det rokker ikke ved så meget at nedfælde ærlige rim...sålænge folket har ørerne fulde af Hanne Vibeke Holst og likvide midler...

De venligste...Mads Bjergen...

Steffen Gliese

Rappen har det, den almindelige popsang mangler, nemlig det dramatiske element, den er ikke en fastholdende dvælen ved en stemning eller en sang, den er en rablende udleven i et ofte satirisk sprog af sproglig handling, der mimer tanke- og handlingsmønstre, når det er mest formfuldendt. Personligt bryder jeg mig ikke så meget om det, men som genre er den afgjort ligeså teatralsk som musikalsk.

Det er da også spøjst hvis man mener at ord ikke kan flytte noget eller nogen...og så samtidig beskæftige sig med samt donere indlæg til en debat side...

Er enig i at det ikke hjælper meget hvis ingen lytter...men muligheden for at folde ørerne ud må være tilstede...det hjælper heller ikke meget at servere et glas vand for en mand der ikke vil drikke det...selvom han tørster...men i min optik skal vandet være indenfor hans rækkevidde i tilfælde af at han skulle ændre mening...

De gyldigste kommentarer kommer idag fra uvildige som ikke har en købt og betalt dagsorden...og set i det perspektiv er hiphop fremragende...kollektiver som def jux og the new left er nogenlunde fri for styring og ellers må man grave dybere...det er et udemærket modspil til betalte offentlige meningsdannere som aviser og t.v....og desværre også politikere som kun burde bære en kasket...

De venligste...Mads Bjergen...

Majbritt Nielsen

Mads Bjergen
Nej hip hop og rap er ikke det område der intressere mest og viden er derefter om historie hvor hvad det kommer af.

Men jeg kan garantere dig at jeg kan høre. Og når jeg er sammen med venners unger(i alle aldre) så er det sørme sådan de taler til hinanden.
Og sørme om ikke de synes det lyder sejt.
Ville du synes det er fedt at bliver tiltalt som luder?
For det er sådan virkeligheden er.
Uanset hvor nuanceret musikken er.

Så hop bare ned fra den høje hest igen.
Jeg giver mig ikke af med at være bedre vidende på et område jeg ikke kender særligt meget til.

Men jeg kommentere den virkelighed jeg kender til.

@Majbritt Nielsen

Hiphop har altså ikke ansvaret for hvordan dine venners unger adresserer hverandre...de taler jo mod bedre vidende idet at ingen af deres venner formodentlig er ansat i prostitutionsbranchen...

Commercial hiphop har bragt mange dårligdomme og heriblandt også elendige og indholdsløse tekster...men ikke engang denne rådne gren på hiphop træet...mener jeg kan klandres for dine venners børns brug af sproget...

Ligeså lidt som man kan klandre Judas Priest for at to teenagere skyd sig selv i ansigtet...kan man i dag pege fingre af hiphop med henblik på unge menneskers sprogbrug...har man voksne omkring sig som i forhold til hiphop...kun kan byde på fordømmelse grundet inkompetence eller et direkte forbud...så har lytteren udelukkende sin egen reflektion...og det er ikke altid givtigt i forbindelse med hiphop...noget der i særklasse gør sig gældende for den førnævnte commercialiserede hiphop...

Og prøv engang at sætte nogle andre ord end hiphop og rap ind i dit indlæg skrevet 19:23...prøv med nogle af de store religioner f.eks....det ville da sandsynligvis ikke være en argumentationsform du ville bekende dig til...hvis det var alt muligt andet end hiphop det drejede sig om...?!?!

De venligste...Mads Bjergen...

Vi forandrer intet, verden forandrer os. Sproget har kun magt, hvis man tillæger afsenderen værdi. Så det må være forældrene, der ikke har presset frimærkerne.

Majbritt Nielsen

Mads Bjergen

Det lyder da besnærende de fine ord du skriver der.

Men igen. Virkeligheden er en anden end den du kender til åbenbart.
Uanset om dem der skriver diverse tekster, har den ene eller anden tanke med deres lyrik.

I den virkelige verden, bliver piger der ikke synes det er sjovt at blive kaldt luder. Så beskyldt for at være snerpet.
Og ja forældre har en indflydelse på deres afkom.
Når de så ikke gider eller orker at sætte sig ind i deres børns verden og gøre en positiv forskel.
Så hænger børnene på det som så er deres virkelighed.
(Uanset om det er religion eller musik...)
At pigerne får at vide de er snerpet, når de siger fra og drengene skal være seje og tage sig en ekstrem macho-tilgang til hinanden. (hvor man IKKE må tabe ansigt)

Så igen, det er en dejlig besnærende ansvars- fralæggelse du skriver der. Og fred med det. For du ville nok ikke kunne gøre en positiv forskel alligevel. Så din mening har ikke nogen ting at gøre med virkeligheden. Den er helt klart hypotetisk.